Statsskattedirektoratets cirkulære om kilometersatser gældende for 1. januar 1989 (* 1) OBS: Skattedepartementet har ikke læst korrektur på retsforskriften endnu
Statutory Text (1 Articles)
Statsskattedirektoratets cirkulære om kilometersatser gældende for 1. januar 1989 (* 1) OBS: Skattedepartementet har ikke læst korrektur på retsforskriften endnu
Ligningsrådet har fastsat følgende
Erhvervsmæssig kørsel i egen bil.
Skattepligtige, der ifølge SD-cirkulære 1986-53 kan anvende ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, kan pr. 1. januar 1989 uden dokumentation for udgifternes størrelse fratrække udgiften til erhvervsmæssig kørsel i gen bil med følgende beløb
Kørsel indtil 12.000 km i eet år.....213 øre pr. km
Kørsel ud over 12.000 km i eet år.....115 øre pr. km
Erhvervsmæssig kørsel på egen motorcykel
115 øer pr. km
Befordring mellem bopæl og arbejdsplads.
Efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 C beregnes fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads på grundlag af en kilometersats, der fastsættes af ligningsrådet.
Fradraget gives uanset befordringsmidlets art, og afstanden beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel. Fradrag kan dog kun foretages fra den del af befordringen, der overstiger 20 km pr. arbejdsdag. Ved befordring udover 54 km pr. arbejdsdag, beregnes fradraget med 25 % af den fastsatte kilometersats.
Ligningsrådet har fra 1. januar 1989 fastsat kilometersatsen til 115 øre pr. km.
Det daglige fradrag beregnes således med følgende kilometersatser
0 - 20 km intet fradrag 21 - 54 km 115 øre pr. km over 54 km 28,75 øre pr. km
Anvendes egen bil til befordringen, og overstiger den daglige befordring 54 km, kan fradrag foretages med 105 øre pr. km for befordring ud over 20 km pr. arbejdsdag, hvis offentlig befordring ikke kan anvendes.
Dette cirkulære ophæver SD/cirkulære 1988-18.
Satserne for privat kørsel i arbejdsgivers bil fremgår af SD-cirkulære 1987-32.
Hans Westerberg
Kurt Ove Rasmussen