Momsreglement, Registrering

Momsreglement, Registrering

Indledning

Virksomheder, der skal betale moms Generelle regler Afsætning Erhvervsmæssig virksomhed Hobbyvirksomhed Lystbåde Lystfartøjer Selvstændig virksomhed Registreringspligt ved afsætning Kloakforsyning Registreringspligt i henhold til momspålæg Afgørelser Almennyttige boligselskaber m fl Antenneforeninger Betalingskort Byfornyelsesselskaber Byggevirksomheder Børnefilmklubber Datacentraler Dyreværnsforeninger Ejerlejlighedsforeninger Fagforeninger, arbejdsgiverforeninger mv Foreninger mv Forening af frimærkeklubber Foreningsblade, fagblade o lign Forlystelsesarrangementer Forsamlingshuse Forsikringsselskaber, finansieringsselskaber mv Fortoldning af varer for udenlandske virksomheder Frihavnsvirksomheder Frimærkeklubber Fællesantenneanlæg Gas, vand, el, varme, kulde og damp Herberger for hjemløse Hundeklubber Hundekenneler Joint-venture konsortium Kollektivhuse Kommuner Amtskommunale trafikselskaber Etablering og drift af havneanlæg mv Genbrugsprojekter Grundforbedringsarbejder mv Indsamling af papir Hjælpemiddelcentraler Kloakrensningsanlæg Kommunedata I/S Kommunernes Landsforening Kommunernes Revisionsafdeling Konserveringsanstalter Leverancer af mad til pensionister Leverancer af mad til plejehjem m fl Opkrævning af kontingenter mv Projekter, der støttes af Teknologirådet Sygehuse Udstedelse af byggetilladelser Ungdomsskoler mv Kontoringe Købmandsforeninger mv Landsdelsorkestre Levnedsmiddelkontrol Lokal radio og lokal-tv Læger March-foreninger Markedsordninger for landbrugs- og fiskerivarer mv Marketenderier og kantiner mv Musikfestival Musik- og teaterforeninger m fl Offentlige institutioner Boligministeriet Energiforskning Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene Patentundersøgelser Projekter, der støttes af Teknologirådet Rigsrevisionen Salg af fisk anvendt til analyse Socialforskningsinstituttet Statens Byggeforskningsinstitut Statens Luftfartsvæsen Udviklingsarbejde til fremme af byggeeksporten Udviklingsfondet Undervisningsinstitutioners salg af undervisningsmateriale Prøvekyndige ved lystsejlads Rejseklubber Saneringsvirksomhed Selskabelige foreninger Selvstændig virksomhed/tjenesteforhold Administrationshonorar Advokatsalær i beskikkede sager Agenturvirksomhed Arbejdsydelser på fast ejendom Bestyrelseshonorar mv Depoter mv Frisørarbejde på plejehjem mv Hovmestre i skibe i indenrigsfart Instruktører mv »Kogekoner«, serveringspersonale m fl Opmålermænd Udlejningsformidling Skoler mv Skytteforeninger Smågrisesalg Sommerrevyer mv Speditører og repræsentanter for udenlandske virksomheder Spilleautomater mv Tegnere/illustratorer Udenlandske virksomheder Handel med korn og foderstoffer Projekteringsarbejde mv Salgskontorer Servicearbejde på maskiner mv Transport af varer Udenlandske skibe Udlejning af jagtret Udlejning af løsøre Udlejning af campingplads Udlejning af lystbåde Udlejning af reklameplads Ufortoldede varer Ungdomsklubber Varmecentraler i boligkomplekser mv Vaskerier i boligkomplekser Velgørende institutioners udførsel af varer Vindmøller Virksomheder, der ikke skal betale moms Bundgrænse for registrering Gas, vand, el og varme Kontaktlinser, tilpasning af Kunstnere Skoler og kursusvirksomheder Servering ved undervisning Særlige fritagelser Alarmsystem for fritidssejlere Auktionssalærer Banker og sparekassers salg af sparebøsser mv Bibliotekers og museers salg af kataloger mv Blindes arbejde Brandslukning Dentallaboratorier mv Domsmænd og lægdommere Foreningsblade, fagblade o lign Forsikringsselskaber, finansieringsselskaber m fl Frimærkeklubber Genbrugsbutikker Hyrevognsvirksomhed Intim massage Juniorsælgeres salg af blade Lægevagtordninger Marketenderier og kantiner mv Mælkeudvalget Sammenslutningen af danske sortsejere af Korn Sportsfiskerforeninger Syns- og skønsmænd samt vurderingsmænd m fl Udvalgsarbejde Vanføreforeninger Voldgiftsnævn, syns- og skønsmænd m fl Ældreklubber Virksomheder, der kan vælge at betale moms Frivillig registrering Bedriftssundhedscentre mv Bortforpagtning af hoteller og restaurationer, tankstationer, fabrikker mv Bortforpagtning af virksomheder inden for landbrug og fiskeri mv Byggeri bestemt til salg Udlejning af fast ejendom Afgørelser Ejendomsadministratorer mv Forsikringsmæglere Kursus- og undervisningsinstitutioner Andre, der kan vælge at betale moms Virksomheder, der ikke er registreringspligtige Virksomheder, der principielt er registreringspligtige Registrering i andre tilfælde Velgørende arrangementer mv Enkeltstående arrangementer Brandværn, frivillige Dartklubber Folkedanserforeninger Indsamling og salg af brugte ting Indsamlinger og lignende Salg af gangbare mønter i velgørende øjemed Anmeldelse til registrering Anmeldelse Delregistrering og fællesregistrering Momsperiode Byerhverv mv Landbrug og fiskeri mv Lejlighedsvis registrering Registreringsbevis mv Ændringer i og ophør af virksomhed Bilag Bilag 1 Kaptajnserklæring Bilag 2 Fritagelse- velgørende arrangementer

Indledning

Bestemmelserne om, hvem der skal betale moms, samt om anmeldelse til registrering er indeholdt i momslovens §§ 3-5, medens lovens § 6 indeholder bestemmelser om frivillig registrering.

Dette kapitel indeholder de nærmere regler, der knytter sig til disse bestemmelser.

Kapitlet indeholder også reglerne for administrationen af momslovens § 2, stk. 5, hvorefter der på visse betingelser kan indrømmes fritagelse for momspligt i forbindelse med velgørende arrangementer.

Virksomheder, der skal betale moms

(Lovens § 3, stk 1-2)

Generelle regler

Enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver selvstændig virksomhed med afsætning af varer og momspligtige ydelser, skal betale moms og derfor anmelde sig til registrering hos toldvæsenet.

Dette gælder også, selv om afsætningen sker sæsonmæssigt eller lejlighedsvis, og det gælder såvel danske som udenlandske virksomheder.

Der skal ligeledes betales moms ved afsætning af varer, der er modtaget i kommission eller konsignation.

Hvis omsætningen af varer og momspligtige ydelser ikke overstiger 10 000 kr årlig, skal der ikke betales moms.

Afsætning

For at en virksomhed kan være omfattet af pligten til at betale moms, må der ske en afsætning af varer eller momspligtige ydelser.

Den, der kun fremstiller varer eller momspligtige ydelser til eget brug, skal således ikke betale moms.

Det kan dog i medfør af lovens § 3, stk 2, pålægges såvel private erhvervsvirksomheder mv som offentlige institutioner at betale moms, selv om der ikke sker nogen afsætning af varer og momspligtige ydelser.

Afgørelse

Et holdingselskab, der udelukkende udfører ledelsesopgaver i et antal datterselskaber, er ikke registreringspligtig, når der udelukkende sker refusion af direkte afholdte omkostninger (fx løn eller husleje) i 100-pct ejede datterselskaber.

Erhvervsmæssig virksomhed

Pligten til at betale moms omfatter den, der i erhvervsmæssigt øjemed afsætter varer og momspligtige ydelser.

At en virksomhed drives erhvervsmæssigt vil sige, at formålet med afsætningen af varer og momspligtige ydelser tilsigter en økonomisk gevinst. Det er i denne forbindelse uden betydning, om hensigten - at opnå gevinst - slår fejl. Den omstændighed, at en virksomheds driftsresultat i en periode, fx i etableringsfasen, udviser underskud, bevirker heller ikke, at virksomheden er undtaget fra registreringspligten.

Pligten til at betale moms omfatter også visse virksomheder, der ikke i almindelig forstand karakteriseres som erhvervsvirksomheder, som fx foreninger og offentlige institutioner.

At en virksomhed (specielt foreninger, institutioner mv) ifølge dens vedtægter eller lignende forudsættes at »hvile i sig selv« eller give underskud betyder ikke umiddelbart, at virksomhedens aktiviteter i relation til momslovens bestemmelser skal anses for at være af ikke-erhvervsmæssig karakter. Der må i denne forbindelse bl a ses på, om registrering af virksomheden vil betyde, at dens momstilsvar bliver positivt eller negativt. En virksomhed, som efter dens almindelige regnskaber giver underskud, kan således godt, hvis dens omkostninger primært består af fx ikke momsbelagte lønninger, give et momsmæssigt overskud.

Endvidere må der ved afgørelsen af, om den pågældendes aktiviteter (salg) er af erhvervsmæssig karakter, lægges vægt på, om de afsatte varer mv er indkøbt med henblik på videresalg. En privatpersons salg af sine indbogenstande mv medfører således ikke registreringspligt for den pågældende. Det samme gælder ikke-registrerede virksomheders og institutioners salg af deres brugte inventar og driftsmidler.

Hobbyvirksomheder

Ved hobbyvirksomheder forstås virksomheder, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige, dvs virksomheder uden eksportomsætning, som gennem en årrække konstant - eller næsten konstant - har haft negativt momstilsvar. Der skal ses bort fra eventuelle energiudgifter. Sådanne virksomheder drives såvel af lønmodtagere og pensionister som selvstændige, og de har det til fælles, at de ikke udgør en del af indehaverens hovederhverv. Det konstante momsmæssige underskud indicerer, at virksomhederne ikke er oprettet eller drives for at erhverve en indtjening.

For virksomheder, der over en periode på 3 år konstant eller næsten konstant har haft et negativt afgiftstilsvar, gennemføres derfor en konkret vurdering af, om virksomhederne bør afmeldes fra momsregistrering. Afmeldingen kan eventuelt ske ved distriktstoldkamrets foranstaltning. Kan virksomheden ikke umiddelbart anerkende afmeldelsen fra momsregistrering, skal virksomheden have skriftlig meddelelse om afmeldelse og grundlaget herfor.

Ved vurderingen lægges således vægt på, om virksomhedens aktiviteter tilsigter at indtjene et overskud i virksomheden.

Dette er som hovedregel ikke tilfældet for en virksomhed uden eksportomsætning, hvis momsbelagte udgifter gennem en 3-årige periode konstant eller næsten konstant har oversteget de indtægter, hvoraf virksomheden har betalt moms. Virksomheden kan derfor ikke betragtes som erhvervsmæssig i henhold til momslovens § 1 og § 3, stk 1, punkt a.

Virksomhedernes registrering skal dog opretholdes i tilfælde, hvor det er sandsynligt, at virksomhedens afsætning inden for 1 år eller 2 vil indtjene et overskud eller i øvrigt i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som fx sygdom, ejerskifte, midlertidige afsætningsvanskeligheder eller langvarig etablering.

I overensstemmelse med en ministerafgørelse skal der heller ikke ske afmelding af ældre landmænd, som gradvis nedtrapper produktionen i forbindelse med overgang til pension el lign, selv om bedriften giver et momsmæssigt underskud.

Det samme gælder egentlige deltidslandmænd, som gradvis optrapper produktionen, og som har supplerende indtægter i form af lønarbejde.

Tilbagebetaling af udbetalte, negative momstilsvar skal kun kræves i særligt graverende tilfælde. Dette gælder også negative momstilsvar, der efter en første vurdering er udbetalt til virksomheder, som har sandsynliggjort, at afsætningen i løbet af et års tid ville indtjene et overskud.

Afmeldelsen kan tidligst ske med virkning fra udgangen af den igangværende periode.

Virksomheder med tilskud

Foranstående regler retter sig kun mod egentlige hobbyvirksomheder. De kan derfor ikke anvendes over for virksomheder, der som følge af offentlige eller private tilskud eller underskudsdækning fra det offentlige konstant har negativt tilsvar.

Udlejning af et lystfartøj

Virksomheder, der udlejer lystfartøjer, kan sædvanligvis anses for erhvervsmæssigt drevet, når virksomheden umiddelbart efter køb af fartøjet overlader det til en udlejningsvirksomhed, der på nærmere aftalte vilkår udlejer det for ejeren, og denne for en periode på 5 år fraskriver sig rådighed over fartøjet.

Ved vurdering af, om virksomheden drives erhvervsmæssigt, skal der desuden lægges vægt på, om virksomhedens driftsregnskaber viser overskud før renter og afskrivninger.

Afgørelser

Udlejning af et lystfartøj blev anerkendt som erhvervsmæssig. Der blev herved lagt afgørende vægt på, at fartøjet umiddelbart efter købet blev overladt til en udlejningsvirksomhed, der på nærmere aftalte vilkår skulle udleje fartøjet for ejeren. Denne fraskrev sig for en periode på 5 år rådigheden over båden.

Selvstændig virksomhed

Pligten til at betale moms omfatter selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med afsætning af varer og momspligtige ydelser.

Den, der præsterer momspligtige ydelser i et tjenesteforhold, skal derimod ikke betale moms, uanset om ydelserne i sig selv er omfattet af momspligten, og uanset hvem ydelserne præsteres for.

Registreringspligten omfatter således ikke almindelige lønmodtagere, dvs personer, der almindeligvis er omfattet af bestemmelserne i bl a ferieloven, funktionærloven, lov om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP) og lovene om arbejderbeskyttelse, og som i henhold til kildeskatteloven anses som A-skatteydere.

Som lønmodtagere anses endvidere handelsrejsende samt løst antaget medhjælp, fx hushjælp, rengøringspersonale og budpersonale, idet de pågældende må siges at stå i et vist ansættelsesforhold til den, som arbejdet udføres for. Handelsrejsende og agenter, der præsterer ydelser for forskellige virksomheder, vil dog normalt blive anset for at være registreringspligtige, også i de tilfælde, hvor provisionen behandles som A-indkomst.

Ved afgørelsen af, om der i de konkrete tilfælde foreligger selvstændig virksomhed, kan der til støtte herfor lægges vægt på, om den pågældende

- har etableret sig i egne lokaler, fx forretning, værksted, kontor, klinik eller tegnestue, og arbejdet helt eller delvis udøves herfra.

- ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art.

- er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp.

- tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre.

- ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj.

- helt eller delvis leverer materialer til arbejdets udførelse.

- er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse.

- ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre.

- indkomstmodtagers erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o lign.

- får vederlag betalt efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet.

- indkomstmodtagers vederlag anses som B-indkomst i henhold til kildeskatteloven.

Til støtte for, at der foreligger et tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, om den pågældende

- kun har den samme hvervgiver, og om der mellem parterne er indgået aftale om løbende arbejdsydelse.

- anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven og lovene om arbejderbeskyttelse mv.

- indkomstmodtagers vederlag er nettoindkomst.

- indkomstmodtagers vederlag er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv).

- indkomstmodtagers vederlag anses som A-indkomst i henhold til kildeskatteloven.

En afgørelse af, om der foreligger selvstændig virksomhed eller et tjenesteforhold, må ske på grundlag af en samlet vurdering, hvorved der må lægges en ret afgørende vægt på, om vederlaget anses som A-indkomst (tjenesteforhold) eller som B-indkomst (selvstændig virksomhed) i henhold til kildeskatteloven. Der må dog i den forbindelse tages hensyn til, at skattevæsenet normalt ikke vil have indvendinger mod, at vederlag, der principielt er B-indkomst, i givet fald behandles som A-indkomst.

Såfremt en enkeltmands-virksomhed (fx en dyrlæge) gør gældende, at den udfører lønmodtagerarbejde, men dette bestrides af kunden (fx Veterinærdirektoratet), som hævder, at der er tale om køb af fremmede ydelser, skal virksomheden anses for selvstændig.

Registreringspligt ved afsætning

Følgende er omfattet af pligten til at betale moms og dermed af registreringspligten

Lovens § 3, stk 1, punkt a

Alle selvstændige erhvervsdrivende, der sælger varer og momspligtige ydelser, uanset virksomhedsformen (dvs enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, aktie- og anpartsselskaber mv).

Lovens § 3, stk 1, punkt b

Andelsforeninger og andre foreninger, selv om foreningen kun sælger til medlemmer eller kun sælger medlemmers varer og momspligtige ydelser.

Lovens § 3, stk 1, punkt c

Offentlige forsyningsvirksomheder, der afsætter varer og momspligtige ydelser (dvs offentlige virksomheder, der forsyner borgerne med elektricitet, gas, vand og varme, eller som udfører servicefunktioner for borgerne, fx varetransport, renovation, spildevandsafledning eller kloakforsyning).

Lovens § 3, stk 1, punkt d

Andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner end forsyningsvirksomheder, for så vidt de sælger varer eller momspligtige ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Konkurrencebegrebet efter denne lovbestemmelse skal tolkes restriktivt, således at undtagelsesbestemmelsen kun kan anvendes, hvis den pågældende »offentlige« leverandør af en vare eller momspligtig ydelse helt og holdent ifølge lovgivningen har monopol på denne form for leverancer.

Herved holdes bl a ydelser, der sker i institutionens egenskab af offentlig myndighed, uden for momspligten. Eksempelvis kan nævnes levering af attester, pas og kørekort.

Er der valgmulighed kan undtagelsesbestemmelsen ikke anvendes: heller ikke selvom valgmuligheden rent faktisk ikke bruges.

Der henvises i den forbindelse til den under »Kommuner og amtskommuner« anførte afgørelse om levnedsmiddelkontrol.

Ved afgørelser af, om en institution anses for statslig, lægges der afgørende vægt på, om institutionens budget er optaget på finansloven. Leverancer fra en statsinstitution til andre statsinstitutioner under samme ministerium betragtes ikke som afsætning.

Leverancer fra en amtskommunal eller kommunal institution til andre institutioner under pågældende amtskommune eller kommune betragtes ikke som afsætning.

Det samme gælder leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, der er parthavere i institutionen (parthaverreglen).

Ved afgørelsen af, om en institution, der drives i fællesskab af flere kommuner eller amtskommuner, kan anses for at være omfattet af parthaverreglen, vil følgende generelle retningslinier i en konkret afgørelse vedrørende fælleskommunale laboratorier til varetagelse af levnedsmiddelkontrol mv kunne lægges til grund

For at et sådant laboratorium (kontrolenhed) kan anses som en fælleskommunal institution i relation til parthaverreglen, er det afgørende, at de tilknyttede kommuner i fællesskab er økonomisk ansvarlige for kontrolenhedens etablering og driftsresultat, og at kommunerne har del i ledelsen af kontrolenheden.

Ved bedømmelsen af det økonomiske ansvar må der lægges vægt på, om kommunerne i fællesskab er forpligtet til at dække et eventuelt underskud ved driften af kontrolenheden, idet det herved forudsættes, at udgifter til bygninger og apparater - i det omfang anskaffelsesudgifter hertil ikke allerede er afholdt i fællesskab af kommunerne - indgår i driftsregnskabet. Det er i denne forbindelse underordnet, om de tilknyttede kommuner fordeler kontrolenhedens udgifter og eventuelle underskud efter for eksempel indbyggerantal eller på basis af »omsætningen« med kontrolenheden.

Det vil ligeledes være af betydning, om de deltagende kommuner, fx gennem deltagelse i et ledende organ, har indflydelse på fastlæggelsen af kontrolenhedens drift, herunder budget og personalepolitik.

Det må i hvert enkelt tilfælde bero på et samlet skøn, hvorvidt et samarbejde om en levnedsmiddelkontrolenhed har en sådan karakter, at der er tale om en fælleskommunal institution (parthavere) i momsmæssig henseende.

Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening betragtes ikke som amtskommunale eller kommunale fællesskaber. Kommunedata I/S, der ejes og drives af de to foreninger, kan således heller ikke anses som et amtskommunalt eller kommunalt fællesskab. Det samme gælder Kommunernes Revisionsafdeling, der er en selvstændig institution, som drives i nær tilknytning til Kommunernes Landsforening, og hvis øverste ledelse er landsforeningens bestyrelse.

Lovens § 3, stk 1, punkt e

Den, der foranstalter auktioner afholdt, dvs auktionsholdere samt auktionsledere, hvis de samtidig virker som auktionsholdere.

Registreringspligten omfatter såvel almindelige auktioner som tvangsauktioner.

Der er dog gennemført en særlig ordning, hvorefter fogedretternes afholdelse af tvangsauktion over fast ejendom med tilhørende løsøre ikke indebærer registreringspligt for fogedretterne. De nærmere regler herom er optaget i kap SPEC AFG, »Tvangsauktioner«.

Andre

- Brugspanthavere, der overtager fx en landbrugsejendom til brugelig pant og i brugsperioden afsætter varer og momspligtige ydelser fra ejendommen.

- Administratorer udpeget af fogedretten i henhold til retsplejelovens § 520, stk. 2, hvis administrator i administrationsperioden afsætter varer eller momspligtige ydelser.

- Konkursboer, dødsboer mv, der viderefører eller afvikler registrerede virksomheder. (Registreringen kan ske i det register, hvor den pågældende virksomhed var registreret).

- Udenlandske virksomheder, der her i landet driver momspligtig virksomhed, fx ved entreprenørarbejder, reparationsarbejder mv eller ved udlejning af varer.

Registreringspligt i henhold til momspålæg

Efter lovens § 3, stk 2, kan skatteministeren efter samråd med Nævnet vedrørende Merværdiafgift mv bestemme, i hvilket omfang erhvervsvirksomheder og foreninger skal betale moms af varer og momspligtige ydelser, når disse varer og ydelser alene fremstilles eller præsteres til virksomhedens eget brug.

Bestemmelserne er forudsat anvendt i de tilfælde, hvor konkurrencemæssige grunde i særlig grad taler derfor, og hvor det i konkrete tilfælde kan påvises, at ikke registreringspligtige virksomheder, foreninger, institutioner m fl i stigende omfang selv fremstiller varer eller udfører arbejder til eget brug, således at de herved opnåede momsbesparelser betyder, at registrerede virksomheders afsætning hæmmes.

På denne baggrund er det ved bekendtgørelse nr 372 af 6 juli 1984 pålagt følgende at betale moms

Erhvervsvirksomheder og foreninger mv

Enhver, der for egen regning opfører, ombygger eller moderniserer bygninger til salg eller udlejning, hvis den pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller byggearbejdet.

Endvidere er enhver, der opfører, ombygger eller moderniserer bygninger til eget eller virksomhedens brug omfattet af pålægget, såfremt den pågældendes ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller byggearbejdet.

Reparations- og vedligholdelsesarbejder til en samlet værdi af mere end 50 000 kr årligt sidestilles med ombygnings- og moderniseringsarbejde, og er således også omfattet af pålægget.

Der henvises til kap SPEC AFG, »Byggemoms«, hvor de nærmere regler er beskrevet.

Offentlige institutioner

Reglerne om afgiftspålæg for statslige, amtskommunale og kommunale institutioner, der udfører visse nærmere angivne

- bygge- og anlægsarbejder mv

- rengøring og vask, samt

- fremstilling af tryksager.

er ophævet pr 1 januar 1985.

Der henvises iøvrigt til kap SPEC AFG, »Offentlige institutioner«.

Afgørelser

Følgende afgørelser belyser registreringspligtens omfang, herunder i hvilket omfang kommunale og amtskommunale samt andre offentlige institutioner ikke skal betale moms i medfør af momslovens § 3, stk 1, punkt d, 1. punktum.

Almennyttige boligselskaber m fl

Den af almennyttige boligselskaber og andre foretagne administration af nybyggeri er omfattet af momspligten.

Med hensyn til disse selskabers pligt til at betale moms gælder følgende

Administrationsselskaber

Et uafhængigt administrationsselskab skal betale moms af betalingen for nybyggeriadministrationsydelser, der præsteres for et boligselskab (et selvejende boligselskab, en andelsboligforening eller et garantiselskab). Dette gælder, uanset om der mellem administrationsselskabet og boligselskabet eksisterer et moder/datter-selskabsforhold. Administrationsselskaber skal ligeledes betale moms ved afsætning af sådanne ydelser til andre end boligselskaber.

Boligselskaber

Et boligselskab skal betale moms af betalingen for nybyggeriadministrationsydelser, der præsteres for et andet boligselskab (eller for juridiske personer, der ikke er boligselskaber). Dette gælder, uanset om der mellem de pågældende boligselskaber eksisterer et moder/datter-selskabsforhold.

Et boligselskab, der udelukkende udfører nybyggeriadministration for egne afdelinger (nybyggerier), skal derimod ikke betale moms, idet der ikke herved sker en egentlig afsætning af de pågældende ydelser.

Det er herved lagt til grund, at et almennyttigt boligselskab, uanset om det er organiseret som andelsboligforening, selvejende boligselskab eller garantiselskab, er et selskab, en juridisk person. Det forhold, at et boligselskab er opdelt i økonomiske enheder - hovedselskab, afdelinger (de enkelte byggerier) og byggefond - er ikke i strid hermed.

Det er i tilslutning hertil truffet afgørelse om, at boligselskaber, som alene udfører nybyggeriadministration i eget regie (egne afdelinger), indtil videre fritages for at betale moms af nybyggeriadministration, uanset om afdelingerne er organiseret som egentlige (selvstændige) selskaber.

»Afsmitningsreglen«

Såfremt et boligselskab efter ovennævnte regler skal registreres og betale moms ved afsætning af nybyggeriadministrationsarbejde, skal selskabet også betale moms af honorar for det tilsvarende arbejde, som præsteres for egne afdelinger mv, jf momslovens § 11, stk 1.

Antenneforeninger

Se under »Fællesantenneanlæg«.

Betalingskortselskaber mv

Betalingskortselskaber (kreditkortselskaber) var indtil udgangen af september 1985 generelt undtaget fra momspligten (§ 2, stk 3, punkt j - finansieringsvirksomhed).

Fra 1 oktober 1985 blev betalingskortvirksomheder opdelt i to kategorier: købekortselskaber (fx DKV, UTA, Total og GRI) og kredit- og betalingskortselskaber (fx American Express, Diners Club og Visa).

Købekortselskaberne driver især virksomhed inden for transportsektoren med afsætning af brændstof, smøremidler og reservedele mv. Købekortselskaberne afsætter varer og momspligtige ydelser for egen regning og risiko som egentlige handelsvirksomheder, og kreditformidlingen er kun en følge af betalingsformen. Disse købekortselskaber skal indtil videre være momsregistrerede.

Kredit- og betalingskortselskaberne handler ikke for egen regning og risiko, men sørger for betaling af kundernes indkøb. De får herved en rabat eller provision, som fratrækkes ved afregning med de tilsluttede virksomheder. Til gengæld ydes kunderne en vis kredit med indbetaling til selskabet for de foretagne indkøb. Kredit- og betalingskortselskaberne anses fortsat som finansieringsvirksomheder.

Der henvises i øvrigt til kap AFGIFTSPLIGTEN.

Byfornyelsesselskaber

Byfornyelseselskaber, der i henhold til byfornyelsesloven kan opnå offentlig refusion, er indtil videre ikke omfattet af registreringspligten.

Byggevirksomheder

Bygge- og anlægsvirksomheder, fx håndværksvirksomheder, entreprenører, typehusproducenter, ingeniører og arkitekter, der afsætter varer og momspligtige ydelser, skal registreres og betale moms.

Byggeselskaber, fx interessentskaber bestående af håndværkere, og salgsselskaber, der opfører bygninger på bygherrens (køberens) grund, men som lader andre selvstændige virksomheder udføre byggearbejdet, skal tilsvarende registreres og betale moms.

Der henvises til kap SPEC AFG »Byggemoms«.

Børnefilmklubber

Børnefilmklubber, der driver filmkundskabsmeddelende virksomhed gennem forevisning af film, som er velegnede for børn, skal registreres og betale moms af filmforevisningerne. Sædvanligt medlemskontingent er derimod fritaget for moms

Børnefilmklubber skal dog ikke betale moms, såfremt indtægterne fra salg af filmadgangskort (entreindtægter) ikke overstiger de direkte momsbelagte omkostninger ved filmforevisningerne.

Datacentraler

En sammenslutning af ikke-registreringspligtige virksomheder og/eller institutioner, som driver en datacentral, der udelukkende udfører databehandling for sammenslutningens medlemmer, skal registreres og betale moms af det for medlemmerne udførte databehandlingsarbejde, uanset at de pågældende virksomheder og/eller institutioner i fællesskab har ejendomsretten til databehandlingsanlæggene.

Dyreværnsforeninger

En forening, der har til formål »at beskytte dyr mod mishandling og at fremme en forstående og omhyggelig behandling af dem«, driver et dyreinternat mv.

Foreningens indtægter hidrører fra medlemskontingenter, indsamlinger, tilskud fra kommuner og fonde samt frivillige bidrag mv fra private.

Foreningens indtægter i forbindelse med drift af dyreinternatet, der regnskabsmæssigt giver underskud, omfatter bidrag for udleverede og modtagne dyr, beløb (fra politiet) for indfangning af herreløse dyr samt salg af halsbånd mv.

Der skal alene betales moms ved salg af halsbånd mv, idet foreningens øvrige afsætning af varer og momspligtige ydelser indtil videre ikke anses for at ske i erhvervsmæssigt øjemed.

Ejerlejlighedsforeninger

Ejerlejlighedsforeninger, der udelukkende indkøber varer og ydelser fra selvstændige erhvervsvirksomheder, og hvis funktion over for medlemmerne således alene - som i almindelige grundejerforeninger - består i at afholde og fordele de pågældende udgifter, er ikke omfattet af registreringspligten efter momsloven.

Ejerlejlighedsforeninger, der direkte præsterer momspligtige ydelser for medlemmerne, bl a ved særligt ansat personale til varetagelse af dagligt tilsyn, pasning af varmecentral, rengøringsarbejde, vagttjeneste samt arbejder vedrørende vedligeholdelse og forbedring af fællesfaciliteter mv, må derimod principielt anses for omfattet af registreringspligten, og der skal således i disse tilfælde betale moms af den betaling, som foreningen beregner sig for de præsterede ydelser (egne såvel som eventuelle indkøbte).

Ejerlejlighedsforeninger, hvis personale alene udfører opgaver, der normalt varetages af en vicevært, er dog indtil videre fritaget for pligten til at lade sig registrere. Denne fritagelse har især betydning for ejerlejlighedsforeninger i beboelsesejendomme.

For at skabe momsmæssig ligestilling mellem momspligtige lejere i udlejningsbyggeri og momspligtige ejere i ejerlejlighedsbyggeri vil distriktstoldkamrene kunne indrømme ejerlejlighedsforeninger tilladelse til registrering efter momsloven for den del af foreningernes virksomhed, der ikke er omfattet af registreringspligten.

En sådan registrering vil dog alene kunne omfatte den del af foreningens aktiviteter, der udføres eller leveres af selvstændige momsregistrerede virksomheder, og som vedrører de ejerlejligheder, der anvendes til momspligtig virksomhed. Registreringen kan ikke omfatte foreningens evt varetagelse af den løbende momsfri ejendomsadministration, for hvilken der ikke er adgang til frivillig registrering efter momslovens § 6.

Fagforeninger, arbejdsgiverforeninger mv

Fagforeninger, arbejdsgiverforeninger mv er i henhold til momslovens § 4, stk. 2, fritaget for at betale moms af ydelser, der leveres til medlemmerne i disses fælles interesse (kollektive ydelser) mod betaling af kontingent, når de pågældende organisationer ikke arbejder med gevinst for øje.

Sådanne organisationer kan ikke tillades momsregistreret for levering af ovennævnte ydelser og eventuelle varer leveret i nær tilknytning hertil.

Organisationer, der leverer ydelser til enkeltmedlemmer (individuelle ydelser) mod særskilt betaling, fx juridisk rådgivning, skal registreres og betale moms af disse ydelser efter de almindelige regler.

Foreninger mv

Foreninger, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger mv, er ikke omfattet af registreringspligten for deres varetagelse af medlemmernes interesser overfor offentligheden, myndighederne, andre organisationer o lign.

Registreringspligten omfatter heller ikke foreningers levering af medlemsblade, meddelelser mv til medlemmerne, når alt dette sker inden for rammerne af det sædvanlige medlemskontingent.

Såfremt en forening yderligere tilbyder medlemmerne individuelle tjenesteydelser, såsom juridisk rådgivning, varetagelse af bobehandling, revision, markedsundersøgelser, reparation af driftsmidler, udlejning af ferielejligheder eller udlejning af bådeplads, evt mod særskilt betaling, bliver foreningen registreringspligtig for denne del af sin virksomhed. Tilsvarende gælder, såfremt foreningen mod betaling optager annoncer i medlemsbladet (se »Foreningsblade mv«).

Forening af frimærkeklubber

Foreningen betaler moms i forbindelse med udgivelse af et blad, der bl a afsættes til medlemsklubber, samt ved salg af årskuverter mv.

Foreningen skal endvidere betale moms af kontingentindtægter, der anses som betaling for leverancer af varer og momspligtige ydelser til medlemsklubberne, idet foreningen udleverer en årbog til klubberne, ligesom foreningen påtager sig at inddække underskud ved udstillinger, arrangeret af klubberne.

Der foregår i øvrigt ingen klubvirksomhed i foreningen.

Foreningsblade, fagblade o lign

Udgivelse af foreningsblade, fagblade o lign, som indeholder annoncer eller sælges, medfører registreringspligt. Der skal betales moms af annonceindtægter og indtægter fra salg af bladet.

Registrering skal dog ikke ske, hvis virksomhedens samlede omsætning af varer og momspligtige ydelser - herunder indtægt fra annoncer og salg af bladet - ikke overstiger 10 000 kr årligt.

Ved salg af foreningsblade mv til priser, der ikke overstiger fremstillingsomkostningerne, skal der heller ikke betales moms, såfremt bladet ikke indeholder annoncer, jf afsnittet »Virksomheder, der ikke skal betale moms - Foreningsblade, fagblade o lign«.

Foreninger, der herefter registreres for udgivelse af blade, skal i de tilfælde, hvor fremstillingsomkostningerne overstiger salgs- og annonceindtægterne, for eksemplarer, som udleveres gratis, betale moms på grundlag af en værdi, der sammen med annonceindtægterne mindst dækker fremstillingsomkostningerne.

Som fremstillingsomkostninger anses de omkostninger (momsen ikke medregnet), der er forbundet med bladets fremstilling og distribution, bortset fra redaktionelle omkostninger såsom betaling til bladets redaktør og forfatterhonorarer for artikler mv.

Til den indgående moms medregnes momsen af indkøb vedrørende bladets fremstilling og distribution efter de almindelige regler i lovens §§ 15-16. Fradragsretten omfatter således moms på omkostninger vedrørende såvel annoncer som det redaktionelle stof.

Er udgivelsen af et foreningsblad overdraget til et bladforlag eller lignende, skal dette betale moms af annonceindtægten og af eventuelle abonnementsindtægter mv, som tilfalder forlaget, samt af eventuel betaling fra foreningen. Bladforlaget har fradragsret for indgående moms efter de almindelige regler. Hvis foreningen i disse tilfælde ikke har indtægter fra salg af bladet, skal foreningen ikke registreres for bladvirksomhed.

Hæftet »Håndarbejdets Fremme/Danish Handcraft Guild« udgives 4 gange om året af Selskabet til Håndarbejdets Fremme, København, for at udbrede kendskabet til de varer, som foreningen forhandler (kunstnerisk præget håndarbejde, håndværk og husflid mv).

Hæftet indeholder fotografier, artikler af historisk og teknisk art med mønstre og vejledninger mm samt i beskedent omfang annoncering for medlemsskab af foreningen.

Foreningens medlemmer her i landet og i visse andre lande får tilsendt hæftet uden beregning, og medlemmerne opnår i øvrigt en rabat på 5 % af alle ordrer. Hæftet sælges til ikke-medlemmer for ca 20 kr pr stk.

Foreningen skal betale moms af kontingentindtægterne fra medlemmer her i landet. Momsreglerne om foreningsblade, fagblade og lignende finder ikke anvendelse. Der er herved lagt vægt på den reklamemæssige værdi af hæftet og foreningens erhvervsmæssige karakter.

Se også kap VÆRDI.

Forlystelsesarrangementer

Registreringspligten påhviler principielt den, som forestår forlystelsesarrangementet. De enkelte ved arrangementet medvirkende kunstnere, kunstnergrupper, orkestre mv skal således ikke registreres og betale moms, medmindre de pågældende selv forestår arrangementet.

Teatergrupper, som driver teatervirksomhed, dvs afsætter forestillinger til forskellige arrangører (skoler, biblioteker m fl), er også omfattet af registreringspligten.

Forsamlingshuse, medborgerhuse, idrætshaller, beboerforeningers selskabslokaler mv.

Med virkning fra den 1 april 1985 blev vedtaget ændrede regler om moms- og registreringspligten for forsamlingshuse mv.

Herefter skal forsamlingshuse, hvor driften kræver næringsbrev efter restaurationsloven, registreres og beregne moms af alle arrangementer.

Endvidere skal enhver, der driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med servering af mad- og drikkevarer, registreres og beregne moms af disse arrangementer. Det kan fx være en vært/bestyrer, tjener eller kogekone.

Der skal herefter beregnes moms i følgende omfang

1. Af salg af kaffe, kager, is og sodavand mv.

2. Af servering af spise- og drikkevarer til fast aftalt kuvertpris.

3. Af arrangementer i forsamlingshuse m fl, hvis drift kræver næringsbrev efter restaurationslovgivningen, samt af arrangementer, hvor en bestyrer/vært eller anden ansvarlig i forbindelse med arrangementet driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med servering af spise- og drikkevarer mv.

Forsamlingshuse m fl (næringsbrevsindehaveren/den, der forestår arrangementet) skal beregne moms af hele det beløb, som festholderen (kunden) skal betale for arrangementet. Der skal således også beregnes moms af beløb, som festholderen betaler direkte til andre (ikke momsregistrerede), fx betaling for lokaleleje og timeløn til serveringspersonale m fl.

4. Af vederlaget til medhjælp, der aflønnes direkte af festholderen, undtagen hvis medhjælpen er en momsregisreret virksomhed.

5. Af vederlaget for lokaleudlejning, når denne står i forbindelse med servering af spise- og drikkevarer.

6. Af udlejning af inventar, service, bestik mv, medmindre denne udlejning sker i forbindelse med momsfri udlejning af lokaler.

Der skal ikke beregnes moms i følgende tilfælde

1. Af lokaler (sale mv), der udlejes til møder, gymnastik, danseskole, teatersal o lign, når der ikke i forbindelse med udlejningen forekommer servering. Det afgørende er her, om forsamlingshusebestyreren m fl medvirker ved serveringen i de omhandlede lokaler. Forfriskninger mv, der er indkøbt i forsamlingshuse m fl, kan indtages i de lejede lokaler, forudsat de er stillet ind i lokalet før arrangementets start eller afhentes uden for lokalerne af andre end forsamlingshusbestyreren m fl.

2. Af arrangementer, herunder af lokaleudlejning og brug af køkkenfaciliteter, hvor festholderen (kunden) selv fuldt ud forestår den praktiske gennemførelse af arrangementet. Det er en forudsætning, at forsamlingshusets eventuelle bestyrer m fl ikke under nogen form - hverken ved indkøb, tilrettelæggelse, tilberedning, servering, afrydning eller opvask - medvirker i arrangementet. For forsamlingshuse m fl, hvis drift kræver næringsbrev efter restaurationslovgivningen, er momsfriheden yderligere betinget af, at der forud for arrangementets afholdelse til toldvæsenet er indsendt ansøning om momsfrihed for det pågældende arrangement.

Toldkamret kan dog give periodiske tilladelser til momsfri arrangementer i forsamlingshuse m fl, hvis drift kræver næringsbrev efter restaurationslovgivningen, forudsat forsamlingshuset udelukkende udlejer lokaler til festholdere, der selv står for arrangementerne.

Tilladelserne kan gives for højst 5 år ad gangen. Forsamlingshuset er forpligtet til at underrette toldkamret om ændringer i forsamlingshusets driftsform.

Hvis den momsfri omsætning i forsamlingshuse m fl ved udlejning af lokaler højst udgør 2 pct af dets samlede årlige omsætning, excl moms og hvis den afgiftsfri lokaleleje ved udlejning af mødelokaler mv højst har udgjort 5 pct af den samlede betaling, excl moms, for det enkelte arrangement, skal der ikke ske reduktion af den (fulde) fradragsret for indgående moms.

Se i øvrigt kap AFGIFTSPLIGT og kap TILSVAR.

Kogekoner, serveringspersonale m fl

Kogekoner, serveringspersonale m fl, der medvirker ved arrangementer i forsamlingshuse m fl mod betaling fra festholderen eller fra forsamlingshuset/bestyreren, skal selvstændigt momsregistreres og betale moms, hvis deres samlede indtægt ved servering, tilberedning mv overstiger 10 000 kr årlig.

Der skal dog ikke betales moms, hvis der er indeholdt A-skat af lønnen, ligesom sådan A-indkomst ikke skal medregnes, når der tages stilling til, om indtægten (B-indkomsten) overstiger 10 000 kr årlig. Således vil fx en kogekone, der i et år har tjent i alt 28 000 kr, fordelt med 20 000 kr som A-indkomst og 8 000 kr som B-indkomst, ikke skulle registreres.

Hvis personalets løn betales af forsamlingshuset/bestyreren, kan forsamlingshuset/bestyreren - i tilfælde, hvor den pågældende medhjælper er selvstændigt momsregistreret, og hvor der ikke indeholdes A-skat - medregne den til personalet udbetalte moms til den indgående moms efter lovens almindelige regler.

Forsikringsselskaber, finansieringsselskaber mv

Forsikringsselskaber, finansieringsselskaber, banker og sparekasser, der i henhold til lovens § 4, stk 2, er fritaget for at betale moms af deres afsætning af varer, som overtages i forbindelse med udbetaling af erstatninger eller som følge af misligholdelse af afbetalingskontrakter, som finansieringsselskaberne mv har finansieret, vil kunne registreres, såfremt de fremsætter anmodning herom. Forsikringsselskaber, finansieringsselskaber mv, hvis afsætning ikke udelukkende sker til registrerede virksomheder, er omfattet af registreringspligten.

Inden for forsikringsbranchen er det almindelig kutyme at tilbyde en skadelidt forsikringstager tilvejebragte effekter, inden der sker salg til trediemand. Tilbudet gives mod, at sikrede tilbagebetaler det modtagne erstatningsbeløb til forsikringsselskabet. Accepteres tilbudet af forsikringstageren, stilles parterne som om, forsikringsbegivenheden ikke var sket.

Hvis forsikringstager tilbagebetaler hele det udbetalte erstatningsbeløb ved en overtagelse af en tilvejebragt effekt, anses dette ikke som et momspligtigt salg, men som en annullation af forsikringssagen.

Tilbagebetales kun en del af det modtagne erstatningsbeløb, fordi den tilvejebragte effekt er blevet beskadiget, anses dette ligeledes som en annullation af forsikringssagen og ikke som et momspligtigt salg. Det er dog en forudsætning, at dokumenterede værdiforringelser og øvrige omkostninger svarer til den resterende del af det udbetalte erstatningsbeløb.

Der gælder følgende regler for registrerede selskabers overtagelse og afsætning af varerne

Overtagelse

Der ses bort fra beregning af moms ved overdragelsen af varerne fra registrerede virksomheder til selskaberne, jf kap TILSVAR.

Afsætning

Der skal betales moms ved afsætning af varer til såvel registrerede som ikke-registrerede virksomheder m fl.

- Ved afsætning af brugte personmotorkøretøjer og brugte vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons - bortset fra motorkøretøjer, der har været anvendt til udlejning eller til momspligtig køreundervisning - kan reglen i lovens § 10, stk 1, anvendes. (For køretøjer, som overtages i beskadiget stand, ansættes indkøbsprisen til en af selskabet skønnet værdi. I andre tilfælde - herunder når et stjålet køretøj tilvejebringes og overdrages forsikringsselskabet - ansættes indkøbsprisen til det for køretøjet udbetalte erstatningsbeløb, respektive den ved et finansieringsselskabs overtagelse af køretøjet ansatte værdi).

- Ved afsætning af brugte personmotorkøretøjer og brugte vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons, der har været anvendt til udlejning, og som er overtaget direkte fra en udlejningsvirksomhed, kan reglen i lovens § 10, stk 2, anvendes. Tilsvarende gælder for personbiler, der har været anvendt til momspligtig køreundervisning, og som er overtaget direkte fra en køreskolevirksomhed.

- Afsætning af andre varer medregnes til den momspligtige omsætning på sædvanlig måde.

Omkostninger

Moms af reparationer mv af de omhandlede varer kan medregnes til den indgående moms.

Moms af omkostninger ved tilvejebringelse eller overtagelse af varerne, fx advokatomkostninger, kan derimod ikke medregnes til den indgående moms, idet sådanne omkostninger må anses for udelukkende at vedrøre den momsfri forsikrings- eller finansieringsvirksomhed.

Fortoldning af varer for udenlandske virksomheder

Toldlovens bestemmelser giver mulighed for, at danske virksomheder kan påtage sig at fortolde udenlandske virksomheders import af varer.

Der er fastsat følgende retningslinier for registrering af udenlandske virksomheder efter toldloven

Den person eller virksomhed, der er hjemmehørende i toldområdet, og som påtager sig indfortoldning for en udenlandsk virksomhed, kan anses som varemodtager, og som sådan blive registreret efter toldloven. Varemodtageren hæfter i så tilfælde for told og afgifter af de fortoldede varer og skal afregne beløbene til toldvæsenet.

Varemodtageren skal yderligere være registreret efter momsloven og skal betale moms i forbindelse med viderefakturering. Der opnås samtidig mulighed for fradrag under indgående moms for den ved fortoldningen betalte moms. De importerede varer kan viderefaktureres til den udenlandske virksomhed ved en herværende repræsentant, jf momslovens §§ 5 og 24, eller til den danske virksomhed, som hæfter for told- og afgifter. Viderefaktureringen kan foretages alene for de told- og momsbeløb, der hviler på de importerede varer.

Skal varemodtageren, udover registreringen som importør for en udenlandsk virksomhed, tillige selvstændig registreres efter toldloven og/eller momsloven for egne aktiviteter, skal der foretages delregistrering. Viderefakturering fra importvirksomheden kan herefter alene finde sted for de told- og momsbeløb, der hviler på de importerede varer.

Reglerne om registrering af udenlandske virksomheder i henhold til momsloven berøres ikke af denne ordning.

Frihavnsvirksomheder

En række virksomheder, der er beliggende i Københavns Frihavn, afsætter varer til virksomheder i toldindlandet i fortoldet stand, idet varerne fortoldes i de pågældende frihavnsvirksomheders eget navn. Denne afsætning medfører registreringspligt for de pågældende virksomheder, som herefter er registreret i henhold til lovens § 5. For at forenkle told- og momsproceduren ved fortoldningen og momsopkrævningen er registreringen sket efter følgende retningslinier

1. Nogle virksomheder (hovedsagelig handelsvirksomheder) er registreret for den ovennævnte afsætning af fortoldede varer.

Disse virksomheder skal følgelig betale moms på sædvanlig måde ved fortoldningen, men skal desuden betale moms ved salget af de fortoldede varer. Disse virksomheder kan efter momslovens almindelige regler opnå fradragsret for momsen af omkostningsvarer og tjenesteydelser, når disse indkøbes i beskattet stand i toldindlandet. Det samme gælder andre virksomheder, fx virksomheder, der udelukkende eksporterer varer fra frihavnen.

2. Andre virksomheder (hovedsagelig fabrikationsvirksomheder) er - uanset bestemmelsen i lovens § 38 - registreret for hele deres omsætning.

Registreringen medfører, at disse virksomheder i henseende til momsen bliver stillet, som om de var beliggende i toldindlandet.

Virksomhedens indenlandske leverandører skal derfor beregne moms af enhver leverance af varer og momspligtige ydelser. Virksomheden skal underrette samtlige sine leverandører herom og har pligt til at påse, at de modtagne fakturaer er forsynet med angivelse af momsen.

For så vidt angår momsberigtigelse ved tilførsel af varer fra udlandet samt ved indførsel af varer til toldindlandet henvises til kap INDFØRSEL.

Frimærkeklubber

Dubletcirkulation o lign i frimærkeklubber medfører registreringspligt, såfremt der er adgang til at købe frimærkerne mod kontant betaling. Frimærkeklubbers afholdelse af auktioner over frimærker medfører ligeledes registreringspligt.

Bytteringe for frimærker er derimod fritaget for at betale moms. Se afsnittet »Virksomheder, der ikke skal betale moms - Frimærkeklubber«.

Der henvises i øvrigt til kap AFGIFTSPLIGTEN (Frimærker til samlerbrug) og kap OMSÆTNING (Anvisningssalg).

Fællesantenneanlæg

Kommunale og private antenneforeninger vil kunne registreres for administration og drift mv af fællesantenneanlæg.

Antenneforeninger, der lader sig registrere, skal betale moms af kontingentindtægter fra medlemmerne til dækning af driftsomkostninger mv. Der skal endvidere betales moms af indskud mv fra medlemmerne til finansiering af anlægget, såfremt disse er en betingelse for medlemsskab af foreningen og dermed tilslutning til fællesantenneanlægget, jf lovens § 7, stk 2, punkt c. Dette gælder også for indskud mv, som en fællesantenneforening har modtaget (opkrævet) forud for registreringstidspunktet vedrørende etablering af anlæg og tilslutninger, som finder sted efter dette tidspunkt.

Gas, vand, el, varme, kulde og damp

Levering af gas, vand, elektricitet og varme i forbindelse med udlejning af hus og husrum, medfører ikke pligt til at betale moms.

Udlejere, der leverer gas, vand, elektricitet og varme i forbindelse med udlejning af lokaler til en registreret virksomhed, vil dog kunne registreres for denne afsætning, såfremt de enkelte leverancer i hovedsagen er bestemt til anvendelse i lejerens momspligtige virksomhed.

Udlejere, der er frivillig registreret for udlejning af fast ejendom, og som i tilknytning hertil leverer gas, vand, elektricitet og varme, vil kunne inddrage sådanne leverancer under dette registreringsforhold, jf afsnittet »Frivillig registrering«.

Levering af damp til fx produktionsformål samt levering af kulde til erhvervsvirksomheders fryse- og kølerum medfører altid registreringspligt, også når leveringen sker i tilslutning til udleje af lokaler til den pågældende virksomhed.

Herberger for hjemløse

Forskellige institutioner har etableret herberger for hjemløse. Disse institutioners virksomhed er ikke omfattet af momspligten, uanset at de hjemløse betaler et mindre beløb for overnatning, og uanset om der finder en vis servering sted, fx af morgenkaffe. Dette gælder, hvadenten herberget drives med direkte underskudsdækning efter bistandsloven eller finansieres ved indsamlede midler eller andre tilskud fra det offentlige. Herbergerne skal dog betale moms af deres eventuelle afsætning af tobak, chokolade, toiletartikler o lign, hvis omsætningen overstiger 10 000 kr årlig.

Hundeklubber

1. (Dansk Kennelklub)

Klubben er en forening af hundeejere (kennelindehavere og private hundeejere). Dens formål er at arbejde for racehundes forædling samt at varetage såvel hundes som hundeejeres interesser i samfundet. Klubben samarbejder med veterinære myndigheder samt deltager på internationalt plan i arbejdet for hunden. Herudover fører klubben »Dansk Hundestambog«, som er et register over samtlige racerene hunde i Danmark, samt afholder hundeudstillinger, markprøver for jagthunde og lydighedsprøver. Endelig udgiver klubben et medlemsblad.

Medlemmerne betaler et årligt kontingent. For dette kontingent modtager medlemmerne 10 gange årligt klubbens medlemsblad, ligesom de har ret til at deltage i alle klubbens aktiviteter og kan få vejledning i fodrings- og plejespørgsmål mv.

Klubbens øvrige indtægter omfatter bl a gebyrer fra stambogsregistrering og for deltagelse i udstillinger samt i mindre omfang indtægter ved salg af pjecer og kennelmærker mv samt sygdomsundersøgelser af hunde. (De nævnte gebyrer er højere for ikke-medlemmer end for medlemmer).

Klubben skal ikke betale moms af det opkrævede medlemskontingent eller af de af klubben afholdte mark- og lydighedsprøver, der er vederlagsfri for såvel medlemmer som ikke-medlemmer.

Der skal derimod betales moms af udgivelsen af medlemsbladet, af gebyrer for stambogsregistrering, af gebyrer for tatovering af salget af kennelmærker, pjecer mv og af betalingen for foretagne sygdomsundersøgelser. Der skal endelig betales moms af indtægterne fra klubbens udstillinger samt af det udstillingsgebyr der betales af udstillerne (momsen beregnes på grundlag af et beløb, som mindst svarer til det gebyr, der opkræves hos ikke-medlemmer).

Dansk Kennel Klubs formidling af tatovering af hunde med henblik på entydigt at kunne identificere den pågældende hund har indtil 31 december 1985 ikke medført registreringspligt for Dansk Kennel Klub. De enkelte tatovører er derimod anset for registreringspligtige efter de almindelige regler.

Med virkning fra 1 januar 1986 blev Dansk Kennel Klubs fremgangsmåde ved tatovering af hunde omlagt, således at henvendelse herom fra denne dato skal ske til Dansk Kennel Klub, som herefter udsender en tatovør. Fakturering sker fra Dansk Kennel Klub, ligesom klubben afregner med tatovøren. Dansk Kennel Klub blev fra 1 januar 1986 momsregistreret for levering af denne ydelse, og de til klubben knyttede tatovører blev samtidig afmeldt fra registrering.

Klubben skal betale moms af tatovering af hunde. Tatoveringen sker udelukkende i forbindelse med oprettelse af stambog, og den har alene til formål at identificere hunden. Tatoveringen sker på den måde, at den enkelte hundejer henvender sig til Dansk Kennel Klub, som herefter sender en tatovør til hundejeren (opdrætteren). Faktureringen til opdrætteren (sammen med faktureringen for stamborgsregistreringen) samt afregning med tatovøren (i form af kørselsgodtgørelse) foretages af Dansk Kennel Klub.

2. (Specialklubber m fl)

Specialklubber under Dansk Kennelklub samt lokalforeninger tilsluttet Danmarks Civile Hundeførerforening skal ikke betale moms af træningsgebyrer, konkurrencegebyrer mv, der opkræves i forbindelse med hundetræningsvirksomhed (undtaget fra momspligten som sportsaktivitet). Der henvises til kap AFGIFTSPLIGTEN.

De pågældende klubber skal dog betale moms ved afsætning til såvel medlemmer som ikke-medlemmer af varer og momspligtige ydelser mod særskilt betaling, såfremt klubbens samlede omsætning overstiger 10 000 kr årlig. Der ses herved bort fra sædvanlige medlemskontingenter.

Hundekenneler

Erhvervsmæssigt salg af hunde medfører registreringspligt, hvis omsætningen overstiger 10 000 kr årligt. Afsætning af op til 2 kuld årligt kan som hovedregel ikke anses som erhvervsmæssig i momslovens forstand. Reglen om 2 kuld kan dog ikke bruges i tilfælde, hvor der i øvrigt drives virksomhed med salg af levende dyr.

Ved salg af levende dyr i den forbindelse forstås bl a kennel-virksomhed og dyrehandel. Landbrugsvirksomhed i øvrigt anses ikke som salg af levende dyr i relation til 2-kulds-reglen.

En virksomheds eventuelle besiddelse af et kennel-mærke kan ikke i sig selv begrunde, at virksomheden anses som erhvervsmæssig i momslovens forstand.

Parringsafgift er også omfattet af momspligten. Ved gratis parringer skal momsværdien beregnes efter reglerne i lovens § 8, stk 1, (indkøbs- eller fremstillingsprisen, eksl moms).

Joint-venture konsortium

Et dansk indregistreret joint-venture konsortium, der i forhold til trediemand optræder som selvstændig virksomhed i forbindelse med udførelse af arbejder på det danske naturgas-transmissionssystem, skal registreres og betale moms ved levering her i landet af varer og momspligtige ydelser.

Deltagerne i konsortiet, herunder udenlandske partnere, skal også registreres og betale moms ved levering her i landet af varer og momspligtige ydelser.

Kollektivhuse

Kollektivhuse skal ikke betale moms ved servering af måltider for beboerne og deres gæster, når serveringen sker for en lukket og meget snæver personkreds og er nært knyttet til udlejning af boliger ved, at beboerne ved indgåelse af lejemålet forpligter sig til - mod afregning sammen med den månedlige leje - at aftage mindst et hovedmåltid pr dag fra kollektivhusets køkken.

Det forudsættes, at driften af et kollektivhus - herunder serveringen - ikke tilsigter at skulle give overskud, og at der ikke kræves bevilling efter loven om hotel- og restaurationsvirksomhed mv.

Kollektivhuse skal dog betale moms af evt udlejning af værelser til beboernes gæster samt ved servering af måltider for personalet mod betaling, såfremt den årlige omsætning herved overstiger henholdsvis 10 000 kr og 30 000 kr (grænsen for marketenderiers momspligt).

Kommuner og amtskommuner

(Andre offentlige institutioner - se »Offentlige institutioner«)

Amtskommunale trafikselskaber

Amtskommunale trafikselskaber, der ikke har egne busser, skal ikke registreres og betale moms af indtægter fra fragt, rejsegods, post og reklame mv, idet momsafregningen vedrørende disse indtægter praktiseres således, at entreprenøren (rutebilejeren m fl) på trafikselskabets vegne opkræver momsen og afregner denne til toldvæsenet i eget navn. Der skal heller ikke kræves registrering af trafikselskabet, selv om der måtte være entreprenører, der ikke er selvstændigt registreret (under 10 000 kr årligt).

Etablering og drift af havneanlæg mv

1.

En kommune kan anses for omfattet af registreringspligten i forbindelse med anlæg og drift af havneanlæg, der af hensyn til opnåelse af statstilskud stilles vederlagsfrit til rådighed for den private færgetrafik mellem den pågældende købstad og en række øer.

Den omhandlede ø-tilskudsordning er iværksat af Miljøministeriet som led i bestræbelserne på at billiggøre transportudgifterne for øernes befolkning og erhverv. For at få del i ordningen er det en betingelse, at der ikke opkræves havneafgifter for benyttelse af øernes havneanlæg.

Andre offentlige institutioner, der driver havnevirksomhed under de angivne forhold, kan ligeledes anses for omfattet af registreringspligten.

2.

En amtskommune driver virksomhed med anlæg og drift af færgehavne mv til brug for en række færgeruter, som i henhold til en overenskomst drives af de berørte kommuner inden for området.

Havneanlæggene ejes af amtskommunen, der efter overenskomsten har påtaget sig at etablere og delvis vedligeholde færgelejerne, sejlrender mv. Anlæggene stilles vederlagsfrit til rådighed for de pågældende kommuner, der etablerer og driver selve færgeriet ved kommunale færgeselskaber.

Den pågældende amtskommune kan registreres for driften af de omhandlede færgehavne mv, ligesom amtskommunen indtil videre efter omstændighederne kan indrømmes delvis fradragsret i samme omfang som de kommunale færgeselskaber, der benytter de pågældende havneanlæg i forbindelse med kombineret gods- og persontransport.

Genbrugsprojekter

Kommuner kan ikke registreres for genbrugsprojekter, der er iværksat i medfør af loven om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, og som finansieres ved tilskud, således at indtægterne ikke kan give dækning for de momsbelagte omkostninger. De genbrugsprojekter, der er registret, kan dog opretholde registreringsforholdet indtil videre.

Som eksempel på sådanne projekter kan nævnes indsamling og salg af papir, pap, jern og flasker mv, presning af papir og pap til fremstilling af legehuse til børnehaver mv samt genbrug af gamle telefonbøger.

Offentlige institutioner, som med støtte fra Miljøstyrelsen udfører udrednings-, udviklings-, formidlings- og informationsprojekter samt anlægsinvesteringer til produktionsformål og indsamlingsordninger for affald, skal kun registreres og betale moms, såfremt afsætningen af resultaterne sker i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Der henvises i øvrigt til kap AFGIFTSPLIGTEN - Forsknings-, udviklings- og forsøgsarbejder (statsstøttede) og til kap VÆRDI - Offentlige tilskud mv, hvor ovennævnte projekter mv og de i tilknytning hertil ydede tilskud er nærmere omtalt.

Grundforbedringsarbejder mv

En kommune, der formidler grundforbedringsarbejder, som udføres af private entreprenører, således at omkostningerne skal bæres af lodsejerne i det omfang, de ikke dækkes ved offentlige tilskud, vil kunne registreres og derved opnå fradrag for betalt moms. Kommunen skal opkræve moms af de beløb, som opkræves hos lodsejerne.

En kommune, der enten selv eller ved private entreprenører foretager istandsættelse af en privat vej for grundejerne evt med henblik på senere at lade vejen overgå til offentlig vej, skal betale moms af denne afsætning.

Indsamling af papir

En kommune, som foretager indsamling og salg af papir (aviser, ugeblade mv) på kommunal basis for kommunens borgere, er registreringspligtig for denne virksomhed.

Registreringspligten omfatter dog ikke ovennævnte kommunale genbrugsprojekter, der er iværksat i medfør af loven om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Hjælpemiddelcentraler

Hjælpemiddelcentraler (hjælpemidler for handicappede) drives af amtskommuner i henhold til bistandsloven.

Centralernes virksomhed består i salg samt midlertidig gratis udlån af hjælpemidler til kommuner m fl. Afsætningen sker til priser, der ikke overstiger centralens egne indkøbspriser.

Hjælpemiddelcentralens aktiviteter anses ikke som erhvervsmæssige, og centralerne skal således ikke registreres og betale moms.

Kloakrensningsanlæg mv

Indtil 31 december 1988 var opførelse og drift af anlæg til afledning og rensning af spildevand mv momsfri, idet sådan virksomhed ikke blev anset for at blive drevet i konkurrence med registrerede virksomheder, jf momslovens § 3, stk 1, punkt d, 1. punktum.

Fra 1 januar 1989 er kloakrensnings- og spildevandsanlæg omfattet af pligten til registrering efter momslovens § 3, stk 1, pkt c, om offentlig forsyningsvirksomhed.

Forsyningsvirksomheden skal herefter betale moms af tilslutningsbidrag pålignet efter 1 januar 1989. Kommunale lån, der ydes efter 1 januar 1989 til betaling af tilslutningsbidrag, skal indtægtsføres i forsyningsvirksomheden og medregnes til den momspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor lånebeløbet indtægtsføres.

Forsyningsvirksomheden skal ikke betale moms af afdrag og renter på lån vedrørende tilslutningsbidrag, når følgende betingelser er opfyldt

1. Lånebeløbet skal være indtægtsført i forsyningsvirksomheden inden 1 januar 1989.

2. Bidragene skal være pålignet og forfalden til betaling inden 1 januar 1989.

3. Forbrugeren skal være informeret om påligningen og betalingsvilkårene inden 1 januar 1989.

Kommunedata I/S

Edb-ydelser, som afsættes af Kommunedata, er omfattet af momspligten. Afsætningen sker bl a til kommuner og amter under henholdsvis Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Kommunedata ejes af ovennævnte foreninger, som hver har indskudt et beløb ved stiftelsen og hæfter solidarisk for interessentskabets forpligtelser.

Amtskommuner og kommuner kan ikke anses som parthavere i Kommunedata, og interessentskabet kan således ikke betragtes som omfattet af parthaverreglen i lovens § 3, stk 1, punkt d. Det er herved lagt til grund, at Kommunedata ejes og drives af Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark, der ikke betragtes som kommunale eller amtskommunale fællesskaber.

Der skal derfor betales moms af interessentskabets leverancer til kommuner og amtskommuner samt til andre.

Kommunernes Landsforening

Landsforeningen skal betale moms af den opkrævede betaling (honorar) for udførelse af konsulentvirksomhed for kommunerne vedrørende rationalisering og planlægning.

Honorarberegningen for de omhandlede ydelser sker på grundlag af den medgåede tid, og således at konsulentvirksomheden økonomisk skal kunne hvile i sig selv.

Virksomheden udøves i konkurrence med private konsulentfirmaer, og der er ikke mulighed for at betragte landsforeningen som en kommunal fællesinstitution i relation til parthaverreglen, jf lovens § 3, stk 1, punkt d.

Kommunernes Revisionsafdeling

Kommunernes Revisionsafdeling, der er en selvstændig institution, som drives i nær tilknytning til Kommunernes Landsforening, skal betale moms af den opkrævede betaling (honorar) for revisionsydelser, der udføres for en stor del af landets kommuner og amtskommuner samt for en række andre såvel private som offentlige institutioner.

Honorarberegningen for revisionsydelserne sker på grundlag af den medgåede tid, og således at virksomheden skal kunne hvile i sig selv.

Virksomheden udøves i konkurrence med private revisionsfirmaer, og der er - for så vidt angår leverancer til kommunerne - ikke mulighed for at betragte revisionsafdelingen som en kommunal fællesinstitution i relation til parthaverreglen, jf lovens § 3, stk 1, punkt d.

Konserveringsanstalter

Amtskonserveringsanstalter, der normalt er etableret i tilslutning til den af visse (større) museer i forvejen drevne konserveringsvirksomhed, udfører konserveringsarbejde som led i nogle fælleskonserveringsordninger, der er organiseret under amtsmuseumsrådene.

Fælleskonserveringen er organiseret af de enkelte amtskommuner, således at museerne i den pågældende amtskommune kan tilslutte sig ordningerne. Gennem tilslutningen får museerne mulighed for at få udført konserveringsarbejde på de særlige amtskonserveringsanstalter. Amtskonserveringsanstalternes drift finansieres af amtskommunen, og det af anstalten udførte arbejde, der er led i fælleskonserveringen, styres og prioriteres af amtsmuseumsrådet.

Der skal ikke betales moms af det af amtskonserveringsanstalterne udførte konserveringsarbejde for andre museer som led i en fælleskonserveringsordning, idet forholdet er anset for omfattet af bestemmelsen i lovens § 3, stk 1, pkt d, om leverancer fra en amtskommunal eller kommunal institution til andre institutioner under samme amtskommune eller kommune.

Der skal betales moms efter de almindelige regler af museers konserveringsarbejde, der ikke udføres som led i en fælleskonserveringsordning. Det bemærkes i denne forbindelse, at museer, der som selvejende institutioner på egen konserveringsanstalt sideløbende med momspligtige konserveringsarbejder udfører arbejder på egne kunstværker mv, ikke skal betale moms af dette arbejde, jf lovens § 11, stk 2.

Leverancer af mad til pensionister

En kommunes leverancer af mad fra kommunale plejehjem mv til hjemmeboende folke- og invalidepensionister er ikke omfattet af registreringspligten, idet leverancerne anses som et led i det kommunale omsorgsarbejde (pensionisterne kan kun være tilsluttet ordningen, så længe deres fysiske tilstand gør det påkrævet).

Leverancer af mad til plejehjem m fl

Sygehuse samt amtskommunale og kommunale institutioner skal indtil videre ikke betale moms af kostleverancer til kommunale og fælleskommunale pleje- og børneinstitutioner, idet disse leverancer ikke kan antages at finde sted i konkurrence med registrerede virksomheder, jf momslovens § 3, stk 1, punkt d, 1. punktum.

Selvejende institutioner, herunder også private plejehjem, som har indgået overenskomst med kommunen i henhold til bistandsloven, og som derfor principielt er ligestillet med tilsvarende offentlige institutioner, skal ligeledes indtil videre ikke betale moms af kostleverancer.

Opkrævning af kontingenter mv

Kommunerne skal betale moms af det administrationshonorar, som modtages for opkrævning over ejendomsskattebilletten af diverse kontingenter til andre, såsom grundejerforeningskontingenter, brandforsikringskontingenter og skorstensfejerbidrag, idet administrationsydelsen anses for at blive præsteret i konkurrence med registrerede virksomheder.

Projekter, der støttes af Teknologirådet

Statslige, amtskommunale og kommunale institutioner (bortset fra offentlige forsyningsvirksomheder), som leverer momspligtige ydelser til et af de af Teknologirådet støttede projekter, skal indtil videre ikke betale moms af de omhandlede ydelser, idet disse ikke anses for at blive præsteret i konkurrence med registrerede virksomheder, jf momslovens § 3, stk 1, punkt d, 1. punktum.

Sygehuse

Sygehuse skal indtil videre ikke betale moms ved afsætning af blodportioner, frosset plasma, fikservæske og brugte røntgenfilm samt for ydelse af portør- og teknisk bistand til kommunale plejehjem og tilsvarende offentlige eller private/selvejende institutioner, idet disse leverancer ikke kan antages at finde sted i konkurrence med registrerede virksomheder, jf momslovens § 3, stk 1, punkt d, 1. punktum.

Sygehuse skal betale moms ved afsætning af sølv, som ved hjælp af eget elektrolyseanlæg er udvundet fra fikservæske, anvendt i røntgenafdelingen, idet afsætningen må antages at finde sted i konkurrence med registrerede virksomheder.

Udstedelse af byggetilladelser

Kommuner skal ikke betale moms af gebyr, som opkræves for behandling af ansøgninger om tilladelser i henhold til byggeloven, jf momslovens § 3, stk 1, punkt d, 1. punktum.

Ungdomsskoler mv

Der skal betales moms af det salg af mad- og drikkevarer, som foregår fra kommunale ungdomsskoler eller ungdomsklubber.

Endvidere skal skolekantiner, der er omfattet af restaurationslovens § 20, stk. 1, om marketenderivirksomhed, betale moms ved afsætning af mad- og drikkevarer (kantinesalget), såfremt denne omsætning overstiger 30 000 kr årlig. Der skal ligeledes betales moms ved afsætning af chokolade- og tobaksvarer mv (kiosksalget). Hvis der i medfør af ovennævnte bundgrænse for registrering ikke skal betales moms af kantinesalget, skal der alene betales moms af kiosksalget, såfremt denne omsætning overstiger 10 000 kr årlig.

Skoleelevers salg af frugt mv fra boder o lign i skolerne skal ikke momses.

Omsætningen i skoleboder o lign, som drives af eleverne, betragtes ikke som erhvervsmæssig, når en overvejende del af indkøbene foretages i den almindelige detailhandel.

Indtil 1 januar 1989 skulle der beregnes moms, hvis skolen aflønnede en medarbejder, fx 3 timer pr undervisningsdag for at varetage salg af frugt mv, hvis det årlige salg oversteg 10 000 kr.

Med virkning fra 1 januar 1989 kan skoleboder, der sælger mælkeprodukter, frugt og brød mv, fritages for momsregistrering, når varerne til salg overvejende er indkøbt i den almindelige detailhandel, forudsat,

- at der føres særskilt regnskab for skoleboden,

- at udsalgspriserne fastsættes således, at de normalt kun dækker udgifterne til indkøb og distribuering, og

- at et eventuelt overskud kommer eleverne til gode.

Der kan ses bort fra tilskud i form af lokaler, materiel og arbejdsløn.

Kontoringe

Kontoringe, hvis virksomhed består i administration af de tilsluttede detailforretningers kontosystem og eventuelt tillige i forskellig servicevirksomhed - fx duplikering, bogføring, fællesindkøb af tryksager og reklame - for de nævnte forretninger, er omfattet af registreringspligten.

Der skal betales moms af de beløb, som de tilsluttede forretninger betaler for administrationen af kontosystemet, samt for servicevirksomheden. Der skal derimod ikke betales moms af de hos kontokunderne opkrævede oprettelses- og ændringsgebyrer samt månedsgebyrer eller af eventuelle rentebeløb. Efter lov om betalingskort mv, der trådte i kraft 1.1.85, må kontoringe mv ikke længere opkræve faste gebyrer fra de tilsluttede forretninger for sådanne serviceydelser. En række kontoringe er herefter overgået fra at drive administrations- og servicevirksomhed til finansieringsvirksomhed. Se kapitlet »Afgiftspligt«.

Købmandsforeninger mv

Købmandsforeninger, centerforeninger, handelsstandsforeninger, landboforeninger, sammenslutninger af erhvervsvirksomheder, fx brancheforeninger, o lign foreninger er indtil videre i henhold til momslovens § 4, stk. 2, fritaget for at betale moms af de momspligtige ydelser, der leveres til medlemmerne mod betaling af sædvanligt medlemskontingent.

Foreninger, der leverer ydelser til enkeltmedlemmer (individuelle ydelser) mod særskilt betaling, fx juridisk rådgivning, skal registreres og betale moms af disse ydelser efter de almindelige regler.

Efter anmodning vil disse foreninger kunne registreres for levering af momspligtige ydelser til medlemmerne mod betaling af sædvanligt medlemskontingent. De kan dog ikke registreres for aktiviteter vedrørende arbejdsmarkedets overenskomster, herunder arbejdsretlige spørgsmål.

Der skal betales moms af kontingenter i det omfang, disse er betaling for ydelser, der er omfattet af registreringen, samt af de beløb, der modtages særskilt for leverancer af varer og momspligtige ydelser.

Foreninger, der registreres, skal skriftligt underrettes om registreringsforholdets omfang, herunder om, at registreringen ikke omfatter eventuelle aktiviteter vedrørende arbejdsmarkedets overenskomster mv samt foreningens eventuelle kursusvirksomhed.

Der henvises til »Virksomheder, der kan vælge at betale moms«.

Landsdelsorkestre

Et landsdelsorkester skal betale moms dels af indtægter fra koncerter, som orkestret selv arrangerer, dels af indtægter fra salg af annoncer, programmer mv.

Orkestret skal derimod ikke betale moms af indtægter fra koncerter, der arrangeres af andre (kommuner m fl), eller af honorarer fra Danmarks Radio for koncerter mv. Orkestret skal heller ikke betale moms af tilskud, som modtages fra staten eller kommunerne.

Orkestret kan - med de begrænsninger, som følger af lovens § 16, stk 3 - til den indgående moms medregne moms på indkøb, der udelukkende vedrører de aktiviteter, hvoraf der skal betales moms af indtægterne. Momsen af indkøb, der udelukkende vedrører andre aktiviteter, kan ikke medregnes til den indgående moms. Momsen af indkøb, der vedrører begge grupper aktiviteter, kan medregnes til den indgående moms med en andel af momsen svarende til forholdet mellem antallet af koncerter, som orkestret selv arrangerer, og det samlede antal koncerter, bortset fra koncerter (båndindspilninger) for Danmarks Radio.s

Levnedsmiddelkontrol

Et Levnedsmiddel- og Miljøtilsyn foretager i henhold til en plan, som er godkendt af Miljøministeriet efter levnedsmiddellovgivningen, levnedsmiddelkontrol i såvel hjemkommunen som i nogle omegnskommuner.

Kontrollen består af laboratorieundersøgelser - herunder udtagelse af prøver - og tilsynsarbejde, som udføres for de pågældende kommuner af henholdsvis private dyrlæger og Tilsynets fastansatte dyrlæger.

Tilsynet er ikke en fælleskommunal institution, idet omegnskommunerne ikke er parthavere i institutionen.

De privatpraktiserende dyrlægers tilsynsarbejde aflønnes med et honorar pr udført tilsyn. Beløbet lægges ud af Tilsynet og refunderes af den kommune, som tilsynet er udført for.

Levnedsmiddel- og Miljøtilsynet skal registreres og betale moms efter momslovens § 3, stk 1, punkt d, 1. punktum.

Det er efter levnedsmiddelloven muligt at anvende en privat erhvervsvirksomhed som leverandør af analysearbejdet, men muligheden for at benytte private autoriserede laboratorier udnyttes ikke for tiden, da disse laboratorier kun er autoriseret til at foretage visse afgrænsede levnedsmiddelanalyser. Tilsynet er derfor indtil videre fritaget for momsregistrering for laboratorieundersøgelserne, herunder udtagelse af prøver.

Tilsynet skal derimod momsregistreres for både egne ansatte og honorarlønnede dyrlægers tilsynsarbejde for omegnskommunerne, da dette arbejde udføres i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Der er herved lagt til grund, at de private dyrlæger er knyttet direkte til levnedsmiddelkontrolenheden, at arbejdet udføres efter instruktioner fra enhedens chef og under ansvar over for denne. Arbejdet anses derfor for ydet for Tilsynets regning og risiko, og honoreringen kan ikke anses for udlæg i momsmæssig forstand.

Lokalradio og -tv

Med virkning fra den 1 august 1988 blev gennemført en ændring af Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (reklame i lokalradio) samt af Lov om lokalradiofonden (lokalradioafgift).

Med virkning fra den 1 maj 1989 blev gennemført en ny ændring af Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (reklame i lokal-tv mv).

Ændringerne skabte mulighed for finansiering af lokale radio- og tv-stationer ved reklameindtægter. Disse stationer skal registreres for radio- og fjernsynsvirksomheden, såfremt denne er erhvervsmæssig.

Der skal herefter betales moms af en række indtægter, fx salg af sendetid for reklamer, sendetid i øvrigt, effekter (trøjer, emblemer, bånd, programmer mv), båndede udsendelser, egne produktioner og af annoncer samt af udlejning af optagehold.

For lokalradioer skal lokalradioafgiften medregnes i den momspligtige værdi. Afgiften er fastsat i henhold til loven om lokalradiofonden.

Indtægter fra bankospil o lign er momsfri, såfremt bestemmelserne for momsfritagelse er opfyldt, jf kapitel 3, »AFGIFTSPLIGT - Momspligten for ydelser - k. Lotterier o lign«.

For tilskud anvendes de almindelige regler om moms. Det betyder, at der skal betales moms af tilskud, når der præsteres en konkret modydelse. Der skal eksempelvis betales moms af tilskud, der indebærer en modydelse med reklameværdi. Tilskud i form af støtte fra lokalradiofonden skal ikke momses.

Lokalradioer og lokale tv-stationer har fradragsret for købsmoms efter momslovens almindelige regler.

Læger

Læger, der distribuerer medicin, er registreringspligtige for så vidt angår medicinsalget.

March-foreninger

Lokalforeninger under March-foreningen Fodslaw skal registreres og betale moms af salg af mad- og drikkevarer samt »Fodslaw-varer« i forbindelse med afholdelse af march-arrangementer. Der skal ikke betales moms af startgebyrer og tilskud fra hovedforeningen.

Lokalforeningerne kan dog efter ansøgning i samme omfang som amatøridrætsklubber fritages for momspligt ved afholdelse af ovennævnte arrangementer. Der henvises til reglerne herom i afsnittet »Velgørende arrangementer mv«.

Markedsordninger for landbrugs- og fiskerivarer mv

Fonde inden for nedennævnte produktionsområder vil kunne registreres for den del af virksomheden, hvortil omkostningerne dækkes af de afgifter, der indbetales til fondene.

Fondenes adgang til registrering har baggrund i lovene om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for henholdsvis landbrugsvarer og fiskerivarer mv, hvorefter der er pålagt visse varer - frø, slagtekvæg, svin, får, heste, mælk og ørreder - en afgift.

De pågældende afgifter, der påhviler producenterne af de omhandlede varer, opkræves normalt af de virksomheder, der aftager produkterne, således at afgiften fradrages ved afregning af betalingen for produkterne. Afgifterne indbetales herefter til en fond for det pågældende produktionsområde.

For så vidt angår forædlerafgift af markfrø betales afgiften dog af registrerede frøfirmaer.

Afgifterne kan ikke fratrækkes i vederlaget for produkterne, forinden momsen beregnes, medmindre fondene lader sig registrere.

En registrering indebærer, at der skal betales moms af afgiftsbeløbene ved indbetaling til fondene. Fakturaer og afregningsbilag vil herefter kunne udformes efter lovens § 17, stk 4, sidste punktum, således at afgiften fradrages i afregningsprisen inden beregning af moms.

Følgende fonde er blevet registreret

- Frøafgiftsfonden

- Planteforædlingsfonden

- Kvægafgiftsfonden

- Svineafgiftsfonden

- Fåreafgiftsfonden

- Ørredfonden.

Marketenderier og kantiner mv

Der skal betales moms ved afsætning af mad og drikkevarer i marketenderier og kantiner mv, såvel i registrerede virksomheder som i ikke-registrerede virksomheder, fx banker, forsikringsselskaber, skoler og hospitaler, og uanset om marketenderiet drives af virksomheden eller af personalet.

Pligten til at betale moms omfatter også servering af mad og drikkevarer, selv om der alene opkræves en symbolsk betaling eller evt ingen betaling.

De særlige regler for opgørelse af momstilsvar, herunder fastsættelse af den momspligtige værdi, er optaget i kap SPEC AFG, »Marketenderier og kantiner«.

Marketenderier og kantiner, hvor den årlige omsætning opgjort på grundlag af ovennævnte værdiregler ikke overstiger 30 000 kr, er dog fritaget for at betale moms, jf afsnittet »Virksomheder, der ikke skal betale moms«.

Musikfestival

Ved afholdelse af en musikfestival havde arrangøren (en kulturel organisation) budgetteret med et nærmere angivet nettounderskud, som den pågældende kommune havde givet tilsagn om at dække.

Organisationen skulle ikke registreres i forbindelse med afholdelse af det pågældende arrangement, der under hensyn til, at momstilsvaret ifølge det foreliggende budget mv ville blive negativt, ikke kunne karakteriseres som erhvervsmæssig.

Musik- og teaterforeninger m fl

1. Den af musikforeninger udøvede virksomhed, der består i afholdelse af koncerter, er omfattet af momspligten.

Omkostningerne ved arrangementerne dækkes dels gennem medlemskontingenter dels ved betaling af entre. Indtil 31 december 1985 skal der betales moms såvel af medlemskontingenter som af eventuelle entreindtægter. Musikforeninger, der afholder koncerter, som udføres af medlemmerne selv, skal dog ikke betale moms af de aktive medlemmers kontingent, der er højere end for passive medlemmer, og som anvendes til leje af prøvelokaler, aflønning af dirigent og musiklærere, indkøb af noder mv.

Fra 1 januar 1986 skal der ikke betales moms af sædvanligt medlemskontingent.

2. Den af teaterforeninger og publikumsorganisationer udøvede virksomhed med indkøb af teaterforestillinger mv til opførelse er omfattet af momspligten.

Til dækning af udgifterne ved arrangementerne ydes der tilskud af det offentlige. Desuden opkræves der et kontingent hos medlemmerne og betales en billetpris for hver forestilling. Normalt sælges der også billetter til ikke-medlemmer, og da til en højere pris end billetprisen til medlemmer.

Der skal betales moms såvel af prisen for de solgte billetter som af medlemskontingentet.

Fra 1 januar 1986 skal der ikke betales moms af sædvanligt medlemskontingent.

3. Jazz-klubber o lign foreninger, hvis formål er at afholde koncerter med eller uden dans, er omfattet af momspligten.

Der skal betales moms såvel af medlemskontingentet som af betalingen for deltagelse i de enkelte arrangementer.

Offentlige institutioner

(bortset fra kommuner og amtskommuner)

Boligministeriet

Boligministeriet skal ikke betale moms af gebyrer, som opkræves for behandling af sager om godkendelse af materialer og konstruktioner samt materiel til vand- og afløbsinstallationer i henhold til byggeloven, jf momslovens § 3, stk 1, punkt d, 1. punktum.

Energiforskning

Offentlige forskningsinstitutioner, som deltager i Energiministeriets energiforskningsprogrammer, skal kun registreres og betale moms, såfremt der sker afsætning af forskningsresultater i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Statsinstitutioner, fx Danmarks tekniske Højskole og Statens Byggeforskningsinstitut, udfører således forskningsarbejde mv for Energistyrelsen ved deltagelse i energiforsknings- og udviklingsprojekter, der finansieres af Energiministeriet.

Ved valget af de pågældende projektdeltagende statsinstitutioner har Energiministeriet ment, at netop disse måtte skønnes at være de eneste inden for området her i landet, der villle være i stand til at udføre det pågældende forskningsarbejde, idet disse institutioner må siges at have monopol på den ekspertviden, der er nødvendig for opgavernes løsning.

De statsinstitutioner, der deltager i de omhandlede projekter, skal indtil videre ikke betale moms af deres projektydelser, idet disse ydelser ikke anses for at blive præsteret i konkurrence med registrerede virksomheder.

Der henvises i øvrigt til kap AFGIFTSPLIGTEN - Forsknings-, udviklings- og forsøgsarbejder (statsstøttede) og til kap VÆRDI - Offentlige tilskud mv, hvor Energiministeriets energiforskningsprogrammer og de i medfør af programmerne ydede tilskud er nærmere omtalt.

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene

Fonden er en selvstændig institution under Udenrigsministeriet. Fondens formål er at fremme investeringer i u-lande sammen med danske virksomheder.

Fonden yder efter henvendelse fra virksomheder lån til forundersøgelser af et projekts levedygtighed. Hvis projektet efterfølgende bliver sat i gang, skal lånet tilbagebetales.

Er forundersøgelserne negative og bevirker, at projektet ikke når længere, dækker fonden virksomhedens udgifter til undersøgelserne ved at eftergive en del af lånet. Virksomheden skal herefter aflevere undersøgelsesrapporten til fonden.

Fonden køber på denne måde reelt en konsulentydelse, der er momspligtig. Betalingen for ydelsen er den afskrevne del af lånet, og den projektdeltagende virksomhed skal betale moms af dette beløb.

Fonden tillades momsregistreres for udviklingsprojekter, der kun når forundersøgelsesstadiet, og hvor rapporten overlades til fonden. Fonden vil herefter kunne medregne momsen af indkøb, der vedrører disse rapporter, til den indgående moms.

Patentundersøgelser

Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsenet skal betale moms af de undersøgelser, der udføres for rekvirenter som led i direktoratets patent-serviceordning, idet disse ydelser i vid udstrækning leveres i konkurrence med private patentbureauer, der er omfattet af registreringspligten.

Der skal derimod ikke betales moms af de afgifter, som Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsenet opkræver ifølge patentloven og varemærkeloven for ekspeditioner i direktoratet.

Projekter, der støttes af Teknologirådet

Statslige institutioner skal ligesom amtskommunale og kommunale ikke betale moms ved leverancer af momspligtige ydelser til de af Teknologirådet støttede projekter, jf momslovens § 3, stk 1, punkt d, 1. punktum.

Rigsrevisionen

Rigsrevisionen udfører revisionsarbejder mod betaling for en række institutioner og virksomheder.

Det drejer sig om revisionsarbejder, der ligger uden for rigsrevisorloven (lov nr 321 af 26 juni 1975 om revisionen af statens regnskaber mm). Arbejdet udføres som følge af institutionens eller virsomhedens vedtægtsmæssige bestemmelser, fx for Det danske Hedeselskab og DONG A/S med datterselskaber.

Rigsrevisionen skal ikke betale moms af de omhandlede revisionsarbejder, idet ydelserne er anset for ikke at blive afsat i konkurrence med erhvervsvirksomheder, jf momslovens § 3, stk 1, pkt d, 1. punktum.

Salg af fisk anvendt til analyse

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser har salg af fisk, som institutionen har indkøbt til analyseformål.

Fiskene tilbagesælges efter de foretagne analyser til den forhandler, hvorfra de er købt, og sædvanligvis til halvdelen af købsprisen.

Det omhandlede salg anses ikke for at ske i erhvervsmæssigt øjemed, hvorfor den omhandlede virksomhed ikke er registreringspligtig.

Der må således ikke i forbindelse med salget af fiskene på fakturaer anføres momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.

Socialforskningsinstituttet

Socialforskningsinstituttet (SFI), der er en selvstændig institution under Socialministeriet, beskæftiger sig primært med forskning, rådgivning og vejledning mv inden for det sociale område.

Hovedparten af instituttets indtægter bevilges på de årlige finanslove. Herudover har instituttet lovhjemlet adgang til at tilvejebringe midler til direkte finansiering af dets forsknings og servicevirksomhed. I forbindelse med serviceopgaverne har instituttet indgået et samarbejde med Danmarks Statistik om et fælles interviewerkorps, hvorefter Danmarks Statistik godtgør instituttet en del af de fælles udgifter, som er forbundet hermed.

SFI skal registreres og betale moms af service- og forskningsarbejder, der udføres mod betaling for andre ministerier og styrelser eller andre aftagere (konkurrenceforhold til private analyseinstitutter).

Der skal derimod ikke betales moms af det godtgørelsesbeløb, som SFI modtager fra Danmarks Statistik vedrørende det fælles interviewkorps. Der skal heller ikke betales moms af intern forskning i SFI eller af arbejdsopgaver for Socialministeriet, jf momslovens § 11, stk 2.

Statens Byggeforskningsinstitut

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), der sorterer under Boligministeriet, udfører forskningsarbejde, der består i tekniske undersøgelser, hvorom der udfærdiges rapporter. Forskningsarbejderne kan foregå som intern forskning, forskning for Boligministeriet eller for andre ministerier samt forskning for private firmaer på kontraktbasis.

SBI skal registreres og betale moms af kontraktarbejder, der udføres for private.

Der skal derimod ikke betales moms af intern forskning i instituttet eller af forskning for Boligministeriet, jf lovens § 11, stk 2.

Der skal indtil videre heller ikke betales moms af det forsknings- og udredningsarbejde, som udføres for bevillinger fra andre ministerier, idet det omhandlede arbejde i sin helhed ifølge Boligministeriet kun kan udføres af SBI eller tilsvarende forskningsinstitutter, hvorved de omhandlede ydelser ikke kan siges at blive afsat i konkurrence med erhvervsvirksomheder, jf momslovens § 3, stk 1, punkt d, 1. punktum.

Statens Luftfartsvæsen

Statens Luftfartsvæsen (Luftfartsdirektoratet) skal ikke betale moms af nedennævnte ydelser, der til dels udføres i kraft af luftfartsvæsenets status som kontrolmyndighed, og som i øvrigt ikke afsættes i konkurrence med andre virksomheder, jf momslovens § 3, stk 1, punkt d, 1. punktum

1. Sikringstjenesteafdelingernes (Flyvevejr-, Flyveleder- og Flyveradiotjenesten) kontrol med og betjening af luftfartøjer, der flyver i luftrummet over Danmark, og for hvilken der opkræves en-routeafgifter.

2. Ydelser i form af at de tre sikringstjenesteafdelingers personel og materiel til brug ved luftfartøjers start og landing i et nærmere aftalt omfang stilles til rådighed for statslufthavnene. Luftfartsvæsenet opkræver et sikringstjenestebidrag for disse ydelser.

3. Udstedelse og fornyelse af flyvecertifikater, luftdygtighedsbeviser, godkendelser af flyværksteder mv, for hvilket der opkræves et gebyr.

4. Udførelse af kontrolflyvninger, der bl a omfatter check af statslufthavnes og visse andre lufthavnes navigations- og landingshjælpemidler. Der opkræves en afgift herfor.

5. Undersøgelser i forbindelse med flyuheld og flystyrt, der gennemføres af haveriafdelingen. Der opkræves ikke nogen betaling herfor.

Der skal betales moms af haverirapporter mv, der sælges af luftfartsvæsenet.

6. Ydelser i form af udlån af personel fra Flyvevejrtjenesten til forsvaret og fra Flyveledertjenesten til Billund og Esbjerg lufthavne.

Udviklingsarbejde til fremme af byggeeksporten

Offentlige institutioner, som med støtte fra Boligministeriet udfører udviklingsarbejde med henblik på udvikling og styrkelse af byggeeksporten, skal kun registreres og betale moms, såfremt afsætningen sker i konkurrence med erhvervsvirksomheder

Der henvises i øvrigt til kap AFGIFTSPLIGTEN - Forsknings-, udviklings- og forsøgsarbejder (statsstøttede) og til kap VÆRDI - Offentlige tilskud mv, hvor udviklingsarbejde til fremme af byggeeksporten og de i den forbindelse ydede tilskud er nærmere omtalt.

Udviklingsfondet

Fondet til fremme af teknisk og industriel virksomhed (Udviklingsfondet), der er oprettet i henhold til lov nr 104 af 20 marts 1970, skal registreres for den del af fondets virksomhed, som vedrører de kontrakter, der er indgået med registrerede erhvervsvirksomheder om udvikling af nye produkter, materialer eller produktionsmetoder.

Den konkrete opgave aftales (kontraktligt) i hvert enkelt tilfælde mellem fondet og den pågældende virksomhed, ligesom der fastsættes en tidsplan for virksomhedens løsning af opgaven samt det beløb, som fondet i alt vil stille til rådighed.

Materialer, maskiner, apparatur og værktøj mv, der skal bruges ved løsning af opgaven, indkøbes af og ejes af fondet. Virksomheden har alene dispositionsretten over effekterne under udviklingsarbejdet.

Såfremt virksomheden udnytter udviklingsresultaterne ved at sælge produkter, fremgangsmåder og systemer mv, der - helt eller delvis - er fremstillet på grundlag heraf, skal virksomheden til fondet betale en i hver enkelt kontrakt nærmere fastsat procentandel af nettoomsætningen af de pågældende produkter mv.

Registreringen indebærer - udover fradragsret for moms af indkøbte materialer og maskiner mv - at fondet efter lovens almindelige regler skal betale moms af alle de betalinger fra såvel kontraktvirksomheden som andre virksomheder, som fondet ifølge kontrakten måtte være berettiget til. Fondet vil således ikke uden momsmæssige konsekvenser efterfølgende kunne give afkald på at gøre sin ret til betalingerne gældende. Endvidere skal fondet betale moms ved salg af de omhandlede maskiner og apparatur mv, som er indkøbt af fondet.

Undervisningsinstitutioners salg af undervisningsmateriale

Undervisningsinstitutioner, der henhører under Undervisningsministeriet, skal ikke registreres og betale moms ved salg af skriftligt undervisningsmateriale, der finder sted efter reglerne i ministeriets cirkulære af 17 december 1981, idet institutionerne ifølge cirkulæret alene har ret til at indregne fremstillingsomkostningen i prisen for materialet og således ikke må kalkulere med fortjeneste.

De institutioner, der henhører under Undervisningsministeriet, omfatter

Universiteter, universitetscentre, seminarier til uddannelse af lærere til folkeskolen, husholdningsseminarier, håndarbejdsseminarier, børnehave- og fritidspædagogseminarier, socialpædagogiske seminarier, sløjdlærerskolen, Den grafiske Højskole, maskinmesterskoler og Statens erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Prøvekyndige ved lystsejlads

Duelighedsprøve for lystsejlere aflægges for personer, der er bemyndiget dertil. De prøvekyndige personer skal betale moms af den betaling, der modtages fra eleverne, incl eventuelle beløb til godtgørelse af transportomkostninger.

Rejseklubber

Rejseklubber, der drives i tilknytning til rejsebureauer, og som afholder forskellige arrangementer for klubbens medlemmer i forlystelsesetablissementer mv, hvor der foruden det sædvanlige underholdningsprogram forevises rejsefilm mv samt afholdes lodtrækning om gavekort til rejsebureauet, er registreringspligtige.

Medlemmerne betaler et årligt kontingent og kan endvidere købe gæstebilletter til klubaftenerne. Rejseklubberne skal betale moms af medlemskontingentet samt af salget af gæstebilletter.

Saneringsvirksomhed

Den virksomhed, der udøves af saneringsselskaber i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af saneringsplaner, er indtil videre ikke omfattet af registreringspligten, idet der ikke sker en egentlig afsætning af ydelser fra disse selskaber.

Selskabelige foreninger

Foreninger til værn af gamle danse og foreninger, som alene drives med henblik på selskabelig sammenkomst (spisning, dans og forlystelser), skal betale moms efter lovens § 3, stk. 1, punkt b, idet foreningernes virksomhed er af en sådan art, at ingen af undtagelsesbestemmelserne i lovens § 2, stk 3, kan finde anvendelse.

Foreningens medlemmer betaler et årligt kontingent, og der betales endvidere for adgangstegn til sammenkomsterne.

Selvstændig virksomhed/tjenesteforhold

Administrationshonorar

Der skal ikke betales moms af det årlige honorar, som en advokat modtager fra en lægekredsforening for sin administration af foreningen.

Arbejdet omfatter førelse af medlemskartotek, opkrævning af medlemskontingent, varetagelse af kontakter til offentlige myndigheder m fl, udarbejdelse af foreningens korrespondance samt udførelse af andre administrative opgaver. Dertil kommer, at advokaten deltager i foreningens praksisudvalgs-, efteruddannelses- og bestyrelsesmøder samt varetager hvervet som dirigent på foreningens generalforsamlinger. Hvervet som administrator medfører ikke udførelse af egentlige juridiske forretninger.

Det er dog en betingelse for ikke at betale moms, at det faste honorar i henhold til kildeskatteloven anses for A-indkomst.

Advokatsalær i beskikkede sager

En advokat, der er ansat som lønnet medarbejder hos en anden advokat, men som lejlighedsvis udfører beskikkede sager i eget navn, kan undtages fra pligten til at lade sig registrere, såfremt de af retten tilkendte salærer fuldt ud afgives til principalen, således at momsen af salærerne medregnes i principalens regnskab.

Agenturvirksomhed

Møbelagenter (møbelrejsende) virker som oftest for flere mindre møbelfabrikker uden egen salgsorganisation. Disse virksomheder forestår selv varernes fakturering og afregningen med kunderne, hvorfor agenterne normalt udelukkende vederlægges med salgsprovision. I skattemæssig henseende behandles agenterne som A-skatteydere (normalt med bruttotrækprocent).

Agenter, der har tilknytning til flere virksomheder, og som selv må afholde driftsudgifter til befordring, kontorhold og telefon mv, må normalt anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

Disse agenter skal derfor registreres og betale moms af salgsprovisionen.

Arbejdsydelser på fast ejendom

En person, der selvstændigt udfører arbejdsydelser på fast ejendom, og hvis arbejdsløn over for skattevæsenet angives som B-indkomst, anses som momspligtig for denne afsætning, også selv om den pågældende som lønmodtager er medlem af et fagforbunds arbejdsløshedskasse.

Bestyrelseshonorar mv

Der skal ikke betales moms af advokaters faste bestyrelseshonorarer og lignende faste honorarer - fx som medhjælper for anklagemyndigheden eller som sekretær, forretningsfører eller direktør for legater, fonds, stiftelser, organisationer og selskaber - på betingelse af, at det faste honorar i henhold til kildeskatteloven anses for A-indkomst.

Der skal dog betales moms ved lejlighedsvis bistand (fx førelse af retssager) i forbindelse med advokaters deltagelse i bestyrelser mv, når advokaten beregner sig særskilt honorar for en sådan ydelse.

Depoter mv

Visse virksomheder afsætter deres produkter gennem selvstændige depoter eller kørende forhandlere, som opbevarer og distribuerer varerne, og som foretager afsætningen i hovedvirksomhedens navn.

Sådanne depoter, der har eget næringsbrev, egne lokaler, køretøjer og andre driftsmidler, og som eventuelt selv ansætter og aflønner personale, er selvstændigt registreringspligtige.

Frisørarbejde på plejehjem mv

Frisørers udførelse af frisørarbejde på kommunale plejehjem mv honoreres med et vederlag, hvori kommunen normalt indeholder A-skat. Frisører er endvidere normalt omfattet af såvel ATP som syge- og ferielønsordning.

Frisøren får stillet lokale og præparater mv til rådighed. Honoraret er således kun vederlag for selve frisørarbejdet.

Det således beskrevne arbejde for kommunen er ikke anset som selvstændig erhvervsvirksomhed. Frisøren skal derfor ikke betale moms af honoraret fra kommunen - heller ikke selv om den pågældende tillige driver registreret frisørvirksomhed.

Hvis frisøren derimod ikke er omfattet af ATP, ferielønsordning mv og eventuelt tillige selv indkøber præparater og indregner værdien af disse i honoraret, må frisøren i relation til momsloven anses for at drive selvstændig, registreringspligtig virksomhed, også selv om kommunen indeholder A-skat af det udbetalte honorar.

Hovmestre i skibe i indenrigsfart

Hovmestre, der fungerer som restauratører i skibe i indenrigsfart, og som foretager alle råvareindkøb mm for egen regning og leverer kosten til skibenes besætninger i overensstemmelse med entrepriseaftaler indgået med de enkelte rederier, skal registreres og betale moms af disse kostleverancer mv.

Tilsvarende gælder for nedennævnte hovmestre, der er ansat i et rederi som lønmodtagere (A-skatteydere omfattet af ferielovens bestemmelser) i henhold til overenskomst mellem Danmarks Rederiforening og Dansk Sø-Restaurations Forening.

Hovmestrene forestår kostforplejningen om bord og foretager i denne forbindelse for egen regning indkøb af madvarer mv. For forplejningen, der efter aftale skal have en vis standard, betaler rederiet hovmestrene et fast beløb pr besætningsmedlem dækkende mad, kaffe, te og mælk. Et eventuelt overskud ved kostforplejningen tilfalder hovmestrene, som også skal bære eventuelle tab.

Instruktører mv

Rideinstruktører skal ikke registreres og betale moms af det vederlag, som udbetales af kommunerne for instruktørens personlige medvirken i rideundervisning, som gives de i henhold til loven om fritidsundervisning oprettede interessegrupper for børn og unge under 18 år.

Dette gælder ligeledes anden undervisning, som er omfattet af loven om fritidsundervisning.

Aflønningen af instruktøren anses som A-indkomst, og kommunen indeholder ud over kildeskat også ATP-bidrag.

Instruktører og trænere, der ved et fast ansættelsesforhold er knyttet til fx rideklubber, tennisklubber og golfklubber, skal heller ikke registreres og betale moms. Et sådant ansættelsesforhold foreligger, hvis instruktørens løn i henhold til kildeskatteloven anses som A-indkomst, og den pågældende i forbindelse med ansættelsen tillige er omfattet af bl a ferieloven, sygesikringsloven og ATP-ordningen.

Kogekoner, serveringspersonale m fl

Kogekoner, serveringspersonale m fl, der bl a medvirker ved arrangementer i forsamlingshuse mod betaling fra festholderen eller fra forsamlingshuset/bestyreren, skal registreres og betale moms, hvis den pågældendes samlede indtægt ved servering, tilberedning mv overstiger 10 000 kr årlig.

Der skal dog ikke betales moms af løn, hvori der er indeholdt A-skat i henhold til kildeskatteloven, ligesom denne løn ikke skal medregnes ved opgørelse af, om der foreligger registreringspligt. Se i øvrigt afgørelsen »Forsamlingshuse«.

Opmålermænd

Opmålermænd anvendes af såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. Arbejdet består normalt i for håndværksmestre at udøve kritik inden for en ret kort tidsfrist af modtagne akkordregnskaber samt for svendene i at foretage opmåling af et udført arbejde og foranledige dette ført i regning til mesteren på grundlag af den overenskomstmæssige priskurant.

Opmålermænd er normalt tilknyttet en mesterforening eller et fagforbund, enten ved et rent lønmodtagerforhold, et delvist lønmodtagerforhold eller alene på honorarbasis (selvstændige).

Opmålermænd, der er tilknyttet mesterforeningerne, modtager betaling i forbindelse med udøvelse af kritik af regnskaber på en af nedennævnte måder

a) fast gage fra opmålerinstitutionen, hvis midler stammer fra mesterforeningens kontingentindtægter,

b) 1 pct af akkordbeløbet fra rekvirenten (mesteren) og 1 pct fra opmålerinstitutionen eller

c) en kombination af ovennævnte betalingsformer.

Den virksomhed, der udøves af opmålermænd, anses indtil videre ikke som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

De pågældende skal derfor ikke svare moms af deres vederlag (løn, honorar mv) for udførelse af de omhandlede ydelser.

Udlejningsformidling

Herboende personer udfører i et vist omfang arbejde for udenlandske virksomheder, som foretager udlejningsformidling af sommerhuse, der ligger her i landet.

Det udenlandske udlejningsbureau annoncerer hvert efterår i danske dag- og distriktsblade efter sommerhuse til udlejning til udenlandske turister. I annoncerne er der henvist til herboende personer, der af interesserede sommerhusejere kan kontaktes som repræsentanter for bureauet.

Når en henvendelse er modtaget, sender bureauets repræsentant en svarskrivelse bilagt en informationsbrochure og et spørgeskema til den pågældende sommerhusejer.

Når det besvarede spørgeskema er modtaget, foretager repræsentanten en nærmere besigtigelse af det pågældende sommerhus blandt andet for at kontrollere rigtigheden af de afgivne oplysninger. I denne forbindelse fotograferes sommerhuset af repræsentanten.

Repræsentanten sender spørgeskemaet og fotografiet til det udenlandske udlejningsbureau, der på grundlag af det modtagne materiale sender sommerhusejeren en udfyldt kontrakt til underskrift. Indhentning mv af kontrakten er således repræsentanten uvedkommende.

Repræsentanten skal endelig behandle eventuelle klager, der måtte fremkomme fra lejerne, men har herudover ingen forpligtelser overfor bureauet.

Sammenfattende omfatter repræsentantens arbejde således formidling af spørgeskemaer, besigtigelse og fotografering af sommerhuset samt registrering af og videregivelse til bureauet af eventuelle klager, der modtages fra lejerne.

For dette arbejde modtager repræsentanten et fast beløb pr udlejet uge pr sommerhus. Repræsentantens udgifter til kørsel, telefon, porto og eventuelle andre omkostninger er bureauet uvedkommende. Kun repræsentantens udgifter til fotografering godtgøres efter regning, det vil sige de direkte udgifter til film og fotografier uden avance til repræsentanten.

Herboende personer, som udfører de ovennævnte arbejdsydelser, er ikke omfattet af pligten til at betale moms efter momslovens § 3, stk 1, pkt a, idet deres virksomhed ikke kan anses som selvstændig i momsmæssig henseende.

Det tilføjes, at det til repræsentanten udbetalt beløb skal medregnes til den momspligtige værdi hos den udenlandske virksomhed, jf lovens § 7, stk 2, pkt d.

Skoler mv

Lærebøger

Skolers salg af lærebøger er principielt omfattet af momspligten. Salg af brugte bøger, der har været anvendt i undervisningen, men som ikke længere anvendes, anses for at være et momsfrit salg af driftsmidler.

Såfremt afsætningen alene omfatter nye lærebøger, der er indkøbt med tilfaktureret moms, skal skolen ikke registreres og betale moms på betingelse af, at de pågældende lærebøger videresælges til priser, der ikke overstiger indkøbsprisen. Afsætningen anses i et sådant tilfælde ikke for at ske i erhvervsmæssigt øjemed.

Undervisningsinstitutioners salg af skriftligt undervisningsmateriale efter bestemmelserne i Undervisningsministeriets cirkulære af 15 januar 1980 kan generelt ske uden momsberegning. Der henvises til omtalen under »Offentlige institutioner«.

»Clearing-central«

En »clearing-central«, hvis aktiviteter består i at formidle kontakt mellem skoler, som har overskud af lærebøger eller behov for lærebøger, skal registreres og betale moms af det beløb, den enkelte skole skal betale for at få noteret oplysninger i centralens kartotek.

Skytteforeninger

Skytteforeninger, der afsætter patroner til priser, som ikke overstiger indkøbsprisen, skal indtil videre ikke betale moms af denne afsætning.

Smågrisesalg

Salgsledere, der er tilknyttet Slagteriernes og Landboorganisationernes Smågrisesalg (S L S), hvis formål er efter aftale mellem lokale slagterier og landboforeninger at formidle omsætningen af smågrise, vil kunne registreres for så vidt angår udførelsen af transportydelser. Salgslederne skal betale moms af det beløb, der er modtaget for transportydelserne i henhold til kontrakten med S L S.

Sommerrevyer mv

Sommerrevyer mv afholdes ofte i forbindelse med servering i restaurationslokaler og er omfattet af momspligten efter lovens § 2, stk 3, punkt d, 2 punktum.

Hvis restaurationsvirksomhed el lign annoncerer, stiller lokaler til rådighed eller sikrer de optrædende kunstnere et minimumhonorar, anses restaurationsvirksomheden for at være arrangør og momspligtig - også af entreindtægterne.

Det er uden betydning, om det er restaurationsvirksomheden eller de optrædende kunstnere - der som hovedregel er undtaget for momspligt efter lovens § 2, stk 3, punkt 1 - der opkræver entreindtægterne.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvem der anses for at være arrangør og momspligtig, lægges således vægt på, for hvis regning og risiko arrangementet afholdes, herunder bl a aftaler om betaling af minimumhonorar.

Speditører og repræsentanter for udenlandske virksomheder (»frit i hus«-sendinger)

Speditører og repræsentanter for udenlandske firmaer, som i henhold til toldloven er meddelt tilladelse til i eget navn at fortolde samlesendinger indeholdende varer, der leveres på »frit i hus«-vilkår, dvs med alle omkostninger, herunder told og afgifter, betalt, skal registreres for dette forhold.

Forsendelserne, der almindeligvis indeholder varer bestemt for flere herværende modtagere, vil være ledsaget af en samlefaktura udfærdiget af den udenlandske leverandør til speditøren eller repræsentanten. Forsendelserne er endvidere ledsaget af faktura, der er udfærdiget af leverandøren til de enkelte varemodtagere. Disse fakturaer videresendes af speditøren eller repræsentanten til varemodtagerne efter fortoldningen.

De pågældende speditører eller repræsentanter kan til den indgående moms medregne den moms, der er betalt ved sendingernes indførsel. Den udgående moms for varerne skal beregnes på grundlag af de fakturaer, der er udfærdiget af de udenlandske leverandører til varemodtagerne. Fakturaerne skal af speditøren eller repræsentanten forsynes med oplysning om dennes navn og adresse samt med angivelse af momsens størrelse. Fakturaerne kan herefter af varemodtagerne benyttes som dokumentation for indgående moms.

Speditøren eller repræsentanten må som dokumentation for den indgående moms kunne fremlægge et eksemplar af den af den samlefaktura, der er udfærdiget af den udenlandske leverandør, samt en kopi af toldkvitteringen. Som dokumentation for den udgående moms fremlægges kopier af de til varemodtagerne udstedte fakturaer forsynet med de ovenfor nævnte oplysninger.

Spilleautomater mv

Der skal betales moms af omsætningen i spilleautomater mv. Dette gælder også for spilleautomater mv, der er opstillet i klubber, foreninger, messer o lign, selv om automaterne kun benyttes af medlemmer af den pågældende klub mv.

Vedrørende registrering mv af ejere og lejere af spilleautomater mv henvises til kap SPEC AFG »Spilleautomater mv«.

Tegnere/illustratorer

Tegnere skal registreres og betale moms af omsætningen af reklametegninger, mønstertegninger til tapet- eller tekstilindustrien, modetegninger til sko- og konfektionsindustrien samt tegninger vedrørende formgivning af brugskunst og brugsgenstande i øvrigt.

Tegneres afsætning af egne tegninger, der skal anvendes som illustrationer til romaner, noveller eller redaktionelt stof i dag- og ugeblade mv samt til bogomslag eller illustrationer til skønlitterære eller videnskabelige værker, medfører derimod ikke registreringspligt. Det er en forudsætning, at de pågældende tegninger af tegneren helt er udført som håndarbejde, og at der ikke er tale om reklametegninger.

Tegneres afsætning af gengivelsesrettighederne til de nævnte egne illustrationer er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 2, stk 3, punkt l.

Udenlandske virksomheder

Handel med korn og foderstoffer

Udenlandske virksomheder inden for korn- og foderstofbranchen skal registreres og betale moms ved opkøb her i landet af varepartier, som videresælges dels til danske og dels til udenlandske virksomheder, uden at der samtidig sker en fysisk overdragelse af varepartierne.

Hvis de opkøbte varepartier udføres til udlandet i den udenlandske virksomheds navn, uden at der er sket videresalg af varepartier her i landet, skal den udenlandske virksomhed ikke registreres. Der er herved forudsat, at virksomheden ikke har andre aktiviteter, der medfører registreringspligt.

Projekteringsarbejde mv

Udenlandske virksomheder, der udfører projekteringsarbejde eller andre momspligtige ydelser (fx udlejningsformidling, landinspektørydelser eller ejendomsmæglerydelser) vedrørende fast ejendom beliggende her i landet, er omfattet af registreringspligten.

Såfremt den årlige omsætning herved ikke overstiger 10 000 kr, skal virksomheden dog ikke registreres og betale moms. I disse tilfælde gælder reglerne om moms ved køb af ydelser i udlandet, jf kap INDFØRSEL.

Salgskontorer

Udenlandske virksomheders salgskontorer, der direkte er underlagt udenlandske virksomheder, og som ville være omfattet af bestemmelserne om registrering i henhold til momsloven, såfremt virksomheden var beliggende her i landet, kan registreres i henhold til momsloven. Salgskontorerne kan herefter opnå momsgodtgørelse i samme omfang, som registrerede virksomheder her i landet har fradragsret for indgående moms, jf momslovens § 15, stk 3, jf § 16.

Salgskontorerne driver ikke selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og momspligtige ydelser her i landet, jf momslovens § 3, stk 1, pkt a, idet salgskontorerne udelukkende optager ordre til modervirksomhederne beliggende i udlandet. Salgskontorernes udgifter til lønninger, kontorhold mv afholdes af de udenlandske modervirksomheder.

Servicearbejde på maskiner mv

Udenlandske virksomheder skal registreres og betale moms i forbindelse med servicearbejde, som virksomhedens montører udfører på maskiner og andet løsøre her i landet.

Virksomheden skal dog ikke registreres for det omhandlede servicearbejde, såfremt omsætningen herved ikke overstiger 10 000 kr årlig. I disse tilfælde gælder reglerne om moms ved køb af ydelser i udlandet, jf kap INDFØRSEL.

Udenlandske virksomheder skal heller ikke registreres i forbindelse med montørers udførelse af arbejde med installation af leverede maskinanlæg, herunder senere udførelse af servicearbejde og evt garantireparationer, når der ikke opkræves særskilt betaling herfor, og på betingelse af at disse omkostninger indgår i den værdi, hvoraf momsen er beregnet ved indførslen af sådanne anlæg.

Transport af varer

Udenlandske virksomheder, der transporterer varer til og fra Danmark, vil ikke kunne registreres for at få godtgjort moms af indkøb af brændstof mv her i landet.

Disse virksomheder kan efter ansøgning få tilbagebetalt moms af deres indkøb her i landet.

Udenlandske skibe

Udenlandske rederier, der transporterer varer mellem danske havne, skal registreres og betale moms af transportydelsen.

Skibsmæglere, der varetager de udenlandske rederiers interesser her i landet, skal derfor principielt anmelde sig til registrering for hvert udenlandsk skib, der udfører transportydelser i Danmark, og afmelde sig fra registrering, når skibet har forladt Danmark.

Direktoratet har tilladt, at skibsmæglere registreres under et virksomhedsnummer, der omfatter alle udenlandske skibe i indenrigsfart.

Det er en betingelse, at der i skibsmæglervirksomheden føres et særskilt regnskab for dette virksomhedsnummmer. Regnskabet skal føres med henvisning til skibets navn, og der skal vedlægges en kaptajnserklæring for hver enkelt transport. Erklæringen er optaget som bilag 1.

Skibsmægleren hæfter solidarisk med rederiet for momsbetalingen.

Udlejning af jagtret

Udenlandske rejsebureauer skal registreres for den udlejning af enkeltjagter, som sker her i landet i forbindelse med, at bureauet afsætter pakkerejser til udenlandske jægere, jf kap AFGIFTSPLIGT.

Udlejning af løsøre

En udenlandsk virksomhed, der udlejer eller leaser edb-udstyr mv til virksomheder her i landet, er omfattet af registreringspligten og skal betale moms på lige fod med, hvad der gælder for udlejning, der foretages af tilsvarende danske virksomheder.

Kravet om, at virksomheden skal registreres, evt ved en herværende repræsentant, kan af kontrolmæssige grunde ikke frafaldes. Dette gælder også i tilfælde, hvor udlejning mv alene sker til registrerede virksomheder med fuld fradragsret for indgående moms af lejebeløbet.

En udenlandsk virksomhed skal dog ikke registreres og betale moms, såfremt omsætningen vedrørende de momspligtige aktiviteter her i landet ikke overstiger 10 000 kr årlig. I disse tilfælde gælder reglerne om moms ved køb af ydelser i udlandet, jf kap INDFØRSEL.

Det bemærkes, at den moms, der er betalt ved indførslen af løsøre mv, alene vil kunne godtgøres ved, at momsen medregnes til den indgående moms hos den her i landet registrerede udenlandske udlejningsvirksomhed.

Hvis denne virksomhed ikke er registreret, jf ovenfor, og indførslen forestås af en registreret lejer, vil denne kunne medregne momsen til den indgående moms i det omfang, der er fradragsret for sådanne indkøb efter lovens almindelige regler.

Udlejning af campingplads

Naturistforeninger skal registreres og betale moms af campingpladsudlejning til såvel foreningens egne medlemmer som til medlemmer af andre tilsvarende foreninger.

Foreningen skal i tilslutning hertil også betale moms af medlemskontingenterne eller en del af kontingenterne, såfremt det kan godtgøres, at en nærmere fastsat andel af kontingentet ikke vedrører den momspligtige virksomhed.

Udlejning af lystbåde

Virksomheder, der udlejer lystbåde, skal indtil videre registreres og betale moms i alle tilfælde, hvor omsætningen ved udlejningen overstiger 10 000 kr årlig. Registreringen kan ikke gøres betinget af, at fartøjerne er godkendt af skibstilsynet til udlejning og forsikret til samme formål.

De registrerede virksomheder skal betale moms dels af lejeindtægterne, dels af indehaverens og personalets private brug af fartøjerne.

Momsberigtigelsen af indehaverens og personalets private brug af fartøjerne må baseres på virksomhedens notering af private sejl og brugsdage - kombineret med en minimumsgrænse for momsberigtigelse af dette brug.

Som privat brug af fartøjerne anses principielt enhver anvendelse, som ikke har direkte tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige udlejning, dvs ikke alene sejlads, men også anden benyttelse af fartøjet i de perioder, hvor fartøjet henligger i havn til disposition for virksomhedens indehaver og personale.

Som privat brug anses også en virksomheds anvendelse af fartøjer til kapsejlads, træningssejlads o lign, uanset at deltagelse i sejladserne hævdes udelukkende at have reklamemæssige formål.

Udlejning af reklameplads

Husejere, der udlejer arealer på husgavle og hustage til opsætning af reklamer, er omfattet af registreringspligten.

Såfremt udlejningen udelukkende sker til registrerede virksomheder, kan udlejeren dog indtil videre undlade at lade sig registrere.

Ufortoldede varer

Virksomheder, der her i landet driver virksomhed med afsætning af varer i ufortoldet stand på dansk faktura, vil kunne registreres for denne omsætning. Varer, der afsættes i ufortoldet stand, kan holdes uden for den momspligtige omsætning.

Ungdomsklubber

Ungdomsklubber, der sælger is, kaffe, sodavand og konfekture mv til deres medlemmer, skal registreres og betale moms af dette salg.

Varmecentraler i boligkomplekser mv

1. Et boligkompleks, der fra egen varmecentral foruden at levere varme som led i udlejning af kompleksets egne lejligheder mv (hus eller husrum) også leverer varme uden for boligkomplekset, fx til skoler eller biblioteker, skal registreres og betale moms af sådanne leverancer. Der skal ikke af den grund opkræves moms af varme, der leveres til boligkompleksets egne lejligheder mv.

2. En varmecentral, der opføres af 5 boligforeninger i fællesskab, og som leverer varme til en samlet bebyggelse på 5 afdelinger omfattende et antal lejligheder, børneinstitutioner og et butikscenter samt til en bebyggelse, der tidligere er opført af den ene boligforening, er ikke registreringspligtig, forudsat at den udelukkende leverer varme til den bebyggelse, de pågældende boligforeninger udlejer, og forudsat at kredsen af aftagere ikke kan udvides ud over den bebyggelse, der fra oprettelsen er tilsluttet centralen.

I tilfælde af, at centralen i stedet var ejet og drevet af de 5 boligforeninger i fællesskab med den pågældende kommune, ville der endvidere uden momsmæssige konsekvenser kunne leveres varme til et plejehjem og en skole, der er opført og drevet af kommunen.

Hvis varmecentralen derimod var ejet og drevet af et selvstændigt byggeselskab organiseret som en selvejende institution, der var stiftet af de 5 boligforeninger og kommunen i forening, skulle den registreres og betale moms af varmeleverancerne.

3. En varmecentral, der leverer varme til en sammenhørende bebyggelse, fx et antal rækkehuse, og som ejes af de pågældende husejere i fællesskab, er ikke registreringspligtig, når den udelukkende leverer varme til den nævnte bebyggelse, og kredsen af aftagere ikke kan udvides ud over de ejendomme, der fra oprettelsen har været tilsluttet varmecentralen. Det samme gælder for et varmeanlæg, der leverer varme til en afgrænset kreds af ejer- eller andelslejligheder.

Vaskerier i boligkomplekser

Vaskerier, som udelukkende henvender sig til og må benyttes af beboerne i et boligkompleks eller en bestemt boligejendom, kan være organiseret som beskrevet i nedenstående tre former

1. Vaskeriet er organiseret som en selvstændig enhed, fx en forening eller et interessentskab, eller

2. boligselskabet/ejerlejlighedsforeningen driver vaskeri som indleveringsvaskeri med ansat personale, og vasken sker mod betaling, eller

3. boligselskabet/ejerlejlighedsforeningen har etableret andre former for vaskerier, fx møntvaskerier, for beboerne/medlemmerne, hvor der betales særskilt afgift for benyttelsen.

De under punkterne 1 og 2 nævnte vaskerier skal altid registreres, når omsætningen overstiger 10 000 kr årlig.

For så vidt angår de under punkt 3 nævnte vaskerier må der lægges vægt på, om vaskeriet er etableret med gevinst for øje, eller om det alene skal hvile i sig selv. Sådanne vaskerier skal kun registreres, såfremt der ved en registrering vil fremkomme et positivt momstilsvar. (Ved vurderingen af momstilsvaret skal der tillige tages hensyn til energiafgifter).

I andre tilfælde, fx hvor vaskeriet principielt er åbent for andre end beboere i den pågældende ejendom, må der lægges vægt på, om vaskeriets momstilsvar konstant (over en længere periode) bliver positivt eller negativt. I sidstnævnte tilfælde vil driften af vaskeriet ikke kunne anses som erhvervsmæssig. (Ved vurderingen af momstilsvaret tages ikke hensyn til energiafgifter).

Velgørende institutioners udførsel af varer

Institutioner mv, der her i landet opkøber fødevarer, medicin og andre varer, som udføres til udlandet til brug i det internationale hjælpearbejde, vil kunne registreres og dermed opnå fradrag for betalt moms.

Velgørende foreninger og institutioner kan på tilsvarende måde momsregistreres for indkøb og udførsel af varer til fordel for hjælpearbejde i katastroferamte lande. Momsregistreringen er betinget af, at foreningen har indgivet anmeldelse efter reglerne om offentlig indsamling. En kopi af den til politiet afleverede anmeldelse om offentlig indsamling kan kræves afleveret til distriktstoldkamret i forbindelse med registreringen.

Vindmøller

Vindmølleejere, der afsætter elektricitet til elværker, skal registreres og betale moms, såfremt den samlede omsætning af varer og momspligtige ydelser overstiger 10 000 kr årlig.

Der vil kunne ske registrering ved afsætning af elektricitet fra vindmøller, selv om den samlede omsætning ikke overstiger 10 000 kr årlig. Dette gælder dog kun for vindmøller, som er opført efter 1 januar 1979.

Der henvises til kap SPEC AFG »Alternative energianlæg«.

Virksomheder, der ikke skal betale moms

(Lovens § 3, stk 3-5, og § 4)

Bundgrænse for registrering

En virksomhed har ikke pligt til at betale moms, såfremt omsætningen af varer og momspligtige ydelser ikke overstiger 10 000 kr årlig, hvilket principielt vil sige i løbet af en vilkårlig 12 måneders periode.

Ved opgørelse af virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser i relation til 10 000 kr's grænsen skal samtlige momspligtige aktiviteter medregnes. Ved opgørelsen skal der dog ikke tages hensyn til tilskud fra det offentlige mv, medmindre tilskuddene er af en sådan art, at de skal medregnes til den momspligtige omsætning.

For banker og sparekasser, der udlejer bokse, kan opgørelsen af omsætningen foretages for de enkelte filialer, såfremt der føres særskilt regnskab for filialernes boksudlejning mv. En filial er herefter fritaget for at betale moms på betingelse af, at bokslejen sammen med evt anden momspligtig omsætning ikke overstiger den nævnte bundgrænse.

Pligten til at betale moms indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at virksomhedens ovennævnte omsætning vil komme til at overstige 10 000 kr årlig.

Der skal ikke stilles krav om berigtigelse af moms af afsætningen forinden dette tidspunkt, og der kan tilsvarende ikke gives fradrag for momsen af indkøb mv, der vedrører tiden forud for registreringen.

En virksomhed, der efter bundgrænsen for registrering ikke har pligt til at betale moms, kan vælge at lade sig registrere og dermed betale moms af afsætningen af varer og momspligtige ydelser. Dette kan have betydning, hvis virksomheden fx udelukkende har afsætning til andre registrerede virksomheder.

Gas, vand, el og varme

Levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejning af hus eller husrum medfører ikke pligt til at betale moms.

Udlejere, der leverer gas, vand, elektricitet og varme i forbindelse med udlejning af lokaler til en registreret virksomhed, vil dog kunne registreres for denne afsætning, såfremt de enkelte leverancer i hovedsagen er bestemt til anvendelse i lejerens momspligtige virksomhed.

Udlejere, der er frivillig registreret for udlejning af fast ejendom, og som i tilknytning hertil leverer gas, vand, elektricitet og varme, vil kunne inddrage sådanne leverancer under dette registreringsforhold, jf afsnittet »Frivillig registrering«.

Kontaktlinser

Optikere og øjenlægers tilpasning af kontaktlinser er undtaget fra momspligten efter lovens § 2, stk 3, pkt a, som anden egentlig sundhedspleje.

Øjenlæger skal ikke registreres og betale moms af salg af kontaktlinser under forudsætning af, at linserne sælges uden fortjeneste.

Der henvises i øvrigt til kap AFGIFTSPLIGT, Optikere.

Kunstnere

Kunstneres salg af egne kunstværker af den art, der hører under toldtariffens position 97.01-97.03, medfører ikke pligt til at beregne moms.

Disse positioner omfatter bl a malerier, pasteller og tegninger, der udelukkende er udført i hånden, kollager o lign., originale stik, tryk og litografier samt originale skulpturer.

I medfør af momslovens § 4, stk 2, er det besluttet med virkning fra 12. januar 1989 at fritage kunstnere for at betale moms af salg af egne produkter af følgende art

- billedtæpper (gobeliner, toldtariffens pos 58.05, og vægtekstiler, toldtariffens pos 63.04). Det er en forudsætning, at billedtæpperne er udført i hånden på grundlag af kunstnerens originale tegninger, og at der ikke findes mere end et eksemplar af hvert billedtæppe.

- originale keramiske produkter og mosaikker på træ.

For disse varer anvendes - med de nødvendige tillempninger - reglerne i »Forklarende Bemærkninger til Brugstariffen«, pos 97.03.

Originale litografier under pos 99.02 fremstilles almindeligvis ved samarbejde mellem en kunstner og et litografisk værksted. I visse tilfælde aftales, at kunstneren betaler materialerne og foretager den kunstneriske udformning af det grafiske værk, medens det litografiske værksted stiller værksted, maskiner og teknisk bistand til kunstnerens rådighed.

Litografierne deles med fx halvdelen til kunstneren og halvdelen til det litografiske værksted, og hver af parterne sørger selv for salget af sin del af oplaget.

Momsfritagelsen omfatter ikke det grafiske værksteds afsætning af litografierne, men kun kunstnerens eget salg af sin del af oplaget.

Fritagelsen for at betale moms kan også omfatte salg af kunstværker fra kunstudstillinger (herunder kunstnersammenslutningers salgsudstillinger) og kunstforeninger, på betingelse af at salget sker i den enkelte kunstners navn og for dennes regning, således at udstillingen eller foreningen alene medvirker som formidler.

Fritagelsen for at betale moms kan på tilsvarende måde omfatte salg af kunstværker gennem kunstgallerier m fl, når galleriet har en skriftlig aftale med kunstneren eller med et galleri, som varetager den pågældende kunstners interesser, om udstillingsretten, herunder evt retten til at sælge i kunstnerens navn og for dennes regning.

Det skal i de nævnte tilfælde ved fremlæggelse af skriftlig aftale mv samt kopi af salgsfakturaer, der skal opbevares i virksomheden, kunne dokumenteres, at der alene foreligger en formidling, og at salget er sket i kunstnerens navn og for dennes regning.

Der må ved afgørelsen af, om der foreligger en formidling, også lægges vægt på, at kunstneren har den fulde ejendomsret til kunstværket, indtil salget finder sted.

Kunsthandlere og gallerier samt kunstforeninger m fl skal betale moms efter lovens almindelige regler af den provision, som opkræves for deres medvirken ved salg af kunstværker.

Skoler og kursusvirksomheder

Skolers og kursusvirksomheders udlejning af værelser og servering i forbindelse med egen undervisning medfører ikke pligt til at betale moms.

Fritagelsen gælder eksempelvis for højskoler, efterskoler, landbrugsskoler, fagskoler og andre kursusvirksomheder, hvor der ydes ophold med forplejning i tilknytning til skolens egen undervisning.

Fritagelsen omfatter derimod ikke skolers salg af mad- og drikkevarer, uden at dette salg sker i tilknytning til elevers eller kursisters ophold (overnatning) på skolen eller på værelser, der er anvist af skolen, fx i tilfælde, hvor skolen ikke råder over det fornødne antal værelser. For højskoler m fl, hvor der normalt udelukkende sker servering for elever, der har logi på skolen, vil der indtil videre kunne ses bort fra moms af den servering, der sker for deltagere i nedennævnte sammenkomster og møder, samt ved servering i forbindelse med skolens afholdelse af enkeltstående kurser af 1 dags varighed, uden at der sker overnatning.

Fritagelsen for at betale moms omfatter som nævnt kun udlejning af værelser og servering i forbindelse med egne kurser .

Som servering i forbindelse med egen undervisning anses

1. Servering for elever, når betalingen herfor indgår i den samlede forud fastlagte betaling for kursusopholdet. Servering af øl og vand mod særskilt betaling, fx i forbindelse med de faste måltider, er ikke omfattet af momsfritagelsen. Det samme gælder evt salg af øl og vand fra automater mod særskilt betaling.

2. Servering ved kulturelle arrangementer, fx elevmøder og andre møder for eller med deltagelse af egnens befolkning.

3. Servering ved møder og konferencer, for hvilke skolen står som indbyder/medindbyder og afholder de med arrangementet forbundne undervisningsudgifter.

4. Servering for gæster til elever og ansatte, når gæsterne deltager i den daglige undervisning, og betalingen herfor indgår i den samlede betaling for kursusopholdet.

5. Servering for ansatte, når betaling herfor sker efter reglerne om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser. De ansatte har pligt til at deltage i fællesmåltiderne.

Reglerne indebærer således, at fx en højskole, der kun lejer værelser ud kombineret med forplejning (servering) til egne elever, ikke skal betale moms af denne virksomhed. Dette gælder, selv om udlejningen finder sted for kortere tidsrum end 1 måned, jf lovens § 2, stk 3, punkt h.

Hvis skolen derimod udlejer værelser og/eller foretager servering uden forbindelse med egne kurser, skal skolen registreres og betale moms af denne virksomhed efter lovens almindelige regler.

Højskoler m fl skal også betale moms af eventuelt ølsalg mv (fx automatsalg), der finder sted uden for de faste måltider, idet dette salg ikke kan anses for at være et led i undervisningen.

Lejrskoler kan normalt ikke anses som sådanne undervisningsinstitutioner med egen undervisning, der efter ovenstående regler er fritaget for at betale moms af værelsesudlejning og servering.

Lejrskoler som Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter med en fast tilknyttet lærerstab, der bl a underviser skoleklasser efter forud fastlagte programmer, som deltagerne i lejrskolen har pligt til at følge, kan dog anses for at være omfattet af ovennævnte regler om fritagelse for at betale moms af indkvartering og evt servering, som finder sted i forbindelse med lejrskolens undervisningsvirksomhed.

Servering af drikkevarer i forbindelse med skolefester, der arrangeres af et kursushold for egen regning og risiko, er indtil videre momsfri på betingelse af, at drikkevarerne videresælges uden avance. Såfremt kursusholdet videresælger de indkøbte drikkevarer med avance, skal det pågældende kursushold momsregistreres, hvis omsætningen overstiger 10 000 kr.

Særlige fritagelser

Efter lovens § 4, stk 2, kan skatteministeren fritage særlige grupper af virksomheder for at betale moms efter § 3, jf Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 20. oktober 1988.

Bestemmelsen er bragt i anvendelse over for virksomheder og virksomhedsgrupper, som efter de almindelige regler principielt er omfattet af registreringspligten.

Baggrunden for anvendelsen af bestemmelsen har været ret forskellig i de enkelte tilfælde. Som eksempler herpå kan nævnes særlige konkurrenceforhold, utilsigtet dobbeltbeskatning, sociale hensyn samt teknisk administrative eller kontrolmæssige hensyn, og hvor et evt provenu i de sidstnævnte situationer samtidig må antages at ville være ret beskedent.

De for tiden givne fritagelser for at beregne moms fremgår af Skatteministeriet bekendtgørelse nr 644 af 20 oktober 1988.

Der er desuden indrømmet momsfritagelse i en række konkrete tilfælde.

Fritagelserne er normalt umiddelbare, det vil sige, at det ikke er nødvendigt at ansøge toldvæsenet om den ønskede fritagelse. For så vidt angår de fritagelser, der er betinget af en tilladelse fra toldvæsenet, vil dette være specielt nævnt i nedenstående omtale af de enkelte fritagelser.

Alarmsystem for fritidssejlere

Kontaktudvalget mellem Dansk Sejlunion, Dansk Motorbådsunion og Falck er fritaget for at betale moms ved udlejning og eventuel salg af en såkaldt nødkontakt i forbindelse med etablering og drift af et alarmsystem for fritidssejlere.

Auktionssalærer

Der skal ikke betales moms af det vederlag (sælgersalær), som auktionsholdere opkræver hos sælger (rekvirent) i forbindelse med salg af varer på auktion, når salæret indgår som en del af den budsum (med tillæg af købersalær), hvoraf der skal betales moms ved salget.

Der skal dog betales moms af »ekspeditionsgebyr«, som evt afkræves rekvirenten i tilfælde af, at den til auktionen indleverede vare ikke bliver solgt.

Der skal endvidere betales moms af særskilt betaling for andre momspligtige ydelser, fx transport. Auktionsholderen vil evt kunne anse betalingen som udlæg for sælgeren efter de herom gældende regler.

Bankers og sparekassers salg af sparebøsser mv

Banker og sparekasser m fl, der afsætter sparebøsser, regnskabsbøger o lign til priser, som ikke overstiger indkøbsprisen, er fritaget for at betale moms.

Bibliotekers og museers salg af kataloger mv

Biblioteker og museer m fl, der afsætter kataloger, fotokopier mv og abonnement på tidsskriftslæsekredse til priser, som ikke overstiger omkostningerne ved den pågældende aktivitet, er fritaget for at betale moms.

Blindes arbejde

Blinde, der afsætter varer eller momspligtige ydelser, kan efter ansøgning fritages for at betale moms, hvis den årlige omsætning ikke overstiger 110 000 kr.

Tilladelsen meddeles skriftligt af distriktstoldkamret.

Brandslukning

Redningskorps, private brandværn og Civilforsvarsstyrelsen m fl er fritaget for at betale moms af ydelser vedrørende det rednings- og slukningsarbejde ved ildebrand, der efter indgåede aftaler udføres for kommuner i henhold til brandloven.

Dentallaboratorier mv

Dentallaboratorier, tandlæger og praktiserende tandteknikere er fritaget for at betale moms af deres afsætning af de af dem fremstillede aftagelige og faste tanderstatninger samt individuelle apparaturer til ortodontiske, kæbeortopædiske og kæbekirurgiske behandlinger.

Vedrørende indførsel af dentaltekniske varer henvises til »INDFØRSEL«.

Domsmænd og lægdommere

Domsmænd i straffesager og lægdommere i boligsager er fritaget for at betale moms af det honorar, som de pågældende tilkommer i henhold til retsplejelovens bestemmelser for deres medvirken i retssager.

Foreningsblade, fagblade o lign

Foreninger er fritaget for at betale moms ved udgivelse af foreningsblade, fagblade og lignende, som ikke indeholder annoncer, og som udelukkende udleveres gratis. Som gratis udlevering anses også udlevering til medlemmer af en forening, når der ikke kræves særskilt betaling for bladet.

Foreninger er ligeledes fritaget for at betale moms ved udgivelse af foreningsblade mv, når de ikke indeholder annoncer og afsættes til priser, der ikke overstiger fremstillingsomkostningerne.

Som fremstillingsomkostninger anses de omkostninger (momsen ikke medregnet), der er forbundet med bladets fremstilling og distribution, bortset fra redaktionelle omkostninger såsom betaling til bladets redaktør og forfatterhonorarer for artikler mv.

Forsikringsselskaber, finansieringsselskaber m fl

Forsikringsselskaber, finansieringsselskaber samt banker og sparekasser, der afsætter varer, som overtages i forbindelse med udbetaling af erstatninger eller som følge af misligholdelse af afbetalingskontrakter, som de pågældende selskaber m fl har finansieret, er fritaget for at betale moms, når afsætningen udelukkende sker til registrerede virksomheder.

Hvis afsætningen ikke udelukkende sker til registrerede virksomheder, eller hvis selskabet ønsker at blive registreret, skal der betales moms efter lovens almindelige regler. Der henvises til afsnittet »Virksomheder, der skal betale moms - Forsikringsselskaber, finansieringsselskaber mv«.

Frimærkeklubber

Bytteringe for frimærker er fritaget for at betale moms, såfremt omsætningen af frimærker udelukkende sker ved bytte, således at der ikke er adgang til at få frimærker fra bytteringen mod betaling med penge eller andet.

Byttelederens vederlag må således kun udredes i form af frimærker, som udtages af de mærker, der cirkulerer i ringen. Der kan dog opkræves kontante beløb til dækning af omkostningerne ved forsendelse af frimærkerne til deltagerne i bytteringen.

Ved en deltagers udtræden på grund af dødsfald eller på grund af andre særlige omstændigheder kan den pågældendes gæld eller tilgodehavende hos bytteringen udlignes ved kontant betaling.

Dubletcirkulation, frimærkeauktioner mv i frimærkeklubber medfører derimod registreringspligt.

Der henvises dog til kap OMSÆTNING (Anvisningssalg/dubletcirkulation af frimærker).

Se afsnittet »Virksomheder, der skal betale moms - Frimærkeklubber«.

Genbrugsbutikker

Genbrugsbutikker, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, er fritaget for at betale moms.

Det er en betingelse for momsfritagelsen, at genbrugsbutikker kun afsætter brugte varer, der er modtaget som gaver.

Genbrugsbutikkerne kan dog sideløbende med salget af brugte varer, der er modtaget som gave, også drive en anden afdeling med momspligtigt salg af nye varer på betingelse af, at butikken opdeles i to klart adskilte afdelinger, og at der etableres særskilt regnskab og kasse for de to afdelinger.

Genbrugsbutikkerne kan endvidere på tilsvarende betingelser indkøbe og sælge varer inden for momslovens almindelige 10 000 kroners grænse uden at betale moms.

Momsfritagelsen er tillige betinget af, at genbrugsbutikken alene beskæftiger ulønnet arbejdskraft i forbindelse med salget af de brugte genstande. Det er derimod uden betydning for momsfritagelsen, at der sker aflønning af eventuel ansat administrativt personale.

Det er endvidere uden betydning for momsfritagelsen, at der i butikkerne beskæftiges henviste langtidsledige, som ikke vil modtage løn fra genbrugsbutikkerne, men bliver betalt af kommune/amt.

Hyrevognsvirksomhed

Formidlings- og administrationsydelser, der leveres af bestillingskontorer og taxasammenslutninger til hyrevognmænd i forbindelse med persontransport, er undtaget fra momspligten. De pågældende ydelser anses som en integreret del af persontransporten.

Formidlings- og administrationsydelser, der leveres af bestillingskontorer og taxasammenslutninger til hyrevognmænd i forbindelse med varetransport, er omfattet af momspligten, men er indtil videre efter momslovens § 4, stk 2 fritaget for at beregne moms.

Der henvises til kap AFGIFTSPLIGT, »Hyrevognsvirksomhed«.

Intim massage

Der skal ikke betales moms af virksomhed med intim massage.

Juniorsælgeres salg af blade

»Juniorsælgere« (børn), der i landdistrikterne, hvor der ikke findes faste forhandlere, sælger ugeblade og eventuelt tillige søndagsaviser til private på disses bopæl, er fritaget for at betale moms, når bladene ved udleveringen til disse sælgere momsberigtiges på grundlag af de faste detailsalgspriser. (De pågældende sælgere har fuld returret for ikke solgte blade og aviser, og den overvejende del af dem har i øvrigt ikke en omsætning, som overstiger 10 000 kr årlig).

Lægevagtordninger

Falcks Redningskorps er fritaget for at betale moms af vederlag for formidling af telefonisk kontakt mellem tilkaldende patienter og vagthavende læger.

Tilsvarende formidling af jordemoderhjælp er også omfattet af fritagelsen, i det omfang jordemoderhjælp sædvanligvis indgår i de almindelige lægevagtordninger.

Marketenderier og kantiner mv

Marketenderier og kantiner mv er fritaget for at betale moms af deres afsætning af mad- og drikkevarer, såfremt denne omsætning opgjort på grundlag af de særlige værdiregler for marketenderivirksomhed mv ikke overstiger 30 000 kr årlig. Salg af fx øl og vand mv fra frokoststuer og andre kantine-lignende faciliteter anses for omfattet af denne bestemmelse.

Drift af marketenderier og kantiner i øvrigt er omfattet af registreringspligten, jf afsnittet »Virksomheder, der skal betale moms«.

Mælkeudvalget

De danske Mejeriers Mælkeudvalg, Århus, er etableret pr 1 april 1984 for at sikre, at den danske EF-kvote for mælk udnyttes fuldt ud, og at mælkeproducenterne behandles ens uanset mejeritilhørsforhold.

Mælkeudvalget er fra 1 april 1985 momsregistreret.

Der er følgende procedure for salget

- mælkeudvalget opkøber sødmælken hos mælkeproducenten,

- mælken leveres af mælkeproducenten til mejeriet,

- mejeriet udsteder et afregningsbilag på mælkeudvalgets vegne,

- »kopi« af afregningsbilaget - forsynet med teksten: »Salg af sødmælk fra mælkeudvalg til mejeri« opbevares hos mejeriet,

- mejeriet anvender »kopien« af det for mælkeudvalget udstedte afregningsbilag som dokumentation for varekøb og indgående moms,

- mælkeudvalget sælger sødmælken videre til mejeriet uden beregning af avance,

- mælkeudvalgets dokumentation for indgående og udgående moms baseres på nogle af mejerierne kvartalsvis fremsendte opgørelser over den af udvalget indkøbte og solgte sødmælk,

- mælkeudvalget modtager således for hvert kvartal en samlet opgørelse fra hvert enkelt mejeri over periodens køb og salg,

- de »kopier« af afregningsbilagene, der opbevares hos mejerierne og anvendes som mejeriernes købsfaktura, vil altid kunne fremlægges af mælkeudvalget,

- indgående og udgående moms vedrørende køb og salg af sødmælk vil i sig selv altid balancere hos mælkeudvalget, hvis administrationsudgifter dækkes af momspligtige tilskud fra Landbrugsministeriet, og gennem momspligtigt kontingent fra de tilsluttede mejerier.

Sammenslutningen af danske sortsejere af Korn

Den af Sammenslutningen af danske sortsejere af Korn drevne virksomhed med opkrævning og fordeling af forædlerafgifter af såkorn, der omsættes her i landet, er fritaget for at betale moms.

Den momsmæssige behandling af forædlerafgifter er beskrevet i kap VÆRDI.

Sportsfiskerforeninger

Salg af fiskeret er omfattet af momspligten efter momslovens § 2, stk 2, medmindre der er tale om udlejning af fast ejendom, jf lovens § 2, stk 3, pkt h. Der henvises til bestemmelserne i kap AFGIFTSPLIGT om »Udlejning af fast ejendom«.

Danmarks Sportsfiskerforbund har på denne baggrund rejst spørgsmål om, hvorvidt sportsfiskerforeninger skal betale moms af deres salg af dagkort (fiskekort) til ikke-medlemmer.

Foreningernes indtægter fra salg af dagkort til ikke-medlemmer anvendes til indkøb og udsætning af fiskeyngel. Udsætningen sikrer, at der i de danske vandløb fortsat vil være en rimelig fiskebestand.

Foreninger har i øvrigt til formål at varetage medlemmernes interesse i opbygningen af fiskebestanden og bevare adgangen til denne. Medlemmer af en sportsfiskerforening har ret til fiskeri i de af foreningen lejede fiskevande mod betaling af sædvanlig kontingent. Ikke-medlemmer kan ved køb af fiskekort (dag-, week-end-, uge eller årskort) opnå samme rettigheder som medlemmer med hensyn til benyttelse af foreningens fiskevande.

Forbundet er af den opfattelse, at de enkelte foreningers salg af kort bør betragtes som en integreret del af foreningens sportsaktiviteter og derfor være fritaget for moms.

Sportsfiskerforeninger fritages indtil videre for momsregistrering for salg af fiskekort til såvel medlemmer som ikke-medlemmer.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at de aktiviteter, der udøves af foreningens medlemmer under foreningens regie mod betaling af sædvanligt kontingent, ikke udgør en sådan økonomisk virksomhed, der er omfattet af momsloven. Der er endvidere lagt vægt på, at en sportsfiskerforenings salg af fiskekort til ikke-medlemmer også kan anses som en del af foreningens ikke-momspligtige aktiviteter, når der henses til anvendelse af indtægterne til udsættelse af fiskeyngel.

Der er endelig lagt vægt på, at en registrering sandsynligvis vil føre til en række virksomheder med negativt momstilsvar.

Syns- og skønsmænd samt vurderingsmænd m fl

De af retterne mv udpegede syns- og skønsmænd samt vurderingsmænd m fl er fritaget for at betale moms af det honorar, som de pågældende tilkommer for deres medvirken som særligt sagkyndige i følgende tilfælde

1. Vurdering udført efter udmeldelse af skifteretten i henhold til skiftelovens § 48, arveafgiftslovens § 17, jf kildeskattelovens § 16.

Tilsvarende gælder vurdering i de tilfælde, hvor udmeldelsen sker ved boets eksekutor i henhold til bevilling.

Fritagelsen omfatter endvidere vurdering i de tilfælde, hvor vurderingsmanden ved privat skifte er rekvireret af parterne efter skifterettens anvisning.

Fritagelsen omfatter derimod ikke vurdering af fast ejendom mv til brug ved bodeling mellem ægtefællerne i forbindelse med opløsning af deres ægteskab, når vurderingsmanden (fx ejendomsmægler) er udpeget af ægtefællernes advokat, uden at skifterettens medvirken har været nødvendig.

2. Vurderingsarbejde mv udført efter udmeldelse i henhold til retsplejelovens § 196 eller efter udenretlig udmeldelse i medfør af retsplejelovens § 343.

3. Vurdering foretaget efter udmeldelse af fogedretten, jf retsplejelovens § 562.

Disse vurderinger, foretages bl a af ejendomsmæglere i tilslutning til tvangsauktion over fast ejendom.

Fritagelsen omfatter alene vurderingsydelsen. Der skal således betales moms, såfremt en ejendomsmægler yderligere medvirker ved salg af den faste ejendom.

4. Vurdering foretaget efter begæring af boligretten, jf lejelovens § 103, stk 2.

5. Vurdering i forbindelse med foretagelse af udlæg, jf retsplejelovens § 507, stk 4.

6. Vurdering i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav, jf retsplejelovens § 529, stk 3.

7. Vurdering i forbindelse med tvangsauktion over reservedelslager, der er pantsat sammen med et luftfartøj, jf retsplejelovens § 551, stk 6.

8. Vurdering og registrering af løsøre mv i konkursboer, jf konkurslovens § 110.

9. Vurdering af løsøre foretaget af rettens vagtmestre ved opgørelse af døds- og fællesboer, som er under behandling ved skifteafdelingen eller udleveret til privat skifte, jf skiftelovens § 16, stk 1.

10. Vurdering mv foretaget af fag- og regnskabskyndige tillidsmænd ved akkordforhandlinger, jf konkurslovens § 164.

11. Vurdering foretaget efter udmeldelse af fogedretten i henhold til kreditkøbslovens § 28 (tidligere afbetalingslovens § 12.)

Syns- og skønsmænd m fl, der er udpeget af voldgiftsnævn og voldgiftsretter, eller som er rekvireret/udmeldt af forbrugerklagenævnet eller andre godkendte klage- og ankenævn, er på tilsvarende måde fritaget for at betale moms af deres honorar for vurderingsarbejde, som udføres for de omhandlede nævn og retter. - Se »Voldgiftsnævn, syns- og skønsmænd m fl«.

Udvalgsarbejde

Foreningen af Registrerede Revisorer har en række stående udvalg herunder bl a et responsumudvalg, der på foreningens vegne afgiver udtalelser om, hvad der inden for registrerede revisorers felt må anses for god revisions-, regnskabs- og revisorskik. Udvalget afgiver endvidere udtalelser om rimeligheden af registrerede revisorers honorarer samt om revisorers ansvar i rapportsager. Hovedparten af udvalgets udtalelser vedrører sager, der er indbragt for domstolene.

For deltagelse i møder i responsumudvalget modtager medlemmerne et fast halvdags- eller heldagshonorarer, medens gennemgang og udredning af sager, udført uden for udvalgsmøderne, aflønnes efter timeforbrug. Honoraret herfor betragtes som B-indkomst.

De ydelser, der præsteres af udvalgsmedlemmerne for foreningen, er principielt omfattet af momspligten. Udvalgsarbejde af denne art er imidlertid indtil videre fritaget for moms efter lovens § 4, stk 2, uanset honoraret for sådanne ydelser betragtes som B-indkomst. Der er herved lagt vægt på, dels at udtalelser fra sådanne udvalg mv ofte afgives til brug for domstole, klagenævn mv, dels at udvalgsbehandlingen formentlig i et vist omfang helt kan træde i stedet for klagesagers behandling ved domstole, klagenævn mv.

Fritagelsen gælder kun i det omfang, arbejdet udføres af udvalgsmedlemmerne personligt i kraft af deres sæde i udvalget. Der skal således eksempelvis betales moms i tilfælde, hvor foreningen har anmodet et revisionsfirma om at udføre et stykke skrivearbejde eller lignende for foreningen.

Afgørelsen vil kunne anvendes analogt på andre foreningers udvalg mv, i det omfang tilsvarende forhold gør sig gældende.

Vanføreforeninger

Lokalafdelinger af Landsforeningen af Vanføre er fritaget for at betale moms af den udøvede virksomhed med medlemssammenkomster (fester, filmforevisning, foredrag, bankospil, basarer mv), hvor der er mulighed for at købe fx kaffe, øl og vand til priser, som stort set svarer til indkøbsprisen. Det er således ikke hensigten med de omhandlede arrangementer at skabe et overskud. Fritagelsen er dog betinget af, at sammenkomsterne principielt kun er åbne for foreningens medlemmer, og at et eventuelt overskud fuldt ud anvendes til fremme af foreningens formål.

Voldgiftsnævn, syns- og skønsmænd m fl

1.

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, der medvirker ved løsning af tvister mellem byggeriets parter, er fritaget for at betale moms.

Det samme gælder for tilsvarende voldgiftsnævn inden for andre brancher, fx autobranchen.

Det er en forudsætning for fritagelsen, at kendelser truffet af de omhandlede voldgiftsnævn eller voldgiftsdommere, herunder voldgiftsretter, er bindende for begge parter i tvisten, jf lov nr 181 af 24 maj 1972 om voldgift.

Endvidere er de af voldgiftsnævn eller voldgiftsretter udpegede syns og skønsmænd fritaget for at betale moms af det honorar, som fastsættes af nævnet eller retten for deres medvirken som særligt sagkyndige i sager af den omhandlede art.

Også voldgiftsdommere, der er udmeldt af et voldgiftsnævn, og hvis honorar ligeledes fastsættes af nævnet, er fritaget for at betale moms.

2.

Forbrugerklagenævnet og andre godkendte klage- og ankenævn er fritaget for at betale moms i forbindelse med behandling af klager.

Nævnenes behandling af sådanne klager træder ofte i stedet for en eventuel behandling ved domstolene, men kan også ske forud for eller under en domstolsbehandling.

Endvidere er syns- og skønsmænd m fl fritaget for at betale moms af vurderingsarbejde, som rekvireres (evt efter udmeldelse) af de omhandlede nævn til brug ved behandling af klagesager.

Ældreklubber

Ældreklubber, hvis formål er i overensstemmelse med standardvedtægten for Ældre Klubbernes Samvirke i Danmark, hvorefter det tilstræbes »at samle medlemmerne til møder, besøg, fester, udflugter, kurser, rejser og anden aktivitet for på en moderne og indholdsrig måde at stimulere de ældres livslyst og aktivitet«, er fritaget for at betale moms af den af klubberne udøvede virksomhed med arrangement af filmforevisninger og lignende for medlemmerne.

Virksomheder, der kan vælge at betale moms

Frivillig registrering

Efter lovens § 6 kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter virksomheder efter anmodning kan registreres for afsætning af andre ydelser end dem, der er momspligtige efter lovens § 2, stk 2.

Der er således teknisk set kun tale om frivillig registrering, når de ydelser, som den pågældende virksomhed afsætter, er undtaget fra momspligten efter lovens § 2, stk 3 (momsfri ydelser).

Virksomheder, der meddeles tilladelse til frivillig registrering for afsætning af momsfri ydelser, skal betale moms af disse ydelser i samme omfang, som moms skal betales ved levering af varer og momspligtige ydelser.

Frivilligt registrerede virksomheder kan - med de begrænsninger som følger af de almindeligt gældende regler, jf lovens § 16 og Skatteministeriets bekendtgørelse om delvis fradragsret for moms - til den indgående moms medregne momsen af indkøb mv, der vedrører den del af virksomheden, som omfattes af den frivillige registrering. Fradragsretten kan dog normalt ikke omfatte indkøb mv forud for registreringstidspunktet.

Frivilligt registrerede virksomheder er med hensyn til fastsættelse af den momspligtige værdi, den momspligtige omsætnings omfang, fakturering, regnskabsførelse, kontrol mv underkastet lovens almindelige bestemmelser.

Frivillig registrering kan tidligst ophæves 2 år efter registreringen for afsætningen af de pågældende ydelser. For virksomheder, der registreres allerede i forbindelse med etableringen, kan registreringen tidligst ophæves 2 år efter, at virksomheden har påbegyndt afsætningen. Såfremt den frivillige registrering efter udløbet af 2-års perioden ønskes ophævet, skal der ske momsberigtigelse af lagre, maskiner og andre driftsmidler, hvoraf momsen har kunnet medregnes til den indgående moms. Der skal endvidere foretages regulering af de under registreringen foretagne fradrag for indgående moms vedrørende investeringsgoder, jf bestemmelserne herom i Skatteministeriets bekendtgørelse om regulering af indgående moms for investeringsgoder.

Ved ansøgning om frivillig registrering anvendes sædvanlig registreringsanmeldelse, der ud over de almindelige oplysninger skal indeholde en udførlig angivelse (evt i et særligt bilag) af de aktiviteter, for hvilke virksomheden ønsker at blive frivillig registreret i henhold til lovens § 6.

Forretningsgangen ved registreringen følger i øvrigt de almindelige regler.

Samtidig med tilsendelse af registreringsbevis mv må distriktstoldkamret skriftligt underrette virksomheden om, at den er registreret i henhold til lovens § 6. Skrivelsen må indeholde de fornødne oplysninger og betingelser mv vedrørende den frivillige registrering, herunder bestemmelserne om momsberigtigelse af lagre mv samt efterregulering af indgående moms for investeringsgoder.

Er en virksomhed allerede registreret i henhold til lovens § 5, skal der alene indgives anmodning om frivillig registrering. Distriktstoldkamret underretter efter modtagelsen af anmodningen gennem forannævnte skrivelse virksomheden om, at registreringsforholdet tillige omfatter frivillig registrering i henhold til lovens § 6.

Adgangen til frivillig registrering er begrænset til følgende virksomheder, som efter ansøgning vil kunne registreres i henhold til lovens § 6 med kvartalet (bortforpagtere af virksomheder inden for landbrug og fiskeri mv: halvåret) som momsperiode

Bedriftssundhedscentre mv

Virksomheder, der i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr 288 af 22 juni 1978 skal oprette en bedriftssundhedstjeneste, kan gøre dette ved enten at oprette egen bedriftssundhedstjeneste på virksomheden eller

1. deltage i bedriftssundhedscenter, eller

2. deltage i en branchebedriftssundhedstjeneste, eller

3. indgå aftale om bistand fra en virksomhed med egen bedriftssundhedstjeneste.

De under 1-3 nævnte bedriftssundhedscentre mv, som bliver frivillig registreret, skal opkræve moms af det vederlag, som modtages fra de tilsluttede virksomheder. Indmeldelsesgebyrer er også omfattet af momspligten.

Offentlige tilskud til etablering og drift af bedriftssundhedstjenesten kan holdes uden for den momspligtige omsætning.

Herved opnås en momsmæssig ligestilling med virksomheder med egen bedriftssundhedstjeneste, som efter lovens almindelige regler vil kunne medregne momsen af investeringskøb og driftsomkostninger til den indgående moms.

Bortforpagtning af hoteller og restaurationer, tankstationer, fabrikker mv

Den frivillige registrering skal omfatte hele det forhold, der er angivet i forpagtningskontrakten.

Der skal opkræves moms af hele det vederlag, som bortforpagteren modtager af forpagteren. Forpagteren af virksomheden kan til sin indgående moms medregne hele den af bortforpagteren opkrævede moms.

Bortforpagtning af virksomheder inden for landbrug og fiskeri mv

Den frivillige registrering, der vil kunne ske i landbrugsregistret, skal omfatte hele forpagtningsforholdet. For landbrugsvirksomheder vil der også kunne meddeles tilladelse til frivillig registrering i tilfælde, hvor forpagtningsforholdet alene vedrører landbrugsjorden.

Der skal opkræves moms af hele det vederlag, som bortforpagteren modtager af forpagteren.

Bortforpagteren kan til den indgående moms medregne momsen af indkøb mv, der vedrører det bortforpagtede. Moms af indkøb mv vedrørende bygninger eller lokaler, der anvendes til beboelse o lign, kan dog ikke medregnes til den indgående moms.

Forpagteren af ejendommen kan til sin indgående moms medregne hele den af bortforpagteren opkrævede moms.

Byggeri bestemt til salg

Bygherrer af erhvervsbyggeri, som opføres med henblik på salg til registrerede virksomheder, kan indtil videre frivillig registreres for opførelsen under samme betingelser som er gældende for byggeri, der opføres med henblik på udlejning.

Der henvises til kap SPEC AFG - »Udlejning mv af fast ejendom«.

Udlejning af fast ejendom

Adgangen til frivillig registrering omfatter enhver, der udlejer (eventuelt genudlejer) fast ejendom.

Ved fast ejendom forstås i denne forbindelse såvel hele bygninger og andre faste anlæg som enkelte lokaler mv. Hvis der som led i udlejningen leveres el, gas, vand eller varme mv, kan registreringen også omfatte disse leverancer.

Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til boligformål.

Bestående lejemål kan kun omfattes af den frivillige registrering, såfremt udlejerens ansøgning er vedlagt skriftlig samtykke fra lejeren.

De nærmere bestemmelser om frivillig registrering for udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er fastsat i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 358 af 23 juli 1985. Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG - »Udlejning mv af fast ejendom«.

Afgørelser

Ejendomsadministratorer mv

Virksomheder, der varetager den løbende administration af fast ejendom, kan ikke blive frivillig registreret, selv om de pågældende ydelser præsteres for registrerede virksomheder, fx udlejere, der er frivillig registreret for udlejning af fast ejendom.

Forsikringsmæglere

Forsikringsmæglere kan ikke blive frivillig registreret for momsfri forsikringsmæglervirksomhed, selv om de pågældende ydelser udelukkende præsteres for registrerede virksomheder.

Kursus- og undervisningsinstitutioner

Kursus- og undervisningsinstitutioner m fl kan ikke blive frivillig registreret for momsfri undervisningsvirksomhed, selv om undervisningen udelukkende præsteres for registrerede virksomheder.

Andre, der kan vælge at betale moms

Virksomheder, der ikke er registreringspligtige

Der er i flere tilfælde åbnet mulighed for, at virksomheder, der ikke er omfattet af registreringspligten, kan registreres, hvis de anmoder derom.

Anmodningen om registrering vil normalt være begrundet i, at man herved opnår mulighed for at »videreføre« afgiften til registrerede virksomheder.

Registrering af disse virksomheder sker efter de almindelige regler. Der skal således normalt ikke udstedes nogen egentlig tilladelse til registrering.

Distriktstoldkamrene vil - eventuelt på visse betingelser, jf nedenfor - kunne imødekomme anmodning om registrering fra følgende virksomheder mv

- Afsætning af varer i ufortoldet stand

- Ejerlejlighedsforeninger

- Forsikringsselskaber, finansieringsselskaber mv

- Frihavnsvirksomhed

- Gas, vand, el og varme

- Kommuner og amtskommuners etablering og drift af havneanlæg

- Kommuners formidling af grundforbedringsarbejder

- Købmandsforeninger mv

- Markedsordninger for landbrugs- og fiskerivarer mv - fonde

- Udenlandske virksomheders salgskontorer

- Velgørende institutioners udførsel af varer

Eventuelle betingelser mv for registrering i ovennævnte tilfælde fremgår af afsnittet »Virksomheder, der skal betale moms«, hvor de enkelte punkter er nærmere omtalt.

Virksomheder, der principielt er registreringspligtige

Der er endvidere i enkelte tilfælde åbnet mulighed for, at virksomheder, der principielt er omfattet af registreringspligten, vil kunne undlade at lade sig registrere og betale moms.

Distriktstoldkamrene vil kunne se bort fra registrering af følgende virksomheder mv

- Fællesantenneanlæg

- Udlejning af reklameplads.

Der henvises til afsnittet »Virksomheder, der skal betale moms«, hvor de nævnte virksomheder mv er omtalt.

Registrering i andre tilfælde

Der kan foretages registrering af følgende virksomheder som led i godtgørelse af moms i henhold til momslovens § 39, stk 3

- flyveselskaber, rederier og rutebilvognmænd (godtgørelse af moms vedrørende udenrigs persontransport).

- forsikringsselskaber (godtgørelse af moms vedrørende forsikringsvirksomhed i tredjelande).

Ordningerne er nærmere beskrevet i kap ANDRE BESTEMMELSER.

Der kan endvidere foretages registrering af virksomheder inden for den kollektive trafik som led i godtgørelse af visse energiafgifter, herunder moms af de godtgjorte energiafgifter.

Denne ordning er nærmere beskrevet i AFGIFT-PUNKT.

Velgørende arrangementer

mv

Efter lovens § 2, stk 5, kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter der kan indrømmes fritagelse for momspligt i forbindelse med arrangementer, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

De nærmere regler for fritagelsen er fastsat i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 306 af 26 maj 1978. Herefter kan der efter ansøgning til toldvæsenet og på visse betingelser indrømmes fritagelse for momspligt ved

- enkeltstående arrangementer (basarer, koncerter, loppemarkeder m fl), og

- løbende indsamling og salg af brugte ting af ringe værdi, fx flasker, papir og metal, der foretages af velgørende foreninger m fl.

Enkeltstående arrangementer

Momsfritagelse for enkeltstående arrangementer forudsætter, at betingelserne i nedennævnte punkt 1-4 er opfyldt.

1. Overskudsanvendelsen

Overskuddet ved arrangementet skal fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, må der i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af den af arrangøren planlagte anvendelse af det forventede overskud.

Det er ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af, hvad der anses som »velgørende eller på anden måde almennyttige formål«, men som eksempler herpå kan nævnes

Sygdomsbekæmpelse, velfærdsarbejde blandt søfolk, forebyggende ungdomsforsorg, ulandshjælp, arbejde i upolitiske ungdomsorganisationer, kirkeligt arbejde samt idrætsarbejde (amatøridræt), herunder march-foreninger, der virker på samme måde som idrætsforeninger.

1.1 Fritagne arrangementer

Der kan således bevilges momsfritagelse for arrangementer, der afholdes til fordel for Røde Kors, Red Barnet, Kofoeds Skole, arbejdet på skonnerten »Fulton«, Stiftelsen »George Stages Minde«, Muskelsvindfonden, Kræftens Bekæmpelse, Danske Lions Clubbers Katastrofe- og Hjælpefond, Lions Park Hammershøj Gavekonto, Dansk Lions Handicapfond, Lions Clubs Grønlandsfond (dog kun for så vidt angår støtte til den grønlandske befolkning i social (men ikke kulturel) henseende), Polio Plus samt Rotary International's danske klubber til fordel for Polio Plus, Danmarks Astma-Allergiforbunds rejse- og rekreationsfond, Verdensnaturfonden (World Wildlife Fund), Amesty International, spejderkorps, FDF, FPF, KFUM og KFUK.

Fritagelsen kan også gives for arrangementer, hvor overskuddet skal anvendes til opførelse og drift af bygninger til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, fx kirker, idrætshaller og spejderhytter samt fritidscentre mv for børn og unge, herunder fx til drift af kommunalt ejede fritidscentre, hvor lønudgifterne betales af kommunen, medens udgifter til inventar, møbler, værktøj og materialer mv helt eller delvis betales ved afholdelse af de enkeltstående arrangementer.

Forældreforeningers eller elevorganisationers arrangementer, hvor overskuddet anvendes til forbedringer af skolefaciliteterne, fx lokaler, legeplads mv, anskaffelse af lejrhytte samt lejrskolevirksomhed.

Momsfritagelsen for disse arrangementer er betinget af, at der er tale om fx en folkeskole eller et gymnasium, der er åben for alle børn, og hvor overskuddet ved arrangementet kan komme alle skolens elever til gode. Anvendes overskuddet til den løbende drift mv af skolerne, gives der ikke momsfritagelse.

Brandværn, frivillige, kan fritages for at betale moms af arrangementer, hvis overskud anvendes til indkøb af brandslukningsmateriel.

Dartklubber, der er tilsluttet Dansk Dart Union, sidestilles med amatøridrætsklubber. Deres arrangementer kan derfor fritages for moms.

Folkedanserforeninger kan fritages for at beregne moms af arrangementer, forudsat foreningen er medlem af eller udgør en afdeling under en idrætsforening.

Kunstforeninger, som har til formål at »udbrede forståelsen af og kendskabet til litteratur, den bildende kunst og musikkens kunst samt aktuel debat«, kan gives momsfritagelse for enkeltstående arrangementer såsom foredrag, diskussioner, udstillinger, koncerter mv. Der henvises til nedenstående regler for »Musikforeninger«.

Kunstnerisk udsmykning

Arrangementer, hvor overskuddet skal anvendes til indkøb af »kunstnerisk udsmykning«, dvs varer af den art, der henhører under toldtariffens pos 97.01 - 97.03, kan ligeledes få fritagelse, hvis »den kunstneriske udsmykning« tilfalder en institution, fx et museum, hvor der er offentlig adgang, eller hvor offentligheden almindeligvis færdes.

Eksempelvis kan nævnes, at en kunstfond har fået momsfritagelse for et arrangement, der havde til formål at erhverve en større jernskulptur til udstilling uden for et stort butikscenter.

Landsudstillinger af racekaniner - arrangeret af Dansk Kaninavlerforening - kan momsfritages, forudsat overskuddet fra arrangementerne anvendes til ungdomsarbejde i lokalforeningerne.

Lions Club - aktivitetskasser

Arrangementer (basarer, koncerter, loppemarkeder, byfester m fl), hvis overskud fuldt ud hensættes i de lokale Lionklubbers »aktivitetskasser« på en særlig båndlagt konto i et pengeinstitut til anvendelse til velgørende formål, kan i momsmæssig henseende anses som omfattet af bekendtgørelsen om momsfritagelse for velførende arrangementer.

Det er en betingelse, at de båndlagte, momsfritagne midler kun anvendes til nævnte formål, og at den lokale Lionsclub snaret efter regnskabsårets afslutning den 31.3 - og senest ved udgangen af maj måned - uopfordret sender et specificeret regnskab over »aktivitetskassens« indtægter og udlodninger til toldkamret.

Regnskabet skal være opdelt i momsfritagne og andre aktiviteter i overensstemmelse med de båndlagte konti.

Det er endvidere en betingelse, at der søges momsfritagelse for de enkelte arrangementer, og at bekendtgørelsens bestemmelser i øvrigt fuldt ud overholdes.

Motorklubber kan i lighed med andre idrætsklubber fritages for at betale moms af arrangementer.

Hvis motorklubben er registreret for »løbende salg« af motorløbsarrangementer, kan der ikke gives fritagelse for arrangementer med afholdelse af motorløb.

Musikforeninger kan fritages for at betale moms af egne arrangementer (koncerter og lignende), hvis foreningen har til formål at udbrede forståelsen af og kendskab til musikkens kunst eller et tilsvarende formål.

Momsfritagelsen kan kun gives til foreninger, der har vedtægter, som mindst indeholder

- formålsbestemmelser, som er i overensstemmelse med det foran nævnte

- almindeligt anvendte foreningsbestemmelser om bestyrelsesvalg, afholdelse af ordinær generalforsamling, indkaldelse til generalforsamling og regnskabsaflæggelse

- bestemmelser om, at en eventuel formue skal anvendes i overensstemmelse med foreningens formål eller til andre almennyttige formål, hvis foreningen opløses.l0Foreningen skal endvidere være åben for en bred kreds af personer.

Pige- og drengegarder kan gives momsfritagelse for enkeltstående arrangementer, fx et 10-års jubilæum, forudsat at et eventuelt overskud anvendes til indkøb af fx musikinstrumenter og uniformer til garden. I det aktuelle tilfælde var gardens formål »at opretholde den af drenge og piger bestående garde for derved at fremme interessen for og udøvelse af musik og tattoo«.

1.2 Ikke-fritagne arrangementer

Arrangementer, hvis overskud anvendes til politisk formål.

Arrangementer, der afholdes af tværpolitiske organisationer, fx Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA), foreninger og fredskomiteer, hvor overskuddet anvendes til organisationernes almindelige virksomhed (oplysningsarbejde, foredrag o lign), og dermed til formål, der nærmest må sidestilles med formål af politisk karakter.

Arrangementer, som foreninger afholder til fordel for hjemmeværnsdistrikterne med henblik på at skaffe midler til uddannelse- og informationstjeneste.

Arrangementer, som turistforeninger afholder for at skaffe midler til foreningernes almindelige turistarbejde, såsom propaganda og service over for turisterne, eller til arrangementer, som borgerforeninger m fl arrangerer med henblik på forskønnelse af den pågældende by mv.

Et harmoniorkester af amatørmusikere, hvor orkestret kun ved spillerafgang eller ved udvidelse af orkestret optager nye medlemmer eller annoncerer efter bestemte instrumenter og stemmer, kan ikke anses som en velgørende/almennyttig forening. Foreningen kan derfor ikke opnå momsfritagelse for arrangementer, hvor overskuddet tilfalder orkestret selv og dermed anvendes til den løbende drift.

Arrangementer, hvor overskuddet anvendes til etablering, ombygning, udvidelse samt løbende drift mv, herunder reparation og vedligeholdelse, af forsamlingshuse, medborgerhuse, beboerhuse, »kulturhuse« o lign faciliteter, samt lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.

Arrangementer, hvor overskuddet skal anvendes til indkøb af såkaldte kunstneriske og udsmykningsmæssige arbejdsydelser på fx bygninger eller lignende, idet sådanne ydelser i almindelighed må anses at knytte sig til det momspligtige arbejde i forbindelse med opførelsen eller vedligeholdelsen af bygningen mv. Eksempelvis har en kunstkomite fået afslag på momsfritagelse for et arrangement, hvor overskuddet skulle anvendes til kunstnerisk udsmykning af to gastanke i form af et monumentalmaleri på ca 6 500 m2.

Arrangementer, som afvikles til fordel for enkeltpersoner eller en »snæver« kreds af personer, fx et gymnastikhold eller en skoleklasse, som skal anvende overskuddet til hel eller delvis finansiering af en rejse. Det samme gælder for arrangementer, som afvikles til fordel for enkeltpersoner inden for underholdningsbranchen (teater, film og artister m fl).

Arrangementer, hvor overskuddet skal anvendes til filatelistvirksomhed. Der er lagt vægt på, at det at samle på frimærker er en hobby af mere specifik karakter.

Lions Clubs Grønlandsfonds støtte til den grønlandske befolkning i kulturel henseende anses ikke som almennyttigt eller på anden måde velgørende formål.

Arrangementer afholdt af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, hvor overskuddet anvendes til foreningens almindelige virksomhed.

1.3 Fuldt ud anvendelse

Bestemmelsen om fuldt ud anvendelse af overskuddet til velgørende formål skal forstås bogstaveligt.

Der kan fx ikke meddeles fritagelse vedrørende en fodboldkamp, hvis overskuddet (entreindtægten) skal fordeles mellem klubbens amatørafdeling og professionelle afdeling.

Der kan heller ikke meddeles fritagelse vedrørende beskæftigelsesprojekter for arbejdsløse, fx indsamling af effekter med henblik på salg på loppemarked, hvis en del af overskuddet ved arrangementet (loppemarkedet) - uanset beløbets størrelse - indgår i kommunens beskæftigelsesmidler, medens resten anvendes til velgørende formål.

En eventuel henlæggelse af en del af overskuddet fra et arrangement til brug ved senere afholdelse af tilsvarende arrangementer betyder ligeledes, at betingelserne med hensyn til overskudsanvendelsen ikke kan anses for at være opfyldt. Tilsvarende gælder, såfremt blot en mindre del af overskuddet anvendes til rejselegater.

Såfremt flere foreninger deltager i et arrangement, hvor overskuddet efter nærmere aftale fordeles mellem de pågældende, kan der indrømmes fritagelse, såfremt de enkelte foreninger opfylder betingelserne med hensyn til overskudsanvendelsen. Hvis derimod blot en af foreningerne ikke (eller kun delvis) anvender sin andel af overskuddet til formål, der kan anses for velgørende eller almennyttig, kan der ikke gives fritagelse for det pågældende arrangement.

Efter afholdelse af et arrangement, for hvilket der er indrømmet fritagelse for momspligt, skal arrangøren ved fremlæggelse af regnskab mv dokumentere, at overskuddet er blevet anvendt i overensstemmelse med den givne tilladelse. I tilfælde, hvor overskuddet ikke skal anvendes i forbindelse med arrangørens løbende almennyttige eller velgørende virksomhed, men til konkrete formål (fx opførelse af idrætshal) eller til velgørende organisationer (fx Kræftens Bekæmpelse), skal det dokumenteres, at overskuddet er udbetalt til det omhandlede formål.

Distriktstoldkamret kan dog i visse tilfælde fravige kravet om overskuddets umiddelbare udbetaling/anvendelse til sådanne konkrete formål på betingelse af, at beløbet indsættes på en spærret konto i en bank mv eller indgår i et fond, således at beløbet (incl renter) i begge tilfælde er klausuleret til en anvendelse til et bestemt formål, der klart kan anses som velgørende eller almennyttig i relation til bestemmelserne om fritagelse for afgiftspligt. Som eksempler på sådanne tilfælde kan nævnes beløb, der agtes anvendt til planlagt byggeri af idrætshaller, fritidscentre for børn og unge, spejderhytter og lejrskoler.

2. Arrangementets varighed

Der kan kun gives en arrangør tilladelse til afholdelse af et arrangement pr måned. Varigheden af et sådant arrangement må ikke overstige 3 dage.

Hvis en arrangør kun afholder et arrangement om året, må varigheden heraf ikke overstige 14 dage. Afholdelse af flere arrangementer inden for 14 dage vil kunne anses som et arrangement.

Der vil kunne indrømmes fritagelse efter såvel »3-dages-reglen« som »14-dages-reglen«, såfremt 14-dages-arrangementet efter indhold og form klart adskiller sig fra de øvrige arrangementer. Der kan dog højst indrømmes fritagelse for i alt 12 arrangementer om året.

Disse regler betyder, at der ikke - uanset anvendelse af overskuddet - vil kunne meddeles fritagelse for løbende salg, fx af et tidsskrift eller salg fra permanente loppemarkeder, butikker mv.

Reglerne om varigheden af det enkelte arrangement er fastsat for at forhindre, at de fritagne arrangementer giver anledning til en konkurrenceforvridning over for lokale handlende m fl. Der vil derfor normalt ikke være noget til hinder for, at fx en landsdækkende forening via lokalforeninger m fl på landsplan opnår fritagelse i større omfang (flere arrangementer) end nævnt ovenfor: men de enkelte lokalforeninger m fl kan kun opnå fritagelse i samme omfang som andre velgørende institutioner m fl.

Ved vurderingen af, om et arrangement opfylder betingelserne vedrørende varighed, er det alene den tid, hvor de momspligtige aktiviteter foregår, der skal lægges til grund.

Hvis det momspligtige arrangement eksempelvis omfatter udgivelse og salg af en bog, er det principielt den periode, hvori bogen udbydes til salg, der skal lægges til grund.

Salget kan ske på følgende måder

a. Der udsendes brochure eller lignende sammen med girokort, hvorefter interesserede inden en nærmere angivet frist kan afgive bestilling ved indsendelse af et beløb, svarende til prisen for den pågældende bog. Bogen sendes normalt til kunden umiddelbart efter beløbets modtagelse.

Det forekommer også, at bogen først udsendes til kunderne på et i forvejen nærmere angivet tidspunkt (udgivelsesdagen), især når bogen bliver udgivet i en særlig anledning.

b. Der udsendes brochure eller lignende, hvorefter interesserede inden en nærmere angivet frist kan afgive bestilling, fx ved indsendelse af en bestillingskupon. Betalingen sker først ved bogens modtagelse.

c. Der udsendes ikke brochure eller lignende. Bogen sælges fra et nærmere angivet tidspunkt, hvilket i forvejen kan være angivet i annoncer, på opslag og plakater mv.

d. Der kan forekomme tilfælde, hvor »bestilling« (reservation) af en bog sker på en mere uformel måde, fx ved at interesserede tegner sig på lister hos de lokale handlende. Bogen sælges på den i punkt c anførte måde. Der reserveres et eksemplar af bogen til de, der har skrevet sig på de fremlagte lister. Bogen sendes til kunderne efter tegningsperiodens udløb sammen med en opkrævning, eller kunderne skal selv afhente den reserverede bog, evt inden for en angivet frist.

Det er i de i punkt a og b nævnte tilfælde tidsrummet fra udsendelsen af brochure mv indtil bestillingsfristen udløber, der skal lægges til grund ved afgørelse af, om den tidsmæssige begrænsning er overholdt. Der vil således kunne ses bort fra den efter bestillingsfristens udløb følgende distribueringsperiode.

I det i punkt c nævnte tilfælde er det tidsrummet fra salgets påbegyndelse indtil salget ophører, der skal lægges til grund. Der vil således kunne ses bort fra den forudgående annonceringsperiode.

I det i punkt d nævnte tilfælde er det tidsrummet fra salgets påbegyndelse indtil salget ophører, der skal lægges til grund. Der vil således kunne ses bort fra det tidsrum forud for salgets påbegyndelse, hvor der sker reservation af bogen.

Det skal i tilslutning hertil bemærkes, at der i særlige tilfælde, hvor der sker salg af eksempelvis en egnshistorisk bog i anledning af et 50 års jubilæum, vil være mulighed for at fravige ovennævnte retningslinier i et vist omfang. Det er dog en betingelse herfor, at salget af en sådan bog ikke kan anses for at ske i konkurrence med registrerede virksomheder.

3. Afsætning for arrangørens regning og risiko

Afsætningen af varer og ydelser skal ske for arrangørens regning og risiko.

Det betyder, at der ikke kan gives fritagelse for egentlig erhvervsvirksomhed, der udøves i tilslutning til et momsfritaget arrangement.

Hvis fx en restauratør eller et omrejsende tivoli deltager i et arrangement mod betaling af en vis leje til arrangøren, skal den pågældende erhvervsdrivende betale moms efter de sædvanlige regler.

For arrangementer med servering af mad- og drikkevarer, hvor en idrætsforening el lign er arrangør, og som er omfattet af bestemmelserne om næringsbrev eller lejlighedstilladelse i lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv, gælder følgende

Der skal betales moms af hele omsætningen ved serveringen af mad- og drikkevarer, hvis arrangementet holdes i lokaler, der er omfattet af et næringsbrev, eller hvis serveringen er omfattet af en lejlighedstilladelse, som er udstedt til en restauratør.

Restauratøren/næringsbrevsindehaveren anses således som arrangør i relation til både restaurationsloven og momsloven.

Hvis lejlighedstilladelsen er udstedt til en anden end en restautatør, fx en idrætsforenings formand eller kasserer, vil der kunne gives momsfritagelse efter de almindelige regler, idet idrætsforeningen anses som arrangør.

En forening, som søger om momsfritagelse, skal over for toldvæsenet dokumentere, at den har lejlighedstilladelse i forbindelse med afholdelsen af det pågældende arrangement. I modsat fald vil der ikke kunne gives momsfritagelse.

Entreindtægter fra baller mv kan i relation til momsloven betragtes uafhængigt af omsætningen ved serveringen. Momsfritagelse for entreindtægter kan kun gives, hvis en forening el lign både formelt og reelt kan anses som arrangør af det pågældende arrangement.

For at foreningen kan anses som arrangør, skal mindst følgende forudsætninger være opfyldt

- annoncering om arrangementet skal ske i foreningens navn.

- betaling for optræden, salleje mv skal afholdes af foreningen og må ikke være fastsat til at udgøre en procentdel af entreindtægterne.

- salg af billetter mv skal forestås af personer fra foreningen. Det vil dog kunne tillades, at salget fx sker gennem musikforretninger el lign.

En idrætsforening, der i samarbejde med en impressario arrangerer en koncert med en popgruppe eller lignende, således at idrætsforeningens »overskud« ved koncerten udgør en andel af entreindtægten (idrætsforeningen skal ikke afholde udgifter, men alene stille gratis arbejdskraft til rådighed vedrørende koncerten) kan ikke opnå fritagelse, selv om foreningen udadtil står som arrangør af koncerten. Begrundelsen er at arrangementet ikke kan anses for at være afholdt for arrangørens regning og risiko. Momsfritagelse for koncerter og andre »entre-arrangementer« kan derfor gøres betinget af, at det forud for arrangementets afholdelse dokumenteres ved kontrakt el lign, at honorar til den/de optrædende er aftalt med et fast beløb.

Som honorar med fast »beløb« kan også anses betaling i form af et fast honorar (minimumshonorar) af en sådan størrelse, at det giver orkestret mv fortjeneste. Minimumshonoraret, der er uafhængig af publikumstallet, men kan variere efter hallens kapacitet (antal publikumspladser), kan suppleres med et ekstra honorar, der beregnes på grundlag af publikumstallet udover en fastsat ramme. Baggrunden herfor er, at kunstneren, gruppen etc ikke har nogen risiko ved et eventuelt underskud på arrangementet.

Eksempel

Ved koncert i en idrætshal med en kapacitet på 1000 personer, er minimumsbeløbet fastsat til 75 000 kr. Ved koncerter i haller med en kapacitet på 2000 personer fastsættes honoraret til 85 000 kr + et ekstra honorar på 8 000 kr pr 100 tilhørere udover 1 600.'

4. Arrangører, der i forvejen er registreret

Arrangøren må ikke i øvrigt drive virksomhed med afsætning af tilsvarende varer og ydelser.

Reglen betyder fx, at et teater, der skænker overskuddet af en forestilling til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, ikke kan opnå momsfritagelse. Køber en velgørende forening derimod en teaterforestilling og sælger billetterne, kan der opnås fritagelse. Teatret skal dog betale moms af sit vederlag efter de almindelige regler.

Et permanent loppemarked eller anden virksomhed med løbende salg vil ikke kunne fritages lejlighedsvis, fx således at man en week-end hver måned undlader at betale moms af den i week-enden stedfundne omsætning.

Der skal beregnes moms af hele omsætningen ved arrangementer med servering af mad og drikkevarer i lokaler, der er omfattet af næringsbrev, eller hvis serveringen er omfattet af lejlighedstilladelse, som er udstedt til en restauratør, jf afsnit 3. »Afsætning for arrangørens regning og risiko«.

En velgørende/almennyttig institution, fx en idrætsforening, vil dog kunne meddeles fritagelse i forbindelse med arrangement af loppemarked, offentligt bal mv, selv om foreningen er registreret for fx kioskvirksomhed. (Eventuelle leverancer fra den registrerede virksomhed til det pågældende arrangement skal momsberigtiges efter de almindelige regler).

Lokalgrupper af registrerede revisorer (hovedsagelig indehavere af momsregistrerede revisorvirksomheder) kan ikke opnå momsfritagelse for nogle weekend- og aftenarrangementer, som afholdes til fordel for Kræftens Bekæmpelse, Dansk Røde Kors o lign. Ved arrangementerne vil lokalgruppens medlemmer mod honorar udarbejde selvangivelser og yde skattemæssig assistance til lønmodtagere.

Indsamling og salg af brugte ting

Velgørende/almennyttige foreninger m fl, der indsamler og sælger brugte ting af ringe værdi, fx flasker, papir og metal, kan efter ansøgning meddeles fritagelse for momspligt, selv om salget af disse varer sker løbende. Det er dog en betingelse, at afsætningen udelukkende sker til registrerede virksomheder, og at foreningen mv ikke i øvrigt udøver registreringspligtig virksomhed. Der ses herved bort fra eventuel lejlighedsvis registrering for enkeltstående arrangementer samt for eventuel registrering for reklameydelser, fx i forbindelse med udgivelse af et foreningsblad, og for eventuel cafeteria/kioskvirksomhed.

Tilladelsen

Tilladelser til fritagelse for momspligt meddeles skriftligt af distriktstoldkamret, der forinden må sikre sig - fx ved gennemgang af foreningens eller institutionens love, vedtægter, regnskaber, programmer mv - at den pågældende forening mv opfylder betingelserne for fritagelsen.

Toldkamret kan give tilladelser med en varighed i op til 5 år. Toldkamret bør dog begrænse udstedelsen af 5-årige tilladelser til arrangører, som afholder arrangementer, der omfatter servering, hvortil der kræves lejlighedstilladelse fra politiet efter § 22 i restaurationsloven.

Forslag til formulering af en tilladelse for en given periode er optaget som bilag 2.

Arrangører skal kun efter anmodning fra toldkamret indsende regnskab over arrangementet. Det gælder såvel for enkeltstående arrangementer som arrangementer, der er omfattet af en periodisk tilladelse.

Tilladelsen må i øvrigt indeholde de nærmere betingelser for fritagelsen, herunder eventuelt også oplysning om, at arrangøren på fakturaer mv ikke må anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, og at arrangøren ved eventuel modtagelse af afregningsbilag med tilsvarende angivelse af momsbeløb må gøre den, der har udstedt afregningsbilaget opmærksom herpå, og tilbagebetale momsbeløbet, jf momslovens § 17, stk 9.

Distriktstoldkamret kan efter anmodning give private personer, virksomheder, offentlige myndigheder m fl oplysning om, hvorvidt der er meddelt momsfritagelse for et konkret arrangement.

Indsamlinger og lignende

Salg af julemærker samt salg af tilsvarende mærker som led i en indsamling, som en velgørende eller almennyttig organisation har anmeldt til politiet efter Justitsministeriets regler om offentlige indsamlinger, er ikke omfattet af momspligten i henhold til momsloven.

Salg af varer i andre tilfælde kan som hovedregel ikke anses som momsfri indsamlingsvirksomhed. Dette gælder, selv om varerne afsættes til priser, der er væsentligt højere end varernes reelle værdi. Der skal - medmindre der kan indrømmes fritagelse for momspligt - fx altid betales moms ved salg af julekort, juleplatter og jubilæumsplatter mv.

I enkelte tilfælde er der truffet afgørelse om, at velgørende eller almennyttige organisationers salg af visse varer kan anses som momsfri indsamlingsvirksomhed, selv om der ikke er indgivet anmeldelse om offentlig indsamling til politiet. Følgende salg anses indtil videre som momsfri indsamlingsvirksomhed

- luftpostjubilæumsark, der sælges af en forening til støtte for Danmarks Flymuseum. Jubilæumsarkene er forsynet med et påklæbet luftpostfrimærke og sælges til en pris, der er næsten 3 gange større end frimærkets filatelistiske værdi. -

- mindeark, der sælges af Røde Kors, og som udgives i anledning af forskellige nationale og internationale Røde Kors-begivenheder. Mindearket er forsynet med påklæbede frimærker. Den filatelistiske værdi af disse frimærker er uvæsentlig i forhold til salgsprisen for arkene. Salg af tilsvarende mindeark, der foretages af Foreningen Grønlandske Børn, anses ligeledes som momsfri indsamlingsvirksomhed. -

- nytryk af gamle grønlandske pakkeportomærker, der sælges af Folketingets Grønlandsfond. Nytrykkene sælges til støtte for grønlandske uddannelsessøgende i Danmark og det kulturelle samkvem mellem Danmark.

- danmarkskort, der af Røde Kors udsendes til en tilfældig gruppe husstande. Kortet kan beholdes, selv om modtageren ikke ønsker at støtte Røde Kors.

- vævede mærker samt klistermærker i ark, der sælges af Pigespejdernes Fællesråd Danmark til medlemmer i de tilsluttede pigespejderkorps. Salgsprisen er over dobbelt så stor som indkøbsprisen, og overskuddet anvendes til et internationalt spejderfond til udvidelse af et verdenscenter for pigespejdere i London. Varerne har ingen egentlig handelsværdi.

Salg af gangbare mønter i velgørende øjemed

Gangbare danske og udenlandske mønter, der sælges i velgørende øjemed, er ikke momspligtige, når de sælges til den pålydende værdi tillagt det beløb, der går til velgørende formål (det vil dog kunne tillades, at sælgeren/distributøren beregner sig en andel af salgsprisen til dækning af udgifterne ved salget, såsom annoncering og porto). Mønter, der sælges på ovennævnte måde, vil kunne indføres uden betaling af moms.

Reglen gælder ikke ved tilsvarende salg af medailler o lign.

Der henvises i øvrigt til kap AFGIFTSPLIGT samt til kap INDFØRSEL.

Anmeldelse til registrering

Bestemmelserne om registrering af virksomheder, der skal betale moms, er indeholdt i lovens § 5.

Pligten til at anmelde sig til registrering indtræder, når det er åbenbart, at omsætningen af varer og momspligtige ydelser vil komme til at overstige 10 000 kr årlig.

Pligten til at anmelde sig til registrering påhviler såvel danske som udenlandske virksomheder. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke har filial eller lignende her i landet, skal registreringen ske ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af momsen. De fakturaer, der er udstedt af den udenlandske virksomhed, skal påføres den herværende repræsentants navn og adresse, oplysning om momsens størrelse (i dansk mønt) samt oplysning om, at momsen afregnes af ham.

Hvis en registreringspligtig virksomhed nægter at anmelde sig til registrering, må registrering foretages på distriktstoldkamrets foranledning, og virksomheden tilsendes bevis for registreringen. Herefter kan lovens almindelige regler, herunder reglerne om foreløbig fastsættelse af momstilsvar med påfølgende udlæg, bringes i anvendelse.

Anmeldelsen

Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage, før virksomheden påbegyndes. Anmeldelsen sker på en særlig blanket (Y 1), der udleveres af toldvæsenet (Y 1 for byvirksomheder, Y 2 for landbrugsvirksomheder). Registreringsanmeldelsen skal underskrives af virksomhedens indehaver(e) eller forpagter. For aktie- og anpartsselskaber underskrives blanketten af selskabets direktør, og for andelsselskaber og foreninger m fl af bestyrelsens formand.

Hvis en umyndig person (ikke fyldt 18 år) ønsker at blive registreret som erhvervsdrivende, kan registrering kun finde sted, hvis virksomheden drives af vedkommendes værge eller anden myndig person, således at kun denne person registreres hos toldvæsnet og påtager sig hæftelsen for skyldige afgifter.

Vedrørende underskrifts- og hæftelsesforhold i øvrigt henvises til OPPEBØRSEL - REGNSKAB.

Delregistrering og fællesregistrering

Hvis den pågældende person/selskab m fl har flere virksomheder skal disse virksomheder registreres under et. Registreringen skal ske ved det toldkammer, hvor det samlede regnskab føres.

Toldkamret kan imidlertid, hvis den pågældende anmoder herom, tillade, at de enkelte virksomheder registreres hver for sig (delregistrering), såfremt der føres særskilt regnskab for den enkelte virksomhed.

Virksomheder med eksportomsætning eller anden momsfri omsætning efter momslovens § 12, stk 1-3, kan efter momslovens § 5, stk 2, få tilladelse til at udskille denne omsætning til en virksomhed under en selvstændig momsregistrering.

Der stilles ikke krav om, at eksportvirksomheden er en selvstændig juridisk enhed. Toldkamret kan efter anmodning tillade, at virksomheden delregistreres med en indenlandsk hovedvirksomhed og en eksportvirksomhed, såfremt der føres særskilt regnskab.

Ordningen vil i det væsentlige omfatte virksomheder med eksport og virksomheder med momsfri indenlandsk omsætning, fx bladhuse og skibsværfter. Virksomheder, der sælger aviser i detailleddet, er ikke omfattet af ordningen.

Der skal ske fakturering fra hovedvirksomheden til eksportvirksomheden, dvs at virksomhedens eksport skal faktureres i to led, nemlig fra hovedvirksomheden til eksportvirksomheden og derefter til køberen i udlandet.

Eksportvirksomheden får mulighed for at anvende en forkortet momsperiode, og den kan endvidere komme ind under ordningen om forskudsvis udbetaling af moms.

Virksomheder, der ikke har samme ejer, kan efter anmodning registreres under et. Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som en virksomhed. Afsætning af varer og momspligtige ydelser (herunder leverancer, der er omfattet af en frivillig registrering) mellem de af fællesregistreringen omfattede virksomheder kan herefter ske uden beregning af moms. Det er dog en betingelse, at køberen har fuld fradragsret for indgående moms af et sådant indkøb, idet fællesregistreringen alene omfatter de pågældende virksomheders momspligtige aktiviteter, herunder aktiviteter, for hvilke der er givet tilladelse til frivillig registrering.

Fællesregistreringen medfører, at de pågældende hæfter solidarisk for momsens betaling.

Koncernforbundne selskaber kan tillades fællesregistreret efter momslovens § 5, stk 3, såfremt de etableres og drives som i det nedenfor beskrevne tilfælde.

Koncernen bestod af et holdingselskab samt et momsregistreret aktieselskab (salgsselskab) og et anpartselskab, der ud over momspligtige administrationsindtægter også har momsfri renteindtægter ved belåning af fordringer.

Holdingselskabet ejer hele kapitalen i såvel anpartselskabet som salgsselskabet. Anpartselskabet udøver sin virksomhed ved lånt personel fra aktieselskabet.

Salgsselskabet overdrager fordringer til anpartsselskabet til belåning. Udover at belåne fordringer leverer anpartsselskabet også momspligtige administrationsydelser til salgsselskabet, fx bogføring og rykning af debitorer. Anpartsselskabet opnår ved disse aktiviteter dels renteindtægter, dels indtægter fra factoringafgifter. Anpartsselskabet får alene overdraget fordringer til belåning fra salgsselskabet.

Holding-, aktie- og anpartsselskabet sambeskattes.

Det var en betingelse for fællesregistreringen, at anpartsselskabet alene administrerer fordringer, som koncernens selskaber har indgået med koncernens kunder.

Leverancer af ydelser mellem selskaberne kan herefter ske uden momsberegning.

Selskaberne blev betragtet som en økonomisk enhed (koncernforbundne selskaber). Dette medfører, at anpartsselskabet ikke kan anses for at drive finansieringsvirksomhed i henhold til momsloven, men alene administrerer de med koncernens kunder indgåede kontrakter. Såvel salgsselskabet som anpartsselskabet vil derfor have fuld fradragsret for indkøb i forbindelse med interne leverancer.

Fællesregistrering kan derimod ikke tillades, hvis »finansieringsselskabet« får overdraget fremmede fordringer sideløbende med salgsselskabets fordringer. En fællesregistrering er i øvrigt betinget af, at de selskaber, der ønskes omfattet af fællesregistreringen, alene har afsætning (til »tredjemand«) af varer og momspligtige ydelser.

Der henvises i øvrigt til OPPEBØRSEL - REGNSKAB, der indeholder nærmere regler om gennemførelse af delregistrering og fællesregistrering af virksomheder, herunder om registreringssted.

Momsperiode

Byerhverv mv

Virksomheder inden for handel og industri mv samt servicefagene optages i registret for byerhverv mv.

Disse virksomheder har kvartalet som momsperiode.

Der kan i visse tilfælde (eksportvirksomheder m fl) være mulighed for at opnå tilladelse til at anvende en kortere momsperiode end kvartalet. Der henvises til reglerne herom i kap AFREGNING.

Landbrug og fiskeri mv

Virksomheder inden for landbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug, pelsdyravl og biavl optages i registret for landbrug og fiskeri mv.

Disse virksomheder har første og anden halvdel af kalenderåret som momsperiode. For virksomheder, der fører almindeligt forretningsregnskab og benytter andet regnskabsår end kalenderåret, er momsperioden dog første og anden halvdel af regnskabsåret.

Der henvises til kap LANDBRUG MM, der indeholder nærmere regler om, hvilke virksomheder og på hvilke betingelser disse virksomheder kan optages i landbrugsregistret.

Lejlighedsvis registrering

For momspligtig virksomhed, der kun udøves lejlighedsvis (enkelte arrangementer, såsom fester, markeder og midlertidige udstillinger), kan registreringen ske alene for det pågældende arrangement.

Med hensyn til momsperioden og afregning af moms for sådanne arrangementer henvises til kap AFREGNING.

Registreringsbevis mv

Virksomheder, der registreres, får tilsendt et bevis for registreringen, der bl a indeholder oplysning om virksomhedens virk-nr, momsperiode mv.

Samtidig skal virksomheden have tilsendt et eksemplar af momsvejledningen samt et regnskabshæfte i de tilfælde, hvor virksomheden ved anmeldelsen har anmodet herom.

Ændringer i og ophør af virksomheden

Ændringer i en registreret virksomheds forhold skal anmeldes skriftligt (eventuelt telefonisk, fx ved ændring af adresse/tlf nr) til distriktstoldkamret inden 8 dage efter, at ændringen er sket. Dette gælder ved ændring i virksomhedens ejerforhold eller ansvarlige ledelse (direktør o lign), ændring af navnet på virksomheden, ændring af adresse, ændring af antallet af detailforretninger, udleveringsafdelinger mv, eller i det hele taget, hvis der sker ændringer i de oplysninger, som virksomheden har afgivet i forbindelse med anmeldelse til registrering.

Den, der ophører med at drive registreringspligtig virksomhed, skal afmelde sig fra registrering. Afmeldelsen sker ved udfyldelse af blanket Y 91, der udleveres af toldvæsenet. Vedrørende eventuel momsberigtigelse af varelagre og driftsmidler eller regulering af indgående moms i forbindelse med afmeldelse fra registrering henvises til kap OMSÆTNING og kap TILSVAR.

I øvrigt henvises til bestemmelserne OPPEBØRSEL - REGNSKAB.

Kaptajnserklæring

Undertegnede fører af M/S ---------------------- af ---------------------------- ejet af rederiet ------------------------------------------ anmoder herved skibets agent ------------------------------ om at afregne moms over agentens særlige konto for udenlandske skibe i fart mellem danske havne. -------------------, den ----------- 19 Fører -----------------------

TILLADELSE

Fritagelse for at betale moms ved velgørende arrangementer

Omfang Fritagelse for at betale moms efter momslovens § 2, stk 5, og Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 306 af 26 maj 1978 i forbindelse med afholdelse af følgende velgørende arrangementer

(arrangementernes art, varighed og omtrentlige tidspunkter).

Gyldighed

Tilladelsen er gældende indtil videre, dog ikke ud over udgangen af -------- måned 19--.

Betingelser

Tilladelsen gives på nedennævnte betingelser, der alle skal være opfyldt.

Hvis betingelserne for momsfritagelse ikke fuldt ud er opfyldt, skal arrangøren registreres og betale moms efter momslovens almindelige regler. Arrangøren skal i sådanne tilfælde rette henvendelse til toldkamret om registrering.

Anvendelse af overskuddet

Overskuddet ved arrangementerne skal fuldt ud anvendes til vedgørende eller på anden måde almennyttige formål i overensstemmelse med oplysningerne i ansøgningen om momsfritagelse.

Arrangementernes varighed

Der må højst afholdes 12 arrangementer om året efter disse retningslinier

1. Der må afholdes et arrangement hver måned, og arrangementet må højst vare 3 sammenhængende dage (3-dages-reglen), eller

2. der må afholdes et arrangement om året af en varighed på højst 14 sammenhængende dage (14-dages-reglen).

De to regler kan dog kombineres, så der kan afholdes et 14-dages-arrangement og højst elleve 3-dages-arrangementer om året, hvis 14-dages-arrangementet i form og indhold klart adskiller sig fra 3-dages-arrangementerne.

Salg af varer og ydelser

Salg af varer og ydelser skal ske for arrangørens regning og risiko. Tilladelsen omfatter således ikke erhvervsvirksomhed, der udøves i tilslutning til et arrangement, der er omfattet af tilladelsen.

For servering (fx af øl), hvortil der kræves lejlighedstilladelse fra politiet efter § 22 i restaurationsloven, gælder, at momsfritagelsen er betinget af, at lejlighedstilladelsen er udstedt til arrangøren, og at serveringen sker for arrangørens regning og risiko.

Arrangøren må ikke i øvrigt drive virksomhed med salg af tilsvarende varer og ydelser.

Tilladelsen giver ikke fritagelse for moms af de indkøb, der foretages i forbindelse med afholdelsen af arrangementerne.

Regnskab

Arrangøren skal for hvert enkelt arrangement føre et regnskab, som skal dokumentere, at hele overskuddet er anvendt i overensstemmelse med denne tilladelse.

Arrangøren må ikke på fakturaer, afregningsbilag mv anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet er indbefattet moms.

Eventuelle lejlighedstilladelser fra politiet skal vedlægges regnskabet for det pågældende arrangement.

Arrangøren skal efter anmodning fra toldkamret indsende regnskab for de momsfritagne arrangementer samt eventuelt det almindelige regnskab til toldkamret.

Regnskaberne med bilag skal opbevares i 5 år efter udløbet af regnskabsåret.

Ændringer

Ændringer i de oplysninger, som ligger til grund for tilladelsen, skal skriftligt oplyses over for toldkamret.

Det gælder fx ændringer i overskudsanvendelsen, vedtægterne samt arten og omfanget (varighed mv) af de arrangementer, der er nævnt i tilladelsen.

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om tilladelsens omfang og vilkår kan fås på toldkamret.

Ingen