Legislator Case Law & Legislation
C19891840660 DK

Toldværdi

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Vejledning 1989 18406 Historic

Bilag 1

Forordninger vedrørende toldværdi

Rådets forordning

1224/80 af 28 maj 1980 om varers toldværdi.

(Forordningen er optrykt som bilag 2).

Kommissionens forordninger

1494/80 af 11 juni 1980 om forklarende noter og almindeligt anerkendte regnskabsprincipper vedrørende toldværdi.

1495/80 af 11 juni 1980 om gennemførelse af visse bestemmelser i Rådets forordning (EØF) nr 1124/80 om varers toldværdi.

1496/80 af 11 juni 1980 om angivelse af oplysninger vedrørende toldværdi og om dokumenter, der skal fremlæges.

3177/80 af 5 december 1980 om det indførselssted, der skal anvendes i henhold til artikel 14, stk 2, i Rådets forordning (EØF) nr 1224/80 om varers toldværdi.

3179/80 af 5 december 1980 om de posttakster, der skal lægges til grund ved ansættelse af postforsendelsers toldværdi.

1577/81 af 12 juni 1981 om indførelse af en ordning med forenklede procedurer ved toldværdiansættelsen af visse letfordærvelige varer.

3158/83 af 9 november 1983 om betydningen af royalty og licensafgifter for toldværdien.

1766/85 af 27 juni 1985 om de valutakurser, der skal anvendes ved fastsættelse af toldværdien.

3579/85 af 16 december 1985 om de luftfragtomkostninger, der skal indbefattes i toldværdien.

Vejledning 1989 18406 Historic

Bilag

1. Fortegnelse over forordninger vedrørende toldværdi

2. Rådets forordning (EØF nr 1224/80 af 28 maj 1980 om varers toldværdi

3. Toldværdideklaration

4. Værdispecifikation - stempel

5. Luftfragtomkostninger, som skal medregnes i toldværdien

6. Varer for hvilke toldværdien kan ansættes på grundlag af enhedsværdier

7. Distriktstoldkamrenes adresser og telefonnumre

I Indledning

Hvad er toldværdi?

En vares toldværdi er den værdi, som tolden beregnes af. Toldværdien svarer som regel til varens købspris.

Er varen toldfri eller belagt med fx vægttold, skal der alligevel angives en toldværdi. Den bruges nemlig også ved beregningen af moms og i importstatistikken.

Der skal af samme grund også angives en værdi for varer, der indføres fra andre EF-lande (toldmæssig status T 2), se side 18.

For at finde frem til toldværdien skal der i visse tilfælde lægges beløb til købsprisen eller trækkes beløb fra. Derfor har vi lavet denne vejledning, der forhåbentlig kan være Dem til hjælp, når De skal angive toldværdier.

I vejledningen omtaler vi kun de vigtigste regler. Ønsker De yderligere oplysninger, er De velkommen til at henvende Dem til det lokale distriktstoldkammer. Adresse- og telefonliste finder De bagest i vejledningen.

Hvor findes reglerne om toldværdi?

Med udgangspunkt i en international aftale om toldværdi (GATT-toldværdikodeksen) har EF-Rådet udstedt en forordning (EØF) nr 1224/80 af 28 maj 1980 om varers toldværdi (bilag 2).

EF-Kommissionen har udstedt en række forordninger om gennemførelsen af nogle af disse regler. I bilag 1 findes en fortegnelse over forordningerne.

I Skatteministeriets bekendtgørelse nr 649 af 20 oktober 1988 om toldbehandling findes der i §§ 54 og 56-59 nogle regler om angivelse og dokumentation af toldværdien.

II Hovedregel

Toldværdien = transaktionsværdien

Normalt ansættes toldværdien på basis af den pris, som er betalt eller som skal betales for varerne (transaktionsværdien). Til dette beløb skal der lægges visse omkostninger, bl a for forsendelse til EF's toldområde, og der er mulighed for at fratrække ydede rabatter mv. Reglerne om anvendelse af transaktionsværdien findes i afsnit III.

Er der ingen transaktionsværdi, eller er betingelserne for at anvende den ikke til stede, skal toldværdien i stedet fastsættes på en anden måde (afsnit IV).

III Transaktionsværdien

Definition

En vares transaktionsværdi er den fulde betaling, som køberen yder sælgeren for de indførte varer. Det gælder, uanset om betalingen sker direkte ved overførsel af penge eller indirekte, fx ved udligning af sælgers gæld til køberen.

Forudsætninger

Transaktionsværdien kan kun anvendes, når

- varerne indføres i forbindelse med et køb,

- der ikke er fastsat væsentlige begrænsninger med hensyn til køberens rådighed over eller anvendelse af varerne,

- prisen ikke er betinget af vilkår eller ydelser, hvis værdi ikke kan bestemmes i relation til de indførte varer,

- sælgeren ikke får andel i udbyttet ved varernes videresalg, overdragelse eller anvendelse, medmindre sådanne andele tillægges ved ansættelsen af værdien, og

- køberen ikke er forpligtet til at betale royalty eller licensafgifter for de indførte varer, medmindre sådanne beløb allerede er medregnet i fakturaprisen eller tillægges ved ansættelsen af værdien.

Hvis en eller flere af forudsætningerne ikke er opfyldt, kan værdien i stedet ansættes ved at bruge en af de alternative metoder (afsnit IV).

Afhængighedsforhold

Er der et afhængighedsforhold mellem køber og sælger, kan transaktionsværdien kun godkendes, hvis den ikke er påvirket af afhængighedsforholdet.

Der er tale om afhængighedsforhold mellem personer (og virksomheder) i følgende tilfælde

a) hvis den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed og omvendt,

b) hvis de må anses for at være interessenter eller kompagnoner,

c) hvis de er arbejdsgiver og arbejdstager,

d) hvis en af personerne direkte eller indirekte ejer, kontrollerer eller råder over 5 pct eller mere af den andens aktier eller anparter med stemmeret,

e) hvis den ene af dem direkte eller indirekte kontrollerer den anden,

f) hvis de begge direkte eller indirekte kontrolleres af en tredjemand,

g) hvis de tilsammen direkte eller indirekte kontrollerer en tredjemand, eller

h) hvis de er medlemmer af samme familie.

Fakturaprisen

Er de nævnte forudsætninger opfyldt, skal toldværdien ansættes på grundlag af transaktionsværdien. Det vil oftest sige fakturaprisen for varerne.

De indførte varer kan have været genstand for flere salg inden fortoldningen. Så kan den pris, der betales ved hvert af disse salg, lægges til grund ved værdiansættelsen. Det gælder uanset om køberen har bopæl eller virksomhed i EF eller uden for EF.

Det er dog en betingelse, at importøren (deklaranten)

- har bopæl eller virksomhed i EF,

- er i besiddelse af de fornødne oplysninger om handelsforholdet mellem køberen og sælgeren, og

- kan fremlægge den nødvendige dokumentation, herunder den faktura, der danner grundlag for angivelsen af værdien.

Tillæg til fakturaprisen

Ved ansættelsen af toldværdien skal følgende omkostninger lægges til fakturaprisen, hvis de ikke allerede er indeholdt i den

1. Køberens omkostninger til provision og mæglerhonorar.

Ved provision forstås betaling til leverandørens kommissionær eller agent, der har medvirket ved salget. Betalingen kaldes også kommission.

Derimod skal indkøbsprovision (eller -kommission), som køberen betaler til sin agent for at have repræsenteret sig i udlandet ved indkøb af de indførte varer, ikke medregnes i toldværdien.

2. Køberens omkostninger til emballage og emballering, herunder såvel arbejdsløn som materialer.

Emballage er indre og ydre beholdere, udstyr, indpakning og underlag, men ikke transportmidler, containere, presenninger, læssemidler og det tilbehør, der anvendes ved transporten.

3. Værdien af varer og tjenesteydelser, som er blevet leveret af køberen.

Der kan være tale om

- materialer, komponenter og dele, som er indgået i de indførte varer,

- værktøj, matricer, forme og lignende, som er anvendt ved fremstillingen af de indførte varer,

- materialer, som er forbrugt ved fremstillingen af de indførte varer, og

- ingeniørarbejde, udviklingsarbejde, kunst- og designarbejde samt tegninger og skitser, som er nødvendige ved fremstillingen af de indførte varer, og som er blevet udført i et tredjeland. Er arbejdet mv udført i Fællesskabet, skal værdien ikke medregnes.

Værdien af materialer mv skal medregnes til toldværdien, hvad enten de leveres direkte af køberen til forædlingsvirksomheden eller leveres af en anden virksomhed for køberens regning.

Omkostninger til transport af færdigvarer fra forædlingsvirksomheden til indførselsstedet i EF skal medregnes til toldværdien. Omkostninger ved at sende de anvendte materialer til forædlingsvirksomheden skal derimod ikke medregnes.

Eksempel

En dansk virksomhed indfører stole fra Polen.

Virksomheden har selv leveret stoffet til den polske producent uden beregning, Fra en japansk producent har virksomheden købt visse møbeldele, som sendes direkte fra Japan til Polen, hvor de indgår i produktionen af stolene.

Værdien af både stoffet og møbeldelene, skal medregnes til toldværdien.

Der skal ikke medregnes transportomkostninger for det udførte stof. Er omkostningerne til transport af møbeldelene fra Japan til Polen anført separat, fx i fakturaen, skal denne fragt heller ikke medregnes.

Toldværdien beregnes sådan: Betaling til den polske producent

+ Betaling til den japanske producent

+ Værdi af eget stof

+ Transportomkostninger for færdigvarerne

-------------------------------------------

= Toldværdien

-------------------------------------------

Der er mulighed for at nedsætte tolden for varer, der genindføres efter forarbejdning, bearbejdning eller reparation (passiv forædling), se side 16.

4. Royalty eller licensafgifter for de indførte varer, som køberen ifølge salgsbetingelserne er forpligtet til at betale.

Royalty og licensafgifter kan bl a omfatte betalinger, som foretages for patenter, fabriks- eller varemærker og ophavsrettigheder.

Beløb, der betales for retten til at reproducere (mangfoldiggøre) de indførte varer, skal dog ikke medregnes i toldværdien.

Hvis størrelsen af royalty/licensbeløbet ikke kendes på fortoldningstidspunktet, må der angives en foreløbig værdi. Når importøren senere kender beløbet, skal oplysning herom sendes til toldkamret.

5. Sælgerens andel af udbyttet ved videresalg, overdragelse eller anvendelse af de indførte varer.

Kendes beløbet ikke på fortoldningstidspunktet, må der angives en foreløbig værdi. Når importøren senere bliver bekendt med, hvilket beløb der skal betales til sælgeren, skal oplysning herom sendes til toldkamret.

6. Omkostninger til transport og forsikring.

Transport- og forsikringsomkostninger skal medregnes til indførselsstedet i EF's toldområde.

Indførselssted

Indførselsstedet i EF's toldområde retter sig efter transportmåden. Det er

- for varer, der transporteres ad søvejen: losningshavnen. Hvis varerne er omladet i EF's toldområde: omladningshavnen,

- for varer, der transporteres med jernbane eller ad landevej: det første toldsted i EF,

- for varer, der transporteres på anden måde: det sted, hvor grænsen til EF's toldområde overskrides.

I nogle tilfælde kan det af geografiske grunde forekomme, at en forsendelse efter indførslen til EF transiterer et tredjelands toldområde. Der kan være tale om transport gennem Østrig, Schweiz, Jugoslavien eller DDR.

Det sker også, at en forsendelse efter indførslen transporteres ad søvejen til den endelige varemodtager i en anden del af EF.

I disse tilfælde skal transportomkostningerne kun medregnes til det første indførselssted i EF Det er dog en betingelse, at varerne sendes direkte til bestemmelsesstedet ad en sædvanlig transportvej.

Sker der udlosning, omladning eller midlertidig afbrydelse af transporten i ovennævnte lande (Østrig, Schweiz, Jugoslavien og DDR), kan det første indførselssted stadig anvendes, hvis afbrydelsen skyldes grunde, der står i forbindelse med transporten.

Opdeling af transportomkostninger

Skal varemodtageren betale fragtomkostningerne, fx når varerne er købt ab fabrik eller fob afsendelseshavn, kan der blive tale om at opdele beløbet.

Hvis varerne transporteres med samme type befordringsmiddel til et sted længere inde i EF's toldområde end indførselsstedet, opdeles transportomkostningerne forholdsmæssigt efter den tilbagelagte strækning uden for og inden for toldområdet. Kun den del af omkostningerne, der vedrører strækningen uden for EF's toldområde, skal medregnes i toldværdien.

I stedet for at opdele beløbet forholdsmæssigt kan importøren vælge at medregne den fragt, der skulle betales til indførselsstedet i EF efter en almindelig bindende fragttarif.

Luftfragt

En procentdel af omkostningerne, svarende til strækningen indtil EF's toldområde, skal medregnes i toldværdien. De procentdele, der gælder for danske ankomstlufthavne, findes i bilag 5, Oplysninger om ankomstlufthavne i andre EF-lande kan fås ved henvendelse til toldkamret.

Postforsendelser

Porto til bestemmelsesstedet skal medregnes fuldt ud i varernes toldværdi. Det gælder dog ikke ekstra porto, der eventuelt bliver opkrævet i indførselslandet.

Gratis transport

Transporteres varer gratis eller med køberens transportmiddel, skal der alligevel medregnes transportomkostninger i toldværdien. Fragtbeløbet beregnes efter den sædvanligt anvendte tarif for den anvendte transportmåde.

Lastning, omladning og håndtering

De omkostninger, der er forbundet med lastning af transportmidlet, eventuelt omladning og håndtering af varerne forud for ankomsten til indførselsstedet, skal fuldt ud medregnes i toldværdien.

Forsikring

Forsikringsudgifter medregnes sædvanligvis i deres helhed til toldværdien, da udgifterne normalt er de samme, hvad enten forsendelsen skal ekspederes til indførselsstedet eller til et bestemmelsessted inde i toldområdet. Hvis udgifterne til forsikring beregnet til indførselsstedet faktisk er lavere, skal kun det lavere beløb medregnes.

Fradrag i fakturaprisen

Ved ansættelsen af toldværdien er det muligt at fratrække visse rabatter samt omkostninger, som er indeholdt i fakturaprisen.

1. Rabatter

Man kan fratrække rabatter eller anden prisnedsættelse, fx kontantrabat, mængderabat og introduktionsrabat. Rabatten skal dog vedrøre de varer, der skal værdiansættes, og importøren skal have et lovligt krav på rabatten på fortoldningstidspunktet. Rabatter, der vedrører tidligere indførte og fortoldede varer, kan derfor ikke fratrækkes.

Kontantrabat

Rabat for betaling inden for den frist, der er fastsat af sælgeren, kan fratrækkes. Hvis varerne er betalt før de angives til fortoldning, kan den faktisk opnåede rabat fratrækkes. Hvis betaling ikke har fundet sted før fortoldningen, kan den rabat fratrækkes, som køberen ville kunne opnå, hvis betalingen fandt sted på fortoldningstidspunktet.

Eksempel.

Fakturadato: 1.10.88

Betalingsvilkår

- inden 15.10.88: 4 pct rabat

- inden 1.11.88: 2 pct rabat

- herefter ingen rabat

Fortoldningsdato: 20.10.88

Følgende rabat kan fratrækkes

- er varerne betalt inden 15.10.88: 4 pct

- er varerne betalt efter 15.10.88: 2 pct

- er varerne ikke betalt på fortoldningsdagen: 2 pct

Reklame-, garanti- og servicerabat

Rabat, som køberen får for at afholde reklame samt garanti- eller serviceydelser for de indførte varer, kan fratrækkes ved ansættelsen af toldværdien.

2. Omkostninger indeholdt i fakturaprisen

Følgende omkostninger kan fratrækkes i fakturaprisen, hvis de er indeholdt i den, på betingelse af, at beløbene er separat anført

Omkostninger til bygnings-, installations- eller monteringsarbejder.

Toldværdien omfatter ikke omkostninger til bygnings-. installations- eller monteringsarbejder, vedligeholdelse eller teknisk bistand, som er foretaget efter indførslen af varerne.

Told og afgifter, som skal betales i Fællesskabet.

Det skal fremgå af fakturaen, at der i de fakturerede priser er indregnet told og/eller afgift, fx ved leveringsmåden »frit i hus fortoldet og afgiftsberigtiget«.

Rentetillæg, som betales i medfør af en finansieringsaftale for købet af de indførte varer.

Det er en betingelse, at finansieringsaftalen er indgået skriftligt. Anser toldvæsenet det for nødvendigt, skal køberen kunne dokumentere, at sådanne varer faktisk sælges til den anførte pris, og at rentesatsen ikke overstiger det normale niveau i det land, hvor finansieringen er tilvejebragt.

Transportomkostninger efter indførselsstedet i EF (se forklaring side 9).

Kendes kun de samlede omkostninger til transport fra leverandøren til varemodtageren, kan fradraget for transport efter indførselsstedet godkendes efter følgende regler

- Transportereres varerne med samme type befordringsmiddel til et sted længere inde i Fællesskabet end indførselsstedet, kan omkostningerne opdeles i forhold til den tilbagelagte strækning uden for og inden for EF's toldområde.

- Luftfragtomkostninger kan opdeles efter oversigten i bilag 5. Er varerne fx ankommet til en dansk lufthavn fra New York, kan der således fratrækkes 24 pct af fragtbeløbet (100 pct - 76 pct).

- Transporteres varerne med forskellige transportmidler, men på et enkelt (gennemgående) transportdokument, vil omkostningerne også kunne opdeles i forhold til den tilbagelagte strækning uden for og inden for EF's toldområde.

Kendes de samlede transportomkostninger ikke, kan de sædvanlige omkostninger til transport efter indførselsstedet trækkes fra, Det gælder også, hvis det af en eller anden grund ikke er formålstjenligt at foretage en forholdsmæssig opdeling. Fradraget kan dog ikke overstige, hvad der svarer til minimumsfragtraten i Fællesskabet. Hvis toldvæsenet kræver det, skal importøren fremlægge den fragttarif, der henvises til.

Faktureres varer til en fast pris frit bestemmelsessted, og svarer denne pris til prisen på indførselsstedet, kan de omkostninger, der vedrører transporten inden for toldområdet, ikke fratrækkes. Der kan dog foretages et sådant fradrag når det godtgøres over for toldkamret, at prisen for varer frit leveret på indførselsstedet ville være lavere end den faste pris frit bestemmelsessted.

Afgifter pålagt i oprindelses- eller eksportlandet.

Det skal kunne godtgøres, at varerne er blevet eller vil blive fritaget for sådanne afgifter til fordel for køberen.

Valutaomregning

Er varerne faktureret i en udenlandsk valuta, skal denne omregnes til danske kroner efter følgende regler

1. Valutaer, der noteres i Nationalbanken

Valutakurser, der noteres i Danmarks Nationalbank om onsdagen, anvendes ved fortoldning i syv dage fra onsdag i den følgende uge. Kurserne offentliggøres i aviserne dagen efter noteringen i Nationalbanken.

Det vil være praktisk, at importører og speditører mv klipper kursiisten ud af torsdagsavisen og gemmer den, til den skal anvendes. En række dagblade offentliggør i øvrigt dagligt en liste over de aktuelle »toldkurser«.

Hvis der ikke noteres en kurs på en onsdag, fx fordi den pågældende dag er helligdag, anvendes i stedet den kurs, der er noteret senest forud for den pågældende onsdag.

I tilfælde af store kursudsving, fx i forbindelse med devaluering af en valuta, anvendes ændrede kurser efter særlige regler. Meddelelse herom indrykkes af toldvæsenet i Statstidende. Endvidere underrettes de dagblade, der offentliggør »toldkurser«.

2. Andre valutaer

For valutaer, der ikke noteres i Nationalbanken, må der søges oplysning hos pengeinstitutterne om den senest noterede sælgerkurs.

IV Alternative metoder

Findes der ikke en transaktionsværdi, eller er forudsætningerne for at anvende transaktionsværdien ikke til stede, se side 7, skal toldværdien i stedet ansættes efter en af følgende alternative metoder

1. Værdien af tilsvarende varer

2. Værdien af lignende varer

3. Subtraktionsmetoden (videresalgspris med visse fradrag)

4. Beregnet værdi (fremstillingspris med visse tillæg)

De alternative metoder skal søges anvendt i den nævnte rækkefælge. Efter importørens anmodning kan toldværdien dog ansættes efter metode 4 i stedet for metode 3.

Toldværdien efter metode 1 og 2 er en transaktionsværdi, som toldvæsenet tidligere har godkendt for tilsvarende eller lignende varer, der er udført fra eksportlandet på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes.

Toldværdien ifølge metode 3 beregnes på grundlag af videresalgsprisen for de indførte varer eller tilsvarende eller lignende varer til en uafhængig køber i Fællesskabet.

Fra denne pris kan trækkes

- enten den provision, som normalt betales eller som er aftalt at skulle betales, eller de tillæg, som normalt beregnes for avancer og generalomkostninger ved salg i EF af indførte varer af samme art eller type,

- sædvanlige omkostninger til transport og forsikring i EF og andre omkostninger i sammenhæng dermed, samt

- told og andre afgifter, som skal betales i EF ved indførsel eller salg af varerne.

Denne metode kan bl a anvendes for varer, der leveres i kommission eller konsignation. Hvis der ikke foreligger en pris på fortoldningstidspunktet, angives en foreløbig værdi baseret på den forventede videresalgspris. Den endelige værdiangivelse foretages på grundlag af den dokumenterede salgspris og skal foretages snarest - og senest 90 dage - efter indførslen.

Toldværdien ifølge metode 4 ansættes på grundlag af den samlede fremstillingspris for de indførte varer med tillæg af sædvanlige avancer og leveringsomkostninger mv.

Hvis ingen af de alternative metoder kan anvendes, skal toldværdien ansættes efter »rimelige metoder«. De skal være forenelige med hovedprincipperne i toldværdireglerne og være baseret på oplysninger, der er tilgængelige i EF.

Toldværdiundersøgelser

Anvendes en af de »alternative metoder«, vil det ofte være nødvendigt for toldvæsenet at undersøge handelsforhold mv nærmere. En sådan undersøgelse foretages også, hvis der er et afhængighedsforhold mellem køberen og sælgeren, se side 7.

Personer og virksomheder, der direkte eller indirekte har interesse i den pågældende indførsel, skal i den forbindelse afgive alle nødvendige dokumenter og oplysninger til toldvæsenet.

Ofte resulterer en sådan toldværdiundersøgelse i, at der udstedes en toldværdiafgørelse til virksomheden. Der skal ved senere fortoldninger henvises til afgørelsen i fortoldningsangivelsens rubrik 44 (Supplerende oplysninger mv).

V Angivelse af toldværdien

Toldværdien angives i fortoldningsangivelsens rubrik 46 (Statistisk værdi). Er der tale om værditoldpligtige varer, skal toldværdien også anføres som beregningsgrundlag for tolden i rubrik 47.

VI Dokumentation

Faktura mv

Sammen med fortoldningsangivelsen skal der afgives de nødvendige dokumenter til bekræftelse af varernes toldværdi, herunder fakturaer og fragtbreve mv. Fotokopier kan antages.

Er en faktura udstedt til en person, der er bosat i en anden EF-medlemsstat, skal den afgives i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar afstemples af toldvæsenet og leveres tilbage til importøren, så det kan sendes til den person, som fakturaen er udstedt til.

Hvis varemodtageren ikke straks ved fortoldningen kan afgive den nødvendige dokumentation (faktura mv), får han en frist på 1 måned fra fortoldningsdagen til at fremskaffe den.

I sådanne tilfælde skal der angives en foreløbig værdi. Varemodtageren vil derefter modtage underretning fra toldkamret om reglerne for indsendelse af dokumentationen og eventuel rettelsesangivelse.

Toldværdideklaration

Ved fortoldningen skal der gives oplysninger om en række forhold, der har betydning for toldvæsenets vurdering af den angivne toldværdi. Oplysningerne afgives i en toldværdideklaration. Blanketten, der er vist i bilag 3, skal anskaffes af varemodtageren og kan købes i boghandelen.

Toldværdideklarationen skal dog kun afgives for varer med T 1-status, som er værditoldpligtige, og som har en samlet toldværdi pr forsendelse på over 25 000 kr.

Deklarationen skal ikke afgives, hvis varerne

- kan opnå toldfrihed som følge af en toldpræference-, toldkontingent- eller importloftordning, eller

- kan indføres toldfrit ifølge en toldsuspension eller toldlempelsesordning.

Der skal heller ikke afgives toldværdideklaration i tilfælde, hvor indførslen ikke har erhvervsmæssig karakter.

Varer, der indføres til aktiv forædling efter tilbagebetalingsordningen, er ikke fritaget for kravet om afgivelse af deklaration.

Deklarationen skal underskrives af en person (herunder en speditør), som har sin bopæl eller virksomhed i Fællesskabet. Den pågældende skal være i besiddelse af alle de oplysninger, som er nødvendige for at udfylde toldværdideklarationen.

Varemodtagere, som over en periode indfører et betydeligt antal forsendelser fra samme leverandør på uændrede handelsvilkår, kan få tilladelse til at afgive en generel toldværdideklaration om handelsforholdet til den pågældende leverandør. Skriftlig ansøgning herom kan sendes til toldkamret.

Der skal herefter ikke afgives toldværdideklaration ved hver enkelt fortoldning.

Værdispecifikation

På bagsiden af toldværdideklarationen foretages en specifikation af de beløb, der skal tages i betragtning ved toldværdiansættelsen.

I tilfælde, hvor der ikke skal afgives toldværdideklaration, kan man foretage specifikationen enten på deklarationens bagside (forsiden udfyldes ikke) eller ved at anvende et stempel (se bilag 4). Stemplet sættes på fakturaen til toldvæsenet. Det skal indeholde alle oplysninger, der er relevante for at ansætte toldværdien.

VII Særlige regler

Software

Ved indførsel af databærere, som indeholder data eller instruktioner (software) til brug i automatiske databehandlingsmaskiner, kan værdien af softwaren holdes uden for i toldværdien. Det er en betingelse, at værdien af softwaren er særskilt anført i forhold til værdien af databæreren, fx i fakturaen.

Ved udtrykket »databærer« forstås fx magnetbånd, -plader og disketter.

Udtrykket omfatter derimod ikke integrerede kredsløb, halvledere og lignende komponenter eller varer, der indeholder sådanne kredsløb eller komponenter.

Enhedsværdier for frugter og grøntsager

For visse frugter og grøntsager med oprindelse i tredjelande samt Portugal og Spanien kan toldværdien ansættes på grundlag af enhedsværdier fastsat af EF-Kommissionen. Det er varer med T1-, T2 PT- og T2 ES-status. Vareområdet fremgår af bilag 6.

Enhedsværdierne gælder i perioder på 14 dage begyndende på en fredag. Oplysning om enhedsværdiernes størrelse kan man få hos det lokale toldkammer. Der skal ikke afgives toldværdideklaration for disse varer

Det er ikke obligatorisk at anvende enhedsværdier ved værdiansættelse af frugter og grøntsager. En importør kan for et kalenderår ad gangen tilslutte sig ordningen for en eller flere varer.

Tilslutning til ordningen sker ved, at importøren ved fortoldningen angiver toldværdien med anvendelse af en enhedsværdi fastsat efter denne ordning. Importøren har dermed automatisk tilsluttet sig ordningen for kalenderåret for de pågældende varer.

Der er intet til hinder for, at tilsutningen først sker i løbet af kalenderåret, og det er også uden betydning, om importøren inden tilslutningen har anvendt de normale værdiansættelsesregler ved fortoldning af tilsvarende varer.

En importør, der har brugt enhedsværdier for de pågældende varer, kan senere angive toldværdien efter de almindelige værdiansættelsesregler. Benyttes denne mulighed, kan importøren ikke senere i kalenderåret igen bruge enhedsværdier for de pågældende varer.

Varer fra forarbejdning, bearbejdning eller reparation (passiv forædling)

For varer, der genindføres efter forarbejdning, bearbejdning eller reparation for varemodtagerens regning, kan toldværdien angives på grundlag af varernes værdi ved udførslen og størrelsen af de påløbne forædlingsomkostninger, se side 8.

Tolden kan nedsættes efter proceduren for passiv forædling eller proceduren for standardombytning, hvis importøren har fået bevilling til dette inden udførslen af materialerne. De kan få nærmere oplysning herom hos toldkamret.

Ved indførsel af varer mod nedsættelse af tolden efter proceduren for passiv forædling eller proceduren for standardombytning skal der afgives særlige værdispecifikationer. Toldværdideklarationen skal i disse tilfælde kun udfyldes på forsiden.

Garantireparation eller -ombytning

For varer, der indføres efter at have været underkastet garantireparation eller -ombytning uden for toldområdet uden omkostninger for varemodtageren, kan toldværdien angives på grundlag af varernes værdi ved udførslen.

Er der taget hensyn til varernes defekte tilstand ved den første fortoldning, skal værdien dog angives efter de sædvanlige regler.

Kvoteomkostninger

Eksport af tekstilvarer fra en række lande, bl a i Det fjerne Østen, er betinget af, at eksportøren har en eksportlicens for varerne. Eksportøren får stillet licenser gratis til rådighed.

Er en eksportørs kvote opbrugt, er det i enkelte lande muligt at købe uudnyttede kvoter fra andre virksomheder. Omkostninger til at erhverve en sådan eksportlicens skal ikke medregnes til toldværdien.

Omkostninger til erhvervelse af eksportlicenser for andre varer end tekstilvarer skal som hovedregel medregnes til toldværdien.

VIII Værdi for varer med T 2-status

Ved indførsel af varer, der er i fri omsætning i EF (T 2-status), skal der også angives en værdi. Den bruges til udarbejdelse af importstatistikken og som grundlag for beregningen af moms og visse punktafgifter.

Værdien angives efter tilsvarende regler som anført i afsnit I-VII. Leveringsomkostningerne skal dog medregnes til indførselsstedet i Danmark. Luftfragtomkostninger skal medregnes indtil første landingsplads i Danmark.

Værdien skal dokumenteres på samme måde som anført for varer med T 1-status. Der skal dog ikke afgives toldværdideklaration.

Ordningen med enhedsværdier kan efter særlige regler anvendes for frugter og grøntsager med oprindelse i tredjelande, der er blevet fortoldet i et andet EF-land, og som derved har opnået T 2-status.

Spanien og Portugal

For varer fra Spanien (T 2 ES) og Portugal (T 2 PT) anvendes de samme toldværdiregler som for varer fra tredjelande (T 1) indtil den 1 januar 1993 for industrivarer og den 1 januar 1996 for landbrugsvarer.

Vejledning 1989 18406 Historic

Bilag 5

Luftfragtomkostninger, som skal medregnes til toldværdien

Oversigten viser

- tredjelande grupperet efter kontinent,

- afgangslufthavne i tredjelande,

- andele i procent af luftfragtomkostninger, der skal medregnes til toldværdien.

Når varer transporteres fra lufthavne, som ikke nævnes i efterfølgende oversigt, bør der tages hensyn til den procentsats, som anvendes for den lufthavn, der ligger nærmest ved afsendelseslufthavnen.

----------------------------------------------------- Tredjelande Afgangslufthavn Andel pct. ----------------------------------------------------- I. EUROPA Albanien alle 45 Azorerne se Portugal Bulgarien Sofia 5 alle øvrige 15 Cypern se Asien Finland Helsinki, Lappeenranta 79 Ivalo, Kemi, Rovaniemi 86 Joensuu, Kajaani, Oulu 84 Jyv askyl a, Pori, Tampere, Vaasa 79 Kuopio 83 Maarianhamina, Turku 74 Færøerne alle 26 Gibraltar alle 31 Island alle 50 Jugoslavien Belgrad 35 Dubrovnik 35 Ljubljana 25 Ohrid, Skoplje 43 Sarajevo, Split 29 Titograd 36 Tivat, Zabljat 36 Zagreb 19 Madeira se Portugal Malta alle 6 Norge Alta 87 Bergen 45 Bodø 82 Kirkenes 88 Kristiansand 22 Oslo 62 Stavanger 35 Tromsø 85 Trondheim 75 Ålesund 75 Polen Bydgoszcz, Cracovie (Krakau), Gdansk, Rzeszow, Wroclaw (Breslau) 79 Poznan (Posen) 65 Szczecin (Stettin) 82 Warszawa 74 Portugal Lissabon 31 Porto 33 Azorerne 54 Madeira 49 Rumænien Bukarest 13 alle øvrige 18 Schweiz Basel 0 Bern 10 Geneve 4 Z urich 3 Sovjetunionen (europ. del) Baku, Tiflis 92 Brest, Gorki, Kaliningrad, Kuibyschew, Perm, Ufa, Uralsk, Donetsk, Rostov, Volgograd 89 Kharkov, Simferopol 88 Kiev 85 Leningrad 83 Lvov, Odessa 88 Minsk, Vilnius 82 Moskva, Orel 87 Riga 85 Voronezh 90 (asiat. del) Alma-Ata, Irkutsk, Kirensk, Krasnoyarsk, Novosibirsk, Taschkent 95 Khabarovsk, Tschita, Vladivostok 96 Omsk. Sverdlovsk 93 Spanien Alicante, Valencia 19 Barcelona 7 Bilbao, San Sebastian, Santander 0 Granada, Santiago de Compostella, Sevilla, Vigo 27 Kanariske Øer, De 55 Madrid 16 Malaga 28 Melilla 33 Palma 21 Sverige Gøteborg 39 Halmstad, Rønneby 38 Kalmar 42 Karlstad Linkøping 58 Kiruna, Luleå 84 Kristianstad 30 Malmø 10 Nordmaling, Sundsvall 74 Norrkøping, Visby 64 Stockholm 69 Tjekko- slovakiet Bratislava 18 Brno 25 Gottwaldov, Ostrava 27 Kosice, Presov 38 Prag 12 Tyrkiet (europ. del) alle 8 (asiat. del) Adana, Afyon, Antalya, Elazig, Gaziantep, Iskenderun, Kastamonu, Konya, Malatya, Samsun, Trebizonde (Trabson) 22 Agri, Dyarbakir, Erzurum, Kars, Van 34 Akhisar, Ankara, Balikesir, Bandirma, K utahya, Zonguldak 19 Izmir 18 Tyske Demo- kratiske Republik, Den Berlin (Øst) 0 Dresden, Leipzig 19 Rostock-Barth 26 Ungarn Budapest 55 alle øvrige 60 Østrig Innsbruck 2 Klagenfurt 13 Linz 7 Salzburg 0 Wien 16 II. AFRIKA Algeriet Algier 31 Annaba, Constantine 32 El Golea 46 Oran 37 Angola alle 70 Benin alle 65 Botswana alle 72 Burkina Faso alle 66 Burundi alle 59 Cameroun alle 70 Cap Verde alle 63 Central- afrikanske Republik, Den alle 63 Comorerne alle 69 Congo alle 67 Djibouti alle 53 Elfenbens- kysten alle 65 Etiopien alle 49 Gabon alle 70 Gambia alle 63 Ghana alle 65 Guinea alle 66 Guinea-Bissau alle 66 Kanariske Øer, De se Spanien (Europa) Kenya alle 60 Lesotho alle 72 Liberia alle 65 Libyen Benghasi 25 Sebha 33 Tripolis 18 Madagascar alle 69 Malawi alle 64 Mali alle 66 Marokko Casablanca 38 Fes, Rabat 35 Ifni 47 Tanger, Tetouan 32 Mauretanien alle 63 Mauritius alle 69 Melilla se Spanien (Europa) Mocambique alle 69 Namibia alle 72 Niger alle 66 Nigeria alle 65 Rwanda alle 59 St. Helena alle 73 Sao Tom e og Principe alle 73 Senegal alle 63 Seychellerne alle 69 Sierra Leone alle 66 Somalia alle 61 Sudan alle 45 Sydafrikanske Republik, Den alle 72 Swaziland alle 72 Tanzania alle 64 Tchad alle 56 Togo alle 65 Tunesien Djerba 28 Tunis 18 Uganda alle 59 Zaire alle 67 Zambia alle 69 Zimbabwe alle 69 Ægypten alle 21 Ækvatorial Guinea alle 73 III. AMERIKA I. Nordamerika Canada Edmonton 79 Gander, Moncton 68 Halifax, Montreal, Ottawa, Quebec, Toronto 73 Vancouver, Winnipeg 78 Grønland alle 67 U.S.A. Akron, Albany, Atlanta, Baltimore, Boston, Buffalo, Charleston, Chicago, Cincinnati, Columbus, Detroit, Indianapolis, Jacksonville, Kansas City, Lexington, Louisville, Memphis, Milwaukee, Minneapolis, Nashville, New-Orleans, New York, Philadelphia, Pittsburgh, St. Louis, Washington 76 Albuquerque, Austin, Billings, Dallas, Denver, Houston, Las Vegas, Los Angeles, Oklahoma, Phoenix, Portland, Salt Lake City, San Francisco, Seattle 82 Anchorage 96 Fairbanks, Juneau 96 Honolulu 87 Miami 82 Puerto Rico 76 2. Mellemamerika Bahamaøerne alle 76 Belize alle 82 Bermudaøerne alle 76 Costa Rica alle 82 Cuba alle 82 Curacao alle 78 Dominikanske Republik, Den alle 76 El Salvador alle 82 Guatemala alle 82 Haiti alle 76 Honduras alle 82 Jamaica alle 82 Jomfruøerne se Vestindiske Øer, De Mexico alle 85 Nicaragua alle 82 Panama alle 82 Vestindiske Øer, De alle 82 3. Sydamerika Argentina alle 84 Aruba alle 78 Bolivia alle 84 Brasilien alle 77 Chile alle 84 Colombia alle 78 Ecuador alle 78 Guyana alle 78 Paraguay alle 84 Peru alle 78 Suriname alle 78 Trinidad og Tobago alle 78 Uruguay alle 84 Venezuela alle 78 IV. ASIEN Afghanistan alle 64 Bahrein alle 42 Bangladesh alle 64 Bhutan se Nepal Brunei se Malaysia Burma alle 73 Cypern alle 15 Filippinerne alle 76 Forenede arabiske Emirater, De alle 53 Hong-kong alle 76 Indien alle 64 Indonesien alle 76 Irak alle 35 Iran alle 42 Israel alle 22 Japan alle 81 Jordan alle 23 Kampuchea alle 73 Kina alle 76 Kuwait alle 43 Laos alle 73 Libanon alle 20 Macao alle 76 Malaysia alle 76 Maldiverne alle 70 Mongoliet alle 95 Muscat og Oman alle 53 Nepal alle 64 Nordkorea alle 76 Oman se Muscat og Oman Pakistan alle 64 Qatar alle 42 Saudi Arabien alle 42 Singapore alle 76 Sovjetunionen se Europa Sri Lanka alle 70 Sydkorea alle 76 Syrien alle 23 Taiwan alle 76 Thailand alle 73 Tyrkiet se Europa Vietnam alle 73 Yemen, Den arabiske repu- blik alle 51 Yemen, Den demokratiske folkerepublik alle 51 V. AUSTRALIEN og OCEANIEN alle 82 Bilag 6 Varer for hvilke toldværdien kan ansættes på grundlag af enhedsværdier KN-kode * Varebeskrivelse Art Sort 0701 90 51) Nye kartofler 0701 90 59) 0702 00 10) Tomater 0702 00 90) 0703 10 19 Spiseløg (bortset fra sætteløg) 0703 20 00 Hvidløg ex 0703 90 00 Porrer ex 0704 10 10) Blomkål ex 0704 10 90) 0704 20 00 Rosenkål 0704 90 10 Hvidkål og rødkål ex 0704 90 90 Broccoli (Brassica oleracea var. italica) ex 0704 90 90 Kinakål 0705 11 10) Hovedsalat 0705 11 90) ex 0705 29 00 Endivie ex 0706 10 00 Gulerødder ex 0706 90 90 Radiser 0707 00 11) Agurker og asier 0707 00 19) 0708 10 10) Ærter (Pisum sativum) 0708 10 90) 0708 20 10) Bønner (Vigna-arter, 0708 20 90) Phaseolus-arter) ex 0708 90 00 Valskbønner 0709 10 00 Artiskokker Asparges ex 0709 20 00 - grønne ex 0709 20 00 - andre 0709 30 00 Auberginer ex 0709 40 00 Bladselleri 0709 51 30 Kantareller 0709 60 10 Sød peber 0709 90 50 Fennikel 0709 90 70 Courgetter ex 0714 20 00 Søde kartofler, hele, friske ex 0802 40 00 Spiselige kastanjer (Castanea-arter), friske ex 0803 00 10 Bananer (andre end pisang), friske ex 0804 30 00 Ananas, friske ex 0804 40 10) Avocadoer, friske ex 0804 40 90) ex 0804 50 00 Guavabær og mango, friske Appelsiner, friske 0805 10 11) Blod- og 0805 10 21) halvblodappelsiner 0805 10 31) 0805 10 41) 0805 10 15) Navels, Naveliner 0805 10 25) Navelater, Salustianer 0805 10 35) Vernas, Valencialater 0805 10 45) Naltoser, Shamoutis, Ovalis, Trovita og Hamliner 0805 10 19) Andre varer 0805 10 29) 0805 10 39) 0805 10 49) Mandariner (herunder tangeriner og satsumas) friske: clementiner, wilkings og lignende krydsninger af citrus- frugter, friske ex 0805 20 10 Clementiner ex 0805 20 30 Monreales og satsumas ex 0805 20 50 Mandariner og wilkings ex 0805 20 70) Tangeriner og andre ex 0805 20 90) varer ex 0805 30 10 Citroner (Citrus limon, Citrus limonum), friske ex 0805 30 90 Limefrugter (Citrus aurantifolia), friske Grapefrugter, friske ex 0805 40 00 - hvide ex 0805 40 00 - lyserøde 0806 10 11) Druer til spisebrug 0806 10 15) 0806 10 19) 0807 10 10 Vandmeloner Meloner (bortset fra vandmeloner) ex 0807 10 90 - Amarillo, Cuper, Honey Dew, Onteniente, Piel de Sapo, Rochet, Tendral ex 0807 10 90 - Andre varer 0808 10 91) 0808 10 93) Æbler 0808 10 99) ex 0808 20 31) ex 0808 20 33) Pærer (bortset fra Nashi ex 0808 20 35) (Pyrus Pyrifolia)) ex 0808 20 39) 0809 10 00 Abrikoser 0809 20 10) Kirsebær 0809 20 90) ex 0809 30 00 Ferskner ex 0809 30 00 Nectariner 0809 40 11) Blommer 0809 40 19) 0810 10 10) Jordbær 0810 10 90) 0810 40 30 Frugter af Vaccinium myrtillus (blåbær) 0810 90 10 Kiwifrugter (Actinidia Chinensis Planch.) ex 0810 90 90 Granatæbler ex 0810 90 90 Kakifrugter (dadelblommer) ex 0810 90 90 Litchiblommer * KN-koden svarer til de første 8 cifre i varernes brugstarifpositioner. Et »ex« foran koden betyder, at enhedsværdier kun kan anvendes for de varer, der er nævnt i kolonnen Varebeskrivelse.

Vejledning 1989 18406 Historic

Toldværdi

Toldværdi

Januar 1989

Denne vejledning forklarer, hvordan toldværdien ansættes for varer, der indføres til Danmark.

Toldværdi

Udgivet af Direktoratet for Toldvæsenet 1989

Design

Dan Christensen, IDD

Papir

Indhold: Miljøpapir 80 gr

Omslag: Uno-matt 200 gr

ISBN 87-503-7675-6

Tryk: Johnsen+Johnsen a/s

Indhold

I Indledning

Hvad er toldværdi?

Hvor findes reglerne om toldværdi?

II Hovedregel

III Transaktionsværdien

Definition

Forudsætninger

Afhængighedsforhold

Fakturaprisen

Tillæg til fakturaprisen

1. Provision og mæglerhonorar

2. Emballage og emballering

3. Varer og tjenesteydelser leveret af køberen

4. Royalty og licensafgifter

5. Udbytte ved videresalg

6. Transport- og forsikringsomkostninger

- indførselssted

- opdeling af transportomkostninger

- luftfragt

- postforsendelser

- gratis transport

- lastning, omladning og håndtering

- forsikring

Fradrag i fakturaprisen

1. Rabatter

- kontantrabat

- reklame-, garanti- og servicerabat

2. Omkostninger indeholdt i fakturaprisen

- omkostninger til bygnings-, installations- eller monteringsarbejder mv

- told og afgifter

- rentetillæg

- transportomkostninger efter indførselsstedet i EF

- afgifter pålagt i oprindelses- eller eksportlandet

Valutaomregning

1. Valutaer, der noteres i Nationalbanken

2. Andre valutaer

IV Alternative metoder

Toldværdiundersøgelser

V Angivelse af toldværdien

VI Dokumentation

Faktura mv

Toldværdideklaration

Værdispecifikation

VII Særlige regler

Software

Enhedsværdier for frugter og grøntsager

Varer fra forarbejdning, bearbejdning eller reparation (passiv forædling)

Garantireparation eller -ombytning

Kvoteomkostninger

VIII Værdi for varer med T 2-status

Spanien og Portugal

Vejledning 1989 18406 Historic

Ingen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →