Godtgørelse af afgifterne af olie, el, gas og kul
Statutory Text (2 Articles)
Godtgørelse af afgifterne af olie, el, gas og kul
Godtgørelse af afgifterne af olie, el, gas og kul
Lovene om afgift af olie, el, gas og kul giver mulighed for, at momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort den afgift, som er betalt af de pågældende produkter, når disse erhvervsmæssigt forbruges i virksomheden til opvarmning, belysning, procesformål mv.
Der kan endvidere gives de momsregistrerede virksomheder godtgørelse af den indirekte afgiftsbelastning på varme, som virksomheden modtager fra et fjernvarmeværk eller en anden momsregistreret varmeleverandør og anvender til opvarmning og procesformål.
Energiafgifterne udgør for tiden
Vareart Afgiftssats ------------------------------------------ Gas- og dieselolie 176 øre/liter Fuelolie 198 øre/kg Fyringstjære 178 øre/kg Petroleum 176 øre/liter Petroleum i dunke på 10 liter er fritaget for afgift Elektricitet til opvarmning af helårsboliger 29,5 øre/kWh anden elektricitet 33 øre/kWh Flaskegas (LpG) - autogas 124 øre/liter - anden 230 øre/kg Stenkul (incl stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus 765 kr/ton Brunkulsbriketter og brunkul 550 kr/ton Det bemærkes, at der ikke er afgift på naturgas og bygas. Olie, el, gas og kul
Hovedreglen er, at momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort afgift af olie, el, gas og kul i det omfang, virksomhederne har fradragsret for købsmoms (indgående moms) af disse produkter, når de er indkøbt til forbrug i virksomheden.
Det betyder, at godtgørelsen omfatter afgift af olie, el, gas og kul, som virksomheden anvender til fx
- opvarmning og belysning af lokaler, som virksomheden selv bruger
- drift af vare- og lastbiler, trucks, maskiner
- fremstilling af varer.
Derimod kan virksomheden ikke få godtgørelse for afgift af olie, el, gas og kul, som virksomheden anvender til
- videresalg
- opvarmning og belysning af funktionærboliger
- indehaverens og personalets privatforbrug
- formål, der ikke vedrører omsætning af momspligtige varer/ydelser.
Virksomheden kan heller ikke få godtgørelse for afgift af olie, el, gas og kul, som virksomheden anvender til fremstilling af vamne, der leveres fra virksomheden.
Virksomheder, som drives fra erhvervslokaler, der har elinstallationen (elmåleren) fælles med en elopvarmet helårsbolig, skal beregne et eventuelt godtgørelsesberettiget elafgiftsbeløb ved at bruge den særlige elvarmesats for hele det godtgørelsesberettigede forbrug.
Fravigelser
Fra hovedreglen om, at virksomhedeme kan få godtgørelse i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for købsmoms, gælder følgende fravigelser
Olie
Der kan ydes afgiftsgodtgørelse for olie, der anvendes i den kollektive trafik, også selv om virksomhederne ikke har fradragsret for købsmomsen (personbefordring er som hovedregel ikke momspligtig).
Det betyder at der kan gives afgiftsgodtgørelse for olie, som anvendes til jernbane- og færgedrift samt til drift af rutebiler. Hyrevogne er ikke omfattet af adgangen til at få afgiftsgodtgørelse.
Reglerne om godtgørelse til den kollektive trafik er omtalt i en særlig vejledning, der kan fås ved henvendelse til toldkamret.
El
Følgende virksomheder kan ikke få godtgørelse af elafgiften, selv om afgiften vedrører omsætningen af momspligtige ydelser
- Advokater.
- Arkitekter, herunder havearkitekter, indendørsarkitekter, indretningsarkitekter, landskabsarkitekter og rådgivende arkitekter.
- Bureauer, der udøver selvstændige servicefunktioner, fx adresseringsbureauer, anvisningsbureauer, artistbureauer, detektivbureauer, koncert- og teaterbureauer, oplysningsbureauer, patentbureauer, reklamebureauer, vagtbureauer, vikarbureauer og ægteskabsbureauer. Edb-bureauer kan dog opnå elafgiftsgodtgørelse.
- Forlystelsesvirksomhed, fx biograf- og teaterforestillinger, revyer, cirkusforestillinger, koncerter, varieteforestillinger og forlystelsesparker, herunder omrejsende tivolier. Forlystelsesparker kan få godtgjort afgiften af den elektricitet, der uden for sæsonen anvendes til opvarmning af lagerrum og værksteder samt til vedligeholdelse og reparation af maskiner og andre driftsmidler.
- Landinspektører.
- Mæglere, fx ejendomsmæglere og ejendomshandlere, samt virksomheder, som formidler udlejning af fast ejendom. Endvidere varemæglere og andre vareformidlere.
- Revisorer.
- Rådgivende ingeniører.
- Virksomheder, der formidler udlejning af plads til lysreklamer. Det samme gælder, hvis en virksomhed i forbindelse med leje af reklameplads selv afholder eludgiften.
Elafgift af virksomhedens egne reklamer kan godtgøres, hvis reklame er anbragt på bygninger mv, som ejes eller er lejet af virksomheden. Det gælder fx lysreklamer på detailforretninger og servicestationer.
Virksomheder, som varetager drift af gadebelysning, kan ikke opnå godtgørelse af afgiften af den elektricitet, der forbruges hertil.
For indehavere af vedvarende energianlæg (fx vindmøller) gælder der særlige regler vedrørende godtgørelse af elafgift. Nærmere oplysning herom kan fås ved henvendelse til toldkamret.
Faktura
Det er en betingelse for godtgørelse, at virksomheden kan fremlægge fakturaer, der oplyser dato for udstedelsen, sælgerens navn og adresse, køberens navn og adresse, leveringsstedet, art og mængde af den afgiftspligtige olie, el, gas eller kul samt afgiftens størrelse. Afgiftens størrelse kan angives ved anførsel af afgiftssatserne. Som fakturaer anses også regninger og notaer.
Ved køb (tankning) af olie og autogas på tankstationer kan regningen i stedet for køberens navn og adresse oplyse køretøjets registreringsnummer.
Det er køberen selv, der må sikre sig, at fakturaen indeholder de nødvendige oplysninger.
Virksomheder, der sælger afgiftspligtig olie, el, gas og kul, skal efter anmodning fra en momsregistreret køber udstede en faktura med de krævede oplysninger.
Hvis afgiftsbeløbet for leverancen ikke direkte fremgår af købsbilaget, må virksomheden selv beregne afgiftsbeløbet. Det gøres ved at gange den leverede mængde med afgiftssatsen. Afgiftssatsen skal derfor fremgå af købsbilaget.
Acontoopkrævninger
Acontoopkrævninger kan bruges som grundlag for odtgørelse af afgift i det omfang, de indeholder oplysning om afgiftens andel af acontobeløbet. Denne andel kan på acontoopkrævninger for el angives med det antal kWh, der har dannet grundlag for beregningen af acontobeløbet, suppleret med oplysning om afgiftssatsen.
Varme
Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort afgift af den olie, el, gas eller kul, som en varmeleverandør har anvendt til at fremstille varme, der er leveret til og forbrugt i virksomheden. Afgiften godtgøres i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for købsmomsen af den leverede varme.
Det er en betingelse for godtgørelse, at varmen er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden momsregistreret varmeproducent. For virksomheder, der modtager fjernvarme er det dog tilladt, at varmeleveringen sker via ejendomsudlejere, som er momsregistreret for varmelevering.
Den momsregistrerede virksomheds forbrug af varme skal mindst en gang årligt opgøres af den pågældende varmeleverandør. Opgørelsen foretages ved hjælp af gennemstrømningsmålere, fordampningsmålere eller på grundlag af lokalernes rumfang, etageareal eller andre faste fordelingstal.
Godtgørelsesordningen omfatter varme til opvarmning af lokaler, som virksomheden selv bruger, samt opvarmning til procesformål.
Derimod omfatter godtgørelsesordningen ikke varme til opvarmning af funktionærboliger og privatboliger samt til formål, der ikke vedrører omsætning af momspligtige varer/ydelser.
Faktura
Det er en betingelse for godtgørelse, at virksomheden kan fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, fx varmeafregninger, som varmeleverandøren skal udsende mindst en gang årligt. Faktura eller opgørelse skal bl a oplyse afgiftens størrelse for den olie, el, gas eller kul, der er medgået til produktionen af varmeleverancen for den pågældende periode.
Afgiften kan være angivet med oplysning om afgiftsbelastningen pr varmeenhed (fx Gcal, MWh, m3). Afgiftsbeiøbet beregnes herefter ved at gange afgiftsbelastningen pr varmeenhed med den leverede mængde varme.
Hvis der til fremstilling af den leverede varme fx er anvendt flere slags brændsler (fx olie og kul), skal opgørelsen indeholde særskilt angivelse af olieafgift og kulafgift.
Acontoopkrævninger
Acontoopkrævninger kan bruges som grundlag for godtgørelse af afgift i det omfang, de indeholder oplysning om afgiftens andel af acontobeløbet. Afgiften kan være angivet med oplysning om afgiftsbelastningen pr varmeenhed (fx Gcal, MWh, m3) suppleret med størrelsen af den skønsmæssige fastsatte varmeleverance.
Regnskab
Virksomheden skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen.
Regnskabet skal føres i det almindelige forretningsregnskab på konti for henholdsvis olieafgift, elafgift, gasafgift og kulafgift. Kontiene for olieafgift, elafgift, gasafgift og kulafgift skal tillige omfatte henholdsvis olieafgift, elafgift, gasafgift og kulafgift af varmeleverancer fra fjernvarmeværk eller anden momsregistreret varmeleverandør.
Hvis regnskabet ikke kan indpasses i forretningsregnskabet, skal der for hver afgiftsperiode efter momsloven føres en specifikation over afgiften af den købte olie, el, gas og kul. Specifikationen vedlægges momsregnskabet.
Regnskabet føres på grundlag af købsbilag, fx fakturaer, regninger, notaer og varmeafregninger. Virksomheder, der indfører olie, flaskegas eller kul til eget forbrug, og som har betalt afgiften ved indførslen, skal bruge fortoldningsangivelsen.
Regnskabet med tilhørende bilag skal opbevares i mindst 5 år, og det skal være tilgængeligt for toldvæsenet.
Opgørelse
Virksomheden skal for hver afgiftsperiode efter momsloven, dvs halvårlig, kvartalsvis, månedsvis eller ugevis, opgøre det beløb, der kan godtgøres. Godtgørelse af afgiftsbeløb for el og varme kan dog omfatte flere perioder under et.
Godtgørelsesbeløbene angives i hele kroner i de pågældende rubrikker i virksomhedens momsangivelse.
Udbetaling
Hvis godtgørelsesbeløbet overstiger det beløb, som virksomheden skal betale i moms, udbetales forskellen til virksomheden. For rettidigt modtagne angivelser sker udbetalingen senest 3 uger efter, at toldkamret har modtaget angivelsen.
Hvis toldkamret ikke kan foretage kontrol af angivelsen på grund af virksomhedens forhold (fx ferielukning, bortrejse eller ikke ajourført regnskab), kan udbetalingsfristen overskrides.
Det er en betingelse for udbetalingen, at toldkamret har modtaget momsangivelser for tidligere afgiftsperioder. Hvis virksomheden skylder moms og eventuelle renter mm fra tidligere afgiftsperioder, vil denne gæld blive modregnet ved udbetalingen.
Hvis virksomheden skylder andre beløb til statskassen, fx told, punktafgifter eller skat, kan en sådan gæld ligeledes modregnes i godtgørelsesbeløbet.
Andre bestemmelser
Toldvæsenet har ret til at foretage eftersyn hos virksomheder, der anmoder om godtgørelse af afgift af olie, el, gas og kul.
Virksomhedens indehaver og de personer, der er ansat i virksomheden, skal yde toldvæsenet fornøden vejledning og hjælp ved eftersynene.
Hvis det konstateres, at en virksomhed har fået godtgjort for meget i afgift, afkræves virksomheden det for meget godtgjorte beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Betales afgiften ikke i rette tid, skal der betales 1,3% i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 10 kr.
Toldvæsenet opkræver et gebyr på 50 kr for hver erindringsskrivelse (rykker) vedrørende betaling af afgift.
Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter
Momsregistrerede virksomheder med et særligt stort energiforbrug kan efter ansøgning få tilladelse til månedsvis tilbagebetaling af afgifterne af olie, el, gas og kul.
Det er således en betingelse, at det samlede energiafgiftsbeløb for byerhvervsvirksomheder udgør mindst 30 000 kr om året og for landbrugs- og fiskerivirksomheder mindst 15 000 kr om året.
Reglerne om fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter er nærmere omtalt i en særlig vejledning, der kan fås ved henvendelse til toldkamret.
Yderligere oplysninger
Har De brug for flere oplysninger, er De velkommen til at henvende Dem til toldkamret.
Ingen