Legislator Case Law & Legislation
C19891848060 DK

Vejledning. Forsendelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1989 18480 Historic

Vejledning. Forsendelse

Indledning: Orientering Spanien - Portugal Forsendelsesordningen EF-Efta Forenkling af toldformaliteterne Godkendt afsender Godkendt modtager

Generelt: Indledning Fællesskabsvarer Anvendelse Blanketter Angivelse af toldmæssig status i forsendelsesangivelsen Korrigerende dokumenter Definitioner Kompetente toldsteder

Forsendelsesangivelsen: Almindelige bestemmelser Ladelister Samlesendinger til Schweiz og Østrig Udfyldning af blanketter Udfyldning af de enkelte rubrikker

Proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse: Afgangstoldsted Sikkerhedsstillelse Kontrol af varerne Udpassagested Grænseovergangssted Bestemmelsestoldsted Omladning af gods Ændret grænseovergangssted/bestemmelsestoldsted Flere afgangstoldsteder/ bestemmelsestoldsteder

Proceduren for intern fællesskabsforsendelse: Afgangstoldsted Artikel 41-proceduren Sikkerhed Særlige udførselsrestriktioner

Skibe: Almindelige bestemmelser Udgående ekspeditioner Indgående ekspeditioner

Fly: Almindelige bestemmelser Udgående ekspeditioner Indgående ekspeditioner

Lastbiler: Almindelige bestemmelser Afgangstoldsted Udpassagetoldsted Indpassagetoldsted Bestemmelsestoldsted

Jernbane samt transport i store containere: Almindelige bestemmelser Vareafsender - hovedforpligtet Jernbanerne - hovedforpligtet Forsendelsesangivelser Fragtbreve/ekspresgodssedler TR-overleveringsbevis Udgående ekspeditioner Forsendelser der skal frembydes for toldvæsenet Indgående ekspeditioner Transit Ændring af bestemmelsessted Bortkomne dokumenter

Posttrafik: Almindelige bestemmelser Indgående ekspeditioner Udgående ekspeditioner

T 2 L-dokumenter: Almindelige bestemmelser Udfyldning Anvendelse af ladelister Udgående procedure Efterfølgende udstedelse Indgående procedure Forenkling af formaliteterne

T 2 M-dokumenter: Almindelige bestemmelser

Kontroleksemplar T 5: Anvendelsesområde Udfyldning Afvikling Særlige regler for landbrugsvarer Ankomstbevis Rød etikette

Bilag: 1 EF's retsakter 2 T 2-angivelse 3 T 2-bis angivelse 4 Ladeliste 5 Kontroleksemplar T 5 6 T 2 M-dokument 7 Liste over varer, der kræver forhøjet sikkerhedsstillelse 8 Fortegnelse over distriktstoldkamrenes adresser mv 9 Landefortegnelse

Indledning

Denne vejledning om »Forsendelse« er en af tre vejledninger, som toldvæsenet har udarbejdet i anledning af, at EF's enhedsdokument fra 1 januar 1988 afløste de vigtigste tolddokumenter ved udførsel, indførsel og forsendelse af varer.

De to andre vejledninger omhandler »Fortoldning« og »Udførsel«.

EF's enhedsdokument skal ikke alene anvendes af EF-landene, men også af Efta-landene. Altså samme dokument i 18 europæiske lande.

Med enhedsdokumentet er det blevet muligt at samle næsten alle oplysninger til toldvæsenet i en blanket, der kan følge varen fra en afsender i et EF- eller Efta-land frem til en varemodtager i et andet EF- eller Efta-land.

Generelt om enhedsdokumentet kan det nævnes, at der er tale om et 8-sidet blanketsæt. Dokumentet kan dog trykkes og anvendes i sæt, der passer til den enkelte vareførelselssituation.

Sættet med otte eksemplarer kan for eksempel anvendes ved udførelse fra et EF-land af varer, der under ordningen for intern fællesskabsforsendelse forsendes til et andet EF-land, hvor varerne så toldbehandles.

Ved forsendelse af varer skal der som et minimum altid afgives eksemplar 1, 4, 5 og 7.

Med enkelte undtagelser skal dokumentet af brugeren udfyldes med talkoder. Visse felter skal udfyldes efter EF regler, andre felter kan kræves udfyldt efter nationale regler, mens nogle felter er til brugerens fri disposition.

Indførelsen af enhedsdokumentet udelukker ikke anvendelse af forenklede procedurer.

Vejledning er baseret på toldloven og toldbehandlingsbekendtgørelsen samt de EF regler, der er optrykt i et af vejledningens bilag.

De bedes være opmærksom på, at vejledningen retter sig mod almindeligt forekommende ekspeditioner. Hvis De ønsker yderligere oplysninger, kan De henvende Dem til toldvæsenet, det vil sige det distriktstoldkammer, i hvis distrikt Deres virksomhed ligger.

Det er toldvæsenets håb, at vejledningen kan være en hjælp i den omfattende dokumentreform, der sker på toldområdet ved årsskiftet.

Spanien - Portugal

Den 1 januar 1986 tiltrådte Spanien og Portugal De Europæiske Fællesskaber, hvilket medførte en række overgangsforanstaltninger med hensyn til forsendelsesordningen, idet der indførtes yderligere to angivelser til intern fællesskabsforsendelse, nemlig »T 2 ES« og »T 2 PT« (»T 2 L ES« og »T 2 L PT«).

Direktoratet for Toldvæsenet udsendte i marts 1986 en vejledning om ændringerne. Denne vejledning vil fortsat være gældende efter 1 januar 1988, hvor den skal anvendes på tilsvarende måde i forbindelse med ibrugtagningen af enhedsdokumentet.

Forsendelsesordningen EF - EFTA

Der er indgået en konvention mellem De Europæiske Fællesskaber og samtlige Efta-lande (Finland, Island, Norge, Schweiz, Sverige og Østrig) om lettelser i samhandelen mellem Fællesskabet og Efta-landene og mellem Efta-landene selv, idet der fra 1 januar 1988 blev indført en fælles forsendelsesprocedure. Formålet med den nye procedure var at udvide anvendelsesområdet af den eksisterende fællesskabsforsendelsesprocedure, (som hidtil havde været anvendt af Schweiz og Østrig). Efta-landene har dog ikke accepteret fællesskabsproceduren fuldt ud, men de grundlæggende regler for den nye ordning, benævnt »fælles forsendelsesprocedure« er de samme som i fællesskabsforsendelsesproceduren. Således er reglerne om sondring mellem intern/ekstern procedure, bilaterale/multilaterale aftaler om lettelser, forsegling, administrativ bistand mv overtaget direkte, hvorimod en række tekniske spørgsmål er behandlet i tillæg til konventionen.

Det er således udtrykkeligt fastsat i konventionen, at Efta-landenes rettigheder og forpligtelser med forsendelsesprocedurerne er de samme som Fællesskabets og dets medlemsstaters.

Det er således et princip, at varer, som transporteres i henhold til fælles forsendelse, anses for at være henført under proceduren for fællesskabsforsendelse ved transport indenfor Fællesskabet.

Konventionen fastsætter endvidere, at udfærdigede dokumenter og trufne identifikationsforanstaltninger fra et land har samme retsvirkning som tilsvarende dokumen~ ter/identifikationsforanstaltninger i de andre lande.

Det skal endelig bemærkes, at den fælles forsendelsesordning er baseret på benyttelsen af enhedsdokumentet, hvilket vil sige at ved forsendelse til og fra Efta-landene udfyldes forsendelsesdokumenterne i overensstemmelse med nærværende vejledning

Forenkling af toldformaliteterne

Ifølge forordning 1062/87, artikel 63 og 89 samt forordningen om kontroleksemplar T 5, artikel 17 kan toldmyndighederne i en medlemsstat give tilladelse til at en »godkendt afsender« på visse betingelser forsender varer, uden at varerne frembydes for afgangstoldstedet, og uden at der ved dette fremlægges henholdsvis forsendelsesangivelse T 1 eller T 2, T 2 L-dokument eller kontroleksemplar T 5.

Der kan envidere gives tilladelse til, at varerne ikke skal frembydes ved bestemmelsestoldstedet, når de er bestemt til en »godkendt modtager«.

Godkendt afsender

For at få tilladelse som godkendt afsender stilles visse krav med hensyn til antal forsendelser, bogføringsprocedurer, sikkerhedsstillelse, afgangstoldsteder, frist for frembydelse, identifikationsforanstaltninger mv.

Det fastsættes i tilladelsen, at rubrik C »Afgangstoldsted« på forsiden af angivelserne på forhånd skal være forsynet med afgangstoldstedets stempel og underskrift af en tjenestemand ved toldstedet eller være forsynet med et af toldmyndighederne godkendt særligt stempel, der eventuelt forud kan påtrykkes blanketterne.

Den godkendte afsender forsyner angivelsen med oplysning om frist (udløbsdato) for frembydelse ved bestemmelsestoldstedet, trufne identifikationsforanstaltninger samt påtegningen »Forenklet procedure«. Oplysningerne anføres i rubrikken »Kontrolleret af afgangstoldstedet« (rubrik D).

Forsendelsesangivelsens eksemplar 1 eller kopien af kontroleksemplar T 5 tilstilles straks afgangstoldstedet, medens øvrige eksemplarer ledsager varerne som normalt.

For så vidt angår T 2 L-dokumenter er den godkendte afsender forpligtet til at udfærdige en kopi af hvert T 2 L-dokument. Kopien opbevares i mindst 2 år.

Toldvæsenet kan endelig give en godkendt afsender tilladelse til at undlade at underskrive angivelser, når de er forsynet med et forud påtrykt stempel, og udfærdiget ved hjælp af elektroniske eller automatiske databehandlingssystemer. Denne tilladelse gives på betingelse af, at den godkendte afsender forud har afgivet en skriftlig erklæring til toldvæsenet, om at han hæfter som hovedforpligtet for enhver fællesskabsforsendelse, der foretages på grundlag af et forsendelsesdokument, der er forsynet med det særlige stempel.

Yderligere detaljer om ordningen for godkendte afsendere fås ved henvendelse til det lokale distriktstoldkammer.

Godkendt modtager

Virksomheder kan få tilladelse til at modtage varer forsendt under EF's forsendelsesordning, uden at frembyde varerne ved indpassagetoldstedet, subsidiært godsregistreringsstedet, og uden at fremlægge forsendelsesangivelse ved indpassagen.

Tilladelsen kan dog indtil videre ikke anvendes ved indførsel af varer, der forsendes som luftfragt, varer, for hvilke der er særlige indførselsbestemmelser, varer fra Frihavnen og varer, der transporteres under artikel 41-proceduren.

Tilladelse gives kun til virksomheder, der er tilkoblet toldvæsenets godsregistreringssystem som on-line bruger, og der skal straks i forbindelse med varernes ankomst foretages godsregistrering af alt godset i toldvæsenets godssystem.

Efter endt godsregistrering påfører virksomhederne forsendelsesangivelsens eksemplar 4 oplysning om de modsvarende godsregistreringsnumre, hvorefter eksemplar 4 og 5 afleveres dagligt til hjemtoldkamret.

Virksomhederne skal for hver modtaget forsendelsesangivelse udfærdige en losningsrapport indeholdende oplysninger vedrørende forsendelsesangivelsens nummer, godsregistreringsnummer og evt uregelmæssigheders art. Losningsrapporten afleveres til toldkamret sammen med de tilhørende forsendelsesangivelser mv.

Virksomhederne hæfter som ekspeditør for told og afgifter i henhold til Skatteministeriets bekendtgørelse om toldbehandling og er i øvrigt underlagt de almindelige regnskabsmæsssige forpligtelser over for toldvæsenet.

Yderligere detaljer om ordningen for godkendte modtagere fås ved henvendelse til det lokale distriktstoldkammer.

Generelt

Bestemmelserne om forsendelse af varer inden for Fællesskabet er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr 222/77 af 13 december 1976 om fællesskabsforsendelse med senere ændringer.

Bestemmelserne i denne forordning er uddybet i forordninger og beslutninger fra Kommissionen.

Ordningen har til formål at lette forsendelsen af varer inden for Fællesskabet og især at forenkle formaliteterne ved overskridelse af grænserne mellem medlemsstaterne.

Efter ordningen kan varer således forsendes inden for Fællesskabet fra et afgangstoldsted til et bestemmelsestoldsted, uden at der ved overgangen fra en medlemsstat til en anden på ny skal iagttages toldformaliteter.

Ordningen kan desuden anvendes ved forsendelse til og fra Efta-landene, jf afsnittet herom (Indledning).

Forsendelsen sker (afhængig af varernes toldmæssige status inden for Fællesskabet) efter følgende to procedurer, nemlig proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse og proceduren for intern fællesskabsforsendelse.

Proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse (T 1) omfatter

- varer, der ikke er fællesskabsvarer,

- landbrugsvarer, for hvilke udførselsformaliteterne i forbindelse med ydelse af restitution ved udførsel til tredieland er iagttaget, samt

- varer, der i henhold til traktaten om oprettelse af EKSF (Det europæiske Kul- og Stålfællesskab), ikke er genstand for fri omsætning inden for Fællesskabet.

Proceduren for intern fællesskabsforsendelse (T 2, T 2 ES, T 2 PT) omfatter

- fællesskabsvarer med undtagelse af de landbrugsvarer, der er omfattet af proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

Endvidere er formålet med ordningen at skabe den nødvendige dokumentation over for bestemmelseslandet for forsendte varers karakter af fællesskabsvarer.

Denne dokumentation over for bestemmelseslandet skabes enten ved at varerne forsendes efter proceduren for intern fællesskabsforsendelse eller ved fremlæggelse af et særligt dokument (fx et L-dokument).

Endelig er ordningen grundlaget for de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i Fællesskabets retsforskrifter vedrørende kontrol med varers særlige anvendelse eller bestemmelse.

Spanien og Portugal

Som følge af Spaniens og Portugals indtræden i EF er der gennemført en række overgangsforanstaltninger. Disse vil være omfattet under de respektive afsnit.

Fællesskabsvarer

Ifølge artikel 9 og 10 i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fælleskab (Rom-traktaten) betragtes følgende varer som fællesskabsvarer

A) Varer, der fuldt ud er fremstillet inden for Fællesskabet.

B) Varer, der er indført til Fællesskabet, og for hvilke de foreskrevne formaliteter i forbindelse med indførslen er blevet opfyldt, og for hvilke den pågældende medlemsstat har opkrævet gældende told og afgifter, når der ikke ydes godtgørelse af den told, der er erlagt ved indførslen (varer i fri omsætning).

C) Varer, der er fremstillet i Fællesskabet af varer under A) og B), når der ikke i forbindelse med udførslen ydes godtgørelse af den told, der er erlagt ved indførslen.

Varernes oprindelse er således ikke afgørende for, om de kan betragtes som fællesskabsvarer.

Anvendelse

Ordningen for fællesskabsforsendelse skal anvendes ved forsendelse af varer mellem to steder, der er beliggende inden for Fællesskabet, herunder også for varer, der transiterer Fællesskabet. Ordningen skal ligeledes anvendes ved forsendelse af varer mellem Fællesskabet og Efta-landene, og mellem Efta-landene indbyrdes.

Ordningen for fællesskabsforsendelse kan anvendes ved forsendelse af varer til godsregistrering inde i landet »grænseforskydning«.

Forsendelsesordningen skal ikke anvendes for varer, der forsendes under ledsagelse af TIR-carnet, ATA-carnet, fællesskabscarnet eller NATO-tolddeklaration form 302.

Anvendelse af ATA-carnet udelukker dog ikke, at varerne samtidig kan forsendes efter ordningen for fællesskabsforsendelse. ATA-carnet fremlægges i så fald først ved toldbehandlingen i bestemmelsesmedlemsstaten.

TIR-transportordningen må som hovedregel ikke anvendes ved forsendelse inden for EF. Det er dog tilladt, at der i forbindelse med forsendelser til tredielande også sker aflæsning i EF.

Det er endvidere tilladt at anvende TIR-transportordningen for forsendelser til Grækenland, når forsendelsen transiterer lande, med hvilke der ikke er aftale om anvendelse af Fællesskabets forsendelsesordning.

Endvidere skal forsendelsesordningen ikke anvendes ved forsendelse af varer med post eller ved forsendelse af varer, der udføres til midlertidigt brug uden ledsagelse af egentlige tolddokumenter, fx personbiler, lastbiler mv.

Blanketter

Ved forsendelse af varer efter forsendelsesordningen skal der anvendes følgende standardiserede blanketter mm

Enhedsdokumentet, eksemplar 1, 4, 5 og 7 - angivelse til fællesskabsforsendelse.

Enhedsdokument, supplementsblanket bis - fortsættelsesblad til angivelse til fællesskabsforsendelse.

Ladeliste - varespecifikation til enhedsdokumentet.

Enhedsdokumentet, eksemplar 4-forsendelsesdokument, der beviser varers karakter af fællesskabsvarer (T 2 L-dokument).

Blanket T 5 - kontroleksemplar

Blanket T 5-bis - fortsættelsesblad til kontroleksemplar

Ladeliste T 5 - varespecifikation til kontroleksemplar.

Blanket T 2 M - dokument (bevis til fællesskabstoldbehandling af fisk mv).

Gul seddel - angiver at postforsendelsen indeholder varer, der ikke er fællesskabsvarer.

Grænseovergangsattest

Ankomstbevis

Kautionsattest

Sikkerhedsdokument

Attest til fritagelse for sikkerhedsstillelse

Farvemarkering

For at lette ekspeditionsgangen og undgå forvekslinger er det besluttet, at fra 1 juli 1989 skal forsendelsesangivelsens eksemplarer forsynes med en farvemarkering i form af en brudt/ubrudt margen i højre side. Dette betyder at

- eksemplar 1, 2, 3 og 5 forsynes i højre kant med en ubrudt margen, som er henholdsvis rød, grøn, gul og blå,

- eksemplar 4, 6, 7 og 8 forsynes på højre kant med en brudt margen, som er henholdsvis blå, rød, grøn og gul.

Ved anvendelse af kombinerede sæt betyder dette at

- eksemplar 1/6, 2/7, 3/8 og 4/5 forsynes på højre kant med en ubrudt margen og til højre for denne en brudt margen, der begge er røde, grønne, gule og blå.

Disse margener er ca 3 mm brede. Den brudte margen skal bestå af kvadrater, hvis side er 3 mm, og som skiftevis er hvide og farvemarkerede.

Angivelse af toldmæssig status i forsendelsesangivelsen

Varernes toldmæssige status er afgørende for, under hvilken procedure forsendelsen skal finde sted.

Der skelnes i den forbindelse mellem fire kategorier, nemlig

- T1-varer: Varer, som er omfattet af proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

- T2-varer: Varer, som er omfattet af proceduren for intern fællesskabsforsendelse.

- T2 ES-varer og T2 PT-varer: Varer, der er i fri omsætning i henholdsvis Spanien eller Portugal, som ligeledes er omfattet af proceduren for intern fællesskabsforsendelse.

Den toldmæssige status angives i forsendelsesangivelsen i overensstemmelse med følgende regler

- Indenlandske og fortoldede varer, som ikke udføres mod toldgodtgørelse eller restitution forsendes på en T2-angivelse.

- Varer, der udføres mod toldgodtgørelse mv, skal forsendes på en T1-angivelse.

Der kan indtil videre forekomme godtgørelse af indre told. Dette påvirker ikke varernes fællesskabskarakter. Sådanne varer kan forsendes på en T2 ES-eller T2 PT-angivelse.

- Varer, der har været indført midlertidig told- og afgiftsfrit, skal forsendes på en T1-angivelse.

Varer, der er indført med T 2 ES- eller T 2 PT-angivelse, skal ved genudførsel forsendes på en T 2 ES- eller T 2 PT-angivelse.

- Varer bestemt til genindførsel mod toldlempelse (passiv forædling mv) skal forsendes på en T2-angivelse.

- Varer, der udføres af Fællesskabet, og som er indført efter »END-USE«-ordningen, skal forsendes på en T 1-angivelse.

Forsendes sådanne varer til andre medlemslande skal de forsendes på en T 2-angivelse.

- Godsregistrerede varer skal forsendes på en forsendelsesangivelse, der svarer til varernes toldmæssige status ved godsregistreringen.

- Varer fra provianteringsvirksomheder skal principielt forsendes på en T 1-angivelse, medmindre de af provianteringsvirksomheden angives som fællesskabsvarer.

- Landbrugsvarer, for hvilke udførselsformaliteterne i forbindelse med ydelse af restitution ved udførsel til tredjeland er iagttaget, skal forsendes på en T1-angivelse.

- Landbrugsvarer, for hvilke den nødvendige toldbehandling ved udførsel til Spanien eller Portugal er blevet afsluttet med henblik på ydelse af tiltrædelsesudligningsbeløb, skal forsendes på en T 2-angivelse.

- Varer, der udføres mod opkrævning af eller udbetaling af monetære udligningsbeløb (MUB), skal forsendes på en T 2-angivelse.

- Varer, for hvilke der ved udførelsen til Spanien eller Portugal er erlagt en udligningafgift, skal forsendes på en T 2 ES- eller T 2 PT-angivelse.

- Landbrugsvarer, der udføres fra de særlige oplag for landbrugsvarer (eksportoplag eller importoplag), skal forsendes på en T 1-angivelse.

- Varer fra andre toldoplag skal forsendes på en forsendelsesangivelse, som svarer til varernes toldmæssige status ved oplæggelsen.

- Varer fra Københavns frihavn skal normalt forsendes på en T 1-angivelse, medmindre det dokumenteres, at varerne har fællesskabskarakter.

- Varer, der i henhold til traktaten om oprettelse af EKSF (Det europæiske Kul og Stålfællesskab) ikke er i fri omsætning inden for Fællesskabet, forsendes på en T 1-angivelse.

Korrigerende dokumenter

Såfremt den hovedforpligtede mv overfor afgangstoldkammeret kan godtgøre, at varer er fejlagtigt angivet til forsendelse under den eksterne procedure, kan der udstedes et korrigerende dokument

(T 2 L).

Definitioner

I forsendelsesordningen forstås ved

»den hovedforpligtede«

den person, der selv eller ved en bemyndiget repræsentant i en behørigt afgivet angivelse ansøger om at gennemføre en fællesskabsforsendelse og derved over for de kompetente myndigheder påtager sig ansvaret for, at transporten gennemføres i overensstemmelse med reglerne;

»transportmiddel«: især

- Vejkøretøjer, påhængsvogne, sættevogne,

- jernbanevogne

- skibe,

- luftfartøjer,

- containere, dvs en transportenhed (liftvan, løs tank, veksellad eller lignende),

- som udgør et helt eller delvis lukket rum, der er bestemt til at indeholde gods,

- som er af varig beskaffenhed og således stærk nok til at kunne benyttes gentagne gange,

- som er særligt indrettet, til uden omladning at lette godstransport inden for en eller flere transportformer,

- som er således indrettet, at den er let at håndtere, især ved overførsel fra en transportform til en anden,

- som er således indrettet, at den er let af fylde og tømme, og som har et indre rumfang på en kubikmeter eller derover.

Lad (»flats«) sidestilles med containere;

»afgangstoldsted«

det toldsted, hvor fællesskabsforsendelsen påbegyndes;

»grænseovergangssted«

- det indgangstoldsted, der ligger i en anden medlemsstats end afgangsmedlemsstaten, samt

- udgangstoldstedet i Fællesskabet, når forsendelsen under fællesskabsforsendelsen forlader Fællesskabets område via en grænse mellem en medlemsstat og et tredjeland;

»bestemmelsestoldsted«

- det toldsted, hvor varerne skal frembydes med henblik på afslutning af fællesskabsforsendelsen;

»garantitoldsted«

- det toldsted, hvor der stilles samlet sikkerhed;

»indre grænse«

to medlemsstaters fælles grænse.

Varer indskibet i en havn i en medlemsstat og udskibet i en havn i en anden medlemsstat anses for at overskride en indre grænse for så vidt overfarten gennemføres på grundlag af et enkelt transportdokument.

Varer, som kommer fra et tredjeland ad søvejen, og som omlades til et skib i en havn i en medlemsstat med henblik på at blive udskibet i en havn i en anden medlemsstat, anses ikke for at overskride en indre grænse.

Kompetente toldsteder

Medlemsstaterne udpeger de toldsteder, som er berettiget til at foretage ekspeditioner efter ordningen for fællesskabsforsendelse.

Her i landet er samtlige distriktstoldkamre berettiget til at foretage sådanne ekspeditioner.

De kompetente toldsteder i andre medlemslande samt i Efta-landene er opført i en særlig fortegnelse, der udgives af Kommissionen (fortegnelsen kan købes hos Schultz Boghandel i København, pris ca 120 kr.)

Forsendelsesangivelsen

Almindelige bestemmelser

Forsendelsesangivelsen skal omfatte følgende fire eksemplarer af enhedsdokumentet

- Eksemplar 1 til afgangstoldstedet.

Dette eksemplar tilbageholdes af det afgangstoldsted, hvor forsendelsesangivelsen er registreret,

- Eksemplar 4 til bestemmelsestoldstedet

Dette eksemplar skal ledsage varerne til bestemmelsestoldstedet og forbliver ved dette toldsted,

- Eksemplar 5, retureksemplar

Dette eksemplar skal ledsage varerne til bestemmelsestoldstedet og skal af dette toldsted sendes tilbage til afgangstoldstedet,

- Eksemplar 7 til statistikbrug

Dette eksemplar ledsager varerne til bestemmelsestoldstedet og afleveres af dette til det pågældende lands statistiske myndighed.

Ved forsendelser, der skal transitere Østrig og Schweiz, skal der desuden medgives et ekstra eksemplar 4 til hvert lands statistikmyndighed.

Endvidere skal der i tilfælde, hvor varerne er undergivet kontrol med hensyn til anvendelse eller bestemmelse, afgives et kontroleksemplar (T 5) med kopi eller kopier til brug ved kontrollen med varernes anvendelse eller bestemmelse. Eksemplaret skal ledsage varerne til det tidspunkt, hvor kontrollen ophører.

I en forsendelsesangivelse må kun opføres varer, der er bestemt til indladning i et enkelt transportmiddel med henblik på transport fra et afgangstoldsted til et bestemmelsestoldsted.

Den hovedforpligtede skal angive den procedure, under hvilken varerne skal forsendes. Nærmere herom under afsnittet »Udfyldning af blanketten«. Angives proceduren ikke, anses de varer, der er omfattet af angivelsen, for at være forsendt under ordningen for ekstern fællesskabsprocedure.

Ladelister

I stedet for bis-fortsættelsesblad kan anvendes ladelister, A 63.

Ladelister, hvor bredden af de enkelte kolonner afviger fra ladeliste A 63, kan anvendes. Kolonnen »forbeholdt toldvæsenet« skal dog være mindst 30 mm.

I feltet øverst til højre i ladelisten angives efter bogstavet T skrevet med blokbogstaver eller skrevet på maskine

- »1«, når ladelisten omfatter T 1-varer,

- »2«, når ladelisten omfatter T 2-varer.

- »2 ES eller 2 PT«, når ladelisten omfatter T 2 ES- eller T 2 PT-varer.

En ladeliste må kun omfatte varer med samme toldmæssige status.

Ladelisterne skal udfærdiges i samme antal eksemplarer og anvendes efter samme regler som forsendelsesangivelsen.

Vedlægges der flere ladelister skal disse være fortløbende nummereret, og antallet skal anføres i forsendelsesangivelsens rubrik 4.

Når der anvendes ladelister til en forsendelse, der omfatter flere slags varer med samme toldmæssige status , overstreges følgende rubrikker i forsendelsesangivelsen: Rubrik 15, 33, 35, 38 og evt 44. Rubrik 31 kan ikke benyttes til angivelse af kollienes mærker, numre, antal og art samt beskrivelse af varerne. Forsendelsesangivelsen kan ikke suppleres med supplementsformularer.

Når der anvendes ladelister til en forsendelse, der omfatter flere slags varer med forskellig toldmæssig status , overstreges følgende rubrikker i forsendelsesangivelsen: Rubrik 15, 32, 33, 35, 38 og evt 44.

I rubrik 31 anføres løbenumrene for de ladelister, som vedrører hver af de to kategorier af varer. Endvidere anføres »T« i det højre felt i rubrik 1 på forsendelsesangivelsen.

Efter sidste varepost forsynes ladelisten med en vandret streg og resten af siden udstreges.

Distriktstoldkamrene kan tillade, at der anvende ladelister, hvis udformning afviger fra den standardiserede blanket, A 63, når denne ikke kan anvendes og fordi udskrivningen sker med anvendelse af edb-teknik.

Disse ladelister skal indeholde de samme oplysninger som ladeliste, A 63, og skal herudover indeholde de nødvendige oplysninger ifølge landbrugsordningerne. Det er endelig en forudsætning, at ladelisterne i øvrigt er udformet og udfyldt på en sådan måde, at de uden vanskelighed kan anvendes ved forsendelsesekspeditionen.

For nærmere oplysninger om brugen af ladelister ved jernbaneforsendelser, se afsnittet »Jernbane samt transport i store contaionere«.

Samlesendinger til Schweiz og Østrig

Hvis flere vareforsendelser samles og indlades i et transportmiddel, og af en hovedforpligtet afsendes som en samlesending i form af en T 1- eller T 2-forsendelse fra et afgangstoldsted til et bestemmelsestoldsted i Schweiz eller Østrig for levering til en modtager, kræver disse landes myndigheder, at forsendelserne opføres på en T 1- eller T 2-angivelse sammen med de dertil hørende ladelister.

I særlige behørigt begrundede tilfælde kan tillades anvendt flere angivelser, sålænge disses antal ikke overstiger 4. Ordningen, der anvendes gensidigt mellem Schweiz/Østrig og Fællesskabet, kræves ikke anvendt over for de øvrige Efta-lande.

Udfyldning af blanketter

Generelt

I alle tilfælde, hvor mindst et eksemplar af blanketten skal anvendes i en anden medlemsstat end den, hvor det oprindeligt er blevet udfyldt, skal den udfyldes på maskine eller tilsvarende.

Raderinger, udstregninger eller rettelser mellem linjerne er ikke tilladt. Skal der foretages ændringer, overstreges de forkerte oplysninger, og de rigtige anføres. Alle ændringer bekræftes af brugeren og påtegnes udtrykkeligt af toldvæsenet. Toldvæsenet kan i givet fald forlange, at der indleveres en ny angivelse. Ovennævnte fremgangsmåde med overstregning af forkerte oplysninger er ikke beregnet på konsekvent rettelse af fortrykte oplysninger.

De eksemplarer, der skal forblive på afsendelsestoldstedet og /eller afgangstoldstedet, skal bære brugerens underskrift i original. Den hovedforpligtedes underskrift eller i givet fald hans bemyndigede repræsentants underskrift forpligter denne for samtlige elementer i fællesskabsforsendelsesproceduren, som det fremgår i henhold til Rådets forordning (EØF) nr 222/77.

Det understreges, at for så vidt angår formaliteterne ved afsendelse og modtagelse, udgør brugerens underskrift en forpligtelse, som det er fastsat i medlemsstaternes gældende bestemmelser om

- rigtigheden af oplysningerne på angivelsen vedrørende de formaliteter, han berøres af,

- ægtheden af de vedlagte dokumenter,

- overholdelse af betingelserne, for at de pågældende varer kan henføres under den ønskede procedure.

Med hensyn til formaliteterne vedrørende fællesskabsforsendelse og ved modtagelsen mindes der om, at det er vigtigt, at hver af brugerne kontrollerer indholdet af angivelsen, og at han om nødvendigt foretager de relevante rettelser, inden blanketten underskrives og indgives til distriktstoldkamret. Alle eventuelt konstaterede forskelle mellem de varer, som skal angives, og de oplysninger, der allerede er anført på de blanketter, der skal anvendes, skal straks meddeles toldvæsenet. I så fald udfærdiges angivelsen eventuelt på nye formularer.

Supplementsformularer

Supplementsformularer bør kun anvendes, såfremt en angivelse vedrører flere vareposter. De skal forelægges sammen med en hovedangivelse.

Supplementsformularer anvendes på tilsvarende måde som hovedangivelsen.

Anvendes der supplementsformularer overstreges de ikke anvendte rubrikker »varebeskrivelse« for at hindre, at de anvendes senere.

Udfyldning af de enkelte rubrikker

1. Formaliteter i afsendelsesmedlemsstaten

Rubrik 1: Angivelse

Første underrubrik

Der anvendes følgende mærker

COM: - anvendes ikke ved forsendelse

EX: - forsendelse af ikke-fællesskabsvarer til en anden medlemsstat,

- forsendelse af varer til 3 lande (bortset fra Efta-lande)

EU: - forsendelse af varer til Eftalande (Finland, Island, Norge, Schweiz, Sverige og Østrig)

»Hvis forsendelsen omhandler både T1- og T2-varer opdelt på supplementsangivelser eller ladelister, skal rubrikken ikke udfyldes. Heller ikke i tilfælde, hvor der forsendes både T2- og/eller T2ES- og/eller T2PT-varer til Efta-lande.«

Anden underrubrik

Denne underrubrik udfyldes kun i forbindelse med udførsel.

Tredje underrubrik

Denne underrubrik udfyldes, når formularen anvendes med henblik på fællesskabsforsendelse eller som dokumentation for, at varerne har status som fællesskabsvarer (L-dokument).

Der anvendes følgende mærker

T1: Varer, der forsendes under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

T2: Varer, der forsendes under proceduren for intern fællesskabsforsendelse.

T-: Forsendelse bestående af både T1- og T2-varer, der er anført på supplementsformularer eller særskilte ladelister for hver type varer. Endvidere forsendelser bestående af både T2- og/eller T2 ES - og/eller T2 PT-varer. Det tomme felt efter T-mærket overstreges.

T2L: Som dokumentation for, at varerne har status som fællesskabsvarer.

I overgangsperioden efter Spanien og Portugals tiltrædelse bør der efter T 2 eller T2L efter behov anvendes et af følgende mærker

ES: for varer, der har status som »spanske« varer

PT: for varer, der har status som »portugisiske« varer.

Rubrik 3: Formularer

Her anføres løbenummeret for angivelsen i forhold til det samlede antal angivelser (angivelse og supplementsangivelser). Vedrører angivelsen kun en varepost anføres der intet i rubrik 3, men »1« i rubrik 5.

Anvendes to sæt af fire eksemplarer i stedet for et sæt af otte eksemplarer, anses disse to sæt for at udgøre et sæt.

Rubrik 4: Ladelister

Her anføres med tal, hvor mange ladelister eller lignende der eventuelt er vedlagt.

Rubrik 5: Vareposter

Her anføres det samlede antal vareposter, der angives af brugeren på samtlige angivelser (eller ladelister og handelsmæssige lister), der anvendes. Vareposterne svarer til det antal rubrikker »varebeskrivelse«, der skal udfyldes.

Rubrik 8: Modtager

Der anføres modtagerens fulde navn eller firmanavn og fuldstændig adresse. Kendes disse oplysninger ikke på afsendelsestidspunktet, eller drejer det sig om samlegods til flere modtagere, anføres fulde navn eller firmanavn og fuldstændig adresse for den person eller virksomhed, som varerne skal leveres til.

Udfyldning af rubrikken kan undlades, når bestemmelseslandet ikke er en medlemsstat eller et Efta-land.

Rubrik 15: Afsendelsesland

Her anføres navnet på den medlemsstat, hvorfra varerne afsendes, eller et Efta-land ved videreforsendelse fra et af disse lande.

Rubrik 17: Bestemmelsesland

Her anføres det pågældende lands navn.

Såfremt en forsendelse udføres til tredieland via andre EF-medlemslande, angives det tredieland hvortil varerne er endelig bestemt.

Rubrik 18: Transportmidlets identitet og nationalitet ved afsendelsen

Transportmidlets nationalitet skal altid anføres, dog ikke ved udførsel med jernbane.

Nationalitet anføres i den kode for landet, der er fastlagt i landefortegnelsen, jf bilag 9 til vejledningen. Endvidere skal anføres jf nedenfor

- Ro/ro - transport

Der anføres transportmidlets identitet samt registreringsnummer.

- Containere

Containeres numre anføres ikke i denne rubrik, men i rubrik 31. Oplysninger om det fartøj eller køretøj, som transporterer containere anføres i denne rubrik.

- Skibe

Der anføres skibets navn.

- Fly

Der anføres flyets registreringsbogstaver.

- Lastbiler

Der anføres køretøjets registreringsnummer/numre.

- Jernbane

Der anføres jernbanevognens nummer, men ingen nationalitet.

For veksellad på jernbanevogn angives vekselladets nummer i rubrik 31, idet et veksellad anses som en container i henseende til Tir-konventionen.

- Post og faste installationer

Ved postforsendelser eller tranport i faste installationer anføres hverken registreringsnummer eller nationalitetsbetegnelse.

Rubrik 21: Det grænseoverskridende aktive transportmiddels nationalitet

Transportmidlets nationalitet skal altid anføres. Derimod behøver man ikke at anføre transportmidlets identitet.

Det præciseres, at når det drejer sig om kombineret transport, eller der anvendes flere transportmidler, anføres nationalitetsbetegnelsen på det, der tjener til fremdriften (fx vil det være skibet, hvis det drejer sig om lastvogn på søgående skib; anvendes fx traktor og sættevogn, er det aktive transportmiddel traktoren).

Rubrik 31: Kolli og varebeskrivelse; mærke og nummer - container nr - antal og art

Her anføres kollienes mærker, numre, antal og art eller i det tilfælde, hvor det drejer sig om uemballerede varer, antallet af disse varer, der er omfattet af angivelsen, eller der anføres »bulk«; i begge tilfælde anføres varernes normale handelsbetegnelse; for så vidt angår afsendelsesformaliteterne, skal denne betegnelse indeholde de nødvendige oplysninger til identifikation af varerne; skal rubrik 33 »varekode« udfyldes, skal denne handelsbetegnelse være udtrykt tilstrækkeligt klart til at muliggøre tarifering af varerne.

Denne rubrik skal også indeholde de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til eventuelle særlige forskrifter (punktafgifter).

Såfremt der anvendes container, skal dennes identifikationsmærke (registreringsnummer) desuden anføres i rubrikken.

Særlige påtegninger

Her anføres eventuelle særlige påtegninger som måtte være fastsat i EF's landbrugsordninger, fx fritagelse for monetære udligningsbeløb, eller at udførsel fra Fællesskabet er underkastet særlige restriktioner.

Rubrik 32: Varepost

Her anføres den pågældende vareposts løbenummer i rækken af vareposter, der er anført i rubrik 5.

Vedrører angivelsen kun en enkelt varepost, udfyldes rubrikken ikke.

Rubrik 33: Varekode

Første underrubrik til venstre: Udfyldes i overensstemmelse med Fællesskabets varenomenklatur, såfremt det kræves ifølge fællesskabsreglerne.

Rubrik 35: Bruttomasse (kg)

Bruttovægten for den enkelte varepost anføres i hele kilogram. Vedrører angivelsen flere vareposter skal den samlede bruttovægt fordeles på de enkelte vareposter.

Ved bruttovægt forstås den samlede vægt af varerne inklusive al emballage, dog ikke transportmateriel, fx containere.

»Såfremt en angivelse i forbindelse med fællesskabsforsendelse vedrører flere varetyper, er det tilstrækkeligt at anføre den samlede bruttomasse i den første rubrik 35, og de øvrige rubrikker 35 udfyldes ikke.«

Rubrik 38: Nettomasse (kg)

Nettovægten for den enkelte varepost anføres i hele kilogram. Ved nettovægt forstås varernes vægt uden enhver form for emballage. Denne oplysning anføres kun, såfremt det kræves efter fællesskabsforskrifter.

Rubrik 44: Supplerende oplysninger - bilag - certifikater og bevillinger mv

Her anføres dels de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til særlige forskrifter, der eventuelt gælder i afsendelsesmedlemsstaten/bestemmelsesmedlemsstaten, fx »varer under ordningen for aktiv forædling« dels refererer til bilag, der er vedlagt til støtte for angivelsen, fx kontroleksemplar T 5.

Rubrik 50: Den hovedforpligtede og hans bemyndigede repræsentant, sted, dato og underskrift

Her angives den hovedforpligtedes navn eller firmanavn og fuldstændig adresse. I givet fald anføres navn eller firmanavn for den bemyndigede repræsentant, der underskriver på den hovedforpligtedes vegne.

Vedkommmendes håndskrevne underskrift skal være anført på det eksemplar, der skal forblive på afgangstoldstedet. Når det drejer sig om en juridisk person, skal underskriveren efter underskriften anføre navn og funktion.

Rubrik 51: Planlagte grænseovergangssteder (og land)

Her anføres det planlagte grænseovergangssted i hvert land (medlemsstat eller et Efta-land), gennem hvis område varerne forventes transporteret, eller såfremt transporten foregår gennem et andet område end Fællesskabet eller et Efta-land, det udgangstoldsted, hvor transporten forlader Fællesskabet eller et Efta-land. Der mindes om at grænseovergangsstederne er anført i »Fortegnelse over kompetente toldsteder i forbindelse med fællesskabsforsendelse / fælles forsendelse.« Derefter anføres i den fastsatte fællesskabskode den pågældende medlemsstat eller landet.

Landene angives med følgende kodebogstaver

B eller BE: Belgien

DK: Danmark

D eller DE: Tyskland

EL eller GR: Grækenland

FR: Frankrig

IRL eller IE: Irland

IT: Italien

LU: Luxembourg

NL: Nederlandene

GB: Det forenede Kongerige

ES: Spanien

PT: Portugal.

A eller AT: Østrig

CH: Schweiz

IS: Island

NO: Norge

SE: Sverige

FI: Finland

Rubrik 52: Sikkerhedsstillelse

Her anføres i overensstemmelse med nedenstående oversigt fællesskabskode, sikkerhedsstillelsens (kautionens) art for den pågældende forsendelse og efter behov kautionsattestens nr eller den tilsvarende sikkerhedsstillelse og garantitoldstedet.

Såfremt sikkerhedsstillelse for en enkelt eller flere fællesskabsforsendelser ikke er gyldig i alle medlemsstater eller alle Efta-lande, indføjes i underrubrikken »gælder ikke ...« den eller de pågældende lande i den fastsatte fællesskabskode. Sikkerhedsstillelsens art kode Sikkerhedsstillelse for flere fællesskabsforsendelser 1 (angiv kautions attestens nummer og garantitoldsted) Sikkerhedsstillelse for en enkelt fællesskabsforsendelse 2 Kontant depositum 3 Sikkerhedsdokumenter (Fast kaution) 4 Ved sikkerhedsstillelse i henhold til afsnit III 5 (artikel 24 i forordning (EØF) nr 1062/87). Ved dispensation for sikkerhedsstillelse 6 (Afsnit IV i forordning (EØF) nr 222/77) Ved dispensation for sikkerhedsstillelse for strækningen mellem afgangstoldstedet og det første grænseovergangstoldsted. 7 (artikel 40 i forordning (EØF) nr 222/77) Ved dispensation for sikkerhedsstillelse for bestemte offentlige organer. 8 Fritagelse for sikkerhedsstillelse ved intern fællesskabsforsendelse (art 40 a i forordning (EØF) nr 222/77). Her angives nummeret på attesten for fritagelsen. 0

Rubrik 53: Bestemmelsestoldsted (betegnelse og land)

Her anføres det toldsted, hvor varerne skal frembydes med henblik på afslutning af fællesskabsforsendelsen, jf rubrik 51. Toldstedet skal være kompetent i overensstemmelse med den af EF-kommissionen udgivne fortegnelse.

2. Formaliteter under transporten

I tidsrummet fra varerne har forladt afsendelsestoldstedet/afgangstoldstedet, til de ankommer til bestemmelsestoldstedet, kan det forekomme, at der skal foretages visse påtegninger af de eksemplarer af enhedsdokumentet, der ledsager varerne, fx om omladning, uheld mv.

Disse påtegninger vedrører transporter og skal anføres på dokumenterne af transportøren, som er den ansvarlige for det transportmiddel, varerne er direkte indladet på, efterhånden som transporten skrider frem.

Disse påtegninger kan foretages med læselig håndskrift. I så fald foretages de med blæk og store blokbogstaver.

Disse påtegninger foretages kun på eksemplar nr 4 og 5, og vedrører følgende tilfælde

Rubrik 55: Omladninger

De tre første linjer af rubrikken udfyldes af transportøren, såfremt der under den pågældende transport foretages en omladning af varerne fra et transportmiddel til et andet eller fra en container til en anden.

Transportøren skal henvende sig til de kompetente myndigheder, hvis der fx skal foretages nye forseglinger og for at få påtegnet et fællesskabsforsendelsesdokument.

Har toldvæsenet givet tilladelse til, at varerne omlades uden kontrol, skal transportøren selv påføre forsendelsesdokumentet oplysning herom og med henblik på påtegning underrette det næste toldsted, hvor varerne skal frembydes.

Rubrik 56: Andre hændelser under transporten

Rubrikken udfyldes i overensstemmelse med de forpligtelser, der gælder i forbindelse med fællesskabsforsendelse.

For varer, der er indladet på sættevogn, anføres i denne rubrik desuden registreringsnummer og nationalitetsbetegnelse på det nye trækkende køretøj, når kun det trækkende køretøj udskiftes (uden der i øvrigt er tale om behandling eller omladning af varerne). Toldvæsenets påtegning er i så fald ikke påkrævet.

Proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse (T1)

Afgangstoldsted

Varerne skal angives til forsendelse i en T 1-angivelse. Varerne skal frembydes for toldvæsenet på de steder, der er anvist som godsregistreringssted for de pågældende transportmidler, jf det i afsnittet for de enkelte trafikmidler anførte. Nødvendigt arbejde (ud- og indpakning mv) i forbindelse med en eventuel kontrol påhviler vareafsenderen.

Indeholder blanketten ikke tilstrækkelige rubrikker til specifikation af varerne, fortsættes på bis-blanketter.

Det pågældende transportdokument (fragtbrev, konnossement mv) skal forevises i forbindelse med indgivelse af forsendelsesangivelse, medmindre toldvæsenet undtagelsesvis giver afkald på dette. Transportdokumentet skal dog til enhver tid under transporten på forlangende forelægges for toldvæsenet.

Når udførselsangivelse kræves afgivet indleveres de kombinerede/opdelte dokumenter samtidigt.

I forsendelsesangivelsen må kun opføres varer, der er bestemt til indladning i et og samme transportmiddel, og som skal transporteres fra samme afgangstoldsted til samme bestemmelsestoldsted. Følgende transportmidler anses som »et og samme transportmiddel«

a) et køretøj til vejtransport med en eller flere påhængsvogne eller sættevogne,

b) flere jernbanevogne,

c) skibe, der udgør en enhed,

d) containere, der er indladet på et transportmiddel, som omhandlet i a, b og c.

Sikkerhedsstillelse

Den hovedforpligtede skal stille sikkerhed for betalingen af told og afgifter, som en medlemsstat eller et Efta-land kan gøre krav på for varer, der under en fællesskabsforsendelse passerer dens område. Der gælder dog visse undtagelser for varer, der forsendes med skib, fly eller jernbane, jf herom senere.

Sikkerheden skal stilles i form af en selvskyldnerkaution fra en fysisk eller juridisk person, der er bosat eller har hjemsted i den medlemsstat, hvor sikkerheden stilles. For en enkelt fællesskabsforsendelse kan sikkerheden dog stilles ved, at der deponeres kontant. Der skelnes mellem

1. Kontant depositum for en enkelt fællesskabsforsendelse

2. Selvskyldnerkaution for en enkelt fællesskabsforsendelse

3. Selvskyldnerkaution for flere fællesskabsforsendelser

4. Sikkerhedsdokumenter

Sikkerhedsstillelse for en enkelt fællesskabsforsendelse skal ske ved afgangstoldstedet, medens sikkerhedsstillelse for flere fællesskabsforsendelser sker ved et garantitoldsted. Sikkerhedsdokumenter udstedes af Dansk Speditørforening.

Kontant depositum for en enkelt fællesskabsforsendelse

Sikkerhedsstillelse i form af kontant depositum skal stilles ved afgangstoldstedet. Det stillede depositum skal udgøre 25 pct af værdien af den pågældende forsendelse. Såfremt forsendelsen omfatter varer af de arter, der er omhandlet i bilag VII til forordning 1062/87 skal depositumet dog udgøre multipla af 7000 ECU (ca 55.000 kr), medmindre de omhandlede varers værdi eller mængde er ubetydelig. Kontant depositum skal fornys ved hvert grænseovergangssted, bortset fra udpassagesteder, der betragtes som grænseovergangssteder.

Det stillede depositum udbetales ved udpassage her fra landet, eller ved ankomsten, når godsregistreringen er afsluttet.

Selvskyldnerkaution for en enkelt fællesskabsforsendelse

Denne sikkerhed skal stilles ved afgangstoldstedet i form af et kautionsdokument, der skal være affattet i nøje overensstemmelse med eksempel II, i bilag til forordning 222/77 samt forsendelsesaftalerne med Efta-landene.

Kautionsdokumentet skal afgives af et forsikringsselskab og indeholde oplysning om, hvem kautionisten har som korrespondent i de øvrige medlemsstater/lande, som berøres af transporten. Kautionen vil kunne antages for en hvilken som helst fællesskabsforsendelse, uanset størrelsen af det påhvilende told- og afgiftsbeløb, da kautionen ikke er begrænset til et maksimalt beløb.

Banker og sparekasser kan i denne henseende ikke optræde som kautionister, idet den gældende lovgivning ikke åbner mulighed for at banker m fl kan påtage sig kautionsforpligtelser, når der ikke fastsættes et maksimalt beløb for forpligtelsen.

Selskyldnerkaution for flere fællesskabsforsendelser

Ved sikkerhedsstillelse for flere fællesskabsforsendelser får den hovedforpligtede af toldvæsenet udstedt en forhåndstilladelse, der giver ham tilladelse til at påbegynde og gennemføre fællesskabsforsendelser i samtlige lande, hvor sikkerheden er gyldig. Forhåndstilladelsen meddeles ved en kautionsattest. Kautionsattesten(erne) udstedes her i landet af det toldsted, der anerkender kautionsdokumentet.

Toldstedet kaldes herefter »garantitoldstedet«. Her i landet kan samtlige toldkamre, hvor fællesskabsforsendelser kan ekspederes, optræde som garantitoldsted.

Kautionen skal stilles i form af et kautionsdokument, der skal være affattet i nøje overensstemmelse med eksempel I i bilaget til 222/77 samt forsendelsesaftalerne med Efta-landene. Kautionsdokumentet skal afgives af en bank, sparekasse eller et forsikringsselskab og indeholde oplysning om, hvem kautionisten har som korrespondent i de ørige lande, hvori garantien skal være gyldig.

Den hovedforpligtede skal endvidere oplyse, hvor mange forsendelser han normalt vil gennemføre pr måned, samt hvilke varearter han agter at forsende, jf nedenfor.

I kautionsdokumentet skal angives det maksimale beløb for selvskyldnerkautionen. Dette beløb skal dække det told- og afgiftsbeløb, der i givet fald vil kunne forfalde til betaling i forbindelse med en fællesskabsforsendelse.

Selvskyldnerkautionens størrelse

Såfremt kautionen stilles for en eksportør, der i en fællesskabsforsendelse normalt forsender samme varearter, kan det maksimale beløb ansættes til 25 pct af forsendelsens værdi, dog højst 40.000 kr. Dette beløb vil kunne anses for tilstrækkelig, når eksportøren normalt ekspederer to fællesskabsforsendelser om måneden. Gennemfører eksportøren 3-5 fællesskabsforsendelser om måneden ansættes beløbet til det dobbelte. Ekspederer eksportøren 6 eller flere forsendelser om måneden ansættes det maksimale beløb til 200.000 kr.

Såfremt eksportøren forsender de i bilag VII til forordning 1062/87 omhandlede varer, ansættes det maksimale beløb dog altid som multipla af 7.000 ECU (55.000 kr) således at det maksimale beløb for to forsendelser pr måned ansættes lig det på en forsendelse hvilende told- og afgiftsbeløb, 3-5 forsendelser ansættes til det dobbelte. Ekspederer eksportøren 6 eller flere forsendelser, ansættes det maksimale beløb til 3 gange told- og afgiftsbeløbet uden loft.

Stilles kautionen for en hovedforpligtet, der ekspederer forskellige varearter (bortset fra bilag VII varer) fx speditører, ansættes det maksimale beløb til 40.000 kr for 2 forsendelser pr måned, 80.000 kr for 3-5 ekspeditioner og 200.000 kr for 6 eller flere ekspeditioner.

Såfremt den hovedforpligtede i en enkelt forsendelse agter at forsende de i forordning 1062/87, bilag VII omhandlede varer i sådanne mængder (fx over 220.000 cigaretter), at det samlede told- og afgiftsbeløb for forsendelsen overstiger 200.000 kr, skal det maksimale beløb dog forhøjes, således at det giver dækning for hele told- og afgiftsbeløbet.

Udstedelse af kautionsattesten

Såfremt toldkamret kan anerkende det fremlagte kautionsdokument, kan der udstedes kautionsattester til den hovedforpligtede. Antallet af kautionsattester begæres af den hovedforpligtede, og det må skriftligt tilkendegives den pågældende, at han hæfter for eventuel misbrug af de udstedte attester, samt at toldkamret omgående skal underrettes såfremt en kautionsattest måtte bortkomme. Underretningen medfører ikke, at den pågældende frigøres for sin hæftelsespligt, såfremt de bortkomne kautionsattester misbruges.

Kautionsattesterne udstedes på forud nummerede blanketter og har en gyldighed på indtil 2 år. Denne gyldighedsperiode kan af garantitoldkamret forlænges for en ny periode på indtil 2 år. De personer, der er bemyndiget til at underskrive for den hovedforpligtede, kan variere på de enkelte kautionsattester, således at en hovedforpligtet kan have flere end 6 befuldmægtigede.

Sikkerhedsdokumenter

En kautionist kan bemyndiges til at udstede sikkerhedsdokumenter lydende på et fast beløb af 7.000 ECU pr angivelse uanset hvem den hovedforpligtede er. Et sikkerhedsdokument er gyldigt i samtlige medlemslande samt i Efta-landene, og dækker normalt en enkelt forsendelsesangivelse. Der skal dog kræves flere sikkerhedsdokumenter, såfremt varetransporten indebærer øget risiko, jf forordning 1062/87, bilag VII.

Sikkerhedsdokumenter udfærdiges på blanketter efter eksemplet i bilag V i ovennævnte forordning og på et af Fællesskabets officielle sprog. Sikkerhedsdokumentet kan antages ved ethvert afgangstoldsted i Fællesskabet.

Kontrol af varerne

Toldkamret fastsætter en tidsfrist inden for hvilken, varerne skal frembydes ved bestemmelsestoldstedet. Denne frist fastsættes normalt til 8 dage, men kan under særlige omstændigheder forlænges. Tidsfristen må imidlertid aldrig overstige 1 måned. Ved forsendelser, der både påbegyndes og afsluttes her i landet, fastsættes tidsfristen til 2 dage(med tillæg af eventuelle ikke-arbejdsdage).

Til sikring af varernes identitet skal der principielt ske forsegling af lastrum, når det pågældende transportmiddel er toldgodkendt, eller kolliplombering. For så vidt angår landevejstransporter vil det medføre væsentlige tidsmæssige besparelser, at der benyttes toldgodkendte køretøjer eller containere, og at fællesskabsforsendelsen først påbegyndes, når samtlige til udførsel bestemte varer er indladet i køretøjet mv.

Ved kolliplombering skal den, der forestår udførslen, foretage det for plomberingen nødvendige arbejde såsom anbringelse af toldsnøre, frembydelse af de enkelte kolli mv. Anbringelse af toldplombe skal dog altid foretages af toldvæsenet.

Kolliplombering vil kunne undlades, når varernes identitet kan sikres ved hjælp af beskrivelsen i forsendelsesangivelsen eller i ledsagedokumenterne. Forsendelse af landbrugsvarer, der udføres mod restitution, mod udligningbeløb eller som i øvrigt er genstand for kontrol med anvendelse og/eller bestemmelse (kontroleksemplar T 5), skal som hovedregel ske i toldgodkendte køretøjer eller containere.

Udpassagested

Ved udpassage her fra landet skal de ledsagende forsendelsesangivelser forevises toldvæsenet for kontrol.

Når en fællesskabsforsendelse under forsendelse til et andet sted inden for Fællesskabet udpasserer her fra landet til tredieland, betragtes udpassagestedet som grænseovergangssted, og fragtføreren skal afgive grænseovergangsattest efter de sædvanlige regler.

Når en fællesskabsforsendelse endelig udpasserer fra Fællesskabet til tredjeland, der ikke er Efta-land, anses udpassagestedet som »Bestemmelsestoldsted«. Fragtføreren skal i sådanne tilfælde frembyde varerne for toldvæsenet under fremlæggelse af forsendelsesangivelsens eksemplarer 4, 5 og 7, og der forholdes i øvrigt som anført under »Bestemmelsestoldsted«.

Grænseovergangssted (indpassagested)

Ved grænseovergangsstedet skal fragtføreren afgive en grænseovergangsattest. Attesten skal være udfyldt af transportøren og indeholde oplysninger om transportmidlets betegnelse (art samt reg nr eller navn), afgangstoldstedets navn, forsendelsesangivelsens art og nummer samt navnet på det planlagte grænseovergangssted.

Toldvæsenet kan forlange aflæsning i et omfang, der muliggør gennemførelse af de foreskrevne kontrolforanstaltninger.

Bestemmelsestoldsted

Ved bestemmelsestoldstedet frembydes varerne for toldvæsenet i forbindelse med godsregistreringen eller udførselen under fremlæggelse af forsendelsesangivelsens eksemplar 4, 5 og 7.

Forsendelsesangivelser, der afvikles i forbindelse med godsregistreringen, skal indleveres sammen med godsdeklarationen. Ekspeditøren skal i godsdeklarationen angive varernes toldmæssige status inden for Fællesskabet ved anførsel af »T 1«, »T 2«, »T 2 ES« eller »T 2 PT« samt anføre eventuelle særlige bemærkninger fra forsendelsesangivelsen.

Angivelsens eksemplar 7 skal efter anmodning udleveres til brug ved den senere fortoldning. Dette vil være aktuelt i de situationer, hvor enhedsdokumentet anvendes i sin fulde udstrækning.

Bestemmelsestoldstedet skal på begæring meddele kvittering for modtagelse af forsendelsesangivelsen. Som kvittering skal anvendes den dertil indrettede del af forsendelsesangivelsens eksemplar 5 eller et ankomstbevis. Ankomstbeviset skal være udfyldt af den, der begærer kvitteringen udleveret, jf forordning 1062/87.

Omladning af gods

Varer kan omlades fra et transportmiddel til et andet uden afgivelse af ny forsendelsesangivelse, men omladningen skal anmeldes for toldvæsenet.

Ændret grænseovergangssted og/eller bestemmelsestoldsted

Den hovedforpligtede kan uden anmeldelse benytte andre grænseovergangssteder og bestemmelsestoldsteder end de i forsendelsesangivelsen opførte.

For så vidt angår forsendelser til og fra Efta-landene er der i Konventionen skabt mulighed for på visse betingelser at ændre bestemmelsestoldsted.

Flere afgangstoldsteder og/eller bestemmelsestoldsteder

Samme transportmiddel kan anvendes til transport af varer fra flere afgangstoldsteder og/eller til flere bestemmelsestoldsteder.

I en enkelt forsendelsesangivelse må dog kun opføres varer, der skal transporteres fra samme afgangstoldsted til samme bestemmelsestoldsted, hvorfor den hovedforpligtede må afgive forsendelsesangivelser i et omfang, der svarer til antallet af berørte toldsteder.

Ved hvert afgangstoldsted, respektive bestemmelsestoldsted skal samtlige forsendelsesangivelser over varer, der befinder sig i transportmidlet, fremlægges for toldkamret.

Proceduren for intern fællesskabsforsendelse (T2)

Reglerne for ekstern fællesskabsforsendelse finder også anvendelse for intern fællesskabsforsendelse, men der kan dog gives visse lempelser vedrørende sikkerhedsstillelse, ligesom påbegyndelse af den fulde procedure for fællesskabsforsendelse i visse tilfælde kan undlades, selv om varerne transporteres mellem to steder, der er beliggende inden for Fællesskabet. Disse undtagelser er nærmere beskrevet nedenfor.

Forsendelsesdokumentet tjener endvidere som bevis for, at de af dokumentet omfattede varer er fællesskabsvarer og dermed berettiget til de toldlempelser, der kan indrømmes fællesskabsvarer.

Afgangstoldsted

Forinden varerne forsendes, skal de frembydes for toldvæsenet på de steder, der er anvist som godsregistreringssted for de pågældende transportmidler. Nødvendigt arbejde (ud- og indpakning mv) i forbindelse med en eventuel kontrol påhviler vareafsenderen.

Indeholder angivelsen ikke tilstrækkelig rubrikker til specifikation af varerne, anvendes bis-blanketter.

Ved indleveringen skal forsendelsesangivelsen være vedlagt det pågældende transportdokument (fragtbrev, konnossement mv), medmindre toldkamret undtagelsesvis giver afkald på dette. Transportdokumentet skal dog til enhver tid under transporten på forlangende forelægges for toldvæsenet.

Når udførselsangivelse kræves afgivet, indleveres de kombinerede/opdelte dokumenter samtidigt.

I forsendelsesangivelsen må kun opføres varer, der er bestemt til indladning i et og samme transportmiddel, og som skal transporteres fra samme afgangstoldsted til samme bestemmelsestoldsted.

Undladelse af påbegyndelse af en intern fællesskabsforsendelse artikel 41 - proceduren

Varer, der toldbehandles for udførsel ved grænsepassagen, dvs ved et grænsetoldsted eller i en havn, herunder lufthavn, behøver ikke ved udførselen at angives til intern fællesskabsforsendelse, forudsat at varerne ikke skal ledsages af kontroleksemplar T 5. Der skal endvidere ikke stilles sikkerhed, og angivelsen skal kun udfyldes i rubrikkerne 15, 17, 31, 35 og eventuelt 44.

Er varer fx bestemt til fortoldning ved indpassagestedet kan den hovedforpligtede med henblik på at dokumentere varernes fællesskabskarakter ved indpassagestedet frembyde varerne for toldvæsenet under fremlæggelse af udførselsangivelsen samt eksemplar 4, hvor alene ovennævnte rubrikker er udfyldt. Den fremlagte angivelse forsynes på eksemplar 4 i rubrikken »Afgangstoldstedets kontrol« med påtegningen »Art 41« samt toldstempel og underskrift. Eksemplar 4 udleveres til eksportøren.

Der foretages ikke forsegling af varer eller transportmiddel.

Forsendelser af den omhandlede art, der indpasserer her til landet, skal godsregistreres ved indpassagen.

Sikkerhed

Ved påbegyndelse af en intern fællesskabsforsendelse skal der stilles sikkerhed for told og afgifter efter de almindeligt gældende regler.

Der skal dog ikke stilles sikkerhed, såfremt fællesskabsforsendelsen her fra landet skal foregå med skib, når forsendelsen påbegyndes i afskibningshavnen og afsluttes i losningshavnen. Forsendelsesangivelsens rubrik 52 skal i disse tilfælde indeholde påtegningen »Fritaget«.

Særlige udførselsrestriktioner

Den hovedforpligtede skal ved forsendelse af varer, hvis udførsel fra Fællesskabet er forbudt eller er underkastet restriktioner, en skat eller anden afgift, i forsendelsesangivelsens rubrik 31 (»Kolli og varebeskrivelse«) anføre

»Udførsel fra Fællesskabet undergivet restriktioner«, eller »Udførsel fra Fællesskabet betinget af afgiftsbetaling«, således at udførselen fra Fællesskabet ikke finder sted, forinden nævnte bestemmelser er iagttaget. Oplysningen skal dog kun anføres, såfremt det udtrykkeligt er fastsat i den retsforskrift, der foreskriver restriktioner mv. Anførslen skal ske på dansk.

Forsendes varerne ikke efter ordningen for fællesskabsforsendelse, men fx på TIR-carnet, udstedes ved det toldsted, hvor udførselsformaliteterne iagttages, kontroleksemplar T 5 efter de herfor gældende regler.

Det udstedte kontroleksemplar forsynes af den interesserede i rubrik 104 med påtegningen: »Udførsel fra Fællesskabet undergivet restriktioner«, respektive påtegningen: »Udførsel fra Fællesskabet betinget af afgiftsbetaling«. Det pågældende toldsted forsyner det tolddokument, hvorpå varerne transporteres, med en tilsvarende påtegning.

Ovennævnte påtegning mv skal ikke foretages, såfremt det godtgøres ved det toldsted, hvor udførselsformaliteterne iagttages, at der enten foreligger en tilladelse til dispensation fra restriktionerne, eller at skatten eller afgifterne er betalt, eller at varerne efter omstændighederne kan udføres fra Fællesskabets område uden yderligere formaliteter.

Er det i den pågældende retsforskrift fastsat, at der skal stilles sikkerhed, kan sikkerheden for fællesskabsforsendelsen anses for dækkende, medmindre varerne under transporten på anden måde end ad luftvejen, midlertidigt forlader Fællesskabets område. I disse tilfælde skal der stilles særlig sikkerhed, jf dog nedenfor.

Sikkerheden må stilles ved afgangstoldstedet, hvor forsendelsesformaliteterne for varerne opfyldes. Foreskriver den pågældende bestemmelse at udførselen er betinget af betaling af en skat eller anden afgift, kræves sikkerhedsstillelse ikke, når transporten foregår som fællesskabsforsendelse, og der allerede er stillet en anden sikkerhed end et kontant depositum, eller når der med hensyn til den hovedforpligtede er bevilget fritagelse for at stille sikkerhed, jf »Kontrol af sikkerhed«.

Ankommer varer, der midlertidigt har forladt Fællesskabets område, herunder også ad luftvejen, ikke til Fællesskabet inden den fastsatte frist, anses varerne for at være udført uberettiget til et tredjeland fra den medlemsstat, som de er forsendt fra, medmindre det godtgøres, at de er gået til grunde som følge af force majeure eller ved en hændelig begivenhed.

Fritagelse for sikkerhedsstillelse

Fra 1 juli 1988 er åbnet mulighed for fritagelse for sikkerhedsstillelse ved interne fællesskabsforsendelser, såfremt følgende kriterier er opfyldt

- man skal være bosat her i landet,

- man skal ikke kun lejlighedsvis benytte ordningen for fællesskabsforsendelse,

- man skal være således økonomisk stillet, at man er i stand til at opfylde sine forpligtelser, og

- man må ikke have gjort sig skyldig i en alvorlig overtrædelse af told- eller skattelovgivningen.

Fritagelsen gælder ikke for interne fællesskabsforsendelser af varer

- hvis samlede værdi overstiger 50 000 ECU (ca 400.000 kr) pr angivelse, eller

- som er omfattet af reglerne om forhøjet sikkerhed (bilag VII i Kommissionens forordning (EØF) nr 1062/87).

Den hovedforpligtede skal ved påbegyndelse af en fællesskabsforsendelse fremlægge bevis for, at han er berettiget til at opnå fritagelse for sikkerhedsstillelse (attest for fritagelse for sikkerhedsstillelse). For at få denne attest skal den hovedforpligtede underskrive en erklæring, hvorved han forpligter sig til at betale eventuelle told- og afgiftskrav, som andre EF-lande måtte fremsætte i forbindelse med de pågældende forsendelser. Erklæringens udformning fremgår af bilag XI til forordning 1062/87.

De udstedte attester har en gyldighedsperiode på indtil 2 år - den gyldighedsperiode kan hjemtoldkamret forlænge en gang for en ny periode på ikke over 2 år.

Ved udfyldning af T 2-angivelsen skal der anføres kode »0« i rubrik 52 - og der skal anføres nummeret på den vedlagte attest for fritagelse for sikkerhedsstillelse.

I tilfælde af misbrug el lign kan toldkamret tilbagekalde attesten. Den hovedforpligtede skal så straks tilbagelevere alle de gyldige attester for fritagelse for sikkerhedsstillelse, som er blevet udstedt til ham, til toldkamret.

Skibe

Almindelige bestemmelser

Ordningen for fællesskabsforsendelse er obligatorisk ved forsendelse af varer med skib mellem to steder i Fællesskabet,

- når forsendelsen skal afsluttes i en anden medlemsstat end den, i hvilken udskibningshavnen (losningshavnen) er beliggende,

- når varerne skal ledsages af kontroleksemplar T 5 eller

- når varerne skal videretransporteres landværts fra oplosningshavnen.

I andre tilfælde, hvor varer forsendes mellem to steder i Fællesskabet eventuelt via en omladningshavn i Fællesskabet, er ordningen ikke obligatorisk, men den kan anvendes, hvis en transportør anmoder herom.

Varer, der indlades i skibe, som afgår til steder uden for Fællesskabet, berøres ikke af reglerne om fællesskabsforsendelse.

Varer, der indlades i skibe, som afgår til steder uden for Fællesskabet via steder i Fællesskabet, men hvor varerne ikke oplosses i Fællesskabet, berøres heller ikke af reglerne om fællesskabsforsendelse.

Varer, der udføres søværts til tredielande mod restitution via omladningshavne i andre medlemslande (fx Hamburg eller Rotterdam), skal ikke forsendes efter ordningen for fællesskabsforsendelse, når der er udstedt et gennemgående transportdokument til tredielande. Kontroleksemplar T 5 kan i sådanne tilfælde afsluttes, når skibet har forladt indladningshavnen.

Anvendes ordningen for fællesskabsforsendelse, skal der ikke stilles sikkerhed, hvis forsendelsen påbegyndes i indladningshavnen og afsluttes i udskibningshavnen (losningshavnen). Dette gælder, uanset om anvendelsen af forsendelsesordningen er obligatorisk eller frivillig. Forsendelsesangivelsen forsynes i sådanne tilfælde i rubrik 52 med påtegningen »Fritaget«.

Såfremt forsendelsen ikke skal afsluttes i udskibningshavnen, men videreforsendes, skal der stilles sikkerhed efter de almindelige regler om sikkerhedsstillelse.

Ved forsendelse til andre medlemslande af varer, hvis udførsel fra Fællesskabet er forbudt eller er underkastet restriktioner, en skat eller anden afgift, bliver ordningen for fællesskabsforsendelse i praksis obligatorisk. Der skal i sådanne tilfælde stilles særlig sikkerhed, medmindre den hovedforpligtede har stillet sikkerhed i form af sikkerhedsstillelse for en enkelt, respektive for flere fællesskabsforsendelser eller efter systemet med fast kaution.

Reglerne om særlige udførselsrestriktioner er omtalt i afsnittet vedrørende intern fællesskabsforsendelse.

Udgående ekspeditioner

Det udfærdigede transportdokument (konnossement mv), ladeseddel eller lignende skal forevises for kontrollen.

Viser det fremlagte dokument, at varerne skal forsendes til et sted uden for Fællesskabet, kan indladningen finde sted alene mod iagttagelse af de gældende nationale udførselsbestemmelser.

Det samme gør sig gældende, hvis dokumentet viser, at varerne skal forsendes til et andet land i Fællesskabet, og forsendelsen skal afsluttes i losningshavnen.

Skal transporten afsluttes i et andet medlemsland end det, hvor varerne oplosses, skal en fællesskabsforsendelse påbegyndes.

Forsendes varerne ikke efter ordningen for Fællesskabsforsendelse, kan der til dokumentation af fællesskabsvarers toldmæssige status udstedes T 2 L-dokument eller »Artikel 41 - proceduren« kan anvendes.

Reglerne om anvendelse af »Artikel 41 - proceduren« er omtalt i afsnittet vedrørende intern fællesskabsforsendelse.

Indgående ekspeditioner

Varer, der indføres med skibe, skal godsregistreres. I forbindelse hermed fremlægges eventuelle ledsagende forsendelsesangivelser.

Er varer ikke ledsaget af en forsendelsesangivelse, betragtes de som T 1-varer, medmindre der fremlægges et dokument, der dokumenterer varernes karakter af fællesskabssvarer (T 2 L eller T 2 M-dokument).

Varer, der indpasserer her til landet under »Artikel 41 - proceduren«, skal godsregistreres ved indpassagen. Forsendelsesangivelsen vedlægges godsdeklarationen og varernes toldmæssige status angives i godsdeklarationen.

Fly

Almindelige bestemmelser

Ordningen for fællesskabsforsendelse er obligatorisk ved forsendelse af varer med fly mellem to steder i Fællesskabet, når varerne skal ledsages af kontroleksemplarer T 5.

I andre tilfælde er ordningen ikke obligatorisk, men den kan anvendes, hvis en transportør anmoder herom.

Anvendes ordningen for fællesskabsforsendelse, skal den hovedforpligtede ikke stille sikkerhed for told og afgifter, såfremt lufttransporten udføres af et koncessioneret luftfartsselskab.

I disse tilfælde forsynes forsendelsesangivelsen i rubrik 52 med påtegningen »Fritaget«. I andre tilfælde skal der stilles sikkerhed efter de almindelige regler.

Udgående ekspeditioner

Forsendes varerne ikke efter ordningen for fællesskabsforsendelse, kan der med henblik på dokumentation af fællesskabsvarers toldmæssige status udstedes T 2 L-dokument, eller »Artikel 41-proceduren« kan anvendes.

Reglerne om anvendelse af »Artikel 41-proceduren« er omtalt i afsnittet vedrørende intern fællesskabsforsendelse.

Indgående ekspeditioner

Varer, der indføres med fly, skal godsregistreres. I forbindelse hermed fremlægges eventuelle ledsagende forsendelsesangivelser. Er varerne ikke ledsaget af en forsendelsesangivelse, betragtes de som T 1-varer, medmindre der fremlægges dokumentation for varernes karakter af fællesskabsvarer (fx T 2 L).

Varer, der indpasserer her til landet under »Artikel 41-proceduren«, skal godsregistreres ved indpassagen. Forsendelsesangivelsen vedlægges godsdeklarationen og varernes toldmæssige status angives i godsdeklarationen.

Toldlempelse for varer til særlig anvendelsesformål (END-USE)

Varer, der forsendes fra en medlemsstat til en anden, og for hvilke der er foreskrevet et særligt anvendelsesformål, skal angives til intern fællesskabsforsendelse. Endvidere skal der udstedes et kontroleksemplar T 5 i overensstemmelse med Kommissionens forordning om T 5.

Undtaget fra disse bestemmelser om forsendelse er imidlertidig varer, bestemt til visse fly- og skibskategorier. Nærmere oplysninger herom fås ved henvendelse til det lokale distriktstoldkammer. Lastbiler

Almindelige bestemmelser

Ordningen for fællesskabsforsendelse er obligatorisk ved forsendelse af varer med bil mellem to steder i Fællesskabet (og til Efta-landene).

Ordningen skal også anvendes ved forsendelse til andre tredielande end Efta-landene undtagen i de tilfælde, hvor udførselsformaliteterne iagttages ved udpassagestedet til det pågældende tredieland.

Reglerne for lastbiler gælder med de fornødne tillempelser også for containere på lastbil.

Varer, der er bestemt til udførsel med lastbil eller container, skal frembydes for toldvæsenet ved et godsregistreringssted for bilgods.

Der kan afgives en eller flere forsendelsesangivelser for hvert vogntog. I de enkelte forsendelsesangivelser må kun optages varer, som skal forsendes fra samme afgangstoldsted til samme bestemmelsestoldsted.

Afgangstoldsted

De udfærdigede transportdokumenter (fragtbrev mv) skal som hovedregel forevises for toldvæsenet i forbindelse med afleveringen af forsendelsesangivelsen.

Ved genudførsel af varer, der ved indførslen her til landet har været ledsaget af en forsendelsesangivelse, der indeholdt særlige påtegninger, skal afsenderen overføre disse oplysninger til forsendelsesangivelsen. Disse oplysninger kan også fremgå af godsdeklarationens advistalon.

Frembydes varer, der er bestemt til direkte udførsel til et tredieland ved udpassagestedet, kan udførselen finde sted alene mod iagttagelse af de gældende udførselsbestemmelser og uden påbegyndelse af en fællesskabsforsendelse.

Toldlukning af lastbiler må almindeligvis kun foretages, når der forevises gyldigt TIR-godkendelsesbevis.

Udpassagetoldsted

Ved udpassage her fra landet af enhver fællesskabsforsendelse skal de ledsagende forsendelsesangivelser forevises toldvæsenet for kontrol.

Når en fællesskabsforsendelse under transport til et andet sted indenfor Fællesskabet til tredieland, der ikke er Efta-land, udpasserer her fra landet til tredieland, betragtes udpassagestedet som grænseovergangssted, og fragtføreren skal afgive grænseovergangsattest.

Når en fællesskabsforsendelse endelig udpasserer fra Fællesskabet til tredieland, der ikke er Efta-land, anses udpassagestedet som »Bestemmelsestoldsted«. Fragtføreren skal i sådanne tilfælde frembyde varerne for toldvæsenet under fremlæggelse af forsendelsesangivelsens eksemplar 4, 5 og 7 for afslutning af forsendelsen.

Indpassagetoldsted

Varer under fællesskabsforsendelse

Ved indpassage skal de ledsagende forsendelsesangivelser forevises toldvæsenet, og fragtføreren skal afgive grænseovergangsattest.

Toldvæsenet kan forlange aflæsning i et omfang, der muliggør gennemførelse af de foreskrevne kontrolforanstaltninger.

Varer, der er forsendt efter »Artikel 41-proceduren«, skal i princippet godsregistreres ved indpassagen. Forsendelsesangivelsen vedlægges godsdeklarationen, og varernes toldmæssige status angives i godsdeklarationen.

Reglerne om anvendelse af »Artikel 41proceduren« er omtalt i afsnittet vedrørende intern fællesskabsforsendelse.

Varer, der ikke er under fællesskabsforsendelse

Varer, der indpasserer fra tredieland, og som skal transporteres til steder i Fællesskabet (bortset fra steder i det danske toldområde), skal ved indpassagen angives til forsendelse på en T 1-angivelse.

Varer, der indpasserer fra tredieland, og som alene skal transitere det danske toldområde, til steder uden for Fællesskabet eller til Københavns frihavn skal enten angives til forsendelse på en T 1-angivelse eller godsregistreres.

Varer, der indpasserer fra tredieland, og som skal befordres til steder i det danske toldområde, skal angives til godsregistrering ved indpassagen, medmindre varerne ankommer i toldgodkendte køretøjer eller containere. I sidstnævnte tilfælde kan varerne angives til fællesskabsforsendelse (grænseforskydning) på en T 1-angivelse, når køretøjet forsendes i toldlukket stand.

Bestemmelsestoldstedet

Ved bestemmelsestoldstedet frembydes varerne for toldvæsenet i forbindelse med godsregistreringen eller udførselen under fremlæggelse af forsendelsesangivelsens eksemplar 4, 5 og 7 for afslutning af forsendelsen.

Toldvæsenet foretager herefter en kontrol af dokumenter og evt påsatte toldlukker.

Jernbane samt transport i store containere

Almindelige bestemmelser

Ordningen for fællesskabsforsendelse er obligatorisk ved forsendelse af varer med jernbane.

Vareafsender - hovedforpligtet

Er vareafsenderen hovedforpligtet for forsendelsen, følges de almindelige procedureregler.

Jernbanerne er dog fritaget for at frembyde forsendelserne ved grænseovergangsstederne og for at afgive grænseovergangsattester.

Jernbanerne-hovedforpligtet

Er jernbanen hovedforpligtet kan forsendelsen finde sted enten på grundlag af en forsendelsesangivelse eller efter forenklede procedureregler, hvorefter det internationale fragtbrev (CIM) eller den internationale ekspresgodsseddel (TIEx), træder i stedet for forsendelsesangivelsen.

Endvidere kan forsendelse i store containere finde sted efter en forenklet forsendelsesprocedure - den forenklede containerprocedure - hvorefter TR-overleveringsbeviset træder i stedet for forsendelsesangivelsen.

Forsendelsesangivelser

Forsendes varerne under anvendelse af forsendelsesangivelser, er der gennemført følgende lempelser i procedurereglerne

- Jernbanerne er fritaget for at stille sikkerhed for forsendelser, for hvilke banerne er hovedforpligtet.

- Jernbanerne er fritaget for at frembyde forsendelserne ved grænseovergangsstederne og for at afgive grænseovergangsattester.

- Jernbanernes noteringer på fragtbreve mv træder i stedet for grænseovergangsattester i forbindelse med fastsættelse af stedet for overtrædelsen eller uregelmæssigheden, når forsendelsen ikke er blevet frembudt ved bestemmelsesstoldstedet.

Forsendelsesangivelsen skal i påkommende tilfælde forsynes med påtegningen »Fritaget« i rubrik 52 (sikkerhed).

Kombineret transport

I forbindelse med jernbanetransport under ledsagelse af forsendelsesangivelser kan transporten fortsætte med lastbil til godsregistrering ved et bilgodsregistreringssted eller udpassage, såfremt sikkerheden er gyldig her i landet. Forsendelsen behandles efter reglerne for omladning.

Fragtbreve/ekspresgodssedler

Forsendes varerne under anvendelse af CIM-fragtbreve eller TIEx-ekspresgodssedler, er der gennemført tilsvarende lempelser i procedurereglerne som nævnt ovenfor under forsendelsesangivelser.

Endvidere skal der ikke fremsendes retureksemplar til afgangstoldstedet.

Et fragtbrev eller en ekspresgodsseddel kan anvendes som forsendelsesangivelse såvel for forsendelser, der indeholder varer med samme toldmæssige status, som varer med forskellig toldmæssig status.

Indeholder forsendelsen, som fragtbrevet eller ekspresgodssedlen omfatter, varer med forskellig toldmæssig status skal der anvendes ladelister, A 63, til specifikation af varerne. Indeholder forsendelsen varer med samme toldmæssige status, kan der anvendes ladelister, A 63.

En ladeliste må kun omfatte varer med samme toldmæssige status.

I feltet øverst til højre i ladelisten angives efter bogstavet T skrevet med blokbogstaver eller skrevet på maskine

- »1«, når ladelisten omfatter T 1-varer,

- »2«, når ladelisten omfatter T 2-varer,

Ladelisten skal som minimum udfærdiges i 4 eksemplarer og skal underskrives af den, der indgiver varerne til forsendelse med bane.

Ladelisterne skal være fortløbende nummereret, og antallet af lister, som hører til et CIM-fragtbrev, skal angives i rubrikken forbeholdt angivelse af bilag.

Antallet af lister, der hører til en TIEx-ekspresgodsseddel, angives i rubrikken »Bilag til brug for toldformaliteter eller andet«.

Endvidere skal nummeret på den jernbanevogn, som fragtbrevet vedrører, eller nummeret på den container, som varerne er anbragt i, anføres på ladelisten.

Er der udfærdiget ladelister omfattende såvel T 1-varer som T 2-varer skal løbenumrene på de lister, der omfatter T 1-varer, anføres i rubrikken »varebeskrivelse« i CIM-fragtbrevet og i rubrikken »Betegnelse af godset« i TIEx-ekspresgodssedlen.

De enkelte vareposter i ladelisten skal være fortløbende nummereret. Eventuelle særlige oplysninger i relation til landbrugsordninger mv skal anføres i rubrikken for varebeskrivelse.

Efter sidste varepost forsynes ladelisten med en vandret streg, og resten af siden udstreges.

Reglerne om anvendelse af fragtbrev eller ekspresgodsseddel som forsendelsesangivelse anvendes for alle forsendelser med jerbane til udlandet uden hensyn til, om bestemmelsesstedet er beliggende i eller uden for Fællesskabet.

TR-overleveringsbevis

Intercontainer kan ved de enkelte medlemsstaters repræsentanter udføre transport af varer i store containere efter den forenklede containerprocedure.

Det er en betingelse for anvendelsen af den forenklede containerprocedure, at store containere ledsages af et TR-overleveringsbevis, bestående af 7 eksemplarer der alle med undtagelse af blad 3A i højre side er forsynet med en grøn stribe. Eksemplar 3A er til toldvæsenets brug og eksemplar 6 er til afsenderen.

Sker forsendelse under anvendelse af TR-overleveringbevis, er der gennemført tilsvarende lempelser i procedurereglerne som nævnt under Forsendelsesangivelser, og der skal ikke fremsendes retureksemplar til afgangstoldstedet.

Endvidere kan transporten omfatte forsendelse på anden måde end med jernbane i afsendelseslandet til afgangsstationen i dette land og i bestemmelseslandet fra bestemmelsesstationen i dette land, samt eventuel søtransport mellem afgangs- og bestemmelsessted.

TR-overleveringsbevis kan anvendes ved alle forsendelser med store containere. Dette medfører, at såfremt en afsender ønsker at anvende en T-angivelse sammen med et TR-overleveringsbevis foretages ekspeditionen som bestemt for T-angivelser. TR-overleveringsbeviset fungerer udelukkende som et fragtdokument og skal ikke påtegnes mv af toldmyndighederne. I TR-overleveringsbeviset skal rubrik 13 (bilag) have henvisning til T-angivelsen. Henvisningen skal omfatte angivelsens art samt udstedende toldsted, dato og registreringsnummer for angivelsen. Desuden skal overleveringsbevisets blad 1 og 2 være forsynet med påtegning fra jernbanen som dokumentation for, at man ved overgang til banetransport har sikret sig, at forsendelsen er ledsaget af det eller de dokumenter for fællesskabsforsendelse, hvortil der er henvist.

Forsendes varer under anvendelse af TR-overleveringsbevis, skal den forenklede containerprocedure anvendes, hvilket medfører, at forsendelse ifølge den forenklede jernbaneprocedure (CIM-fragtbrev) ikke finder sted.

Der kan efter et TR-overleveringsbevis som hovedregel ikke forsendes flere end 3 store containere. Dog kan der på visse betingelser anvendes specifikationer, således at flere end 3 store containere, der indgår i en og samme forsendelse, kan forsendes efter et TR-overleveringsbevis.

For at anvende specifikationer skal samtlige containere ifølge et TR-overleveringsbevis forsendes fra samme afsendelsesstation til samme bestemmelsesstation. Der må i TR-overleveringsbeviset ikke angives oplysninger om de forsendte containere, og rubrikkerne 18, 20-22, 26, 28 og 32 i TR-overleveringsbeviset skal overstreges.

Forsendes varer med forskellig toldmæssig status i samme container, skal der udstedes særskilte specifikationer for hver af de kategorier af varer (toldmæssig status), containerne indeholder.

Indeholder forsendelsen landbrugsvarer, for hvilke der anmodes om udbetaling af støttebeløb i henhold til EF's landbrugsordninger, skal samtlige varer i forsendelsen henhøre under samme position i den fælles toldtarif.

Antallet af specifikationer skal på TR-overleveringsbeviset angives i rubrik 3. Endvidere skal det fortrykte serienummer på TR-overleveringsbeviset angives i øverste højre hjørne på hver specifikation, der skal være forsynet med løbenummer.

Udgående ekspeditioner

Varer, der er afsendt her fra landet på et CIM-fragtbrev, en TIEx-ekspresgodsseddel eller et TR-overleveringsbevis anses ved ankomsten til en anden medlemsstat som T 2-varer, medmindre fragtbrevet, TR-overleveringsbeviset eller ekspresgodssedlen mv er forsynet med særlige påtegninger.

Varerne skal i de nedenfor omtalte tilfælde frembydes for toldvæsenet, forinden de indleveres til jernbanen til forsendelse.

Fragtbrevet, ekspresgodssedlen eller TR-overleveringsbeviset skal i disse tilfælde indleveres til toldvæsenet samtidig med, at varerne frembydes. Endvidere indleveres udførselsangivelseseksemplarerne samtidigt, såfremt det kræves.

Når fragtbrevet eller ekspresgodssedlen skal forsynes med særlige påtegninger, jf nedenfor, skal påtegningen anføres i rubrikken »Betegnelse af godset« på samtlige eksemplarer, medmindre andet er anført.

Skal der foretages påtegninger i TR-overleveringsbeviset, skal påtegningen anføres i rubrik 15, medmindre andet er anført.

Forsendes varer med forskellig toldmæssig status på samme fragtbrev eller ekspresgodsseddel under anvendelse af ladelister, skal fragtbrevet påtegnes » T 1«.

Indeholder en eller flere containere omfattet af et TR-overleveringsbevis T 1-varer og den eller de øvrige containere på samme overleveringsbevis udelukkende indeholder T 2-varer, skal afgangstoldstedet henvise til den eller de containere, der indeholder T 1-varer med påtegning »T 1« i rubrik 15 på eksemplar 2, 3A og 3B.

Såfremt en container indeholder varer med forskellig toldmæssig status udfærdiges der særskilte ladelister for hver af de containere, der indeholder begge varekategorier. Der skal i TR-overleveringsbeviset for disse varer i rubrik 24 være anført løbenummer for ladelister med T 1-varer.

Forsendelser, der skal frembydes for toldvæsenet,

- Udførsel af varer fra aktiv forædling,

- Udførsel af varer mod særlig toldgodtgørelse,

- Genudførsel af varer, indført mod midlertidig toldfrihed,

- Varer bestemt til genindførsel mod toldlempelse (passiv forædling mv),

- Varer, der indføres under toldkontrol som bestemt til genudførsel,

- Godsregistrerede varer,

- Varer fra provianteringsvirksomheder,

- Varer ledsaget af ATA- carnet,

- Varer, der er under fællesskabsforsendelse,

- Fællesskabsvarer, for hvilke der gælder særlige indførselsrestriktioner mv,

- Kaffe, for hvilken der fremlægges reeksportcertifikat,

- Varer med toldmæssig status T 2-ES eller T 2-PT,

- Landbrugsvarer, der udføres mod restitution og under ledsagelse af kontroleksemplar T 5.

Nærmere herom fås ved henvendelse til det lokale distriktstoldkammer.

Indenlandske og fortoldede varer

Sådanne varer kan indleveres til jernbanen uden frembydelse for toldvæsenet, medmindre de pågældende varer er omfattet af de ovenfor omtalte regler.

Indgående ekspeditioner

Varer, der indføres med jernbane, skal godsregistreres. I forbindelse hermed skal jernbanen fremlægge eksemplar nr 2 og 3 af de ledsagende fragtbreve mv. Ved forsendelser med ekspresgodssedler skal jernbanen fremlægge det eksemplar af ekspresgodssedlen, der benævnes ledsagedokument, samt en kopi af ekspresgodssedlen.

Er varerne forsendt efter den forenklede containerprocedure, skal jernbanen i forbindelse med godsregistreringen fremlægge eksemplar 1, 2 og 3 A af TR-overleveringsbeviset.

Fragtbreve, ekspresgodssedler og TR-overleveringsbeviser, der er påbegyndt i et medlemsland, gælder som T 2-angivelser, medmindre de er forsynet med påtegning om, at varerne har T 1-status. Påtegningen er anført på fragtbrevets eksemplar 3, respektive på ekspresgodssedlens kopi. I TR-overleveringsbeviset er påtegningen anført i rubrik 15 på eksemplar 2, 3 A og 3 B.

I tilfælde, hvor fællesskabsvarer omadresseres på en international jernbanestation i et tredieland, og der udstedes et nyt fragtbrev, ekspresgodsseddel eller TR-overleveringsbevis, kan varernes fællesskabsstatus dokumenteres ved L-dokument.

Er fragtbrevene, ekspresgodssedlerne eller TR-overleveringsbeviserne forsynet med T-påtegning fra afgangstoldstedet, gælder de som forsendelsesdokumenter svarende til T-påtegningen, eventuelt svarende til påtegningen på ladelisterne.

Transit

Forsendelser, for hvilke fragtbrevet eller ekspresgodssedlen tjener som forsendelsesangivelse, kan transitere toldområdet uden toldvæsenets mellemkomst, medmindre varerne er ledsaget af et kontroleksemplar T 5.

Er varerne ledsaget af kontroleksemplar T 5 skal dette, såfremt varerne ved udpassage fra dansk toldområde, forlader Fællesskabets område, forevises toldvæsenet til afvikling.

Såfremt varerne er forsendt under ledsagelse af en forsendelsesangivelse, afvikles denne ved udpassagen til tredieland, efter de almindelige regler.

Ændring af bestemmelsessted

Banerne kan tillade, at en afsender ændrer bestemmelsessted for allerede indleverede varer. Medfører ændringen

at en transport, der skulle afsluttes uden for Fællesskabet, sluttes inden for Fællesskabet, eller

at en transport, der skulle afsluttes inden for Fællesskabet, sluttes uden for dette, kan banerne dog kun foretage en sådan ændring, såfremt afgangstoldstedets tilladelse dertil er indhentet.

Tilladelse til ændring af bestemmelsessted kan meddeles, når dette ikke ville have medført en ændret toldbehandling ved afsendelsen.

Medfører en ændring af bestemmelsesstedet, at en her påbegyndt transport afsluttes her i landet, skal forsendelsen godsregistreres på sædvanlig måde.

Bortkomne fragtbreve, ekspresgodssedler eller TR-overleveringsbeviser

Er det originale fragtbrev, ekspresgodsseddel eller TR-overleveringsbevis bortkommet kan afsendelsesstationen udstede kopier.

Posttrafik

Almindelige bestemmelser

Ordningen for fællesskabsforsendelse kan ikke anvendes ved forsendelse med post, og postforsendelser vil således aldrig være ledsaget af forsendelsesangivelser. Varer, der forsendes med post fra et i Fællesskabet beliggende postkontor, anses i bestemmelseslandet som en fællesskabsvare, medmindre varernes indpakning eller ledsagepapirer er forsynet med en påklæbet gul seddel, jf bilag VI til forordning 1062/87.

Indgående ekspeditioner

Ved godsregistrering af forsendelser, der er afsendt fra et postkontor i et medlemsland, angives toldmæssig status som »T 2«, respektive »T 2 ES« eller »T 2 PT« i godsdeklarationen.

Ved godsregistrering af forsendelser, der er forsynet med gul seddel, samt forsendelser, der er afsendt fra steder uden for Fællesskabet, anfører postvæsenet »T 1« i godsdeklarationen. Ved forsendelser fra Efta-landene ledsaget af et T 2 L-dokument, anføres dog »T 2«.

Ved godsregistreringen skal de pågældende adressekort forevises.

Udgående ekspeditioner

Varer, der afsendes her fra landet, betragtes ved ankomsten i en anden medlemsstat som fællesskabsvarer (T 2), medmindre varernes indpakning eller ledsagepapirer er forsynet med gul seddel.

Ved forsendelse af fællesskabsvarer til Efta-landene må der, såfremt varerne senere agtes genindført til Fællesskabet, her i landet udstedes et T 2 L-dokument til dokumentation af varernes karakter af fællesskabsvarer.

Forsendes der varer med forskellig toldmæssig status i samme postpakke, skal forsendelsen forsynes med den særlige gule seddel. Der kan udstedes T 2 L-dokument for de i forsendelsen indeholdte T 2-varer. L-dokumenterne må ikke indlægges i forsendelsen, men skal vedhæftes adressekort mv.

Indenlandske og fortoldede varer kan indleveres direkte til postvæsenet, medmindre andet er anført nedenfor.

Følgende varer skal forinden indleveringen frembydes for toldvæsenet

- Udførsel mod særlig toldgodtgørelse

- Genudførsel af varer, indført mod midlertidig toldfrihed

- Varer bestemt til genudførsel

- Godsregistrerede varer

- Varer fra provianteringsvirksomheder

T 2 L-dokumenter

Almindelige bestemmelser

T 2 L-dokumenter, i det efterfølgende benævnt T 2 L, udstedes på enhedsdokumentets eksemplar 4 og tjener som dokumentation af varers karakter af fællesskabsvarer, når varerne ikke forsendes efter EF's forsendelsesordning. T 2 L-dokumenter kan kun udstedes for varer med toldmæssig status T 2, T 2 ES eller T 2 PT.

T 2 L ES- eller T 2 L PT-dokument udstedes til dokumentation for, at en vare er i fri omsætning henholdsvis i Spanien eller Portugal.

T 2 L-dokumenter og T 2 L-ES- eller T 2 L PT-dokumenter kan kun tjene som dokumentation for varers fællesskabskarakter, når de i dokumentet angivne varer forsendes direkte fra et land (medlemsstat eller Efta-land) til et andet land (medlemsstat eller Efta-land).

Som varer, der forsendes direkte fra et land til et andet land anses

- varer, hvis forsendelse ikke berører en ikke-medlemsstats område, bortset fra Efta-landene.

- varer, hvis forsendelse foregår gennem en eller flere ikke-medlemsstaters område bortset fra Efta-landene, for så vidt forsendelsen gennem andre lande sker på grundlag af et enkelt transportdokument, der er udfærdiget i en medlemsstat eller Efta-land.

Forsendelser til Grækenland, der transiterer lande, med hvilke der ikke er aftale om anvendelse af EF's forsendelsesordning, kan forsendes i henhold til TIR-transportordningen. Sådanne TIR-forsendelser kan ledsages af T 2 L-dokument til dokumentation af varernes karakter af fællesskabsvarer.

T 2 L-dokument og T 2 L ES- eller T 2 L PT-dokument kan ikke anvendes for varer

- som skal udføres til andre tredielande end Efta-landene,

- hvis emballage er af en sådan art, at de ville blive omfattet af en T 1-angivelse, hvis de blev forsendt under ordningen for fællesskabsforsendelse.

I et T 2 L-dokument og et T 2 L ES- eller T 2 L PT-dokument må kun opføres varer, der indlades eller er indladet på et enkelt transportmiddel for at blive forsendt fra samme afgangstoldsted til samme bestemmelsestoldsted.

Udfyldning

Vareafsenderen m fl må fremlægge blanketten i 1 eksemplar i udfyldt stand. Anmodning om udstedelsen skal rettes til det toldkammer, hvor udførselsekspeditionen foretages.

Blanketten skal dog fremlægges i 3 eksemplarer, når varer, for hvilke der i forbindelse med den fælles landbrugspolitik kan ydes udførselsrestitution, forsendes til bestemmelseslandet på anden måde end med fly og herved delvis uden for Fællesskabets område. Hvert af de 3 eksemplarer forsynes med følgende tekst: »Udstedt i tre eksemplarer«. Reglerne anvendes dog ikke ved passage udelukkende gennem Efta-landene.

Varer, der er indladet i en havn i en medlemsstat og som skal udlosses i en havn i en anden medlemsstat, anses ikke for at have forladt Fællesskabets toldområde, såfremt søtransporten er dækket af et enkelt transportdokument.

Blanketten skal udfyldes med læselig holdbar skrift, såvidt muligt på skrivemaskine. Der må hverken forekomme raderinger eller overskrivninger. Foretages der ændringer, skal det gøres ved hjælp af overstregning, og tilføjelse af de ønskede oplysninger. Enhver sådan ændring skal bekræftes af den, der har foretaget den, og påtegnes af toldvæsenet.

Kun følgende nummererede rubrikker skal udfyldes

Rubrik 1. Angivelse

Første underrubrik: udfyldes ikke

Anden underrubrik: udfyldes ikke

Tredie underrubrik: T 2 L

I overgangsperioden anvendes: T 2 L ES, for varer der har status som »spanske« varer og T 2 L PT, for varer der har status som »portugisiske« varer.

Rubrik 2: Afsender/eksportør

Her anføres den pågældendes fulde navn eller firmanavn, fuldstændig adresse samt telefonnummer.

Rubrik 3: Formularer

Her anføres løbenummeret for angivelsen i forhold til det samlede antal angivelser (angivelse og supplementsangivelser). Hvis der til en angivelse hører 2 supplementsangivelser anføres henholdsvis 1/3, 2/3 og 3/3. Vedrører angivelsen kun en varepost, anføres der intet i rubrik 3, men »1« i rubrik 5.

Rubrik 4: Ladelister

Her anføres med tal hvor mange ladelister eller lignende, der eventuelt er vedlagt.

Rubrik 5: Vareposter

Her anføres det samlede antal vareposter, der angives af brugeren på samtlige angivelser (eller ladelister og handelsmæssige lister), der anvendes. Vareposterne svarer til det antal rubrikker »varebeskrivelse«, der skal udfyldes.

Rubrik 14: Klarerer/repræsentant

Her anføres den pågældendes navn eller firmanavn, fuldstændige adresse samt telefonnummer. Såfremt det drejer sig om den i rubrik 2 anførte person, anføres »afsender«.

Rubrik 31: Kolli og varebeskrivelse: mærke og nummer - container nr - antal og art.

Her anføres kollienes mærker, numre, antal og art eller i det tilfælde, hvor det drejer sig om uemballerede varer, antallet af disse varer, der er omfattet af angivelsen, eller der anføres »bulk«; i begge tilfælde anføres varernes normale handelsbetegnelse; for så vidt angår afsendelsesformaliteterne, skal denne betegnelse indeholde de nødvendige oplysninger til identifikation af varerne; skal rubrik 33 »varekode« udfyldes, skal denne handelsbetegnelse være udtrykt tilstrækkelig klart til at muliggøre tarifering af varerne.

Denne rubrik skal også indeholde de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til eventuelle særlige forskrifter (punktafgifter).

Såfremt der anvendes container, skal dennes identifikationsmærke (registreringsnummer) desuden anføres i rubrikken.

Rubrik 32: Varepost

Her anføres den pågældende vareposts løbenummer i rækken af vareposter, der er anført i rubrik 5.

Vedrører angivelsen kun en enkelt varepost, udfyldes rubrikken ikke.

Rubrik 35: Bruttomasse (kg)

Bruttovægten for den enkelte varepost anføres i hele kilogram. Vedrører angivelsen flere vareposter skal den samlede bruttovægt fordeles på de enkelte vareposter.

Ved bruttovægt forstås den samlede vægt af varerne inklusive al emballage, dog ikke transportmateriel, fx containere.

Såfremt en angivelse i forbindelse med fællesskabsforsendelse vedrører flere varetyper, er det tilstrækkeligt at anføre den samlede bruttomasse i den første rubrik 35, og de øvrige rubrikker 35 udfyldes ikke.

Rubrik 38: Nettomasse (kg)

Nettovægten for den enkelte varepost anføres i hele kilogram. Ved nettovægt forstås varernes vægt uden enhver form for emballage. Denne oplysning anføres kun, såfremt det kræves efter fællesskabsforskrifter.

Rubrik 44: Supplerende oplysninger mv

Her anføres dels de oplysninger, der er nødvendige med hensyn til særlige forskrifter, der evt gælder i afsendelseslandet/bestemmelseslandet dels refererer til bilag, der er vedlagt.

Rubrik 54: Sted, dato, underskrift

Klarererens/repræsentantens håndskrevne underskrift i original efterfulgt af navn og fornavn anføres på det eksemplar, der forbliver på afgangstoldstedet. Er denne en juridisk person anføres tillige stillingsbetegnelse.

Anvendelse af ladelister

Udstedes der et T 2 L-dokument for en forsendelse, der omfatter mere end en slags varer, kan oplysningerne vedrørende disse varer meddeles på en eller flere ladelister i stedet for at blive anført i angivelsens rubrik 31 »Kolli og varebeskrivelse«, 32 »Varepost nr«, 35 »Bruttomasse (kg)», 38 »Nettomasse (kg)», og i givet fald 44 »Supplerende oplysninger, vedlagte dokumenter, certifikater og bevillinger«. Ved anvendelse af ladelister overstreges de pågældende rubrikker i T 2 L-dokumentet.

I den øverste rubrik i højre hjørne på ladelisten anføres »T 2 L«: i den nederste del anføres toldvæsenets påtegning. Kolonnen »Afsendelses-/udførselsland« på ladelisten udfyldes ikke.

Når flere ladelister vedlægges et og samme T 2 L-dokument, skal brugeren påføre listerne løbenumre: antallet af lister, der vedlægges, anføres i rubrik 4 »ladelister« i T 2 L-dokumentet.

Udgående procedure

Et L-dokument må kun udstedes, når det kan påregnes, at dokumentet faktisk vil blive anvendt.

Dokumentet attesteres af udførselstoldkamret efter anmodning fra den interesserede (eksportøren, importøren, afsenderen, transportøren m fl), når udførselsformaliteterne er opfyldt, eller såfremt varerne har været forsendt på en forsendelsesangivelse af det bestemmelsestoldsted, der har afsluttet forsendelsen.

I de tilfælde, hvor dokumentet skal udstedes i 3 eksemplarer, autoriserer toldkamret originaleksemplaret og en kopi (evt fotokopi). De autoriserede eksemplarer udleveres, mens den sidste kopi forbliver ved toldkamret.

Efterfølgende udstedelse

L-dokumentet kan udstedes, efter at varerne er udført her fra landet.

Dokumentet skal i sådanne tilfælde forsynes med følgende påtegning i rød skrift

UDSTEDT EFTERFØLGENDE

Efterfølgende udstedelse kan kun foretages ved det toldsted, hvor udførselsformaliteterne er iagttaget.

Indgående procedure

L-dokumentet skal afleveres i forbindelse med varernes godsregistrering (eller senest ved fortoldningen).

Er T 2 L-dokument (T 2 L ES- eller T 2 L PT-dokument) udstedt i 3 eksemplarer, afleveres originaleksemplaret og den udleverede kopi ved det toldsted, hvor varerne angives til godsregistrering.

Forenkling af formaliteterne

Ifølge afsnit V, kapitel II, i forordning 1062/87 kan toldmyndighederne i en medlemsstat give tilladelse til, at godkendte afsendere kan udstede L-dokumenter uden fremlæggelse for toldvæsenet.

Nærmere herom under afsnittet »Godkendte afsendere«.

T 2 M-dokument

Almindelige bestemmelser

Fællesskabsbehandling af fangster, som fiskes af medlemsstaternes fartøjer og indføres i fællesskabet enten i uforandret stand eller efter om bord på medlemsstaternes fartøjer at have undergået en behandling, som ikke indebærer, at de fremstillede varer udelukkes fra kapitel 3 eller position 15.04 eller 23.01 i den fælles toldtarif, opnås ved fremlæggelse af et T 2 M-dokument.

Reglerne om anvendelse af T 2 M-dokumentet findes i Kommissionens forordning (EØF) nr 137/79 af 19 december 1978.

Kontroleksemplar T 5

I Fællesskabets retsforskrifter om frie varebevægelser er anvendelsen af bestemte forskrifter hyppigt gjort afhængig af dokumentation for varernes særlige anvendelse eller bestemmelse. Dette gælder især inden for den fælles landbrugspolitik.

For at gennemføre denne kontrol er det foreskrevet, at der skal benyttes et særligt eksemplar af det fælles forsendelsesdokument, benævnt »Kontroleksemplar T 5«.

Bestemmelserne om kontroleksemplar T 5 er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr 2823/87 af 18.9.87.

Anvendelsesområde

Kontroleksemplaret skal benyttes, når anvendelsen af en fælles foranstaltning vedrørende varers indførsel eller udførsel eller varers bevægelser inden for Fællesskabet afhænger af, at der foreligger dokumentation for, at varerne er underkastet en nærmere foreskrevet anvendelse eller bestemmelse. Kontroleksemplaret anvendes, selvom varer ikke transporteres efter ordningen for fællesskabsforsendelse.

Kontroleksemplaret skal blandt andet udstedes for restitutionsberettigede landbrugsvarer, for hvilke udførselsformaliteterne i forbindelse med ydelse af restitution ved udførsel til tredjeland er iagttaget, når udførslen sker via et andet medlemsland.

I kontroleksemplaret må kun opføres varer, der indlades eller er indladet på et enkelt transportmiddel for at blive transporteret fra samme afgangstoldsted til samme bestemmelsestoldsted.

Udfyldning af kontroleksemplaret

Blanketten skal udfyldes ved gennemskrift med læselig og holdbar skrift, såvidt muligt på skrivemaskine. Der må hverken forekomme raderinger eller rettelser. Foretages der ændringer, skal det gøres ved hjælp af overstregning og i givet fald ved tilføjelse af de ønskede oplysninger. Enhver sådan ændring skal bekræftes af den, der har foretaget den og attesteres af toldvæsenet.

Udfyldning af de enkelte rubrikker

Rubrik 2

Der anføres fulde navn eller firmanavn samt adresse på den, der skal fremlægge bevis eller dokumentation.

Rubrik 3

Anfør det samlede antal T 5- og T 5 bis-formularer, der er anvendt (fx hvis der forelægges en T 5-formular og to T 5 bis-formularer, angives 1/3 på T 5-formularen, 2/3 på den første T 5 bis-formular og 3/3 på den anden T 5 bis-formular).

Vedrører angivelsen kun en varepost (dvs når der kun udfyldes en rubrik for »varebeskrivelse«), anføres der intet i rubrik 3, men »1« i rubrik 5.

Rubrik 4

Her anføres med tal, hvor mange T 5-ladelister der eventuelt er vedlagt.

Rubrik 5

Her anføres det samlede antal vareposter, der angives af brugeren på samtlige T 5- og T 5 bis-formularer eller T 5-ladelister, der anvendes. Antallet af vareposter skal svare til et antal rubrikker »varebeskrivelse«, der skal udfyldes.

Rubrik 6

Her anføres det samlede antal koli i den pågældende forsendelse.

Rubrik 7

Denne oplysning er fakultativ for brugerne og vedrører den reference, som den pågældende forsendelse gives.

Rubrik 8

Der anføres modtagerens fulde navn eller firmanavn samt adresse.

Rubrik 14

Her anføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser den pågældendes efternavn og fornavn eller firmanavn og fuldstændig adresse. Såfremt det er samme person som er afsenderen/eksportøren, anføres »afsender/eksportør.

Rubrik 15

Der anføres det land, hvorfra varerne er forsendt.

Når varerne, før de er ankommet til afgangslandet, har været genstand for opbevaring eller handelstransaktioner, der ikke er forbundet med varernes transport, fx oplag mv, anses det sidste land, hvor sådanne ophold eller transaktioner har fundet sted, som afsendelsesland.

Når sådanne opbevaringer eller transaktioner finder sted på afgangslandets område, angives dette land.

Rubrik 17

Der angives det på forsendelsestidspunktet sidst kendte land, hvortil varerne endeligt skal forsendes.

Rubrik 31

Der anføres kollienes mærker, numre, antal (i tal) og art. For ikke-emballerede varer anføres antal genstande (i tal) eller i givet fald »styrtegods« og varebeskrivelse.

Varernes art anføres efter gældende sprogbrug, handelssædvane eller efter benævnelsen i varenomenklaturen. Ved udførsel af landbrugsprodukter anføres varerne med den betegnelse, der gælder med hensyn til restitutioner.

Rubrik 32

Her anføres den pågældende vareposts løbenummer i rækken af de vareposter, der er anført i de anvendte formularer som defineret i rubrik 5. Vedrører angivelsen kun en enkelt varepost, skal denne rubrik ikke udfyldes, da der allerede er anført »1« i rubrik nr. 5.

Rubrik 33

Her anføres, såfremt det er fastsat i fællesskabsbestemmelserne, kodenummeret svarende til den pågældende varepost. Ved udførsel af restitutionsberettigede landbrugsvarer, anføres restitutionskode.

Rubrik 35

Der anføres bruttovægten i kilogram i overensstemmelse med handelsdokumenterne for forsendelsen.

Ved bruttovægt forstås her vægten af varen incl emballage. Som emballage anses alle ydre og indre beholdere, indpaknings- og støttemateriale, med undtagelse af transportmidler - containere - samt presenninger og andet udstyr og materiel i forbindelse med transport.

Rubrik 38

Der anføres varernes nettovægt i kilogram (med tal). Ved nettovægt forstås vægten af varen uden ydre og indre emballage.

Rubrik 40

Forudgående særlige toldprocedurer anføres - eventuelt ved henvisning til de pågældende dokumenter.

Rubrik 41

Anvendes efter behov i overensstemmelse med angivelserne i varenomenklaturen (for den tilsvarende varepost anføres mængden i den enhed, der er fastsat i varenomenklaturen).

Rubrik 103

Udfyldes i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne.

Rubrikkerne 104-106

Disse rubrikker udfyldes i overensstemmelse med de gældende fællesskabsregler.

Ved udførsel af restitutionsberettigede landbrugsvarer gælder følgende regler

Rubrik 104

Anfør med »x« i det pågældende felt den anvendelse og/eller bestemmelse, der er fastsat eller foreskrevet for varerne. Såfremt det relevante felt ikke findes, sættes »x« i feltet »Andre« og anvendelsen og/eller bestemmelsen angives nærmere.

Ved udførsel af landbrugsvarer med bane til en station i tredjeland efter den forenklede procedure for forsendelse af varer med jernbane skal følgende påtegning anføres: »ifølge proceduren i afsnit IV, kapitel I i forordning 1062/87«.

Rubrik 105

Her anføres bogstaver, nummer og udstedelsesdato for udførselslicensen eller forudfastsættelsesattesten.

Rubrik 106

Her kan anføres supplerende oplysninger med hensyn til varernes art og sammensætning mv. Endvidere anføres særlige oplysninger, som måtte være foreskrevet i de enkelte forordninger.

Rubrik 107

Anfør i påkommende tilfælde nummer på forordningen (EØF) vedrørende den fællesskabsforanstaltning, hvori kontrollen af varernes anvendelse og/eller bestemmelse er foreskrevet.

Rubrik 108

Der anføres de dokumenter, der er vedlagt som bilag til angivelsen, fx fakturaer, vejesedler, pakkelister, konnossement og lignende.

Rubrik 109

Anfør henvisning til dokument vedrørende den procedure, der anvendes ved forsendelsen af varerne (forsendelsesangivelsens nummer, hvis det ikke er identisk med udførselsangivelsens).

Rubrik 110

Der anføres fulde navn eller firmanavn for den repræsentant, som har underskrevet på den interesseredes vegne. Når repræsentanten er en juridisk person og er befuldmægtiget underskriver, skal den befuldmægtigedes underskrift efterfølges af for- og efternavn samt stilling skrevet med blokbogstaver.

Kontroleksemplaret indleveres til toldvæsenet til kontrol og attestation, hvorefter dokumentets originaleksemplar udleveres.

Afvikling af kontroleksemplaret

Kontroleksemplarets originaleksemplar ledsager varerne på samme betingelser, som gælder for forsendelsesangivelsen. Transporteres varerne efter TIR-ordningen, behandles kontroleksemplaret efter samme retningslinjer som ved fællesskabsforsendelse.

Det kompetente toldsted i bestemmelsesstaten kontrollerer den foreskrevne anvendelse eller bestemmelse, hvorefter kontroleksemplaret tilbagesendes til afgangstoldstedet med fornøden attest. Ved forsendelser bestemt til forbliven i eller udførsel via Efta-landene forsynes kontroleksemplaret af udførselstoldstedet fra Fællesskabet med attest om den foreskrevne bestemmelse.

Ved godsregistrering af varer, som er ledlaget af et kontroleksemplar, skal ekspeditøren i godsdeklarationen angive » T 5 nr...«

Ved udførsel til tredjeland via et andet medlemsland af godsregistrerede varer, der ved indførslen har været ledsaget af et kontroleksemplar udstedt i et andet medlemsland, skal kontroleksemplaret i den blanke rubrik under »Forbeholdt afgangsmedlemsstaten«, forsynes med attest i overensstemmelse med reglerne for omladning, der gælder for forsendelsesangivelsen.

Særlige regler for landbrugsvarer

Restitution

Udføres varerne til tredjeland via andre medlemslande, skal kontroleksemplaret bortset fra nedenanførte tilfælde ledsage varerne efter de almindelige regler.

Ved søværts udførsel af landbrugsvarer mod restitution til tredjeland via omladningshavne i andre medlemslande og hvor der er udstedt et gennemgående transportdokument til et tredjeland for de omhandlede varer, skal der ikke anvendes kontroleksemplar T 5, idet varerne betragtes som udført af Fællesskabets geografiske område, når skibet har forladt indladningshavnen.

Ved udførsel af landbrugsvarer med bane til en station i tredjeland efter den forenklede jernbaneprocedure skal kontroleksemplar T 5 heller ikke anvendes.

Udstedelse af ankomstbevis

Det kompetente toldsted skal på begæring meddele kvittering for modtagelse af kontroleksemplaret. Som kvittering skal anvendes en særlig blanket »Ankomstbevis«, der skal være udfyldt af den, der begærer kvitteringen udleveret.

Anvendelse af rød etikette

For at eksportøren kan sikre sig, at transportøren er opmærksom på, at varer ledsages af et kontroleksemplar, og at dette skal forelægges ved udførselstoldstedet i Fællesskabet, henholdsvis det kompetente toldsted, kan eksportøren anvende en rød etikette.

Eksportøren anbringer etikettens del 1 på kontroleksemplaret, medens del 2 påklæbes det tolddokument, der ledsager varerne, fx

- på forsendelsesangivelsens eksemplar 4, som er bestemt for bestemmelsestoldstedet, når varerne transporteres efter ordningen for fællesskabsforsendelse,

- på TIR-carnetets omslag, når varerne transporteres under TIR-carnet,

- på eksemplar nr 3 (ankomstbevis) af det internationale fragtbrev (CIM), på eksemplar nr 4 (kopien til toldvæsenet) af den internationale ekspresgodsseddel (TIEx) eller på eksemplar nr 3 A (eksemplar til toldvæsenet) af TR-overleveringsbeviset, når varerne transporteres henholdsvis på grundlag af et internationalt fragtbrev, en international ekspresgodsseddel eller et TR-overleveringsbevis, og disse dokumenter gælder som forsendelsesdokumenter.

Etiketterne skal anbringes således, at oplysningerne i tolddokumentet forbliver læselige.

(Etiketten kan trykkes på et eller flere af Fællesskabets officielle sprog. Eksportøren kan således vælge det eller de sprog, han finder mest velegnet for de lande, der berøres af hans transporter).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →