Statsskattedirektoratets cirkulære om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien (* 1) SD har ikke læst korrektur endnu
Statutory Text (1 Articles)
Statsskattedirektoratets cirkulære om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien (* 1) SD har ikke læst korrektur endnu
Private pantebreve og gældsbreve kan ansættes til kursværdi ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi i henhold til punkt 19 i Skattedepartementets cirkulære af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning samt ved værdiansættelsen som aktiver på formueopgørelsen.
Nyudstedte pantebreve i enfamiliehuse eller ejerlejligheder med årlig ydelse på 12,61%, heraf rente på 10% p.a., og indestående til udløb over ca. 16 år, kan pr. 1. oktober 1989 som hovedregel ansættes efter følgende tabel
Pantebrevets prioritets- Sælgerkurs Hertil stilling angivet i pro- svarende cent af pantets handels- effektive værdi rente Pr. 1. oktober 1989 80%-85% 88,00 12,78 85%-95% 84,50 13,61 Pr. 1. juli 1989 80%-85% 86,75 13,08 85%-95% 83,50 13,87 Pr. 1. april 1989 80%-85% 86,50 13,16 85%-95% 83,25 13,94
Den effektive rente for cirkulerende pantebreve kan som hovedregel ansættes efter følgende tabel
Pantebrevets prioritets- Effektiv rente stilling angivet i pro- cent af pantets handels- værdi Pr. 1. oktober 1989 0%-65% 11,00 65%-75% 11,75 75%-85% 13,00 Pr. 1. juli 1989 0%-65% 11,25 65%-75% 11,75 75%-85% 13,00 Pantebrevets prioritets- Effektiv rente stilling angivet i pro- cent af pantets handelsværdi Pr. 1. april 1989 0%-65% 11,25 65%-75% 11,75 75%-85% 13,00
Ved pantebrevets prioritetsstilling forstås belåningsgrænsen, bestemt ved pantebrevets yderligststående krone.
Hvor pantesikkerheden består i andet end et enfamiliehus eller en ejerlejlighed, vil den effektive rente være højere, end ifølge tabellen. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvis den foranstående prioritering er ufordelagtig, eller hvis pantebrevet indeholder bestemmelser, som indebærer risiko for forringelse af prioritetsstillingen.
Hvis et pantebrev indeholder særlige vilkår af betydning for kursansættelsen, f.eks. vilkår om ændringer i forrentnings- eller afdragsvilkårene i løbetiden eller særlige rykningsklausuler, korrigeres kursen for den skønnede indflydelse heraf.
Hvis et pantebrev sikkerhedsmæssigt er placeret over flere af de angivne intervaller, sammenvejes de hertil svarende kurser eller effektive renter.
Ved skatte- og afgiftsmæssige værdiansættelser af fast ejendom, jf. punkt 5 i cirkulæret af 17. november 1982 skal Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 252 af 8. maj 1984 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom anvendes på de indestående prioriteter, herunder private pantebreve. Disse skal ved omregningen til kontantværdi kursansættes efter det i bekendtgørelsens § 4 nævnte tabelmateriale, som for 4. kvartal 1989 fremgår af SD-cirkulære 1989-37 af 25. oktober 1989 om kontantomregning af overdragelsessummer.
Dette cirkulære afløser SD-cirkulære 1989-31 af 18. august 1989 om kursudviklingen på sælgerpantebreve.
Rene Mikkelsen
/Erik Eriksen