Momsreglement, Specielle afgørelser

Bilag 2

§ 9, stk 4, i bekendtgørelsen om delvis fradragsret for merværdiafgift har alene til formål at hjemle momsfritagelse ved afsætning af personbiler, jf lovens § 12, stk. 4, og mindre varevogne (under 3 tons), for hvilken afgiften ved anskaffelsen efter bekendtgørelsens § 5, stk 1, »ikke kunne medregnes til den indgående moms«, fordi de ikke udelukkende er bestemt til anvendelse i forbindelse med virksomhedens afsætning af varer og momspligtige ydelser.

Momsen beregnes efter bestemmelserne i bekendtgørelsen om merværdiafgift af motorkøretøjer, der afsættes af udlejningsvirksomheder og køreskoler - dvs med reducerede satser. Beregnes momsen med reduceret sats, må der ikke i fakturaen anføres momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Overgangsbestemmelser

Køreskoler er i en overgangsperiode indtil den 1 oktober 1979 fritaget for at svare moms ved salg af motorkøretøjer, som er anskaffet af virksomheden før den 1 oktober 1978, og som udelukkende har været anvendt som skolevogn i mindst 4 måneder.

Overgangsbestemmelsen vil kunne anvendes, selv om skolevognen har været anvendt delvis privat med deraf følgende begrænsning i fradragsretten for momsen af driftsomkostningerne. Det er derimod en forudsætning for anvendelse af overgangsbestemmelsen, at køretøjet udelukkende er købt med henblik på anvendelse i køreskolevirksomheden.

Hvis køretøjet er anvendt til anden erhvervsvirksomhed, for hvilken der er fradragsret i forbindelse med anskaffelse og drift (fx udlejningsvirksomhed), kan overgangsbestemmelsen ikke bringes i anvendelse.

Indgående moms

Indkøb

Der er fuld fradragsret under indgående moms vedrørende anskaffelse og drift af køretøjer, som udelukkende anvendes til momspligtig køreundervisning, jf lovens § 16, stk 6.

Der er ingen fradragsret under indgående moms vedrørende anskaffelse og drift af køretøjer, som udelukkende anvendes til momsfri køreundervisning.

Momsen af indkøb m v, der anvendes såvel i forbindelse med den momspligtige del som den ikke momspligtige del af køreskolevirksomheden (blandet anvendelse), kan medregnes til den indgående moms efter reglerne i § 1, stk 3, i bekendtgørelsen om delvis fradragsret for merværdiafgift.

For personmotorkøretøjer (personbiler og motorcykler), der anvendes til såvel momspligtig køreundervisning som til privat brug mv, er der kun delvis fradragsret for indgående moms vedrørende anskaffelse og drift.

Fradragsretten opgøres efter bestemmelserne i § 2 i bekendtgørelsen om delvis fradragsret for merværdiafgift og kan ske på grundlag af forholdet mellem den erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med momspligtig undervisning og den samlede kørsel ifølge et eventuelt kørselsregnskab.

Hvis der ikke føres kørselsregnskab kan den af ligningsmyndigheden godkendte kørselsfordeling lægges til grund ved beregningen af fradragsretten. Det samme gælder for virksomheder, der har flere køretøjer.

I årets første tre momsperioder (kvartaler) vil det foregående regnskabsårs kørselsfordeling kunne anvendes til en foreløbig opgørelse af den fradragsberettigede del af momsen vedrørende anskaffelse og drift af de pågældende køretøjer. Der må herefter - hvis der føres kørselsregnskab - ved regnskabsårets udløb foretages en endelig opgørelse og regulering af den indgående moms på grundlag af det faktiske forhold mellem årets fradragsberettigede kørsel og den samlede kørsel.

Sektorisk opdeling

Bestemmelserne om sektorisk opdeling skal indtil videre ikke bringes i anvendelse over for køreskolevirksomheder, jf kap TILSVAR.

Marketenderier/kantiner

Generelt

Ved marketenderivirksomhed (kantinevirksomhed) forstås ifølge restaurationslovens § 20, stk 1, servering i dertil indrettede lokaler i eller i tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, for personer, der besøger nogen af de beskæftigede, samt for chauffører, bude o lign med ærinde i virksomheden.

Efter de på arbejdsmarkedet almindeligt gældende overenskomster og aftaler stiller arbejdsgiver sædvanligvis såvel lokaler som inventar og driftsmidler (køkkenmaskiner, kasseapparater mv) samt service vederlagsfrit til rådighed for marketenderierne. Arbejdsgiveren påtager sig endvidere ofte omkostningerne ved vedligeholdelse og opvarmning mv af de omhandlede marketenderilokaler. Omkostningerne ved rengøring af lokalerne samt afrydning og opvask dækkes ligeledes i regelen af arbejdsgiveren i et nærmere aftalt omfang, eventuelt i form af refusion af en del af de af marketenderiet afholdte udgifter til rengøring mv.

Nedenstående retningslinier er alene gældende for de ovenfor beskrevne marketenderier, hvor arbejdsgiver afholder de nævnte udgifter. Såfremt marketenderierne helt eller delvis skal afholde udgifter til lokaler, inventar, varme mv, finder momslovens almindelige regler om opgørelse af momstilsvaret anvendelse.

Moms- og registreringspligt

Marketenderier og kantiner blev fuldt moms- og registreringspligtige i forbindelse med ændringen af momsloven pr 1 oktober 1978.

Der skal herefter svares moms ved afsætning af mad- og drikkevarer mv i marketenderier såvel i registrerede virksomheder som i ikke-registrerede virksomheder, fx banker, forsikringsselskaber, skoler, hospitaler samt andre offentlige institutioner, og uanset om marketenderiet drives af virksomheden eller af personalet.

Pligten til at svare moms omfatter også udlevering af mad og drikkevarer, selv om der alene opkræves en symbolsk betaling eller eventuelt ingen betaling.

Det vil dog normalt være således, at de af marketenderierne forhandlede mad- og drikkevarer afsættes til priser, som dækker de med varernes fremstilling og afsætning forbundne omkostninger (råvarer samt lønomkostninger vedrørende tilberedning, salg og administration).

Moms- og registreringspligten omfatter også marketenderier, der indkøber alle varer og ydelser i forbindelse med driften hos et cateringfirma eller lignende.

Marketenderier er fritaget for at svare moms af deres udlevering af mad- og drikkevarer, såfremt værdien af varerne opgjort efter de nedenfor under afsnittet om »Opgørelse af momstilsvaret« anførte regler ikke overstiger 30 000 kr årlig. Denne bestemmelse vil tillige kunne anvendes på salg af fx øl og vand mv fra frokoststuer og lignende.

Der skal dog under alle omstændigheder svares moms af marketenderiets salg af kioskvarer, såsom slik og tobaksvarer, såfremt denne omsætning overstiger 10 000 kr årlig.

Reglerne indebærer således, at et marketenderi, som har et årligt salg af mad- og drikkevarer på 29 000 kr og et kiosksalg på 9 000 kr, er fritaget for at svare moms.

Salg af mad- og drikkevarer fra frugtboder på skoler samt fra ungdomsklubbers kiosker eller cafeterier anses ikke for marketenderivirksomhed, og er derfor omfattet af momspligten, såfremt omsætningen overstiger 10 000 årlig.

Opgørelse af momstilsvaret

Før 1 januar 1983

Den momspligtige omsætning

Personaledrevne marketenderier skal til den momspligtige omsætning medregne de tilskud fra arbejdsgiveren, som ydes til nedbringelse af priserne på de af marketenderiet afsatte mad- og drikkevarer mv. Arbejdsgiverdrevne marketenderier skal svare moms af en værdi, der mindst dækker varernes fremstillingsomkostninger (råvarernes pris samt lønomkostninger vedrørende tilberedning, salg og administration).

Til marketenderiets momspligtige omsætning skal derimod ikke medregnes arbejdsgiverens omkostninger vedrørende lokaler, inventar, køkkenudstyr, service og rengøring samt lys og varme.

Den indgående moms

Indtil udgangen af 1982 havde alle marketenderier - beliggende i såvel registrerede som ikke-registrerede virksomheder/institutioner - fradragsret for samtlige momsbelagte indkøb i forbindelse med marketenderiernes etablering og drift, dvs udgifter til opførelse og vedligeholdelse af lokaler, inventar, køkkenudstyr, service, rengøring, lys, vand, el/gas og varme samt arbejdsydelser.

Efter 1 januar 1983

Den momspligtige omsætning

Med virkning fra den 1 januar 1983 skal den udgående moms i såvel arbejdsgiverdrevne som personaledrevne marketenderier beregnes på følgende måde

Der skal svares moms af varernes salgspris, dog mindst af en værdi der dækker varernes fremstillingsomkostninger (råvarernes pris samt lønomkostninger vedrørende tilberedning, salg og administration).

Der må således foretages en opdeling af marketenderipersonalets timeforbrug på arbejdsydelser i forbindelse med

1. tilberedning, salg og administration og

2. afrydning, opvask og rengøring mv.

I tilfælde, hvor varernes almindelige salgspris incl moms dækker varernes fremstillingspris incl moms, skal momsberigtigelsen ske på grundlag af salgsprisen.

I tilfælde, hvor salgsprisen er mindre end fremstillingsprisen, svares moms af sidstnævnte.

Efterfølgende er vist to eksempler på beregning af et marketenderis udgående moms.

Eksempel I

Salgsbeløb indgået i kassen (incl moms) 800 000 kr Råvarernes pris incl moms 400 000 kr Afg pl lønandele 200 000 kr + 22 pct moms 44 000 kr 244 000 kr ------------------------------------------ Fremstillingspris 644 000 kr Der skal i dette tilfælde udelukkende svares moms af salgsprisen, da denne dækker fremstillingsprisen. Den udgående moms bliver herefter i dette tilfælde: 18,03 pct af 800 000 kr = 1442400 kr ----------- Eksempel II Salgsbeløb indgået i kassen (incl moms) 500 000 kr Råvarernes pris incl moms 400 000 kr Afg pl lønandele 200 000 kr + 22 pct moms 44 000 kr 244 000 kr ------------------------------------------ Fremstillingspris 644 000 kr

Da det indgåede salgsbeløb ikke dækker varernes fremstillingspris, må fremstillingsprisen lægges til grund for beregning af den udgående moms.

Den udgående moms bliver herefter i dette tilfælde

18,03 pct af 644 000 kr =116 113 kr

Det fremgår af ovennævnte eksempler, at marketenderiets lønudgifter skal anses som værende excl moms. Det samme gælder, såfremt det er arbejdsgiver, som direkte betaler de med marketenderiets drift forbundne lønudgifter. Såfremt arbejdsgiver i øvrigt giver tilskud til nedbringelse af priserne på de af marketenderiet udleverede varer eller til udligning af et i marketenderiet opstået underskud, skal der også beregnes moms af disse tilskud, som i den forbindelse anses som værende incl moms.

Marketenderiet skal mindst en gang årlig foretage en beregning som beskrevet i ovenstående eksempler. Såfremt forskellen mellem den udgående og den indgående moms løbende (2 eller flere kvartaler) er negativ, kan toldkamret pålægge marketenderiet at foretage beregningen hvert kvartal.

Den indgående moms

Marketenderier kan ved opgørelsen af den indgående moms medregne momsen af indkøb af råvarer, omkostningsvarer mv i forbindelse med salg og administration samt eventuelle arbejdsydelser vedrørende tilberedning, salg og administration, der er indkøbt i momsberigtiget stand.

Fradragsretten for moms af udgifter til opførelse og vedligeholdelse af lokaler, inventar, køkkenudstyr, service, rengøring, lys, vand, el, gas og varme samt i momsberigtiget stand indkøbte arbejdsydelser vedrørende afrydning, opvask, rengøring mv er fra den 1 januar 1983 afhængig af den omgivende virksomheds momsmæssige status efter momsloven. Det vil sige, at virksomheder, som udelukkende afsætter varer og momspligtige ydelser, har fuld fradragsret for ovennævnte indkøb, blandede virksomheder (såvel afgiftspligtige som ikke-afgiftspligtige aktiviteter) har delvis fradragsret, og ikke-afgiftspligtige virksomheder har ingen fradragsret.

Specielle regler vedrørende erhvervsskoler og hospitalsmarketenderier

Erhvervsskoler

På erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler) findes 2 former for marketenderier, nemlig selvstændige marketenderier og integrerede marketenderier, dvs marketenderier, der samtidig anvendes til skolehjemsbespisning af elever, som betaler et fast beløb for kost og logi. Disse beløb medregnes ikke i den øvrige marketenderiomsætning. Fælles for de 2 marketenderiformer er, at staten yder et tilskud på 22,5 pct, hvilket i realiteten vil sige, at hovedparten af lønudgifterne afholdes over skolernes tilskudsberettigede drift.

En foretaget undersøgelse vedrørende marketenderiomkostningerne på de enkelte skoler viser i gennemsnit følgende omkostningssammensætning i pct af omsætningen

Råvarer incl svind 65 pct Lønudgifter: 1. Fremstilling, tilberedning, indkøb 12,5 pct 2. Ekspedition, klargøring, opfyldning 9,5 pct 3. Afrydning 4,5 pct 4. Opvask, køkkenrengøring 4,5 pct 31 pct -------- 5. Vedligeholdelse mv 4 4 pct ------ I alt 100 pct -------------

Undervisningsministeriet har meddelt skolerne tilladelse til at afholde de under punkt 2-5 anførte omkostninger over den tilskudsberettigede drift. Af de beløb, der skal medregnes til den momspligtige omsætning, er det efter tilskudsordningens ikrafttræden således kun udgifterne til indkøb af råvarer (65 pct) samt lønudgifterne til fremstilling og tilberedning (12,5 pct), som skal dækkes via marketenderipriserne, medens lønudgifterne til ekspedition, klargøring og opfyldning dækkes gennem tilskud (9,5 pct).

Det er indtil videre tilladt, at erhvervsskolerne beregner den udgående moms i marketenderierne med 18,03 pct af omsætningen med et generelt tillæg på 11,58 pct.

Dette procenttillæg fremkommer ved en korrektion af ovennævnte løntilskud på 9,5 pct (jf pkt 2), som er beregnet på grundlag af omsætningen i marketenderierne før etableringen af den omhandlede tilskudsordning til nedsættelse af marketenderipriserne.

Den udgående moms i integrerede marketenderier vil kunne beregnes på tilsvarende måde.

Den indgående moms i integrerede marketenderier er indtil videre tilladt opgjort som 71,08 pct af den i momsperioden beregnede udgående moms.

Denne procentsats er fastsat på grundlag af forholdet mellem de momsbelagte udgifter og de lønbeløb, der indgår i grundlaget for beregningen af den udgående moms, idet der dog ligesom ved fastsættelsen af ovennævnte generelle tillæg er foretaget korrektion som følge af omsætningsnedgang og marketenderiprisforhøjelser.

Hospitalsmarketenderier m fl

Amtskommunerne stiller i forbindelse med hospitalsmarketenderidriften lokaler, inventar og driftsmidler til rådighed samt dækker lønomkostningerne ved tilberedning, afrydning, rengøring og opvask.

Hospitalsmarketenderiernes produkter leveres af hospitalernes centralkøkkener, og der foretages ikke nogen registrering (fakturering eller kontering) af centralkøkkenernes leverancer til henholdsvis hospitalsafdelingerne og marketenderierne, som udover salg til personalet også leverer mad- og drikkevarer til hospitalernes mødevirksomhed o lign.

Det vil således ikke være muligt på grundlag af den nuværende regnskabsprocedure at opgøre momstilsvaret for hospitalsmarketenderierne ved en direkte opgørelse af den udgående og indgående moms.

Derimod vil det være muligt at foretage en opgørelse af momstilsvaret på grundlag af allerede foreliggende regnskabstal vedrørende det samlede vareforbrug og fordelingen af kostdage på henholdsvis patienter og funktionærer.

Der er truffet afgørelse om, at momstilsvaret i marketenderier på hospitaler og tilsvarende institutioner (plejehjem o lign), hvor marketenderidriften sker som et led i driften af institutionens centralkøkken, kan opgøres efter følgende retningslinier

Den indgående moms opgøres som 18,03 pct af den beregnede udgift, incl moms, for råvarer pr kostdag multipliceret med antallet af funktionærkostdage i kvartalet (herunder kostdage i forbindelse med mødevirksomhed).

Den udgående moms opgøres som 18,03 pct af den beregnede værdi af vareforbruget i marketenderierne tillagt 22 pct af en forholdsmæssig andel (forholdet mellem funktionærkostdage og det samlede antal kostdage) af de lønomkostninger, der vedrører varernes fremstilling, tilberedning og salg. Lønomkostningerne til brug ved den forholdsmæssige beregning ansættes til 50 pct af de samlede lønudgifter i centralkøkkenerne og marketenderierne. Ved denne reduktion er der ikke blot taget hensyn til lønomkostningerne vedrørende rengøring, afrydning og opvask, men også til hospitalernes ekstra omkostninger vedrørende særlig kostforplejning til visse patienter.

Eksempel på opgørelse af momstilsvar i hospitalsmarketenderier m fl

Samlede lønomkostninger til centralkøkken og marketenderi: 1 000 000 kr Lønomkostninger vedrørende varernes fremstilling, tilberedning og salg (50 pct af 1 000 000 kr): 500 000 kr Vareforbrug i alt 1 200 000 kr Kostdage: funktionærer 10 000 patienter 40 000 -------- I alt: 50 000 Udgift pr kostdag: 24 kr Udgående moms: 18,03 pct af vareforbruget i kantinen (10 000 x 24 kr) 43 272 kr + 22 pct af 1/5 af lønomkostningerne vedrørende fremstilling, tilberedning og salg (500 000 kr) = 22 000 kr ----------- I alt: 65 272 kr Indgående moms: 18,03 pct af vareforbruget i marketenderiet (10 000 gange 24 kr) = 43 272 kr ----------- Momstilsvar: 22 000 kr -----------

Overgangsregler

Marketenderier, som er beliggende i virksomheder med delvis fradragsret eller ingen fradragsret for den indgående moms, skulle efter reglerne den 1 januar 1983, hvor der sker ændring i fradragsretten, opgøre en eventuel reguleringsforpligtelse vedrørende investeringsgoder, ligesom der skulle ske momsberigtigelse ved udtagelse af øvrige driftsmidler, inventar mv.

Der er imidlertid truffet afgørelse om, at der kan ses bort fra regulering for investeringsgoder og beskatning af driftsmidler, inventar mv.

Motorkøretøjer

Generelt

Momspligtig værdi

For køretøjer, som skal momsberigtiges ved afsætning, er den momspligtige værdi den opnåede salgspris, momsen ikke indbefattet, jf dog de særlige regler om automobilforhandleres salg af brugte personmotorkøretøjer mv. Registreringsafgift af motorkøretøjer, der betales i forbindelse med køretøjets indregistrering, skal ikke medregnes til den momspligtige værdi.

For brugte køretøjer, der skal momsberigtiges i forbindelse med udtagelse til indehaverens private brug mv, er den momspligtige værdi indkøbsprisen (indbefattet registreringsafgift, men uden moms) reduceret med 20 pct for hvert fulde år regnet fra indkøbstidspunktet. For brugte køretøjer indkøbt uden tilfaktureret moms beregnes redutionen af den ved indkøbet betalte pris.

Indgående moms

Det er en betingelse for anvendelsen af de i det følgende anførte regler om fradragsret for køretøjer, at køretøjet tilhører eller lejes af den pågældende registrerede virksomhed eller dennes indehaver. For så vidt angår indkøbte motorkøretøjer skal køretøjet være indregistreret i virksomhedens eller indehaverens navn (evt med en medarbejder som bruger). En registreret virksomhed har således ingen fradragsret for motorkøretøjer, der er indregistreret i en medarbejders navn.

En registreret virksomhed har dog fradragsret for momsen på indkøb til driften af et motorkøretøj, som tilhører indehaverens ægtefælle og er indregistreret i dennes navn. Virksomheden har derimod ikke fradragsret for momsen af køretøjets købspris, uanset om denne afskrives over virksomhedens driftsregnskab.

Reglerne om fradragsret for moms på indkøb til drift af køretøjer finder anvendelse på alle arter indkøb, som er nært knyttet til køretøjets drift, dvs også reparation og vedligeholdelse, herunder udskiftning af motor.

Anskaffelse mv af biltelefon anses ikke som en omkostning, der er knyttet til køretøjet. Moms af sådanne omkostninger kan således medregnes til den indgående moms efter de almindelige regler.

Moms vedrørende opførelse mv af almindelige carporte og garager til virksomhedens person- og varemotorkøretøjer kan ikke medregnes til den indgående moms, når carporten eller garagen er opført i tilknytning til boligbyggeri.

For så vidt angår leje af fast garage eller parkeringsplads til indehaverens eller personalets køretøjer er der fradragsret for moms efter de almindelige regler, såfremt lejemålet alene er indgået af hensyn til parkering af køretøjerne i arbejdstiden.

Automobilforhandlere

Køb af motorkøretøjer mv

For motorkøretøjer, som en forhandler med henblik på videresalg indkøber med tilfaktureret moms, kan momsen af købsprisen fuldt ud medregnes til den indgående moms.

Ved køb af motorkøretøjer, for hvilke der ikke i fakturaen (afregningsbilaget) må anføres moms eller anden angivelse af, at fakturabeløbet (afregningen) indbefatter moms - fx køb hos ikke-registrerede virksomheder, udlejningsvirksomheder og private - kan forhandleren ikke til den indgående moms medregne nogen andel af købsprisen til den indgående moms.

Moms vedrørende reparationer mv af brugte personmotorkøretøjer, som er indrettet til befordring af ikke mere end 10 personer, og som er indregistreret i virksomhedens eller indehaverens navn, kan ikke medregnes til den indgående moms.

Moms vedrørende reparationer mv af sådanne personmotorkøretøjer, som er afmeldt fra registrering, eller som allerede ved indkøbet er videresolgt og derfor forinden klargøring mv indregistreres i den nye ejers (køberens) navn, kan derimod fuldt ud medregnes til den indgående moms. Det samme gælder sådanne personmotorkøretøjer, som indkøbes med henblik på videresalg, men som i en kortere periode fortsat er registreret i den tidligere ejers (sælgerens) navn. Der er dog en betingelse, at køretøjet ikke anvendes til indehaverens eller personalets private kørsel mv.

Moms vedrørende reparationer mv af andre køretøjer kan medregnes til den indgående moms efter de almindelige regler.

Salg af motorkøretøjer

Den momspligtige værdi

Z Betalinger, der skal medregnes til den momspligtige værdi

Afbetalingstillæg, finansieringstillæg, rentetillæg o lign, der tillægges købesummen ved afbetalingssalg. jf dog nedenfor.

Gebyr for notering af panthaverdeklarationer på motorkøretøjsforsikringer ved afbetalingshandler. Gebyret debiteres køberen særskilt. Panthaverdeklarationen giver afbetalingssælgeren visse rettigheder i forhold til det forsikringsselskab, hvor kaskoforsikring af motorkøretøjet tegnes.

Kautionsforsikringspræmie, som en forhandler beregner sig for at kautionere over for banken for et af køberen optaget lån svarende til restkøbesummen (præmien anses som et finansieringstillæg). Dette gælder, uanset om der udstedes særskilt faktura over tillægget, og uanset om købekontrakten transporteres til den långivende bank.

Betaling for nummerplader og synsgebyrer, som en forhandler opkræver hos kunden ved salg af motorkøretøjer i indregistreret stand.

Betaling for nummerplader og synsgebyrer i forbindelse med reparationsarbejder på motorkøretøjer, kan holdes uden for den momspligtige værdi efter udlægsreglerne.

Z Betalinger, der ikke skal medregnes til den momspligtige værdi

Betaling for stempelafgift (stempling af slutsedler og købekontrakter).

Forudbetalt vægtafgift, der særskilt kræves betalt af køberen.

Registreringsafgift af motorkøretøjer, der betales i forbindelse med køretøjets indregistrering.

Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen. Det er en betingelse, at det af købekontrakten eller bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger.

Rentetillæg, der opføres i en købekontrakt med et samlet beløb. Det er en betingelse, at der foreligger en generel tabel, som angiver hvilken procentdel af det samlede rentebeløb, der angår de enkelte betalinger, og at tabellen er indeholdt i kontrakten eller udleveres som bilag til denne.

Ekstraudstyr, der leveres gratis i forbindelse med salg af motorkøretøjer.

Z Nye køretøjer

Den momspligtige værdi er det fulde vederlag for køretøjet indbefattet evt momspligtige omkostninger, jf ovenfor, men ikke indbefattet momsen.

Z Brugte motorkøretøjer (lovens § 10)

Ved afsætning af brugte personmotorkøretøjer og af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons kan forhandlere i henhold til lovens § 10, stk 1, beregne moms på grundlag af en momspligtig værdi, der udgør

- 81,97% af forskellen mellem indkøbsprisen og salgsprisen indbefattet leveringsomkostninger mv og momsen.

Afholdte udgifter til reparation mv af køretøjet kan ikke fradrages ved opgørelsen. Momsen af sådanne udgifter kan fuldt ud medregnes til forhandlerens indgående moms.

Det er en betingelse for at beregne momsen på nævnte måde, at der ikke ved køretøjets overdragelse til forhandleren er faktureret moms.

Overstiger salgsprisen for sådanne køretøjer ikke indkøbsprisen, beregnes der ikke moms.

Som brugte køretøjer anses køretøjer, der på tidspunktet for erhvervelsen er eller har været indregistreret her i landet i henhold til færdselslovens § 72, stk 1.

Beregnes momsen på det omhandlede grundlag, må der ikke i fakturaen for det pågældende salg anføres momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Beregningsmåden kan således også anvendes ved salg af personmotorkøretøjer (rutebiler og hyrevogne mv) samt vare- og lastmotorkøretøjer (max 4 t totalvægt), der har været indregistreret uden betaling af eller mod erlæggelse af nedsat registreringsafgift. Ved opgørelsen af forskellen mellem købs- og salgspris skal registreringsafgiften, respektive differenceregistreringsafgiften, ikke medregnes.

For køretøjer, der forinden overdragelsen til forhandleren skal berigtiges med moms (visse køretøjer tilhørende diplomater m fl), er det en betingelse for anvendelse af ovennævnte beregningsmåde, at fortoldningen sker i den hidtidige ejers navn, således at der ikke udstedes toldkvittering lydende på forhandlerens navn.

Beregningsmåden kan ikke anvendes i følgende tilfælde

- Ved salg af køretøjer, der har været registreret på grænsenummerplader, idet disse køretøjer ikke har været indregistreret i henhold til færdselslovens § 72, stk 1.

- Ved salg af beskadigede personmotorkøretøjer, af hvilke der efter en eventuel genopbygning forinden indregistreringen skal betales registreringsafgift.

- Ved salg af brugte campingvogne, cykler, knallerter og andre ikke registreringsafgiftspligtige køretøjer samt uindregistrerede motorcykler eller personbiler, der anvendes til sportsbrug (motorcross, speedway, jordbaneløb mv).

Den momspligtige værdi opgøres i disse tilfælde efter lovens almindelige regler.

Beregningsmåden kan heller ikke anvendes ved forhandleres salg af køretøjer, som af forhandleren har været anvendt til udlejning, hvorved forstås enhver erhvervsmæssig overladelse til brug (altså også vederlagsfrit udlån).

Den momspligtige værdi opgøres i disse tilfælde efter reglerne i lovens § 10, stk 21, jf afsnittet »Udlejningsvirksomheder«.

Momsberigtigelse efter § 10, stk 1, ved videresalg af køretøjer, der er overtaget ved en virksomhedsoverdragelse efter lovens § 12, stk 5, kan kun omfatte køretøjer, for hvilke det kan dokumenteres, at disse er anskaffet af den tidligere virksomhed uden tilfaktureret moms. Momsberigtigelsen ved salg af disse køretøjer må herefter principielt ske på grundlag af forskellen mellem den tidligere virksomheds indkøbspris og den ny forhandlers salgspris. Det vil dog indtil videre kunne godkendes, at der i stedet for denne indkøbspris anvendes overtagelsesprisen, såfremt der ikke foreligger forhold, som taler derimod.

Ved salg af personmotorkøretøjer og vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons, der er taget tilbage, fx på grund af misligholdelse af en afbetalingskontrakt, ansættes forhandlerens indkøbspris til den værdi, hvortil køretøjet er taget tilbage, fx efter den af fogeden ansatte vurderingssum. Reglen i lovens § 10, stk 1, kan dog ikke anvendes, såfremt køretøjet i forbindelse med tilbagetagelsen er anset som en returvare, for hvilken der er foretaget fradrag i den momspligtige omsætning.

Z Andre brugte køretøjer

Ved afsætning af andre brugte køretøjer - herunder personmotorkøretøjer samt vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons, når køretøjet er overdraget med tilfaktureret moms - er den momspligtige værdi det fulde vederlag for køretøjet indbefattet evt momspligtige omkostninger, men ikke indbefattet momsen.

Z Reparationsarbejde mv på egne køretøjer

Ved reparation mv af egne køretøjer, for hvilke momsen på driften ikke kan medregnes til den indgående moms - fx personmotorkøretøjer, der er indregistreret i forhandlerens eget eller virksomhedens navn - skal forhandleren svare moms af reparationsarbejdet og de hertil anvendte materialer mv på grundlag af indkøbs- eller fremstillingsprisen (kostprisen), momsen ikke indbefattet.

Kostprisen for reparationsarbejdet vil evt kunne fastsættes på grundlag af virksomhedens almindelige salgspris reduceret med virksomhedens normale avance for tilsvarende arbejder.

Den momspligtige omsætning

Z Køretøjer, der afsættes på auktion

Køretøjer, som en forhandler lader afsætte på auktion, skal medregnes til forhandlerens momspligtige omsætning efter de almindelige regler.

Der skal derimod ikke svares moms ved tvangsmæssig udbringelse af køretøjer til salg ved tvangsauktion.

Z Debitorskifte

Ved debitorskifte i afbetalingssalg forstås den situation, at køberen af en eller anden grund opgiver at fortsætte kontrakten og med sælgerens (forhandlerens) samtykke får en anden person til at overtage hans kontraktlige forpligtelser. Den oprindelige køber må i almindelighed påtage sig selvskyldnerkautionsforpligtelse i forbindelse med debitorskiftet.

Debitorskifte betragtes i relation til momsloven som en overdragelse fra den oprindelige køber til den nye debitor. Såfremt det drejer sig om et køretøj, for hvilket momsen af anskaffelsen kan medregnes til den indgående moms, skal den oprindelige køber således svare moms af overdragelsessummen, medmindre overdragelsen sker som led i en overdragelse af virksomheden eller en del af denne og den ny ejer driver registreret virksomhed, jf lovens § 12, stk. 5.

Forhandleren skal derimod ikke svare moms i forbindelse med debitorskiftet - heller ikke af et eventuelt opkrævet gebyr for debitorskiftet.

Ved eventuel senere tilbagetagelse (returnering) af køretøjet fra den nye debitor forholdes som anført under afsnittet »Returnering og tilbagetagelse af køretøjer«.

Den oprindelige køber vil ikke i den momspligtige omsætning kunne fradrage et i forbindelse med den påtagne selvskyldnerkautionsforpligtelse lidt tab.

Z Returnering og tilbagetagelse af køretøjer

For køretøjer, der tages retur, eller som tages tilbage på grund af misligholdelse af afbetalingskontrakt, og som ved salget er momsberigtiget på grundlag af det fulde vederlag, vil forhandleren ved opgørelsen af den momspligtige omsætning kunne fradrage 81,97 pct. af det beløb (incl. moms), der godtgøres/godskrives køberen i forbindelse med returneringen/tilbagetagelsen.

En sådan regulering af den momspligtige omsætning vil dog ikke kunne foretages ved returnering/tilbagetagelse af personmotorkøretøjer samt vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons, såfremt køretøjerne ved senere salg ønskes momsberigtiget efter reglerne i lovens § 10.

Vedrørende eventuelle tab i forbindelse med returneringen/tilbagetagelsen henvises til afsnittet »Uerholdelige fordringer«.

Såfremt køberen har fradragsret for indgående moms af købsprisen, skal forhandleren udstede kreditnota til køberen, der på grundlag heraf skal reducere sin indgående moms med momsen af den ved returneringen/tilbagetagelsen godskrevne værdi for det pågældende køretøj.

Z Prisafslag

Momspligtige administrationsgebyrer, afbetalingstillæg o.lign., der beregnes ved afbetalingshandler, kan fradrages i den momspligtige omsætning (excl. moms) i det omfang, de godtgøres køberen, fx i tilfælde, hvor en afbetalingskontrakt indfries tidligere end forudsat ved oprettelsen.

Z Uerholdelige fordringer

Tab på uerholdelige fordringer i forbindelse med salg af køretøjer, herunder tab i forbindelse med returnering eller tilbagetagelse af køretøjer, kan fradrages i den momspligtige omsætning i overensstemmelse med nedenanførte eksempler, når de i kap OMSÆ TNING omhandlede betingelser er opfyldt.

Eksempel 1.

Tab i forbindelse med salg af personmotorkøretøjer mv, af hvilke der i forbindelse med indregistreringen er betalt registreringsafgift.

Køretøjets salgspris 30.000 kr Moms 6.600 kr Registreringsafgift 51.100 kr ----------- Samlet salgspris 87.700 kr Udbetaling 21.925 kr ----------- Restgæld 65.775 kr Betalte afdrag 25.775 kr ----------- Restgæld ved returneringen/tilbagetagelsen 40.000 kr Køretøjets værdi ved returneringen/tilbagetagelsen 30.000 kr ----------- Tab 10.000 kr -----------

Forhandleren kan ved opgørelsen af den momspligtige omsætning fradrage 81,97 pct. af en andel af tabet svarende til forholdet mellem køretøjets salgspris inclusive moms, exclusive registreringsafgift, og den samlede salgspris, dvs

10.000 gange 36.600 81,97 pct. af ------------------- = 3.420,87 kr 87.700 Forhandlerens momstilsvar reduceres således med 22 pct. af 3.420,87 kr = 752,59 kr Eksempel 2. Tab i forbindelse med salg af personmotorkøretøjer mv, der er momsberigtiget efter lovens § 10, stk. 1. Køretøjets indkøbspris 10.000 kr Køretøjets salgspris 11.725 kr ----------- Difference 1.725 kr ----------- Den beregnede moms udgør 18,03 pct. af 1.725 kr = 311,02 kr Køretøjets salgspris 11.725 kr Udbetaling 4.025 kr ----------- Restgæld 7.700 kr Betalte afdrag 3.000 kr ----------- Restgæld ved returneringen/tilbagetagelsen 4.700 kr Køretøjets værdi ved returneringen/tilbagetagelsen 2.600 kr ----------- Tab 2.100 kr ----------- Forhandleren kan ved opgørelsen af den momspligtige omsætning fradrage 81,97 pct. af en andel af tabet svarende til forholdet mellem det beløb (incl. moms), hvoraf momsen ved salget er beregnet, og den samlede salgspris, dvs 2.100 gange 1.725 81,97 pct. af ----------------- = 253,25 kr 11.725 Forhandlerens momstilsvar reduceres således med 22 pct. af 253,25 kr = 55,72 kr Eksempel 3. Tab i forbindelse med salg af andre køretøjer Køretøjets salgspris 20.000 kr Moms 3.000 kr ----------- Samlet salgspris 23.000 kr Udbetaling 5.500 kr ----------- Restgæld 17.000 kr Betalte afdrag 7.500 kr ----------- Restgæld ved returneringen/tilbagetagelsen 10.000 kr Køretøjets værdi ved returneringen/tilbagetagelsen 7.700 kr ----------- Tab 2.300 kr -----------

Forhandleren kan ved opgørelsen af den momspligtige omsætning fradrage 81,97 pct. af det konstaterede tab, dvs

81,97 pct. af 2.300 kr = 1.885,31 kr

Forhandlerens momstilsvar reduceres således med 22 pct. af 1.885,31 kr = 414,77 kr

Tab på afbetalingskontrakter, som en automobilforhandler har indkøbt som led i finansieringsvirksomhed, kan ikke fradrages i den momspligtige omsætning.

Z Garantireparationer

Der skal svares moms i tilfælde, hvor en virksomhed, som udfører en garantireparation, får dækket sine udgifter til reservedele og arbejdsløn ved afregning med fabrikanten eller importøren af den pågældende vare.

Reglen har virkning for garantireparationer, der udføres efter den 1 juli 1982.

Det er tilladt, at virksomhedens fakturaudstedelse eller fabrikantens eller importørens udstedelse af kreditnota afventer godkendelse af en eventuel reklamationsrapport, jf herved momslovens § 13, stk. 2. Såfremt der modtages acontobetalinger, skal de modtagne beløb (excl moms) dog medregnes til den momspligtige omsætning i den momsperiode, i hvilken de modtages.

For garantireparationer udført før 1 juli 1982, kunne virksomhederne vælge at undlade momsberegning på betingelse af, at virksomheden kunne fremlægge dokumentation (reklamationsrapporter eller lignende) for, at reparationerne var godkendt af fabrikanten eller importøren som henhørende under garantiordningen.

Udenlandske fabrikanter m fl kan ansøge om tilbagebetaling af den erlagte moms efter reglerne i 8. momsdirektiv, jf kap ANDRE BESTEMMELSER.

Z Levering af køretøjer på grænsenummerplader

Afsætning af motorkøretøjer (incl leveringsomkostninger mv) bestemt til registrering på grænsenummerplader kan holdes uden for den momspligtige omsætning, når køberen har tilladelse fra Centralregisteret for Motorkøretøjer til midlertidig told- og afgiftsfri benyttelse af et personmotorkøretøj her i landet, og der fremlægges fornøden dokumentation for det momsfri salg.

Det samme gælder motorkøretøjer, som er solgt til levering i udlandet, og for hvilke der af Centralregisteret for Motorkøretøjer er meddelt tilladelse til direkte udtransport på grænsenummerplader.

Z Demonstrationskøretøjer mv

Personmotorkøretøjer samt vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons, som en forhandler tager i anvendelse til demonstrationskørsel, men som ikke indregistreres, skal ikke medregnes til den momspligtige omsætning. Forhandleren har fuld fradragsret for momsen på driften af disse køretøjer. Ved afsætning af køretøjerne skal der svares moms af den fulde salgspris (excl registreringsafgift).

For køretøjer, som en forhandler lader indregistrere i sit eget eller virksomhedens navn (eventuelt med en medarbejder som bruger) til anvendelse til demonstrationskørsel, værkstedskørsel mv, gælder følgende regler

I. Ikke tidligere indregistrerede køretøjer

a. Personmotorkøretøjer

Køretøjet skal medregnes til forhandlerens momspligtige omsætning i forbindelse med indregistreringen. Den momspligtige værdi er indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf lovens § 8, stk. 1. Forhandleren har ingen fradragsret for momsen på driften af køretøjet. Ved videresalg af køretøjet eller ved udtagelse til indehaverens private brug mv skal der ikke svares yderligere moms.

b. Vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 3 tons

Køretøjet skal medregnes til forhandlerens momspligtige omsætning i forbindelse med indregistreringen. Den momspligtige værdi er indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf lovens § 8, stk. 1. Forhandleren har fuld fradragsret for momsen på driften af køretøjet. Ved videresalg af køretøjet eller ved udtagelse til indehaverens private brug mv skal der ikke svares yderligere moms.

Skal køretøjet udelukkende anvendes til demonstrationskørsel, kan det dog holdes uden for forhandlerens momspligtige omsætning ved indregistreringen, men der skal i så fald ved videresalg af køretøjet svares moms af den fulde salgspris. Udtages køretøjet til indehaverens private brug mv, skal der svares moms på grundlag af indkøbsprisen (indbefattet registreringsafgift men uden moms) reduceret med 20 pct. for hvert fulde år regnet fra indkøbstidspunktet. I stedet for momsberigtigelse kan der foretages efterberigtigelse af det tidligere i forbindelse med køretøjets anskaffelse fradragne momsbeløb. Forhandleren har fuld fradragsret for moms på driften af køretøjet.

c. Vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt over 3, men ikke over 4 tons

Køretøjet skal medregnes til forhandlerens momspligtige omsætning i forbindelse med indregistreringen. Den momspligtige værdi er indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf lovens § 8, stk. 1. Forhandleren har fradragsret for moms på driften af køretøjet efter de almindelige regler. Ved videresalg af køretøjet eller ved udtagelse til indehaverens private brug mv skal der ikke svares yderligere moms.

Skal køretøjet udelukkende anvendes til demonstrationskørsel, kan det dog holdes uden for forhandlerens momspligtige omsætning ved indregistreringen, men der skal i så fald ved videresalg af køretøjet svares moms af den fulde salgspris. Udtages køretøjet til indehaverens private brug mv, skal der svares moms på grundlag af indkøbsprisen (indbefattet registreringsafgift men uden moms) reduceret med 20 pct for hvert fulde år regnet fra indkøbstidspunktet. Det vil ikke kunne tillades, at der i stedet for momsberigtigelse foretages efterberigtigelse af det tidligere i forbindelse med køretøjets anskaffelse fradragne momsbeløb. Forhandleren har fuld fradragsret for moms på driften af køretøjet.

II. Tidligere indregistrerede køretøjer

Overdraget uden faktureret moms

a. Personmotorkøretøjer

Køretøjet kan holdes uden for forhandlerens momspligtige omsætning ved indregistreringen. Forhandleren har ingen fradragsret for moms på driften af køretøjet. Ved videresalg af køretøjet skal der svares moms efter reglerne i lovens § 10, stk. 1.

b. Vare- og lastmotorkøretøjer

Køretøjet kan holdes uden for forhandlerens momspligtige omsætning ved indregistreringen. Forhandleren har fradragsret for moms på driften af køretøjet. Ved videresalg af køretøjet skal der svares moms efter reglerne i lovens § 10, stk. 1.

Overdraget med tilfaktureret moms

(vare- og lastmotorkøretøjer)

Køretøjet skal medregnes til forhandlerens momspligtige omsætning i forbindelse med indregistreringen. Den momspligtige værdi er indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf lovens § 8, stk. 1. Forhandleren har fradragsret for moms på driften af køretøjet efter de almindelige regler. Ved videresalg af køretøjet eller ved udtagelse til indehaverens private brug mv skal der ikke svares yderligere moms.

Skal køretøjet udelukkende anvendes til demonstrationskørsel, kan det dog holdes uden for forhandlerens momspligtige omsætning ved indregistreringen, men der skal i så fald ved videresalg af køretøjet svares moms af den fulde salgspris. Udtages køretøjet til indehaverens private brug mv, skal der svares moms på grundlag af indkøbsprisen (indbefattet registreringsafgift men uden moms) reduceret med 20 pct for hver fulde år regnet fra indkøbstidspunktet. Det vil ikke kunne tillades, at der i stedet for momsberigtigelse foretages efterberigtigelse af det tidligere i forbindelse med køretøjets anskaffelse fradragne momsbeløb. Forhandleren har fuld fradragsret for moms på driften af køretøjet.

Auktioner

»Køb« af motorkøretøjer

Motorkøretøjer, der indsættes til salg på auktion, anses i relation til momsloven som indkøbt af auktionen.

Indsættes køretøjet til salg af private mv eller af registrerede virksomheder, der ikke skal medregne salget til den momspligtige omsætning, eller som beregner momsen på det i § 10, stk 1 eller stk 2, anførte grundlag, må der ikke - hverken over for køber eller sælger - i de af auktionen udstedte afregningsbilag anføres moms eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Registrerede virksomheder, der beregner momsen på det i § 10, stk 1 eller stk 2, anførte grundlag kan anse nettoprovenuet som salgspris ved opgørelse af den momspligtige (positivt) forskel mellem købs- og salgsprisen.

Salg af motorkøretøjer

Køretøjer med »tilfaktureret« moms

Køretøjet skal momsberigtiges på grundlag af en momspligtig værdi, der udgør budsummen + salær.

Køretøjer uden »tilfaktureret« moms

For brugte personmotorkøretøjer samt vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons kan den momspligtige værdi ansættes til 81,97 pct af det samlede auktionssalær (forskellen mellem budsummen med fradrag af eventuelt sælgersalær og budsummen tillagt eventuel købersalær).

For andre køretøjer er den momspligtige værdi budsummen + salær.

Autoudlejningsvirksomheder

Køb af motorkøretøjer

Afgift af indkøb, der vedrører anskaffelse, leje og drift af motorkøretøjer, kan fuldt ud medregnes til den indgående moms.

Udlejning af motorkøretøjer

Den momspligtige værdi

Ved udlejning af motorkøretøjer er den momspligtige værdi det samlede lejebeløb. Ved langtidsudlejning kan vægtafgift og forsikringspræmier holdes uden for momsberegningen, dersom køretøjet er indregistreret med lejeren som bruger, og lejekontrakten er udformet således, at de nævnte udgifter afholdes direkte af lejeren uden for lejesummen.

Den momspligtige omsætning

Ved langtidsudlejning af motorkøretøjer skal lejebeløbene medregnes til udlejningsvirksomhedens momspligtige omsætning, uanset at lejekontrakten transporteres til fx den forhandler, der har solgt det pågældende køretøj, og som finansierer udlejningsvirksomhedens udgifter til anskaffelse og drift af køretøjet. Forhandleren (finansieringsvirksomheden) skal således ikke medregne lejebeløbene til den momspligtige omsætning, selv om disse indbetales til forhandleren.

Ved udlejning til valutaudlændinge af motorkøretøjer skal hele lejeindtægten medregnes til den momspligtige omsætning. Dette gælder også, når en herværende virksomheds køretøj overtages i udlandet. (Der vil efter afgørelsen af en konkret sag fremkomme nærmere retningslinier herom).

I tilfælde, hvor motorkøretøjer, som en udlejningsvirksomhed anvender til udlejning, tillige anvendes til andre formål, fx til indehaverens eller personalets private kørsel, skal der svares moms efter reglerne om momsberigtigelse af indehaverens forbrug.

Salg mv af motorkøretøjer

Udlejningsvirksomheder kan ved afsætning af motorkøretøjer, der har været anvendt til udlejning, momsberigtige disse på grundlag af salgsprisen reduceret med nærmere fastsatte reduktionsprocenter, jf kap BEKENDTGØRELSER, ad § 10. I praksis beregnes momsen af salgsprisen, momsen indbefattet, og der anvendes en til den aktuelle reduktionsprocent svarende reduceret momssats.

Beregnes momsen på dette grundlag, må der ikke i fakturaen for det pågældende salg anføres momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Reduktionsprocenterne og de dertil reducerede momssatser, der varierer efter køretøjets art, er fastsat under hensyn til den andel i prisen, som registreringsafgiften udgør.

Udlejningskøretøjer, der overgår til formål, hvor hvilke moms ikke kan medregnes til den indgående moms, kan momsberigtiges på grundlag af en efter nedenstående regler ansat værdi, reduceret med samme reduktionsprocenter som fastsat for udlejningsvirksomheders momsberigtigelse ved afsætning af udlejningskøretøjer.

For personmotorkøretøjer samt vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons, der som nye er indkøbt med tilfaktureret moms, ansættes værdien til indkøbsprisen (indbefattet registreringsafgift men uden moms) reduceret med 20 pct for hvert fulde år regnet fra indkøbstidspunktet. Det samme gælder brugte køretøjer, der er indkøbt med tilfaktureret moms.

For brugte køretøjer, der er indkøbt uden tilfaktureret moms, ansættes værdien til den ved indkøbet betalte pris reduceret med 20 pct for hvert fulde år regnet fra indkøbstidspunktet.

Andre registrerede virksomheder

Personmotorkøretøjer

Der er ingen fradragsret ved anskaffelse, leje og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 10 personer.

Bestemmelsen omfatter ovennævnte personmotorkøretøjer, der er indregistreret med hvide/sorte nummerplader. Dvs motorkøretøjer, der i henhold til registreringsafgiftsloven er berigtiget med fuld afgift (alm personbiler), med nedsat afgift (hyrevogne), eller som er fritaget for afgift (personbiler tilhørende visse statsinstitutioner).

Bestemmelsen omfatter endvidere personmotorkøretøjer af ovennævnte art, der ikke er indregistreret.

Køretøjer på »papegøje«-plader og motorcykler (men ikke knallerter) anses som personmotorkøretøjer.

I tilfælde, hvor en tidligere afgiftsfritaget varevogn ved omregistrering er blevet afgiftsberigtiget med fuld afgift og indregistreret på hvide/sorte nummerplader, vil ovennævnte hovedregel dog kunne fraviges på betingelse af, at køretøjet er indrettet som varevogn og anvendes som sådan i virksomheden. Der kan i sådanne tilfælde indrømmes fradragsret efter de for last- og varemotorkøretøjer (max 3 tons) gældende regler. Dette gælder også, selv om køretøjet med hensyn til vægtafgift, periodisk syn mv anses som et personmotorkøretøj.

Særligt indrettede køretøjer tilhørende telefonselskaberne m fl, der er fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2 og forsynet med hvide nummerplader, er ikke omfattet af bestemmelsen og er således fradragsberettiget efter de almindelige regler. Det samme gælder andre transportmidler end de nævnte personmotorkøretøjer, såsom cykler, knallerter, busser og flyvemaskiner.

Andre motorkøretøjer generelt

Moms vedrørende anskaffelse eller leje samt drift og vedligeholdelse af motorkøretøjer i registrerede virksomheder kan - med nedennævnte undtagelser - medregnes til den indgående moms efter de almindelige regler om fradragsret.

Det vil sige, at der med de begrænsninger, der følger af lovens § 16, stk 3, jf stk 6, (personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 10 personer, incl fører) er

- fuld fradragsret for moms vedrørende motorkøretøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, og

- delvis fradragsret for moms vedrørende motorkøretøjer, som ikke udelukkende anvendes i forbindelse med en virksomheds omsætning af varer og momspligtige ydelser, men tillige til kørsel vedrørende virksomhedens eventuelle omsætning af momsfri ydelser (blandet anvendelse) eller til indehaverens eller personalets private kørsel, herunder kørsel mellem virksomheden og den pågældende brugers bopæl (privat anvendelse mv).

For vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, gælder der særlige regler, når køretøjerne ikke udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser.

Last- og varemotorkøretøjer (max 3 tons)

Køb (anskaffelse), leje og drift af køretøjer

Z Køretøjer - udenlukkende anvendelse

Momsen på indkøb vedrørende anskaffelse eller leje samt drift af varevogne (på gule plader) med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, som udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, kan fuldt ud medregnes til den indgående moms.

Ved bedømmelsen af, om der kan gives fuld fradragsret for indgående moms i forbindelse med anskaffelse af varevogne på gule plader med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, må der bl a lægges vægt på

- at brugeren af varevognen ikke anvender køretøjet til egentlig transport mellem virksomheden og den private bopæl eller anden privat kørsel,

at brugeren - i tilfælde, hvor der er tale om montører o lign med bopæl i det område (distrikt), som han skal betjene - har det nødvendige lager af reservedele mv på bopælen, således at han kan køre direkte ud til kunder fra bopælen og/eller kan tilkaldes til reparation o lign uden for almindelig arbejdstid

- at ligningsmyndigheden godkender fuld afskrivning på anskaffelsesprisen, og

- at brugeren ikke under nogen form pålignes skat som følge af, at han har varevogn stillet til rådighed (der kan eventuelt være indgået aftale mellem virksomheden og den pågældende medarbejder om, at varevognen alene må anvendes til kørsel i forretningsøjemed for virksomheden).

Z Køretøjer - blandet anvendelse

Såfremt de pågældende køretøjer ikke udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, men tillige til kørsel vedrørende virksomhedens eventuelle omsætning af momsfri ydelser eller til indehaverens eller personalets private kørsel, herunder kørsel mellem virksomheden og den pågældende brugers private bopæl, eller til eventuelle andre formål, for hvilke virksomheden ikke har fradragsret, gælder følgende regler, jf § 5 i bekendtgørelsen om delvis fradragsret

- Anskaffelse. Momsen af købsprisen kan hverken helt eller delvis medregnes til den indgående moms.

- Leje. Momsen af lejen kan medregnes til den indgående moms med en trediedel.

- Drift. Momsen af indkøb vedrørende de pågældende køretøjers drift kan fuldt ud medregnes til den indgående moms. Dette gælder også driftsomkostninger for lejede køretøjer.

Det er dog en betingelse for fradragsretten, at virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser overstiger 10 000 kr årlig.

Ovennævnte regler kunne anvendes tilsvarende for rustvogne, der er fritaget for registreringsafgift, og som foruden at anvendes til transport af kister også anvendes til transport af blomster og kranse, urner o lign samt bårer og skamler. Dette indebærer, at moms ved anskaffelse af køretøjerne ikke kan medregnes til den indgående moms, og at moms vedrørende køretøjernes drift fuldt ud kan medregnes.

Salg mv af køretøjerne

Z Køretøjer - udelukkende anvendelse

Virksomheder skal svare moms ved afsætning af køretøjer, for hvilke momsen af købsprisen kan medregnes til den indgående moms.

I tilfælde af at sådanne køretøjer tages i anvendelse udelukkende til indehaverens private brug, til formål, som ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser eller til formål som nævnt i lovens § 16, stk 3, skal køretøjerne medregnes til virksomhedens momspligtige omsætning. Det samme gælder køretøjer, som overgår fra udelukkende til blandet anvendelse.

Det vil dog indtil videre kunne tillades, at der ved afsætning eller udtagelse af køretøjerne i stedet for momsberigtigelse foretages efterberigtigelse af det tidligere fradragne afgiftsbeløb.

Z Køretøjer - blandet anvendelse

Der skal ikke svares moms ved afsætningen mv af køretøjer, for hvilke momsen af købsprisen ikke kan medregnes til den indgående moms.

Køretøjer, for hvilke momsen af købsprisen ikke medregnes til den indgående moms, anses for benyttet til blandet anvendelse, således at der ikke skal svares moms ved afsætningen mv.

Andre køretøjer

Køb (anskaffelse), leje og drift af køretøjer

Z Køretøjer - udelukkende anvendelse

Momsen på indkøb vedrørende anskaffelse, leje og drift af andre køretøjer (end personkøretøjer, små varevogne og busser) fx, vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt over 3 tons, knallerter, cykler, lokomotiver og skinnebusser, som udelukkende anvendes i forbindelse med en registreret virksomheds omsætning af varer og momspligtige ydelser, kan fuldt ud medregnes til den indgående moms.

Z Køretøjer - blandet anvendelse

For køretøjer, som ikke udelukkende anvendes i forbindelse med en virksomheds omsætning af varer og momspligtige ydelser, men tillige til kørsel vedrørende virksomhedens eventuelle omsætning af momsfri ydelser eller til indehaverens eller personalets private kørsel, herunder kørsel mellem virksomheden og den pågældende brugers bopæl, kan momsen på indkøb vedrørende anskaffelse, leje og drift medregnes til den indgående moms efter de almindelige regler om delvis fradragsret.

Salg af køretøjerne

Ved afsætning af køretøjerne skal der svares moms.

I tilfælde af at køretøjerne tages i anvendelse udelukkende til indehaverens private brug, til formål, som ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser eller til formål som nævnt i lovens § 16, stk 3, skal køretøjerne medregnes til virksomhedens momspligtige omsætning. Det samme gælder køretøjer, som overgår fra udelukkende til blandet anvendelse.

Motorkøretøjer, der sælges af diplomater m fl

Ved afhændelse her i landet af motorkøretøjer, der er indført afgiftsfrit i henhold til toldlovens § 30, eller for hvilke den ved indkøbet her i landet betalte moms har kunnet godtgøres af Udenrigsministeriet, skal køretøjerne momsberigtiges efter samme regler som fastsat for tolden. Momsberigtigelse vil dog kunne undlades, såfremt der for her i landet indkøbte motorkøretøjer fremlægges dokumentation for, at der ikke er ydet godtgørelse af Udenrigsministeriet.

Rideskoler og rideklubber

Momspligtens omfang

Generelt

Rideundervisning er omfattet af momspligten, idet fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 2, stk 3, punkt c, »undervisning i legemsøvelser«, ikke kan finde anvendelse.

Private rideskoler skal således svare moms af indtægterne ved rideundervisning.

Rideklubber, der er tilsluttet Dansk Ride Forbund (specialforbund under Dansk Idræts Forbund), er ikke momspligtige for den rideundervisning, der foregår i klubregi, og som udelukkende gives til klubbens medlemmer.

Klubbernes rideundervisning anses for for at indgå som et naturligt led i tilknytning til klubbens sportslige aktiviteter på samme måde som den undervisning og træning, der gives medlemmerne i andre amatørsportsklubber, jf lovens § 2, stk 3, punkt e (sportsaktiviteter).

I rideklubber tilsluttet Dansk Ride Forbund vil der typisk være følgende aktiviteter

1. Rideundervisning ved hjælp af trænere, ansat af den enkelte rideklub.

2. Røring af heste' i ridehal samt andre klubfaciliteter, som den enkelte klub stiller til rådighed.

3. Boksleje, dvs leje af staldplads.

4. Levering af hestefoder.

5. Hestepension, der omfatter leje af staldplads, levering af foder samt pasning mv, fx udmugning.

For ovennævnte ydelser betaler rideklubbens medlemmer sædvanligt klubkontingent samt følgende særlige kontingenter

træningskontingent,

ridehuskort (for benyttelse af ridehal samt andre faciliteter i forbindelse med »røring af heste«),

staldkontingent (boksleje),

foderpenge samt

kontingent for udmugning.

ad 1. Rideundervisning, der foregår i klubregi, og som udelukkende gives til klubbens medlemmer er momsfri.

Rideklubber tilsluttet Dansk Ride Forbund skal således ikke svare moms af de hos medlemmerne opkrævede kontingenter, der giver adgang til klubbens rideundervisning. Dette gælder såvel almindeligt årskontingent som variable kontingenter, hvis størrelse retter sig efter, i hvilket omfang de enkelte medlemmer ønsker at modtage undervisning.

ad 2. Der skal ikke svares moms af ridehuskontingent, der er betaling for adgang til ridehus mv med henblik på røring af medlemmernes egne heste. Fritagelsen er givet med henvisning til lovens § 2, stk 3, punkt e, 1 pkt, idet man har anset disse ydelser for præsteret inden for rammerne af de rent sportslige aktiviteter.

ad 3-5. Udlejning af staldplads og hestepensionsvirksomhed samt levering af foder er omfattet af momspligten, da disse ydelser ikke kan anses som præsteret inden for rammerne af klubbens sportslige aktiviteter. Klubber, der afsætter disse ydelser, skal derfor registreres og svare moms efter lovens almindelige regler.

Kompenserende specialundervisning

Det er om denne undervisning oplyst, at den gives til alle grupper af handicappede personer. Den, der forestår undervisningen, skal have uddannelse i pædagogik og handicapridning. For at kunne deltage i undervisningen skal præsteres lægeattest på handicappet, og undervisningen foregår i rideklubber eller på private rideskoler.

Kompenserende specialundervisning er omfattet af loven om fritidsundervisning. Der ydes tilskud efter denne lov til undervisningen efter de samme regler, som gælder for rideundervisning til de af loven omfattede interessegrupper for børn og unge under 18 år.

Hvis undervisningen således varetages af en rideklub, kan kommunalt tilskud efter ansøgning ydes klubben til dækning af materialeudgifter (leje af heste og udstyr), instruktørløn samt udgifter til lokaler og udendørsanlæg.

Såfremt undervisningen varetages af en privat rideskole, kan kommunalt tilskud til dækning af de samme udgifter opnås. Aflønningen af instruktøren anses for A-indkomst med den virkning, at der trækkes kildeskat samt ATP-bidrag af tilskuddet.

Rideklubber skal ikke svare moms af de tilskud, som den opnår til dækning af de omhandlede udgifter i forbindelse med kompenserende rideundervisning. Med hensyn til kommunale tilskud til dækning af private rideskolers tilsvarende udgifter i forbindelse med sådan undervisning skal der svares moms af disse, bortset fra vederlaget til instruktøren.

Handicapridning (rideterapi)

Det er om den egentlige handicapridning oplyst, at denne er fastlagt ved en aftale mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fysioterapeuter. Efter denne aftale gives der tilskud fra den offentlige sygesikring til undervisningen af patienter med sclerose og spastiske lammelser.

Sådanne tilskud er bl a betinget af, at der foreligger lægehenvisning. Endvidere at undervisningen foregår - under ledelse af en fysioterapeut med rideuddannelse - på en rideskole, der er godkendt af den pågældende amtskommune.

Fysioterapeuten aflønnes med et honorarbeløb efter tidsforbrug, medens rideskolen vederlægges med et nærmere fastsat beløb pr hest pr anvendt tidsenhed. Afregningen sker fra amtskommunen til fysioterapeuten på grundlag af et af sidstnævnte ført regnskab, og fysioterapeuten betaler derefter rideskolen dens vederlag for benyttelse af heste og anlæg.

Fysioterapeutens arbejdsydelser er undtaget fra momspligten efter loven § 2, stk 3 punkt a, (hospitalsbehandling mv), medens rideskolen er pligtig til at svare moms af vederlag, som den opnår ved at stille heste og anlæg til rådighed for undervisningen.

Rideklubber, der ikke er registreret i henhold til merværdiafgiftsloven for rideundervisning, skal ikke svare moms af det vederlag, som man på samme måde som rideskoler opnår ved at stille heste og andre faciliteter til rådighed i forbindelse med klubbens evt medvirken ved handicapridning.

Rideundervisning for børn og unge

Rideundervisning mv, som gives til de i henhold til loven om fritidsundervisning oprettede interessegrupper af børn og unge under 18 år, forestås enten af rideklubber eller af private rideskoler.

Hvis undervisningen forestås af en rideklub, kan kommunalt tilskud efter ansøgning ydes klubben til dækning af materialeudgifter (leje af heste og udstyr), intruktørløn samt udgifter til lokaler og udendørsanlæg. Varetages undervisningen af en privat rideskole, kan kommunalt tilskud til dækning af de samme udgifter opnås. Aflønningen til instruktørerne anses for A-indkomst i skattemæssig henseende med den virkning, at der trækkes kildeskat samt ATP-bidrag af tilskuddet.

Rideklubber skal ikke svare moms af de kommunale tilskud, som den opnår til dækning af de omhandlede arter af udgifter.

Der skal derimod svares moms af kommunale tilskud til dækning af private rideskolers tilsvarende udgifter, bortset fra vederlaget til instruktøren.

Momspligtig omsætning

Rideskoler

Private rideskoler skal medregne indtægterne ved rideundervisning mv til den momspligtige omsætning.

Rideklubber

Momspligtige rideklubber skal svare moms af det vederlag, der opkræves hos medlemmerne, for ydelser vedrørende udlejning af staldplads (boxleje), hestepensionsvirksomhed, bortset fra »røring af heste«, levering af foder mv. Der skal mindst svares moms af et beløb, der svarer til den normale pris for hestepensionsvirksomhed mv, når den pågældende hest ikke stilles til rådighed for klubbens almindelige aktiviteter.

Hvis der ved fastsættelsen af vederlaget, fx ved boxleje, indgår en modydelse på den måde, at den pågældende stiller sin hest til rådighed ved klubbens rideundervisning, skal momsen beregnes på grundlag af det normale vederlag for boxleje, jf lovens § 8, stk 2, om byttehandel.

Rideklubber under Dansk Ride Forbund er meddelt dispensation fra bestemmelsen i lovens § 11, stk 1, hvorefter registrerede virksomheder skal svare moms ved fremstilling mv af varer og momspligtige ydelser til eget brug.

Der vil således ikke skulle svares moms af værdien vedrørende opstaldning af klubejede heste, ligesom der til den indgående moms alene vil kunne medregnes moms, der vedrører den pension, af hvilken der svares moms.

Indgående moms

Rideskoler

Private rideskoler har fradragsret for indgående moms efter lovens almindelige regler.

Rideklubber

Rideklubber har fuld fradragsret for indgående moms ved indkøb af foder mv samt ved opførelse, leje, drift og vedligeholdelse af staldfaciliteter, der anvendes i den momspligtige virksomhed.

Der er ikke fradragsret under indgående moms for aktiviteter, som vedrører den momsfrie undervisning. Dette gælder fx omkostninger vedrørende en ridehal, som alene anvendes i forbindelse med klubbens almindelige momsfrie virksomhed som sportsklub.

I tilfælde, hvor en ridehal anvendes til såvel momspligtige som momsfri aktiviteter, vil der alene være delvis fradragsret for opførelse og drift. Fradragsretten må i sådanne tilfælde som oftest baseres på grundlag af et skøn over den effektive anvendelse af hallen til momspligtige aktiviteter og den samlede effektive anvendelse af hallen.

For så vidt angår hestepension vil der til den indgående moms alene kunne medregnes moms, der vedrører den pension, af hvilken der svares afgift. Ved opgørelse af den fradragsberettigede andel, vil der kunne tages udgangspunkt i forholdet mellem antal medlemsejede heste og det samlede antal opstaldede heste.

Spilleautomater mv

Registrering mv

Der skal svares moms af omsætningen i spilleautomater mv. Dette gælder også for spilleautomater mv, der er opstillet i klubber, foreninger, messer o lign, selv om automaterne kun benyttes af medlemmer af den pågældende klub mv.

Vedrørende registrering mv af ejere og lejere af spilleautomater mv gælder følgende regler

1. Når spilleindtægten tilfalder ejeren

a. Ejeren skal registreres for driften af automaten, hvorimod lejeren ikke skal registreres.

b. Ejeren skal svare moms af automatens hele omsætning.

c. Som indgående moms kan ejeren fradrage momsen vedrørende automatens anskaffelse og vedligeholdelse.

Vederlag for retten til at lade automaten opstille i et lokale har ikke hidtil været omfattet af momspligten. Vederlaget må dog efter ændringen af momsloven fra 1 oktober 1978 anses for at være betaling for en momspligtig ydelse, hvoraf der skal svares moms. Der vil i givet fald kunne ses bort fra efterbetaling af moms.

2. Når spilleindtægten tilfalder lejeren

a. Ejeren og lejeren skal registreres for henholdsvis udlejningen og driften af automaten.

b. Ejeren skal svare moms af lejebeløbene, medens lejeren skal svare moms af automatens hele omsætning.

c. Som indgående moms kan ejeren fradrage momsen vedrørende automatens anskaffelse og vedligeholdelse, medens lejeren kan fradrage momsen af lejebeløbene.

3. Når spilleindtægten fordeles mellem ejer og lejer

a. Ejeren og lejeren registreres hver for sig for driften af automaten. (Såfremt der mellem parterne er oprettet kontrakt, hvoraf det klart fremgår, at lejerens andel af spilleindtægten alene må anses som et vederlag for at lade automaten opstille, forholdes der som anført under punkt 1.)

b. Ejeren og lejeren skal svare moms af hver sin andel af automatens omsætning.

c. Som indgående moms kan ejeren fradrage momsen vedrørende automatens anskaffelse, medens momsen vedrørende dennes vedligeholdelse kan fradrages som indgående moms af den af parterne, som vedligeholdelsen påhviler.

Den momspligtige omsætning

Den momspligtige omsætning i spilleautomater mv opgøres som 81,97 pct af de i automaternes kasser opsamlede mønter og spillemærker med fradrag af spillemærker, som i forbindelse med opgørelse af omsætningen medgår til genopfyldning af automaternes eventuelle gevinstbeholdere.

(Alle gevinster udbetales fra automaternes gevinstbeholdere, der kun indeholder (opsamler) spillemærker. Indkastede spillemærker, der ikke kan rummes i gevinstbeholderne, samt alle indkastede mønter opsamles i automaternes kasser).

»Piratmærker mv«

Såkaldte »piratmærker«, der anvendes i forbindelse med automatspil, kan ikke anses som ukurante og skal derfor medregnes ved opgørelsen af den momspligtige omsætning.

Om baggrunden for denne afgørelse, der er truffet af Ministeriet for Skatter og Afgifter, kan oplyses følgende

I forbindelse med toldvæsenets kontrolaktion i 1976/77 over for spilleautomatbranchen fremkom oplysninger om, at der inden for branchen var sket en ændring af de hidtil anvendte handels- og clearingsnormer, som bl a har dannet grundlag for de gældende bestemmelser om opgørelsen af den momspligtige omsætning for automatspil.

Spilleautomaterne er normalt indrettet til at modtage 25 ører eller spillemærker a 25 øre udstedt af forskellige forlystelsesetablissementer. Når et forlystelsesetablissement tidligere modtog et andet etablissements spillemærker, blev de efter gensidig aftale udvekslet eller eventuelt indløst til en værdi af 25 øre pr stk. Endvidere kunne spillemærkerne omveksles hos brancheforeningen for automatudlejere til 25 øre pr stk. Disse aftaler er imidlertid ophævet, efter at der i spilleautomaterne er konstateret et stigende antal af såkaldte »piratmærker«. Det vil sige spillemærker, der uden om branchen sælges til kiosker m fl til en pris af ca 10 øre pr stk, og som videresælges til spillerne til priser, der normalt overstiger indkøbsprisen. Foruden sådanne piratmærker forekommer også egentlige falske mærker som fx spændskiver, blikstykker o lign.

Inden for spilleautomatbranchen anvendes flere forskellige former for afregning og fordeling mellem spilleautomatudlejer og -lejer af automaternes spilleindtægt af mønter og spillemærker. Ved de fleste ordninger sælger lejeren, som oftest restauratøren, de ved tømningerne indkasserede spillemærker til publikum for 25 øre stykket. Det er normalt uden betydning, hvordan mærkerne er præget, blot de kan anvendes i virksomhedens automater og har et møntlignende udseende.

En af de større udlejningsvirksomheder, hvis automater er således indrettet, at de kun kan tage 25 ører eller virksomhedens egne spillemærker, har hver uge mistet ca 20 000 spillemærker. Disse spillemærker medtages således af publikum til andre spilleautomater, hvor de vil kunne karakteriseres som piratmærker.

Det er ved kontrolaktionerne konstateret, at enkelte udlejere helt eller delvis har holdt de i automaterne opsamlede spillemærker uden for den afgiftspligtige omsætning, idet de har anført, at der var tale om falske spillemærker, som repræsenterede en lavere værdi end 25 øre. Imidlertid har det i samtlige tilfælde vist sig, at de pågældende mærker ikke adskiller sig fra de mærker, som i øvrigt har været anvendt af disse virksomheder til veksling og genopfyldning af gevinstbeholdere, og at det derfor må antages, at de udeholdte mærker flere gange tidligere har været solgt (vekslet) til publikum. Det har således vist sig, at en enkelt spilleautomat kan indeholde op til 30 forskellige typer mærker, og at det ikke er muligt at klarlægge, hvilke af disse mærker, der kan karakteriseres som egentlige piratmærker.

Stutterivirksomhed mv

Stutterier

Virksomhed med erhvervsmæssig opdræt mv af heste omfattes af momspligten efter momsloven. Dette gælder hvad enten stutteriet er privatejet eller drives af et aktieselskab, der fx tillige har til formål at erhverve heste til væddeløb.

Registrering

Virksomheden registreres i det særlige register for landbrug og fiskeri mv.

Omsætning af varer og momspligtige ydelser

Til omsætningen af varer og momspligtige ydelser medregnes bl a salg og udlejning af heste, ifoling af hopper (bedækningspenge og følpenge), vederlag for hestepension (pasning, fodring og opstaldning af heste), herunder »fødselspenge« og »staldpenge«, samt boksleje.

Der skal svares moms af vederlag for bedækning og hestepension, der her i landet præsteres på heste tilhørende i udlandet bosiddende personer. Såfremt hesten udelukkende er indført i ifolingsøjemed, og virksomheden kan godtgøre, at bedækningen er præsteret for udenlandsk regning, samt fremlægge dokumentation for hestens genudførsel til udlandet, vil såvel vederlaget for ifolingen som vederlaget for hestepension (pasning, fodring mv) dog kunne holdes uden for den afgiftspligtige omsætning.

Vedrørende udtagelse af heste til deltagelse i væddeløb, se nedenfor.

Modtager virksomheden bedækningspenge, som hidrører fra en hingst, der er momsberigtiget som udtaget til privat brug, skal beløbet medregnes til den momspligtige omsætning. Tilsvarende gælder ved afsætning af føl efter momsberigtigede hopper.

Indtil 1 januar 1980 kan vederlag for udlejning af staldplads (boksleje), der faktureres særskilt, holdes uden for den momspligtige omsætning, såfremt der ikke samtidig ydes pasning og fodring eller lignende af de opstaldede heste. På tilsvarende måde vil udlejning af staldplads kunne holdes uden for den momspligtige omsætning, selv om udlejningen er ledsaget af leverancer af foder. Fra 1 januar 1980 skal boksleje i alle tilfælde medregnes til den momspligtige omsætning, idet udlejningen sidestilles med momspligtig udlejning af parkeringsplads.

Opdrætterpræmier, som modtages fra væddeløbsselskaberne, kan holdes uden for den momspligtige omsætning.

Fradragsret for indgående moms

Virksomheden kan medregne momsen på indkøb mv til brug for omsætningen af varer og momspligtige ydelser til den indgående moms efter lovens almindelige regler.

Såfremt en eller flere af de virksomheden tilhørende heste er udtaget til væddeløb, kan momsen på indkøb mv vedrørende disse heste ikke medregnes til den indgående moms, jf dog nærmere nedenfor.

Momsen på indkøb af heste, der på indkøbstidspunktet er bestemt til anvendelse (helt eller delvis) til væddeløb, vil kun kunne medregnes til den indgående moms, såfremt hesten ikke er fyldt 3 år samt i øvrigt under iagttagelse af det nedenfor under punkt 2 anførte.

Udtagelse mv af heste til væddeløb

Heste, der agtes anvendt til væddeløb, anses for udtaget til privat brug, og de skal derfor momsberigtiges, jf lovens § 8, stk 1.

1. Momsberigtigelse ved udtagelse

Momsberigtigelsen skal almindeligvis foretages inden hesten påbegynder deltagelsen i væddeløb, men kan også tillades foretaget på et senere tidspunkt, jf de under pkt 2 anførte regler.

Momsen beregnes enten på grundlag af indkøbsprisen eller - for heste af egen avl - på grundlag af en værdi, der fra 1 oktober 1980 og indtil videre er fastsat til 7 000 kr (tidligere 3 000 kr) pr stk tillagt udgiften til bedækning og følpenge. Såfremt hingsten ejes af stutteriet tillægges et beløb svarende til det normale beløb, der modtages for bedækning og følpenge.

Ved afsætning af heste, der er momsberigtiget ved udtagelse til privat brug, skal der ikke svares moms, medmindre hestene igen anvendes som avlsheste, jf i øvrigt nedenfor.

Momsen på indkøb (foder, træning, transport mv) vedrørende momsberigtigede heste, der anvendes til deltagelse i væddeløb, vil ikke kunne medregnes til den indgående moms.

I tilfælde af at en sådan hest ophører med at deltage i væddeløb og derefter udelukkende anvendes som avlshest, vil afgiften af foder mv til hesten kunne medregnes til den indgående moms efter de almindelige regler. Der skal i så fald svares moms ved en eventuel afsætning af hesten efter lovens almindelige regler.

2. Udskydelse af momsberigtigelsen

På betingelse af, at virksomheden medregner de med en til væddeløbsbrug udtaget hest indvundne præmiebeløb i den momspligtige omsætning, kan det tillades, at momsberigtigelsen af den udtagne hest udskydes, indtil hesten har deltaget i væddeløb i en sæson, dog længst til hesten er 3 år gammel.

Virksomheden vil i sådanne tilfælde til den indgående moms kunne medregne momsen på indkøb mv vedrørende hesten og dens deltagelse i væddeløb indtil det tidspunkt, hvor momsberigtigelsen finder sted.

Ved opgørelsen af momstilsvaret kan der derimod ikke tages hensyn til de indskudsbeløb, der betales til væddeløbsselskabet for adgangen til at deltage i løbene.

Ved afsætningen af heste, der anvendes efter disse regler, skal der svares moms af salgsprisen.

Registrering

Virksomheden registreres i registret for byerhverv mv.

Omsætning af varer og momspligtige ydelser

Til omsætningen af varer og momspligtige ydelser medregnes bl a vederlag for træning, pension og anden pasning af heste, samt eventuel afsætning af heste.

Træningsprocenter (præmieandele), som virksomheden opkræver hos hesteejerne for indvundne kontante præmiebeløb, skal medregnes til den momspligtige værdi for de afsatte træningsydelser mv.

Der skal også svares moms af træningsydelser mv, der her i landet præsteres på heste tilhørende i udlandet bosiddende personer, fx i forbindelse med hestens deltagelse i væddeløb her i landet. Såfremt hesten udelukkende er indført i træningsøjemed, og virksomheden kan godtgøre, at træningen er præsteret for udenlandsk regning, samt fremlægge dokumentation for hestens genudførsel til udlandet, vil såvel træningsydelsen som eventuel pasning, fodring mv dog kunne holdes uden for den momspligtige omsætning.

Vedrørende udtagelse af heste til deltagelse i væddeløb, se nedenfor.

Virksomheden skal endvidere svare moms af værdien af eventuel træning, som udføres på de til privat brug udtagne heste. Værdien af disse træningsydelser vil kunne ansættes til 60 pct af virksomhedens almindelige salgspris for tilsvarende træningsydelser.

Fradragsret for indgående moms

Virksomheden kan medregne momsen på indkøb mv til brug for omsætningen af varer og momspligtige ydelser til den indgående moms efter lovens almindelige ydelser.

Såfremt en eller flere af de virksomheden tilhørende heste er udtaget til deltagelse i væddeløb kan momsen på indkøb mv vedrørende disse heste ikke medregnes til den indgående moms, jf dog nærmere nedenfor.

Momsem på heste, der indkøbes med henblik på videresalg, vil kunne medregnes til den indgående moms. Momsen på indkøb af heste, der er bestemt til anvendelse i væddeløb vil derimod ikke kunne medregnes til den indgående moms.

Udtagelse mv af heste til væddeløb

Heste, der agtes anvendt til væddeløb, anses for udtaget til privat brug, og de skal derfor momsberigtiges, jf lovens § 8, stk. 1.

1. Momsberigtigelse ved udtagelse

Momsberigtigelsen skal almindeligvis foretages inden hesten påbegynder deltagelsen i væddeløb, men kan også tillades foretaget på et senere tidspunkt, jf de under pkt 2 anførte regler.

Momsen beregnes på grundlag af indkøbsprisen.

Ved afsætningen af heste, der er momsberigtiget ved udtagelsen til privat brug, skal der ikke svares moms.

Momsen på indkøb (foder, transport mv) vedrørende momsberigtigede heste, der anvendes til deltagelse i væddeløb, vil ikke kunne medregnes til den indgående moms.

2. Udskydelse af momsberigtigelsen

Det kan tillades, at en virksomheden tilhørende hest deltager i væddeløb i indtil 1 år, uden at den momsberigtiges som udtaget til privat brug, på betingelse af at virksomheden medregner de med hesten i dette tidsrum indvundne præmiebeløb til den momspligtige omsætning.

Virksomheden vil i sådanne tilfælde til den indgående moms kunne medregne momsen på indkøb mv vedrørende hesten og dens deltagelse i væddeløb indtil det tidspunkt, hvor momsberigtigelsen finder sted. Virksomheden kan ligeledes undlade at svare moms af den på hesten udførte træning.

Der kan ikke ved opgørelsen af momstilsvaret tages hensyn til de indskudsbeløb, der betales til væddeløbsselskabet for adgangen til at deltage i løbene.

Ved afsætning af heste, der anvendes efter disse regler, skal der svares moms af salgsprisen.

Trav- og galoptrænere

Virksomhed med erhvervsmæssig træning af heste omfattes af momspligten efter momsloven.

Tvangsauktioner

Den, der foranstalter tvangsauktioner afholdt, skal principielt registreres for denne virksomhed.

Der er dog truffet afgørelse om, at fogedretternes afholdelse af tvangsauktion over fast ejendom med eventuelt tilhørende løsøre ikke indebærer registreringspligt for fogedretterne.

I de ved Justitsministeriets bekendtgørelser nr 652 af 15 december 1978 påbudte tvangsauktionsvilkår er det derimod fastsat, at det er køberen, der skal betale eventuel moms af det med ejendommen følgende løsøre mv efter nærmere aftale med toldvæsenet.

Momsen skal således udredes af køberen, og det påhviler fogedretten at gøre køberen opmærksom på dette forhold ved selve tvangsauktionen.

Fogedretterne vil herefter forinden udstedelse af endeligt skøde på ejendommen undersøge, om toldvæsenets krav på moms af det medfølgende løsøre er fyldestgjort.

Der vil i denne forbindelse kunne ses bort fra momsberigtigelse af løsøre, der bortsælges sammen med fast ejendom til boligformål (parcelhuse, sommerhuse mv), for hvilke der ikke har været fradragsret.

Bortsalg på tvangsauktion i andre tilfælde behandles efter nedenstående regler.

For udbringelse af skyldnerens besiddelse af udlagte effekter samt salg ved tvangsauktion af fast ejendom, løsøre og andre varer gælder følgende

Udbringelse

Der skal ikke erlægges moms ved udbringelse af løsøre (herunder maskiner og andre driftsmidler) samt andre varer fra registrerede virksomheder. Det samme gælder ved udbringelse af løsøre og andre varer fra ikke-registrerede virksomheder og fra private.

Salg af fast ejendom, løsøre mv

Der skal ikke ske momsberegning i tilfælde, hvor tvangsauktionssalg af løsøre og andre varer har karakter af hel eller delvis overdragelse af en registreret virksomhed, når køberen driver eller vil drive registreringspligtig virksomhed, jf lovens § 12, stk 5.

Bestemmelsen i lovens § 12, stk 5, tillades endvidere bragt i anvendelse ved salg af løsøre og andre varer til finansieringsselskaber, banker, sparekasser, realkreditinstitutioner mv. Momsfritagelsen er betinget af, at afsætningen af løsøre/varerne udelukkende sker til registrerede virksomheder.

I medfør af § 3, stk 2, i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 312 af 26 maj 1978 om regulering af indgående moms for investeringsgoder skal der ikke ske regulering, når fast ejendom eller andre investeringsgoder sælges på tvangsauktion.

For afsætningen gælder følgende

a. Der skal ikke svares moms ved salg af fast ejendom.

Til fast ejendom hører selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn, brønde, bygninger, anlæg og bygningstilbehør, så længe dette er fast anbragt på grunden eller bygningen.

b. Der skal svares moms af driftsmateriel og -inventar mv, der sælges sammen med den faste ejendom, uanset om det er fast anbragt på grunden eller bygningerne, og uanset om det er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom.

Den momspligtige værdi for det pågældende driftsmateriel mv er budsummen.

Såfremt budsummen omfatter såvel den faste ejendom som det til ejendommen hørende driftsmateriel og -inventar mv, ansættes den afgiftspligtige værdi for driftsmateriellet mv på grundlag af fogedrettens vurdering.

Hvis fogedretten eventuelt ikke ser sig i stand til at foretage en sådan vurdering, kan værdien fastsættes af toldkamret efter nærmere aftale med køberen (eventuelt med udgangspunkt i de almindelige regler om momsberigtigelse af driftsmidler mv, der overgår til anden anvendelse).

c. Ved salg af skibe på under 5 BRT samt lystfartøjer skal der svares moms af såvel skibet som til dette hørende løst gods (redskaber mv).

Ved salg af andre skibe skal der ikke svares moms af skibet og dettes faste udstyr. Såfremt budsummen omfatter såvel skibet og dettes faste udstyr som andet udstyr, kan den momspligtige værdi for det løse gods fastsættes på tilsvarende måde som anført under b.

d. Der skal som hovedregel svares moms ved salg af brugte motorkøretøjer.

Dette gælder dog ikke ved salg af rutebiler eller turistbusser, som i de seneste 12 måneder har været indregistreret efter færdselsloven på gule nummerplader, selv om der har været delvis fradragsret i forbindelse med anskaffelse og drift, jf § 9, stk 3, i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 311 af 26 maj 1978 om delvis fradragsret.

For brugte personmotorkøretøjer og vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons kan den momspligtige værdi - når køretøjet er modtaget fra en privat eller en ikke-registreret virksomhed - ansættes i overensstemmelse med reglerne i lovens § 10, stk 1, dvs til 81,97 pct (momssats 22 pct) af det samlede auktionssalær.

Dette gælder også for tilsvarende køretøjer - bortset fra køretøjer, som af udlejningsvirksomheder eller køreskoler har været anvendt i den registrerede virksomhed - modtaget fra en registreret virksomhed, når virksomheden ikke har haft fradragsret for anskaffelsen (personmotorkøretøjer, der er anskaffet til »udelukkende anvendelse« før 1 juli 1973 (fuld fradragsret), omfattes også af disse bestemmelser).

For køretøjer, der er udbragt af en registreret køreskole eller udlejningsvirksomhed, kan momsberigtigelsen foretages i overensstemmelse med reglerne i lovens § 10, stk 2.

For andre køretøjer er den momspligtige værdi budsummen + salær.

e. Ved salg af andre effekter skal der svares moms efter de almindelige regler.

Bekræftelse på købers momsberigtigelse mv

Af hensyn til fogedretternes udstedelse af endeligt skøde på ejendomme, der er solgt på tvangsauktion med tilhørende løsøre, vil distriktstoldkamret over for køberen skriftligt kunne bekræfte, at det pågældende løsøre er momsberigtiget, subsidiært at der er sket overdragelse i henhold til lovens § 12, stk 5.

I tilfælde, hvor lovens § 12, stk 5, er tilladt bragt i anvendelse ved salg til finansieringsselskaber, banker, sparekasser, realkreditinstitutter mv, kan den skriftlige bekræftelse først udstedes, når den på gældende køber over for toldkamret

1. har dokumenteret, at løsøret/varerne er afsat (videresolgt) til en registreret virksomhed, eller

2. har afgivet erklæring om, at løsøret/varerne udelukkende vil blive afsat til registrerede virksomheder.

Udlejning af fast ejendom - frivillig registrering

Reglerne om frivillig registrering for udlejning af fast ejendom er indeholdt i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 214 af 18 maj 1977. Efter denne bekendtgørelse har der i en årrække været mulighed for at meddele tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom til erhvervsmæssig anvendelse for såvel momsregistrerede som ikke momsregistrerede virksomheder.

Ved ændringsbekendtgørelse nr 61 af 4 marts 1982 er reglerne med virkning fra 1 april 1982 ændret, således at der nu vil kunne meddeles tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom til andet formål end boligformål.

Registrering for udlejning af fast ejendom

Omfang

Adgang til frivillig registrering har enhver, der

1. udlejer eksisterende byggeri mv med allerede indgåede lejemål, eller hvor der foreligger bindende aftale om indgåelse af lejemål,

2. anskaffer byggeri med udlejning for øje, men hvor der på anskaffelsestidspunktet endnu ikke er indgået aftale om leje,

anskaffer byggeri med udlejning for øje, men hvor der på anskaffelsestidspunktet endnu ikke er indgået aftale om leje,

3. agter at udleje endnu ikke opført byggeri eller eksisterende byggeri mv, hvor udlejeren på grund af renovering, ombygning eller istandsættelse af den faste ejendom ikke forud for bygningsændringer mv har indgået aftale om leje.

Der kan ikke meddeles tilladelse til frivillig registrering for udlejning, opførelse mv af fast ejendom, som anvendes eller agtes anvendt til boligformål. Lejligheder, der omfatter såvel beboelse som erhverv, og som efter lejeloven anses for beboelseslejligheder, kan heller ikke omfattes af en frivillig registrering.

Tilladelse kan heller ikke meddeles i tilfælde, hvor udlejningen sker inden for samme juridiske enhed, fx udlejning af lokaler til afdelinger inden for samme institution. Dette gælder uanset, om der finder en egentlig lejeberegning sted (intern omkostningsfordeling).

Ved fast ejendom forstås i denne forbindelse såvel hele bygninger og andre faste anlæg som enkelte lokaler. Udlejning af landarealer, fx havnearealer og landbrugsjord, omfattes også af adgangen til frivillig registrering.

For ansøgninger om frivillig registrering, som vedrører allerede indgåede lejemål (eksisterende byggeri), er det en betingelse for opnåelse af tilladelse, at lejeren erklærer sig indforstået. Udlejerens ansøgning skal være bilagt skriftligt samtykke fra den/de lejer(e), hvis lejemål ønskes omfattet af den frivillige registrering.

I tilfælde, hvor der som led i udlejningen sker levering af gas, vand, elektricitet eller varme, vil disse leverancer kunne medtages under den frivillige registrering. Med hensyn til mulighederne for registrering alene for leverancer af gas, vand, elektricitet eller varme, der sker i forbindelse med udlejning af lokaler, henvises til reglerne i kap REGISTRERING.

Tilladelsen

Efter ansøgning kan toldvæsenet meddele tilladelse til frivillig registrering.

Tilladelsen kan tidligst gives med virkning fra begyndelsen af det kvartal, hvori ansøgningen om frivillig registrering er modtaget hos toldvæsenet.

Som bevis for den frivillige registrering udleveres der til virksomheden en tilladelse som vist i bilag 1. Tilladelsen vedlægges et eksemplar af vejledningen, »Moms - frivillig registrering for udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom«.

Udgående moms

Der skal svares moms af vederlaget for lejemålet. Endvidere skal der svares moms af forudbetalt leje, af beløb der tjener til regulering af forudbetalt leje i forbindelse med lejeforhøjelser, af deposita, samt af beløb, der i øvrigt af udlejeren afkræves lejeren som betingelse for indgåelse af udlejningsaftalen. Såfremt der i vederlaget for lejemålet indgår betaling for eventuelle leverancer af gas, vand, elektricitet eller varme, skal der ligeledes svares moms af sådanne leverancer, når disse er omfattet af den frivillige registrering.

I forbindelse med eksisterende ejendommes overgang til frivillig registrering skal der ske efterberigtigelse af forudbetalt leje (incl eventuelle reguleringer af forudbetalt leje) og deposita, der tidligere måtte være afkrævet lejeren vedrørende lejemål, som bliver omfattet af den frivillige registrering, og som på registreringstidspunktet henstår hos udlejeren.

Deposita stillet før den 1 januar 1982 skal dog ikke momsberigtiges. Det samme gælder beløb vedrørende sådanne deposita, som lejeren i 1982 eller senere indbetaler til udlejeren, enten fordi depositummets størrelse ikke ved lejeaftalens indgåelse kunne endeligt fastsættes, eller fordi der mellem lejer og udlejer er indgået en aftale om et depositums betaling i flere rater.

Såfremt den mellem udlejer og lejer aftalte leje ikke svarer til sædvanlig leje for udlejning i tilsvarende byggeri, skal udlejeren opgøre den momspligtige værdi i overensstemmelse med de i momslovens § 8, stk 2, fastsatte regler. Bestemmelsen har især betydning, hvor lejeren er en ikke momspligtig virksomhed eller en virksomhed med delvis fradragsret.

Opgørelsen af den frivilligt registrerede udlejningsvirksomheds momspligtige omsætning skal i øvrigt foretages i overensstemmelse med merværdiafgiftslovens almindelige regler.

Indgående moms

En frivilligt registreret udlejer kan efter momslovens almindelige regler til den indgående moms medregne momsen af udgifter til opførelse, ombygning, reparation og vedligeholdelse af de bygninger og lokaler mv, registreringen omfatter.

Udlejeren har endvidere fradragsret for moms af udgifter til drift og administration af de bygninger og lokaliteter mv, som er omfattet af den frivillige registrering.

Hvis den frivillige registrering ikke omfatter samtlige lejemål i en ejendom, har udlejeren fradragsret for moms af de nævnte udgifter efter de almindelige regler i bekendtgørelsen om delvis fradragsret for moms.

Efterregulering af indgående moms

Der skal ske efterregulering af den indgående moms i medfør af momslovens § 16, stk 2, og bekendtgørelsen om regulering af indgående moms for investeringsgoder i de tilfælde, hvor den faste ejendom, der er omfattet af den frivillige registrering, helt eller delvis enten overgår til boligformål, eller ikke længere skal omfattes af registreringsforholdet.

I tilfælde, hvor lokaler mv, der hidtil har været anvendt til momsfri udlejning, inddrages under den frivillige registrering, er der ikke adgang til for udlejeren at regulere momsbeløb, der tidligere måtte være betalt ved opførelse eller ombygning af lokalerne mv.

Specielle bestemmelser

Ud over de i afsnittet »Tilladelsen« indeholdte regler gælder for tilfælde, som er nævnt under punkt 2 og 3 i afsnittet »Omfang«, at der forinden påbegyndelsen af de omhandlede aktiviteter skal ske skriftlig anmeldelse til toldkamret. Det er i øvrigt en betingelse for at kunne anvende fradragsretten under opførelsen mv, at toldvæsenet kan godkende en af udlejeren (bygherren) afgivet erklæring om, i hvilket omfang den faste ejendoms lejemål forventes omfattet af den frivillige registrering.

Senest 6 måneder efter, at de pågældende lokaler mv har været klar til ibrugtagning, skal der på grundlag af dokumentation for den faste ejendoms anvendelse (lejekontrakter eller lign) foretages endelig beregning og regulering af den indgående moms. Lokaler mv, som på dette tidspunkt ikke er udlejet, sidestilles med lokaler mv, der ikke er omfattet af den frivillige registrering.

Den periode, der anvendes ved eventuel regulering af indgående moms for investeringsgoder, regnes fra tidspunktet for den endelige ibrugtagningstilladelse.

Toldkamret vil, når omstændighederne taler derfor, kunne imødekomme ansøgninger om forlængelse af ovennævnte frist. Ved behandlingen af ansøgninger om fristens forlængelse må der lægges vægt på, om virksomheden ved annoncering, aftale med mægler/advokat eller på anden måde aktivt har forsøgt at skabe kontakt til potentielle lejere.

For så vidt angår byggeri for egen regning på egen grund, der angives at være bestemt til udlejning, finder ovennævnte regler tilsvarende anvendelse. Der skal således i medfør af bekendtgørelsen om moms af byggeri mv til salg, udlejning eller eget brug foretages momsberigtigelse af egne arbejdsydelser omfattet af den frivillige registrering.

Senest 6 måneder efter, at de pågældende lokaler mv har været klar til ibrugtagning, skal der på grundlag af dokumentation for den faste ejendoms anvendelse (lejekontrakter eller lign) foretages endelig beregning og regulering af den indgående moms. Lokaler mv, som på dette tidspunkt ikke er udlejet, sidestilles med lokaler mv, der ikke er omfattet af den frivillige registrering.

Den periode, der anvendes ved eventuel regulering af indgående moms for investeringsgoder, regnes fra tidspunktet for den endelige ibrugtagningstilladelse.

Toldkamret vil, når omstændighederne taler derfor, kunne imødekomme ansøgninger om forlængelse af ovennævnte frist. Ved behandlingen af ansøgninger om fristens forlængelse må der lægges vægt på, om virksomheden ved annoncering, aftale med mægler/advokat eller på anden måde aktivt har forsøgt at skabe kontakt til potentielle lejere.

For så vidt angår byggeri for egen regning på egen grund, der angives at være bestemt til udlejning, finder ovennævnte regler tilsvarende anvendelse. Der skal således i medfør af bekendtgørelsen om moms af byggeri mv til salg, udlejning eller eget brug foretages momsberigtigelse af egne arbejdsydelser mv på sådant byggeri, såfremt byggeriet ikke er udlejet inden for ovennævnte frist. Momsberigtigelsen foretages på grundlag af reglerne for byggeri for egen regning på egne grunde (almindelig salgspris eller kalkuleret salgspris).

Registrering for salg af fast ejendom

Enhver, der opfører nybyggeri, samt enhver, der ombygger eller renoverer eksisterende byggeri mv - alt med henblik på salg til registrerede virksomheder til brug i disses momspligtige virksomhed - vil kunne opnå tilladelse til under opførelsen mv kvartalsvis at få godtgjort den i forbindelse hermed betalte moms. Tilsvarende vil enhver, som byggemodner jord med henblik på salg til registrerede virksomheder, kunne få godtgjort den moms, der er betalt i forbindelse med byggemodningen.

Momslovens almindelige regler om opgørelsen af den indgående moms finder anvendelse ved opgørelsen af det godtgørelsesberettigede momsbeløb.

Der kan dog ikke ske udbetaling af de angivne momsbeløb, før bygherren over for toldvæsenet ved kontrakt eller lignende med en registreret køber har dokumenteret, at byggeriet mv opføres med det angivne formål for øje. Det skal endvidere af den fremlagte dokumentation fremgå, at den registrerede køber har erklæret sig indforstået med ved ejendommens overtagelse at påtage sig reguleringsforpligtelsen for den af bygherren opnåede momsgodtgørelse.

I tilfælde, hvor bygherren i forbindelse med byggeriet mv præsterer egne arbejdsydelser eller leverer egne materialer, skal køberen erklære sig vedlagte vejledning af 19 . Heri er endvidere indeholdt de nærmere regler vedrørende efterregulering af den indgående moms samt salg af fast ejendom, som er omfattet af den frivillige registrering.

Regnskab Bilag 2

Eksempel på indretning af regnskab til brug ved momsberegning for byggeri for egen regning til salg eller udlejning

Momsreglement, Specielle afgørelser

Alternative energianlæg

Vindmøller, hvorfra der afsættes elektricitet Registrering Udgående moms Indgående moms Vindmøller, hvorfra der ikke afsættes elektricitet Halmfyringsanlæg og visse andre alternative energianlæg Indgående moms vedrørende etablering Særlige installationer Andre installationer Indgående moms vedrørende driftsudgifter mv Fællesregler og overgangsregler Byggemoms Hvilke byggearbejder er momspligtige? For fremmed regering For egen regning Baggrunden for 1969 bekendtgørelsen Baggrunden for 1984 bekendtgørelsen Offentlige institutioner Hvem skal registreres og betale moms? For fremmed regning Opførelse, ombygning/modernisering, reparation/vedligeholdelse For egen regning Opførelse Ombygnings- eller moderniseringsarbejder Reparations- og vedligeholdelsesarbejder Boligselskaber Hvad forstås ved ombygning/modernisering og reparation/vedligeholdelse? Hvad forstås ved ansatte? Ikke-registreringspligtige Byggearbejde for fremmed eller for egen regning Byggearbejde for fremmed regning Den momspligtige værdi Betaling for byggeadministration Rejse- og opholdsudgifter Udregningsvederlag Overskridelse af leveringsfristen Erstatningsbeløb Pantebreve Udlæg - byggevirksomheder Udlæg - arkitekter, ingeniører m fl Interessefællesskab Hvornår skal der momses? Leverancens afslutning Forudbetaling og a conto betaling Arkitektydelser Garantirater og lignende for udført byggearbejde Købsmoms (indgående moms) Byggearbejde for egen regning Opførelse, ombygning eller modernisering til salg eller udlejning Den momspligtige værdi Hvornår skal der momses? Købsmoms (indgående moms) Opførelse, ombygning eller modernisering til andre formål Den momspligtige værdi Hvornår skal der momses? Købsmoms (indgående moms) Reparation og vedligeholdelse Over 50 000 kr 50 000 kr og derunder Momsregistrerede virksomheders byggeri mv til virksomhedens brug Reguleringsforpligtelse Byggemodning mv af egne arealer Regnskab Momsregnskabet Kalkulationer Eksempel på indretning af regnskab Overgangsbestemmelser Beskatningstidspunktet Driftsmidler og materialekøb Campingvogne og lystfartøjer Generelt vedrørende salg mv Anvisningssalg Returvarer Fiskeauktioner m fl Fiskeauktioner, salgsforeninger, samlecentraler o lign Mindsteprisordning for fisk Kirkegårdsdrift Momspligtens omfang Registrering Den momspligtige omsætning Indgående moms Køreskoler Momspligtens omfang »Lille« kørekort »Stort« kørekort Udlejning af køretøjer Kørelæreuddannelse Momspligtig omsætning Salg Udtagelse til privat anvendelse Salg af køretøjer Indgående moms Indkøb Sektorisk opdeling Marketenderier/kantiner Generelt Moms- og registreringspligt Opgørelse af momstilsvaret Før 1 januar 1983 Efter 1 januar 1983 Specielle regler vedrørende erhvervsskoler og hospitalsmarketenderier Erhvervsskoler Hospitalsmarketenderier m fl Overgangsregler Motorkøretøjer Generelt Momspligtig værdi Indgående moms Automobilforhandlere Køb af motorkøretøjer mv Salg af motorkøretøjer Den momspligtige værdi Den momspligtige omsætning Auktioner »Køb« af motorkøretøjer Salg af motorkøretøjer Køretøjer med »tilfaktureret« moms Køretøjer uden »tilfaktureret« moms Autoudlejningsvirksomheder Køb af motorkøretøjer Udlejning af motorkøretøjer Den momspligtige værdi Den momspligtige omsætning Salg mv af motorkøretøjer Andre registrerede virksomheder Personmotorkøretøjer Andre motorkøretøjer generelt Last- og varemotorkøretøjer (max 3 tons) Køb (anskaffelse), leje og drift af køretøjer Salg mv af køretøjerne Andre køretøjer Køb (anskaffelse), leje og drift af køretøjer Salg af køretøjerne Motorkøretøjer, der sælges af diplomater m fl Offentlige institutioner Rideklubber og rideskoler Momspligtens omfang Generelt Kompenserende specialundervisning Handicapridning (rideterapi) Rideundervisning for børn og unge Momspligtig omsætning Rideskoler Rideklubber Indgående moms Rideskoler Rideklubber Rutebilejere og rutebilstationer Spilleautomater mv Registrering mv Den momspligtige omsætning »Piratmærker mv« Stutterivirksomhed mv Stutterier Registrering Omsætning af varer og momspligtige ydelser Fradragsret for indgående moms Udtagelse mv af heste til væddeløb Trav- og galoptrænere Registrering Omsætning af varer og momspligtige ydelser Fradragsret for indgående moms Udtagelse mv af heste til væddeløb Tvangsauktioner Udbringelse Salg af fast ejendom, løsøre mv Bekræftelse på købers momsberigtigelse mv Udlejning af fast ejendom - frivillig registrering Registrering for udlejning af fast ejendom Omfang Tilladelsen Udgående moms Indgående moms Efterregulering af indgående moms Specielle bestemmelser Registrering for salg af fast ejendom Bilag Bilag 1 Tilladelse Bilag 2 Eksempel på indretning af regnskab

Alternative energianlæg

Ved opførelse og drift mv af vindmøller, halmfyringsanlæg og visse andre alternative energianlæg gælder der følgende regler for registrering, beregning af udgående moms og fradragsret for indgående moms i henhold til momsloven.

Vindmøller, hvorfra der afsættes elektricitet

Registrering

1. Vindmølleejere, hvis afsætning til elværket overstiger 10.000 kr på årsbasis, skal registreres.

2. Vindmølleejere, hvis afsætning til elværket ikke overstiger 10.000 kr, vil kunne registreres.

3. Vindmølleejere, der i forvejen er registreret, fx landmænd, og som helt eller delvis anvender den producerede (ikke solgte) el til fradragsberettiget formål, skal svare moms af afsætningen til elværket uanset denne afsætnings størrelse.

4. For i forvejen registrerede vindmølleejere, som anvender den producerede, men ikke afsatte del af el-produktionen privat, gælder de i punkterne 1 og 2 nævnte retningslinier.

5. Fællesejede vindmøller skal normalt registreres særskilt (evt som en forening eller et interessentskab) - i øvrigt efter de under punkterne 1 og 2 nævnte retningslinier.

Udgående moms

De vindmølleejere, som efter ovenstående bliver registreret, skal svare moms af den elektricitet, der afsættes til elværket. Ved beregningen af den afgiftspligtige afsætning kan elværket anvende en særlig af Danske Elværkers Forening anbefalet metode til opgørelse af, hvor stor en del af vindmøllens samlede produktion, der er leveret til elværket.

Elværket vil normalt udstede afregningsbilag/faktura for el-leverancerne fra vindmølleejeren samt for værkets levering af el til den pågældende. Det kan i den forbindelse oplyses, at Danske Elværkers Forening herfra er underrettet om, at elværket på afregningsbilaget skal deklarere moms af den momspligtige værdi for såvel den indkøbte som den solgte elektricitet - altså ikke kun af forskelsbeløbet, idet der kun i sjældne tilfælde vil være tale om en byttehandel mellem to registrerede virksomheder med fuld fradragsret, jf lovens § 17, stk. 4.

De registrerede vindmølleejere skal endvidere svare moms efter lovens § 11, jf § 8, af den elektricitet, som er anvendt til privat eller andet ikke fradragsberettiget formål, men ikke af elektricitet, der er anvendt til fradragsberettigede formål i vindmølleejerens (i forvejen) registrerede virksomhed, eller som er anvendt til drift af vindmøllen.

Salgsprisen til elværket kan ikke lægges til grund ved beregning af momsen af eget forbrug mv. Det vil derfor til brug for momsberegningen vedrørende privatforbrug mv være nødvendigt at lave en kalkulation over fremstillingsprisen pr enhed (Kwh).

Kalkulationen foretages på den måde, at man på grundlag af møllens samlede årsproduktion beregner Kwh-prisen. I kalkulationen skal indgå alle omkostninger (herunder tillige ikke momsbelagte omkostninger) i forbindelse med drift, vedligeholdelse og reparation af møllen samt i møllens 10 første produktionsår tillige en udgift til afskrivning på 10 pct af møllens samlede anskaffelsespris, herunder fx udgifter til fundamentering (alle excl afgift). Evt offentlige tilskud må ikke modregnes i anskaffelsesprisen. Forrentning af anlægsomkostningerne kan indtil videre holdes uden for kalkulationen.

Omkostninger ved genetablering af vindmøller efter skader skal ikke indgå i den momspligtige værdi for produceret elektricitet, som anvendes privat, i det omfang omkostningerne dækkes af et forsikringsselskab.

Såfremt en del af genetableringsomkostningerne ikke dækkes af forsikringsselskabet, fordi de betragtes som forbedringer, skal denne del derimod indgå i den momspligtige værdi for produceret elektricitet.

Der skal herefter til den momspligtige værdi medregnes en udgift på 10 % af disse omkostninger i de følgende 10 produktionsår.

Der bliver således tale om en 10-års afskrivningsperiode for såvel den oprindelige anskaffelsespris som for forbedringsomkostningerne.

Fællesejede vindmøller skal udskrive regninger over den kalkulerede fremstillingspris med deklareret moms til ejerne og medregne dette momsbeløb til den udgående moms. Registrerede medejere vil helt eller delvis kunne medregne dette momsbeløb til den indgående moms efter de almindelige regler.

Indgående moms

Registrerede vindmølleejere kan til den indgående moms medregne afgiften af opførelses-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne mv efter lovens almindelige regler. Der vil således være fuld fradragsret for moms af udgifter vedrørende selve produktionsanlægget, medens moms af udgifter, der udelukkende vedrører det private forbrug af elektricitet, fx stikledninger til en beboelsesejendom, ikke vil kunne medregnes til den indgående moms. Til gengæld skal sådanne udgifter heller ikke indgå i kalkulationen af fremstillingsprisen, jf foranstående.

Hvis vindmøllen overgår helt til en ikke fradragsberettiget anvendelse, fx ved at afsætning til elværk ophører, skal der ske regulering af den vedrørende opførelsen fradragne moms efter bestemmelserne i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 312 af 26 maj 1978 om regulering af indgående moms for investeringsgoder. Hele energianlægget betragtes indtil videre - uanset den skattemæssige stilling for så vidt angår afskrivning - som fast ejendom i relation til bekendtgørelsen.

Vindmøller, hvorfra der ikke afsættes elektricitet

Vindmølleejere, der i forvejen er registreret, fx landmænd, og som delvis anvender den producerede elektricitet til fradragsberettiget formål, er indtil videre omfattet af foranstående regler med hensyn til fradragsret og beskatning af elektricitet, der er anvendt til privat eller andet ikke fradragsberettiget formål.

Såfremt ingen del af den producerede elektricitet anvendes i den registrerede virksomhed, kan der ikke indrømmes fradrag for moms af opførelsesomkostninger mv.

Ovennævnte regler vil endvidere kunne tillades anvendt for vindmøller, hvor den producerede elektricitet direkte bruges til opvarmning af vand til forsyning af såvel den registrerede virksomhed som den private bolig mv.

Ofte vil virksomhederne af praktiske grunde formentlig foretrække at anvende reglerne om delvis fradragsret, hvorefter opgørelse af den fradragsberettigede moms må foretages på grundlag af et skøn, jf § 2, stk 1, i bekendtgørelsen om delvis fradragsret. Opgørelsen foretages på grundlag af forholdet mellem den erhvervsmæssige og den private anvendelse af den pågældende vindmølle. Ved en vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af momsen af etablerings- og driftsudgiften er foretaget på en rimelig måde, vil man kunne lægge den fordeling til grund, som er eller forventes godkendt af ligningsmyndigheden.

Halmfyringsanlæg og visse andre alternative energianlæg

Registrerede virksomheder, fx landbrugsvirksomheder, der helt eller delvis anvender den producerede energi i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, er indtil videre berettiget til fradrag for indgående moms for etablerings- og driftsomkostninger i samme omfang, som virksomheden har adgang til at foretage afskrivning efter de skattemæssige regler.

Dette gælder følgende alternative energianlæg

- halmfyringsanlæg og andre fyringsanlæg med tilhørende hjælpeaggregater (stokere), der er specielt indrettet til produktion af energi ved forbrænding af bi- og affaldsprodukter fra erhvervsvirksomheder,

- biogasanlæg,

- varmegenindvindingsanlæg,

- solfangere og

- jordvarmeanlæg.

Fradragsreglerne kan anvendes, når der leveres energi til driftsbygninger og beboelsesbygninger (stuehus og funktionær- og medarbejderboliger), som hører til fx en landbrugsejendom og indgår i dennes interesseområde. Reglerne kan herefter også anvendes i et tilfælde, hvor en forpagter af en landbrugsejendom har installeret fx et halmfyringsanlæg, hvorfra der leveres energi til bygninger omfattet af forpagtningsforholdet og til bygninger, som ikke er omfattet af forpagtningsforholdet.

Såfremt der leveres energi til andre aftagere - fx til nærliggende parcelhuse og institutioner - bliver virksomheden, der har etableret varmeanlægget, omfattet af momslovens § 3, stk 1, som en varmeforsyningsvirksomhed, og der skal herefter i medfør af lovens § 11, stk 1, ske beskatning af såvel varmeleverancer mod betaling som varmeleverancer til privat brug og til medarbejderboliger.

Indgående moms vedrørende etablering

Ligningsmyndighederne skelner mellem særlige (permanente) installationer, som afskrives efter bestemmelserne vedrørende fast ejendom, og som indgår i vurderingen af denne, og andre installationer, der afskrives som almindelige driftsmidler.

Særlige installationer

De nævnte anlæg med eventuelle tilhørende hjælpeaggregater vil normalt blive anset som permanente installationer, der indgår i vurderingen af den faste ejendom, og spørgsmålet om fradragsret for indgående moms vedrørende etableringsomkostningerne for disse anlæg skal herefter afgøres efter følgende retningslinier

- hvis anlægget er placeret i (eller i tilknytning til) en driftsbygning, og en del af den producerede energi anvendes erhvervsmæssigt, har virksomheden fuld fradragsret. Hvis den producerede energi udelukkende anvendes privat, har virksomheden ingen fradragsret.

- hvis anlægget er placeret i (eller i tilknytning til) en privatbolig, og mere end halvdelen af den producerede energi anvendes erhvervsmæssigt, har virksomheden fuld fradragsret. I andre tilfælde har virksomheden ingen fradragsret.

Med hensyn til afgørelsen af spørgsmålet om fordelingen mellem den erhvervsmæssige og den private anvendelse, se »Indgående moms vedrørende driftsudgifter mv«.

Såfremt anvendelsen af anlægget ændres, således at foranstående betingelser for fuld fradragsret ikke længere er opfyldt, skal der foretages momsmæssig regulering for den resterende del af reguleringsperioden efter bestemmelserne om regulering af indgående moms for investeringsgoder. Der kan dog indtil videre ses bort fra regulering, såfremt den ændrede anvendelse alene vedrører et enkelt regnskabsår.

Det bemærkes, at bestemmelserne om regulering af indgående moms ikke efterfølgende kan bringes i anvendelse, såfremt virksomheden ikke har opnået fradragsret ved anskaffelsen.

Fradragsretten omfatter alene selve anlægget samt eventuelle rørledninger til og i den registrerede virksomheds driftsbygninger. Derimod er der ikke fradragsret for udgifter til anlæg af fx rørledninger til og i indehaverens eller personalets bolig.

Andre installationer

Fradragsretten vedrørende etablering af mindre, ikke permanente anlæg, opgøres efter de under »Indgående moms vedrørende driftsudgifter mv« nævnte regler.

Indgående moms vedrørende driftsudgifter mv

Opgørelsen af fradragsret for indgående moms vedrørende drift af de omhandlede anlæg må - uanset anlæggets placering - foretages på grundlag af forholdet mellem den erhvervsmæssige og den private anvendelse af det pågældende anlæg, jf § 2, stk 1, i bekendtgørelse nr 311 af 26 maj 1978 om delvis fradragsret for moms. Ved en vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af momsen af etableringsudgifterne er foretaget på en rimelig måde, vil man kunne lægge den fordeling til grund, som forventes godkendt af ligningsmyndigheden. Såfremt denne fordeling evt ikke er foretaget, kan man (fx i det første år) lægge den fordeling til grund, som inden virksomhedens etablering af det pågældende energianlæg er blevet godkendt vedrørende fx indkøb af olie til opvarmning.

Fællesregler og overgangsregler

Reglerne vedrørende fradragsret mv ved etablering af de nævnte alternative energianlæg gælder for anlæg, der er installeret i 1979 og senere - dog med visse udvidelser for så vidt angår vindmøller, jf nedenfor.

Ved afgørelsen af tidspunktet for etableringen vil faktureringstidspunktet normalt kunne lægges til grund, jf lovens § 13, stk 1 og 2.

For energianlæg, der er etableret før 1 januar 1979, kan de nye regler således ikke bringes i anvendelse. Det betyder samtidig, at de nye regler heller ikke kan give grundlag for regulering af indgående moms efter reglerne i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 312 af 26 maj 1978. Regulering af indgående moms for anlæg, der er etableret før 1 januar 1979, kan derfor kun blive aktuel ved en eventuel ændring af energianlæggets anvendelse.

For så vidt angår vindmøller, hvorfra der afsættes elektricitet, kan de for disse møller beskrevne regler finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for opførelsen af møllen. For helt private møller er det dog en betingelse for registrering med tilbagevirkende kraft dvs tidligere end 1 januar 1979, at afsætningen af elektricitet har udgjort mindst 10.000 kr årlig.

For så vidt angår andre mere traditionelle fyringsanlæg gælder momslovens almindelige regler vedrørende fradrag for indgående moms.

Revisororganisationerne, De Samvirkende Danske Landboforeninger og Foreningen Danske Vindkraftværker er herfra underrettet om reglerne vedrørende fradragsret mv i forbindelse med etablering og drift af alternative energianlæg.

Byggemoms

Hvilke byggearbejder er momspligtige?

For fremmed regning

Momsloven omfatter omsætningen af varer - både nye og brugte - samt alle ydelser, der ikke direkte er undtaget fra momspligten.

Fast ejendom anses ikke som varer. Der skal derfor ikke betales moms ved salg af fast ejendom. Til fast ejendom hører selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn, brønde, bygninger, anlæg og bygningstilbehør, så længe dette er fast anbragt på grunden eller bygningen.

Alle arbejdsydelser på jord, bygninger og anden fast ejendom er derimod momspligtige, jf momslovens § 2, stk 2. Det betyder, at opførelse, ombygning, modernisering, reparation og vedligeholdelse af bygninger og lokaler samt anden fast ejendom, fx gader, veje, pladser og havne, er omfattet af momspligten. Endvidere er jordbearbejdning, udgravning, pilotering og planering mm momspligtig.

Projekteringsarbejder og anden teknisk bistand i forbindelse med anlæg, opførelse, ombygning, modernisering, indretning, reparation og vedligeholdelse mv af bygninger og anden fast ejendom er ligeledes momspligtige.

For egen regning

Da momspligten ikke omfatter ydelser, som udelukkende fremstilles eller præsteres til eget brug, er der i momslovens § 3, stk 2, en bestemmelse om, at ministeren for skatter og afgifter efter samråd med momsnævnet bestemmer, i hvilket omfang erhvervsvirksomheder og foreninger skal betale moms af varer og momspligtige ydelser, når de udelukkende fremstilles eller præsteres til virksomhedens eller foreningens eget brug.

Baggrunden for 1969 bekendtgørelsen

Efter momslovens § 3, stk 2, blev det ved bekendtgørelse nr 359 af 1 juli 1969 fastsat, at den, der på egen grund opfører bygninger til salg eller udlejning, skal betale moms af det arbejde ved projekteringen og opførelsen, som udføres af den pågældende og dennes personale, samt af de materialer, der anvendes til dette arbejde.

Reglerne skal ses i lyset af, at byggevirksomheder og håndværkere, der sælger arbejdsydelser på fast ejendom til fremmede, skal registreres og betale moms efter momslovens almindelige regler. Disse virksomheder skal altså ikke blot betale moms af deres salg af varer og momspligtige ydelser, men også af de varer og ydelser, der fremstilles eller forhandles af virksomheden, og som bruges til momsfri formål. Det vil fx sige murermesterens arbejde ved opførelse af et hus på egen grund i salgsøjemed eller tømrermesterens arbejde ved opførelse af et sommerhus til eget brug.

Heroverfor står de virksomheder, der alene udfører byggearbejder på egen grund til fx salg eller udlejning. Disse virksomheder er ikke efter lovens almindelige regler pligtige til at lade sig registrere og betale moms af eget arbejde. Dette ville - hvis man ikke greb ind i forholdet - betyde, at der ville opstå en klar momsmæssig forskel mellem momsregistrerede virksomheders byggeri og ikke-registrerede virksomheders tilsvarende byggeri.

Det var på denne baggrund, ministeriet i 1969 udstedte den nævnte bekendtgørelse om moms af byggeri på egen grund til salg eller udlejning. De momsmæssige forskelle ved nybyggeri, bestemt til salg eller udlejning, blev herved elimineret.

Baggrunden for 1984 bekendtgørelsen

Efter anmodning fra organisationer inden for byggebranchen blev byggemomsreglerne taget op til nærmere overvejelse. Organisationerne pegede bl a på, at de hidtidige regler begunstiger ikke-registrerede erhvervsvirksomheder, fx en tandlæge, der i et egentligt lønmodtagerforhold ansætter en faglært håndværker (fx en murersvend) til at udføre et byggeri til eget brug. Tandlægen undgår på denne måde momsbelastningen på den arbejdsydelse, som mureren udfører, idet ingen af dem i denne situation er registreringspligtige efter momsloven.

Endvidere gav organisationerne udtryk for, at et stigende antal virksomheder, boligforeninger og andre ansætter faglært arbejdskraft ved udførelse af begrænsede opgaver - fx malerarbejde - for på denne måde at undgå at betale moms.

Organisationerne anmodede som følge heraf om, at der fastsættes regler til imødegåelse af, at der kan opnås en momsmæssig besparelse ved byggeri for egen regning.

Ministeriet for Skatter og Afgifter har derfor udstedt en ny bekendtgørelse nr 372 af 6 juli 1984 om merværdiafgift af byggeri mv til salg, udlejning eller eget brug, og der er hermed gennemført en udvidelse af pålægget for byggearbejder, som udføres for egen regning.

Udvidelsen indebærer bl a, at der skal betales moms af visse ombygnings- og moderniseringsarbejder, som hidtil har kunnet udføres momsfrit. Reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet værdi af over 50 000 kr årlig ligestilles med ombygnings- og moderniseringsarbejder.

De nye regler har virkning fra 1 oktober 1984, og fra samme tidspunkt er bekendtgørelsen fra 1969 ophævet. Der henvises til afsnittet »Overgangsbestemmelser«.

Offentlige institutioner

Statslige, amtskommunale og kommunale institutioner er ikke omfattet af momslovens § 3, stk 2.

Det betyder, at statslige, amtskommunale og kommunale institutioner ikke skal betale moms af byggearbejder mv, som fremstilles eller præsteres til statsinstitutionens eller den pågældende amtskommunes eller kommunes eget brug eller leveres til en amtskommune eller kommune, der er parthaver i institutionen.

Undtagelsen gælder kun for egentlige statslige, amtskommunale og kommunale institutioner.

Private og selvejende institutioner er derfor omfattet af bestemmelserne i momslovens § 3, stk 2.

Dette gælder også, selv om de modtager offentlige tilskud.

Hvem skal registreres og betale moms?

For fremmed regning

Opførelse, ombygning/modernisering, reparation/vedligeholdelse

Bygge- og anlægsvirksomheder, fx håndværksvirksomheder, entreprenører, typehusproducenter, ingeniører og arkitekter, der afsætter momspligtige ydelser til fremmede, skal registreres og betale moms.

Det gælder også virksomheder, der alene udfører reparations- og vedligeholdelsesarbejder på fast ejendom.

Også byggeselskaber og byggekonsortier, fx interessentskaber bestående af håndværkere, samt selskaber, der opfører bygninger på bygherrens (køberens) grund, men som lader andre selvstændige virksomheder udføre byggearbejdet, skal registreres og betale moms.

Pligten til at lade sig registrere og betale moms omfatter endvidere bygge- og anlægsvirksomheder, der leverer varer og momspligtige ydelser til brug ved opførelse af fast ejendom på en grund tilhørende et byggekonsortium, hvori de pågældende leverandørvirksomheder selv er deltagere. I et sådant tilfælde skal byggekonsortiet ikke registreres og betale moms.

For egen regning

Opførelse

Enhver, der for egen regning på egen, lejet eller lejers grund opfører bygninger til salg eller udlejning, skal registreres og betale moms, hvis den pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller opførelsen. Det gælder fx en personligt ejet byggevirksomhed, der på en grund, som ejes af virksomheden ved indehaverens og virksomhedens ansattes arbejdskraft opfører et byggeri til salg eller udlejning. Det gælder tillige en virksomhed, som på en grund tilhørende lejer, opfører en flytbar pavillonbygning, der er forsynet med sædvanlige indvendige installationer (el, vand og kloakafløb). En sådan bygning anses som fast ejendom.

Endvidere skal enhver, der for egen regning på egen eller lejet grund lader bygninger opføre til eget eller sin virksomheds brug, registreres og betale moms, såfremt den pågældendes ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller opførelsen. Det gælder fx en privat person, som ansætter en medhjælper til at opføre en bygning, eller en ikke-registreringspligtig virksomhed, som lader ansatte udføre sådanne arbejder.

Ombygnings- eller moderniseringsarbejder

Ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger er omfattet af momspligten, når dette arbejde har en samlet værdi af mere end 10 000 kr årligt.

Enhver, der på egne eller lejede bygninger med henblik på salg eller udlejning udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde, skal således registreres og betale moms.

Endvidere skal enhver, der på egne eller lejede bygninger lader ansatte udføre ombygnings- eller moderniseringsarbejder til sit eget eller sin virksomheds brug, registreres og betale moms.

Reparations- og vedligeholdelsesarbejder

Reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet værdi af mere end 50 000 kr opgjort på årsbasis sidestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde.

Enhver, der for egen regning på egne eller lejede bygninger udfører reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet momspligtig værdi af mere end 50 000 kr inden for et år, skal således registreres og betale moms efter samme regler som ombygnings- eller moderniseringsarbejder.

Boligselskaber

Tolddepartementet har truffet afgørelse om, at en boligforenings eller et boligselskabs afdelinger, som har egne ansatte til at udføre byggearbejder mv, efter begæring kan registreres hver for sig, jf lovens § 5, stk 2. Der er lagt vægt på, at de enkelte afdelinger er økonomisk uafhængige i forhold til hinanden og i forhold til hovedforeningen/hovedselskabet, og at en afdeling ikke hæfter for andre afdelingers forpligtelser eller hovedforeningens/hovedselskabets gæld.

Hvis en boligforening eller et boligselskab har ansat håndværkere eller andre til at udføre reparations- og vedligeholdelsesarbejder og ombygnings- eller moderniseringsarbejder på afdelingernes bygninger og installationer, er det hovedforeningen/hovedselskabet, der skal registreres og betale moms. Værdien af de udførte byggearbejder mv skal altså i relation til 10 000 kr/50 000 kr grænsen henføres til hovedforeningen/hovedselskabet.

I en boligforening eller et boligselskab uden håndværkerafdeling kan ejendomsfunktionæren i en afdeling udføre reparations- og vedligeholdelsesarbejder inden for et år til en samlet værdi af ikke over 50 000 kr, uden at afdelingen skal registreres og betale moms.

Hvis ejendomsfunktionæren i en afdeling også udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejder, kan værdien heraf andrage indtil 10 000 kr årlig, uden at afdelingen skal registreres og betale moms. Det er dog en betingelse, at afdelingen ikke allerede betaler moms af reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Hvis værdien af afdelingens egne reparations- og vedligeholdelsesarbejder overstiger 50 000 kr årlig, skal afdelingen også betale moms af ombygnings- og moderniseringsarbejder (forbedringsarbejder), selv om værdien af disse ikke overstiger 10 000 kr årlig.

I en boligforening eller et boligselskab med håndværkerafdeling, som udfører byggearbejder mv for de enkelte afdelinger, er det som nævnt hovedforeningen/hovedselskabet, der skal registreres og betale moms. Ejendomsfunktionæren i den enkelte afdeling kan imidlertid stadig udføre reparations- og vedligeholdelsesarbejder i afdelingen til en samlet værdi af ikke over 50 000 kr årlig, uden at afdelingen skal registreres og betale moms.

Hvad forstås ved ombygning/modernisering og reparation/vedligeholdelse?

Ved afgørelsen af, om arbejdsydelser skal betragtes som ombygning/modernisering eller reparation/vedligeholdelse, lægges der vægt på, om ejendommens oprindelige standard eller anvendelighed ændres.

Som eksempler på reparation/vedligeholdelse kan nævnes

Maling af facader og vinduer.

Udskiftning af tag og/eller tagrender ved anvendelse af samme materialer.

Som eksempler på ombygning/modernisering kan nævnes

Indlæggelse af centralvarme.

Udskiftning af almindelige vinduer med termovinduer.

Hvad forstås ved ansatte?

Ved begrebet ansatte/personale forstås et egentligt lønmodtagerforhold, hvor ejeren/virksomheden er indeholdelsespligtig for A-skat efter skattevæsenets regler.

Frivillig, ulønnet arbejdskraft er ikke omfattet af begrebet ansatte.

Der skal således ikke betales moms af arbejde, der udføres af frivillig, ulønnet arbejdskraft ved fx opførelse af en idrætshal.

Ikke-registreringspligtig

En privat bygherre (selvbygger), der selv udfører de nævnte arbejder på en bygning, hvor bygherren selv har bopæl eller tager bopæl efter færdiggørelsen, skal ikke registreres.

Byggearbejde for fremmed eller for egen regning

Ved opgørelse af det momsbeløb, der skal betales for byggeri, skelnes der mellem, om byggeriet er opført for fremmed (bygherrens) regning eller egen (byggefirmaets) regning.

I de tilfælde, hvor en byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en grund og samtidig forpligter sig til at opføre en bygning på grunden, lægges der vægt på, om byggeriet er påbegyndt ved handelens indgåelse (slutsedlens underskrift), dvs om støbning af fundament er påbegyndt. Hvis støbning af fundament ikke er påbegyndt ved handelens indgåelse, skal momsen opgøres efter reglerne om byggeri for fremmed regning. Dette gælder, uanset som sælgeren ikke selv udfører arbejdsydelser eller projekteringsarbejde ved opførelsen, men fx lader andre udføre byggearbejdet.

Hvis støbning af fundament er påbegyndt, inden grunden sælges, skal momsen opgøres efter reglerne om byggeri for egen regning.

Ved afgørelsen af, om et byggeri skal henføres til reglerne om byggeri for egen eller fremmed regning, er det altså afgørende, hvem der er ejer af byggegrunden, når byggearbejdet (støbningen) påbegyndes.

Byggeri af andelsboliger skal i momsmæssig henseende behandles efter reglerne om byggeri for egen regning, hvis påbegyndelsen af byggeriet (støbning af fundament) har fundet sted, inden andelsboligforeningen er stiftet, idet de potentielle medlemmer først ved foreningens stiftelse forpligter sig til at overtage andelsboligerne.

Hvis påbegyndelsen af byggeriet derimod først finder sted efter andelsboligforeningens stiftelse, skal byggeriet behandles efter reglerne for fremmed regning.

Byggearbejde for fremmed regning

Den momspligtige værdi

Den momspligtige værdi - dvs den værdi, hvoraf momsen skal beregnes - er det beløb (uden moms), som kunden skal betale for byggearbejdet mv.

Byggevirksomheder mv, der opfører bygninger på andres grunde, skal betale moms af det fulde vederlag for byggeriet. Byggeselskaber og salgsselskaber, der indgår kontrakt med bygherren om opførelse af byggeri på bygherrens grund, men som lader andre selvstændige virksomheder udføre byggearbejdet, skal ligeledes betale moms af det fulde vederlag for byggeriet.

I vederlaget for byggeriet indgår bl a betaling for byggeadministration, rejse- og opholdsudgifter, udregningsvederlag samt eventuelle erstatningsbeløb, som afkræves bygherren.

Der er i det efterfølgende nærmere redegjort for den momsmæssige behandling af disse ydelser.

Betaling for byggeadministration

Betaling for byggeadministration skal medregnes i den momspligtige værdi, uanset om betalingen faktureres særskilt.

Som eksempler på områder, der falder ind under byggeadministration, kan nævnes udarbejdelse af anlægsplaner og finansieringsplaner, udfærdigelse af økonomiske opstillinger mv, indgåelse af entreprisekontrakter med håndværkere, udfærdigelse af ansøgninger om byggelån samt optagelse og administration af lånet, rådgivning med hensyn til ejendommens endelige prioritering, udfærdigelse af ansøgning om forhåndslån og endelige lån, ekspedition af prioriteringen, føring og udarbejdelse af byggeregnskab og forhandling med de implicerede i byggeriet.

Rejse- og opholdsudgifter

Særlige omkostninger, som bygherren skal betale i forbindelse med leveringen af byggearbejdet, skal medregnes i den momspligtige værdi, selv om sådanne omkostninger faktureres særskilt. Som eksempler kan nævnes udgifter til fragt og kørsel, rejse og ophold samt kost til personalet.

Byggevirksomheder mv, der ved opførelse af huse på fjernere steder beregner salgspriserne som en prislistepris med et procenttillæg (varierende efter zoneområde) til dækning af sådanne omkostninger, skal således medregne tillægget i den momspligtige værdi.

Udregningsvederlag

Udregningsvederlag ved licitation skal af den tilbudsgiver, hvis tilbud antages, medregnes i den momspligtige værdi for den pågældende entreprise, uanset om udregningsvederlaget er indregnet i entreprisesummen eller betales direkte af bygherren til den pågældende organisation.

Overskridelse af leveringsfristen

Beløb, der af en byggevirksomhed opkræves hos bygherren som kompensation (erstatning) i tilfælde, hvor virksomheden uden egen skyld er blevet forsinket med udførelsen af sin entreprise, skal medregnes i den momspligtige værdi.

I tilfælde, hvor virksomheden skal betale bygherren en nærmere fastsat bod for hver dag, leveringsfristen overskrides, kan virksomheden fratrække boden inden momsberegningen, hvis fakturaudstedelsen sker efter, at det er konstateret, at leveringen er blevet forsinket.

Sker fakturaudstedelsen derimod inden, det er konstateret, om levering finder sted før eller efter leveringsfristens udløb, kan boden ikke holdes uden for momsberegningen. Hvis bygherren er en registreret virksomhed, der kan medregne momsen på leverancen til sin indgående moms, kan boden dog fratrækkes i den momspligtige omsætning. Fradraget er betinget af, at der udstedes kreditnota over boden med angivelse af momsen.

Erstatningsbeløb

Erstatningsbeløb, der af fx entreprenørvirksomheder afkræves kunder, med hvem der er indgået aftale (kontrakt) om levering af varer og momspligtige ydelser, som følge af ændringer i leveringsaftalen forårsaget af modtageren, skal medregnes i den momspligtige værdi i tilfælde, hvor erstatningen må anses som en del af vederlaget for de pågældende leverancer. Det vil fx være tilfældet, hvor entreprenørvirksomheden kræver erstatning på grund af en mindskelse af leverancen, idet prisfastsættelsen i kontrakten kan være sket til enhedspriser udregnet på basis af den oprindelig aftalte leverance. Såfremt leverancen mindskes, kan det blive nødvendigt at hæve enhedsprisen for at få dækket de faste omkostninger ind. En sådan erstatning, der skal dække de faste omkostninger, må anses som en prisforhøjelse (del af vederlaget).

Der skal derimod ikke betales moms af et erstatningskrav (anses ikke som vederlag), som fremsættes alene på grund af, at der sker annullering af afgivne tilbud på levering af varer og momspligtige ydelser, fx som følge af, at det pågældende produkt ikke kommer til fuldførelse.

Om erstatningsbeløb skal medregnes i den momspligtige værdi, må i øvrigt bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Pantebreve

I tilfælde af, at betalingen for leverede varer og momspligtige ydelser i forbindelse med opførelse af fast ejendom helt eller delvis ydes i form af private pantebreve i den opførte bygning, fastsættes den momspligtige værdi til byggefirmaets almindelige pris (fx dets prislistepris) ved afsætning af det pågældende byggeri, eller, hvis en sådan salgspris ikke findes, en kalkuleret salgspris. Sidstnævnte pris skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for leverancer af den pågældende art. Momsberegningen er herved uafhængig af byggefirmaets medvirken ved finansieringen, og der vil derfor ikke blive tale om betaling af moms af kurstab.

Udlæg - byggevirksomheder

Udlæg for bygherren for offentlige attester og stempelafgifter skal ikke medregnes i den momspligtige værdi.

Udlæg for varer eller momspligtige ydelser, der faktureres direkte fra leverandøren til bygherren, kan holdes uden for byggevirksomhedens momspligtige værdi, såfremt der ingen avance beregnes af disse udlæg. Det er en betingelse, at byggevirksomheden sender bygherren en særlig opgørelse over disse udlæg og til bygherren videregiver de originale fakturaer med angivelse af momsen.

Udlæg - arkitekter, ingeniører m fl

Rådgivningsvirksomheder m fl (arkitekter og ingeniører) kan holde rejseudlæg, dvs udgifter til rejse, ophold og fortæring mv, uden for den momspligtige værdi på betingelse af

at der ikke beregnes avance af disse udlæg,

at der udstedes en særlig udlægsopgørelse til bygherren vedrørende udlæggene,

at de originale udgiftsbilag, i det omfang de af transportvirksomheden udstedes på navn, er udstedt til bygherren eller med bygherren som ordregiver, samt

at de originale bilag videresendes til bygherren.

Der er derimod ikke mulighed for at holde godtgørelse for omkostninger ved benyttelse af eget transportmiddel i bygherrens tjeneste uden for den momspligtige værdi. Det gælder, selv om godtgørelsen faktureres særskilt, og selv om den af staten benyttede takst for befordringsgodtgørelse anvendes.

Udlægsreglerne omfatter heller ikke udgifter, som en virksomhed efter kollektive overenskomster skal godtgøre sine medarbejdere i anledning af disses rejser i virksomhedens tjeneste. Sådanne udgifter (time- og dagpenge, udstationeringsgodtgørelse, udepenge, godtgørelse til medarbejderen for benyttelse af eget befordringsmiddel i arbejdsgiverens tjeneste mv) skal medregnes i den momspligtige værdi, selv om virksomheden debiterer bygherren særskilt herfor.

Udlæg til reproduktioner, modeller, fotografier mv kan holdes uden for den momspligtige værdi på betingelse af, at ovennævnte udlægsregler er opfyldt. Beløb, der debiteres bygherren for reproduktion, mangfoldiggørelse af materiale og lignende, foretaget på egen tegnestue, skal dog altid medregnes i den momspligtige værdi, selv om debiteringen foretages særskilt.

Interessefællesskab

Hvis der mellem leverandøren og modtageren af varer og momspligtige ydelser består et interessefællesskab fx således, at den ene er økonomisk interesseret i den anden parts virksomhed, kan den momspligtige værdi fastsættes til virksomhedens almindelige pris ved afsætning af den pågældende vare eller ydelse. Findes der ikke en sådan almindelig salgspris, er den momspligtige værdi en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for varer eller ydelser af den pågældende art.

Distriktstoldkamret bemyndiges til i tilfælde, hvor fortjenesten søges overført til ikke-registrerede virksomheder (selvstændige juridiske personer), som byggevirksomheden ejer (eller ejer en væsentlig del af), at træffe afgørelse (i l. instans) om anvendelse af lovens § 9, stk 1, hvorefter den momspligtige værdi kan kræves opgjort efter reglerne i lovens § 8, stk 2.

I bl a følgende situationer har bestemmelserne om interessefællesskab været anvendt

1. Et selskab, hvis aktiekapital tilhører 2 personer, hvoraf den ene er direktør i selskabet, udførte bygge- og anlægsarbejder for flere ikke-registrerede virksomheder. En væsentlig del af kapitalen i disse virksomheder tilhørte ligeledes de nævnte 2 personer. Selskabet havde for de omhandlede bygge- og anlægsarbejder beregnet sig en avance, der lå betydeligt under den avance, som selskabet beregnede ved tilsvarende arbejder for andre virksomheder.

2. En byggevirksomhed har på grunde, der tilhører et aktieselskab, opført parcelhuse for selskabet, som herefter har videresolgt husene. Byggevirksomhedens indehaver og dennes sønner ejede hele aktiekapitalen i selskabet. Det af byggevirksomheden angivne momstilsvar for det tidsrum, hvori byggeriet blev udført, tillagt momsen af omkostninger og investeringer, dækkede kun den udbetalte løn, men ikke avance på løn og materialer eller værdien af egen indsats i virksomheden.

3. Et typehusaktieselskab opførte en lille snes parcelhuse for et bygge- og handelsanpartsselskab. Eneejeren af anpartsselskabet var tillige ejer af 98 pct af aktierne i aktieselskabet. Ved leveringen af parcelhusene blev der på hvert hus uanset størrelse mv ydet anpartsselskabet en rabat på 20 000 kr på den almindelige prislistepris. Momsberigtigelsen skete på grundlag af den reducerede prislistepris.

Af materiale vedrørende aktieselskabets bruttofortjeneste ved salg af huse til såvel anpartsselskabet som andre bygherrer fremgik det, at overskuddet svingede fra byggeri til byggeri, uanset om der var ydet rabat eller ej. Der forelå ikke et skriftligt aftalegrundlag for aktieselskabets rabataftaler med anpartsselskabet, men vilkårene aftaltes før byggeriets start. Det var oplyst, at den ydede rabat satte anpartsselskabet i stand til om nødvendigt at sælge husene billigere end ellers, men der kunne ikke godtgøres noget herom.

4. Et aktieselskab opførte i alt 13 parcelhuse på egne grunde med henblik på videresalg. Selskabet havde ved momsberigtigelsen reduceret dets prislistepris (excl moms) med en rabat på mellem 5 og 10 pct med den begrundelse, at det generelt er billigere at bygge til sig selv end til fremmede.

Momsnævnet har i tilknytning til afgørelserne i eksemplerne 3 og 4, hvor nævnet traf afgørelse om, at den momspligtige værdi for de omhandlede byggerier skal fastsættes til selskabernes almindelige salgspris, dvs prislisteprisen uden rabatfradrag, jf lovens § 8, stk 2, tilkendegivet, at det ikke vil afvise, at en virksomhed, der bygger huse på egne grunde, respektive bygger for eget salgsfirma, vil kunne foretage momsberigtigelse på grundlag af en momspligtig værdi, hvori der er fradraget en mængderabat. Det er dog en forudsætning, at der til andre (fremmede) købere ydes samme rabat, og at der kan fremlægges dokumentation herfor.

Hvornår skal der momses?

Efter momslovens regler skal der betales moms af varer og ydelser ved leveringen.

Udsteder virksomheden faktura eller regning over en leverance, skal der dog momses ved udstedelsen, såfremt denne foretages inden eller snarest efter leverancens afslutning (i branchen kutymemæssigt 4-6 uger).

Hvis betaling helt eller delvis finder sted inden leverancens afslutning eller inden fakturaens udstedelse, skal det modtagne beløb medregnes til den momspligtige omsætning i det kvartal, hvor betalingen har fundet sted.

Leverancens afslutning

Leverancer af varer og momspligtige ydelser i forbindelse med udførelse af arbejder (herunder reparations- og vedligeholdelsesarbejder) på bygninger og anden fast ejendom, hvorom der er indgået entreprisekontrakt, anses for afsluttet, når det arbejde, der skal udføres i henhold til den enkelte kontrakt, er tilendebragt. Det gælder også, hvor en entreprisekontrakt omfatter udførelse af arbejder på flere bygningsmæssige enheder, fx et bestemt antal parcelhuse, rækkehuse, etagehusblokke eller -afsnit.

Omfatter entreprisekontrakten udførelse af arbejder i forbindelse med opførelse af en bygning eller flere bygningsmæssige enheder, anses leverancen dog som afsluttet senest på det tidspunkt, hvor byggeriet (den sidste enhed) er klar til indflytning. I tilfælde, hvor enkelte arbejdsydelser, herunder efterreparationer, der er omfattet af en kontrakt, endnu ikke er udført, når byggeriet (den sidste enhed) er klar til indflytning, anses leverancen således som afsluttet på dette tidspunkt. Det gælder såvel entrepriser vedrørende enkelte håndværksfag som hovedentrepriser og underentrepriser.

Forudbetaling og a conto betaling

Betales en leverance helt eller delvis inden leverancen har fundet sted, inden leverancens afslutning eller inden fakturaens udstedelse, skal det modtagne beløb uden moms medregnes til den momspligtige omsætning for det kvartal, i hvilket betalingen modtages. Det gælder også, når betalingen finder sted direkte til byggevirksomhedens pengeinstitut eller til en underleverandør.

Ratebeløb, der betales til virksomheden i henhold til kontrakt, fordelingsplan eller anden aftale, skal således momses på betalingstidspunktet.

Hvis en begæring om udbetaling af ratebeløb, a conto beløb eller lignende udformes som en faktura, skal beløbet momses ved udstedelsen.

Hvis en begæring om udbetaling af ratebeløb eller lignende ikke udformes som en faktura, og bygherren er en registreret virksomhed, skal der normalt udstedes særskilt faktura på beløbet i forbindelse med betalingen.

Arkitektydelser

Arkitektydelser, der udføres som regningsarbejde, omfatter i visse tilfælde opgaver, som først kan afsluttes, efter at byggeriet er klar til indflytning. Det gælder fx større byggerier for boligselskaber. Som eksempler på sådanne opgaver kan nævnes arkitekters udarbejdelse af reviderede hovedtegninger, udarbejdelse af byggeregnskab mv, samt endeligt eftersyn af byggeriet. Arkitektvirksomhedens opgørelse af og retserhvervelse på den del af arkitekthonoraret, som vedrører disse opgaver, sker således efter, at byggeriet er klar til indflytning.

Arkitekters regningsarbejde (slutafregningen) skal i disse tilfælde momses senest i det kvartal, hvori arkitektvirksomheden har udarbejdet byggeregnskabet, og arkitekthonoraret kan opgøres endeligt. A conto betalinger, der modtages under byggeriet, momses efter de almindelige regler.

I de tilfælde, hvor arkitekthonoraret beregnes på grundlag af slutopstillinger mv fra de enkelte entreprenører og opgørelse af øvrige byggeomkostninger (byggeregnskabet), skal slutraten momses senest på det tidspunkt, hvor arkitektvirksomheden har mulighed for at udfærdige den endelige honoraropgørelse. Det gælder fx ved arkitektydelser præsteret for boligselskaber, som selv udarbejder byggeregnskabet. Arkitektvirksomheden kan således ikke vente med at momse slutraten, indtil byggeregnskabet er godkendt af Boligministeriet.

Arkitektarbejder skal i andre tilfælde, fx hvor beregningen sker på grundlag af tilbudssummen for byggeriet, momses efter de almindelige regler, dvs senest i det kvartal, hvori byggeriet er klar til indflytning.

Garantirater og lignende for udført byggearbejde

Garantirater, prioriteringsrater og lignende, der tilbageholdes af en entreprisesum, fx som sikkerhedsstillelse for at fejl eller mangler ved leverancen eller bygningen kan blive afhjulpet, skal medregnes til den momspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor leverancen anses for afsluttet, jf side 22.

Købsmoms (indgående moms)

Registrerede virksomheder kan - med de begrænsninger, der følger af momslovens almindelige bestemmelser - til købsmomsen medregne momsen på indkøb mv til brug for virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser (byggearbejder mv).

Byggevirksomheder og byggeselskaber mv, der opfører bygninger på andres grunde, kan således til købsmomsen medregne momsen af håndværksarbejde mv (underentrepriser), som udføres af andre virksomheder. Endvidere kan medregnes moms af materialer mv, som virksomheden selv indkøber til brug for udførte arbejder ved byggeriet. Det gælder både materialer til egne arbejder og materialer til arbejder, som udføres af andre håndværksvirksomheder.

Byggearbejde for egen regning

Ved byggearbejder for egen regning forstås i momsmæssig henseende opførelse af bygninger på egen, lejet eller lejers grund, ombygnings- og moderniseringsarbejder på egne eller lejede bygninger samt reparation og vedligeholdelse af egne eller lejede bygninger.

Inden for dette område skelnes der momsmæssigt mellem følgende tre kategorier af byggearbejder

Opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til salg eller udlejning.

Opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til andre formål, dvs til eget brug eller til virksomhedens brug.

Reparation og vedligeholdelse.

Opførelse, ombygning eller modernisering til salg eller udlejning

Enhver, der for egen regning på egen, lejet eller lejers grund opfører bygninger til salg eller udlejning, skal betale moms af det arbejde ved projekteringen og opførelsen, som udføres af den pågældende og dennes ansatte, samt af de materialer, der anvendes til dette arbejde.

Enhver, der for egen regning udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejder på egne eller lejede bygninger med henblik på salg eller udlejning, skal ligeledes betale moms af det arbejde, som udføres af den pågældende og dennes ansatte, samt af de materialer, der anvendes til dette arbejde.

Pligten til at betale moms omfatter både egentlige byggevirksomheder og virksomheder, der ikke i øvrigt er registreringspligtige i henhold til momsloven, samt privatpersoner, der udfører de nævnte arbejder.

Den momspligtige værdi

Den momspligtige værdi for arbejdsydelser, virksomheden selv udfører, og de materialer, der anvendes hertil, er virksomhedens almindelige salgspris for en tilsvarende leverance til en fremmed bygherre. Hvis en sådan salgspris ikke findes, beregnes momsen af en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for varer eller ydelser af den pågældende art.

Den momspligtige værdi for projekterings- og tilsynsarbejde, der udføres af håndværksmestre i forbindelse med opførelse af bygninger på egne grunde, vil i givet fald kunne beregnes på grundlag af en opgørelse over det timetal, der er medgået til udfærdigelse af tegninger og til føring af tilsyn, med tillæg af de udgifter, der er medgået til tegningernes udarbejdelse og mangfoldiggørelse. Det er en forudsætning, at der foreligger regnskaber og kalkuler mv, der viser, hvorledes prisen er fastsat, og at det fremkomne beløb ikke afviger væsentligt fra det vederlag, som andre håndværksmestre i det pågældende område almindeligvis beregner sig for tilsvarende ydelser ved levering til en privat bygherre.

Hvornår skal der momses?

De arbejdsydelser, der er præsteret af virksomheden, og de materialer, der er anvendt i forbindelse hermed, skal medregnes til den momspligtige omsætning for det kvartal, i hvilket de er udført. Momsafregningen kan således ikke udskydes, indtil bygningerne sælges eller tages i anvendelse, men skal foretages kvartal for kvartal med endelig regulering ved arbejdets færdiggørelse.

Dette gælder også i tilfælde, hvor bygningerne er opført med henblik på midlertidig udstillingsbrug og efterfølgende salg (fx prøvehuse).

Købsmoms (indgående moms)

Virksomheden kan - med de begrænsninger, der følger af momslovens almindelige bestemmelser - til købsmomsen medregne momsen på de materialer, som virksomheden selv anvender ved de udførte arbejder ved byggeriet.

Til købsmomsen kan altså medregnes momsen af de omkostninger, der senere indgår i kalkulationen for det pågældende byggearbejde, fx vognmandskørsel vedrørende jord, beton mv. Endvidere kan fx momsen af hårde hvidevarer, som virksomheden selv monterer, medregnes til virksomhedens købsmoms.

Momsen af udgifter til el, vand og varme, der benyttes af virksomheden ved byggeriet indtil tidspunktet for byggeriets færdiggørelse, kan ligeledes medregnes til den indgående moms.

Momsen af materialer, som virksomheden indkøber til brug for andre håndværksvirksomheders arbejde ved byggeriet, kan derimod ikke medregnes til købsmomsen. Momsen af håndværksarbejde (entrepriser), som udføres af andre virksomheder, kan heller ikke medregnes til købsmomsen. Der skal på den anden side ikke betales moms af sådanne entrepriser og materialeindkøb ud over den moms, der er opkrævet af håndværkeren (entreprenøren) eller leverandøren.

Hvis virksomheden bliver frivilligt registreret for udlejning mv af fast ejendom, gælder der særlige regler for fradragsret, jf reglerne om frivillig registrering for udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom.

Opførelse, ombygning eller modernisering til andre formål

Enhver, der for egen regning på egen eller lejet grund opfører bygninger til eget eller sin virksomheds brug, skal betale moms af det arbejde ved projekteringen og opførelsen, som udføres af den pågældendes ansatte, samt af de materialer, der anvendes til dette arbejde.

Enhver, der udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejder på egne eller lejede bygninger til eget eller sin virksomheds brug, skal ligeledes betale moms af det arbejde, der udføres af den pågældendes ansatte, samt af de materialer, der anvendes til dette arbejde.

Momsregistrerede virksomheder, som har fuld fradragsret for moms vedrørende deres driftsbygninger, er imidlertid fritaget for at beregne moms af det arbejde, som udføres af virksomhedens ansatte ved opførelse, ombygning og modernisering mv af bygninger til virksomhedens brug.

Momsregistrerede virksomheder, som kun har delvis fradragsret for moms, skal derimod beregne moms af byggeri mv til virksomhedens brug.

Der henvises i øvrigt til afsnittet »Momsregistrerede virksomheders byggeri mv til virksomhedens brug«.

Byggevirksomheder, der på egne grunde, herunder grunde, der tilhører en af interessenterne i et interessentskab, opfører, ombygger eller moderniserer bygninger til bolig for virksomhedens indehaver/interessenten eller til bolig, vuggestue, børnehave, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse og lignende for virksomhedens personale, skal efter momslovens § 11, stk 1, betale moms af de arbejdsydelser (håndværksarbejde) og det projekteringsarbejde (ingeniør- og arkitektarbejde), virksomheden selv udfører i forbindelse med opførelsen, ombygningen eller moderniseringen, fordi virksomheden ikke har fradragsret ved opførelse, anskaffelse og drift af sådanne bygninger.

Der skal endvidere betales moms af de varer, som anvendes ved byggeriet, når det drejer sig om varer, der fremstilles eller forhandles af virksomheden. Det gælder fx ved udtagelse af sten fra et teglværk eller træ fra en tømmerhandel.

Af indehaverens (interessentens) personlige arbejde skal der dog kun betales moms i følgende tilfælde

1. Når arbejdet falder inden for den pågældendes fag efter hertil nært knyttede fagområder. Snedkerarbejde og tømrerarbejde betragtes i denne henseende som hørende til samme fagområde.

2. Når indehaveren (interessenten) udfører tilsvarende arbejde i forbindelse med byggeri for fremmed regning eller i forbindelse med opførelse af bygninger til salg eller udlejning. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er uddannet inden for det pågældende fagområde.

Der skal eksempelvis betales moms af det murer- og tømrerarbejde, som udføres af indehaveren til eget brug, når han også udfører murer- og tømrerarbejde for fremmed regning eller ved opførelse af huse til salg eller udlejning.

I andre tilfælde end de nævnte skal der ikke betales moms af indehaverens (interessentens) personlige arbejde. Der skal eksempelvis ikke betales moms af det tømrer- og snedkerarbejde, som udføres personligt af en bygherre, der driver selvstændig virksomhed som modelsnedker inden for jern- og metalindustriens fagområde, idet hans fag ikke har nogen tilknytning til byggefagene.

Der skal altid betales moms af det arbejde, som udføres af virksomhedens personale, selv om arbejdet falder uden for bygherrens eller personalets fagområder.

Den momspligtige værdi

Den momspligtige værdi for de arbejdsydelser og materialer, som virksomheden herefter skal betale moms af, er virksomhedens almindelige salgspris for en tilsvarende leverance til en privat bygherre. Hvis en sådan salgspris ikke findes, beregnes momsen af en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for varer eller ydelser af den pågældende art.

Hvornår skal der momses?

De arbejdsydelser, der er præsteret af virksomheden, og de materialer, der er anvendt i forbindelse hermed, skal medregnes til den momspligtige omsætning for det kvartal, i hvilket de er udført. Momsafregningen kan således ikke udskydes, indtil bygningerne tages i anvendelse, men skal foretages kvartal for kvartal med endelig regulering ved arbejdets færdiggørelse.

Landbrugsvirksomheder, der ved egne ansatte udfører arbejdsydelser på egne bygninger, fx indehaverens bolig eller tjenesteboliger, kan afregne momsen af byggearbejder mv over det eksisterende registreringsforhold. Der skal således ikke over for sådanne virksomheder stilles krav om særskilt registrering med kvartalsvis afregning.

Købsmoms (indgående moms)

Momsen af materialer, som indkøbes til byggeriet, og som anvendes af virksomhedens personale eller af indehaveren (inden for dennes fagområde), kan medregnes til købsmomsen.

Momsen af materialer, som virksomheden indkøber til brug for andre håndværksvirksomheders arbejde ved byggeriet, samt momsen af håndværksarbejde mv (entrepriser), som udføres af andre virksomheder, kan derimod ikke medregnes til købsmomsen. Der skal på den anden side ikke betales moms af sådanne entrepriser og materialeindkøb ud over den moms, der er opkrævet af håndværkeren (entreprenøren) eller leverandøren.

Reparation og vedligeholdelse

Over 50 000 kr

Enhver, der for egen regning på egne eller lejede bygninger udfører reparations- eller vedligeholdelsesarbejder til en samlet værdi af mere end 50 000 kr inden for et år, skal betale moms efter de samme regler, som gælder for opførelse, ombygning, eller modernisering.

Det betyder, at der ved reparations- og vedligeholdelsesarbejder på bygninger bestemt til salg eller udlejning skal betales moms af det arbejde, som udføres af den pågældende og dennes ansatte, samt af de materialer, der anvendes til dette arbejde, jf side 24.

Ved reparations- og vedligeholdelsesarbejder på bygninger bestemt til andre formål skal der betales moms af det arbejde, som udføres af den pågældendes ansatte, samt af de materialer, der anvendes til dette arbejde, jf side 25.

Af indehaverens personlige arbejde ved reparations- og vedligeholdelsesarbejder på bygninger bestemt til andre formål skal der dog betales moms i samme omfang som anført i afsnittet »Opførelse, ombygning eller modernisering til andre formål«.

Den momspligtige værdi for de arbejdsydelser og materialer, som virksomheden skal betale moms af, fastsættes som den almindelige salgspris, eller, hvis der ikke findes en sådan, en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for varer eller ydelser af den pågældende art.

50 000 kr og derunder

En momsregistreret virksomhed, fx en byggevirksomhed, som for egen regning udfører reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet værdi af ikke over 50 000 kr på egne bygninger, for hvilke der ikke er fradragsret eller kun delvis fradragsret for købsmomsen, fx indehaverens bolig eller en udlejningsejendom, skal betale moms af de varer og momspligtige ydelser, som anvendes ved de nævnte arbejder, når det drejer sig om varer eller ydelser, som fremstilles eller forhandles af virksomheden, jf momslovens § 11, stk 1. Momsen beregnes derfor på grundlag af indkøbs- eller fremstillingsprisen (uden moms), jf momslovens § 8, stk 1.

Momsregistrerede virksomheders byggeri mv til virksomhedens brug

Momsregistrerede virksomheder, som har fuld fradragsret for moms vedrørende deres driftsbygninger, er fritaget for at beregne moms af det arbejde, som udføres af virksomhedens ansatte ved opførelse, ombygning og modernisering mv af bygninger til virksomhedens brug.

Momsregistrerede virksomheder, som kun har delvis fradragret for moms, skal derimod beregne moms af byggeri mv til virksomhedens brug.

Virksomheder, der opfører, ombygger eller moderniserer bygninger, som ikke udelukkende skal anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, skal således for hvert kvartal beregne moms af det projekterings- og byggearbejde, som udføres af virksomhedens ansatte, samt af de materialer, der anvendes til dette arbejde.

Det samme gælder virksomheder, der ved egne ansatte udfører reparations- og vedligeholdelsesarbejde til en samlet momspligtig værdi af mere end 50 000 kr årligt på bygninger, som ikke udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser.

Det for hvert kvartal beregnede momsbeløb skal af virksomheden medregnes til den udgående moms i det pågældende kvartal, men virksomheden kan samtidig medregne en andel af momsbeløbet til den indgående moms i overensstemmelse med de almindelige regler om delvis fradragsret.

Reguleringsforpligtelse

Opførelse, ombygning og modernisering af bygninger er omfattet af de almindelige bestemmelser i bekendtgørelsen om regulering af indgående moms for investeringsgoder.

Den reguleringsforpligtelse, der herefter kan gøres gældende over for momsregistrerede virksomheder, som har fuld fradragsret for momsen vedrørende driftsbygninger, jf ovenfor, vil således alene omfatte momsen af de på arbejdet anvendte materialer og indkøbte entrepriser.

For virksomheder med delvis fradragsret udgør reguleringsforpligtelsen den andel af det beregnede momsbeløb, som er medregnet til virksomhedens indgående moms.

Der hviler ingen reguleringsforpligtelse på reparations- og vedligeholdelsesarbejder.

Byggemodning mv af egne arealer

Registrerede bygge- og anlægsvirksomheder, der udfører arbejdsydelser i forbindelse med byggemodning (dræning, nedlægning af hovedvandledninger og lignende, etablering af hovedkloakanlæg, vejanlæg og andre fællesanlæg) af egne arealer, som skal sælges eller udlejes, skal betale moms af de varer og momspligtige ydelser, som anvendes ved de nævnte arbejder, hvis det drejer sig om varer eller ydelser, som fremstilles eller forhandles af virksomheden. Det gælder også ved byggemodning af egne arealer, som skal benyttes til opførelse af bygninger mv til bolig for virksomhedens indehaver og personale eller til vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse og lignende for virksomhedens personale.

Registrerede bygge- og anlægsvirksomheder skal ligeledes betale moms af de varer og momspligtige ydelser, som anvendes i forbindelse med udførelse af terrænregulering og ekstra fundering på egne arealer, som skal benyttes til de nævnte formål, når det drejer sig om varer eller ydelser, som fremstilles eller forhandles af virksomheden.

Momsen beregnes på grundlag af virksomhedens almindelige salgspris for en tilsvarende leverance til en privat bygherre. Hvis en sådan salgspris ikke findes, beregnes momsen af en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for varer eller ydelser af den pågældende art.

Virksomheden kan - med de begrænsninger, der følger af momslovens almindelige bestemmelser - til købsmomsen medregne momsen på de materialer, som virksomheden selv anvender ved de udførte arbejder ved byggemodningen.

Hvis virksomheden bliver frivilligt registreret for udlejning mv af fast ejendom, gælder der særlige regler for fradragsret, jf reglerne om frivillig registrering for udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom.

Regnskab

Virksomheden skal føre regnskab over køb og salg af varer og momspligtige ydelser, så virksomheden kan opgøre den moms, der skal betales til toldvæsenet. Regnskabet skal samtidig give toldvæsenet mulighed for at kontrollere, at momsen bliver rigtigt opkrævet og indbetalt.

Momsregnskabet

Momsregnskabet kan enten føres i det almindelige forretningsregnskab eller i det særlige regnskabshæfte (form Y 27).

Kalkulationer

I tilfælde, hvor momsen af udførte byggearbejder skal beregnes på grundlag af virksomhedens almindelige salgspris eller en kalkuleret salgspris, skal der for hver enkelt byggesag foreligge specificerede kalkulationer, der viser, hvordan den momspligtige værdi er beregnet.

Som eksempel kan nævnes, at der ved opførelse på egen eller lejet grund af bygninger til salg eller udlejning skal foreligge følgende specificerede oplysninger om den enkelte byggesag

- kostpris for materialer anvendt ved de byggearbejder, virksomheden selv har udført

- lønudgifter inkl sociale ydelser og oplysning om antal timer, som virksomheden har afholdt i forbindelse med projektering og opførelse

- værdi af indehaverens eget arbejde og oplysning om antal timer ved projektering og opførelse

- andre omkostninger vedrørende de byggearbejder, virksomheden selv har udført, fx anvendelse af virksomhedens materiel og udgifter til arbejdspladsindretning

- de procenttillæg til materialer og lønudgifter mv, som virksomheden beregner sig til dækning af generalomkostninger og fortjeneste.

Eksempel på indretning af regnskab

Af hensyn til de særlige regler, som gælder for momsberegning i virksomheder, der udfører byggearbejde for egen regning, skal der for hver enkelt byggesag kvartalsvis føres et specificeret regnskab, som gør det muligt for toldvæsenet at kontrollere momsberegningen.

Der er i bilag 2 vist et eksempel på, hvorledes et sådant regnskab kan indrettes til brug ved opgørelse af momsen for byggeri for egen regning til salg eller udlejning. Eksemplet vil også kunne anvendes ved opstilling af et regnskab til brug ved opgørelse af momsen for ombygnings- eller moderniseringsarbejder og for momspligtige reparations- og vedligeholdelsesarbejder.

Ved regnskabets førelse må der specielt tages hensyn til, at momspligten for det nævnte byggeri alene omfatter det arbejde ved projekteringen og opførelsen, som virksomheden selv udfører.

Materialer, som virksomheden indkøber til brug for andre håndværksvirksomheders arbejde ved byggeriet, samt køb af håndværksarbejde mv (entrepriser), som udføres af andre virksomheder, skal således bogføres særskilt i regnskabet, idet momsen af sådanne materialeindkøb og entrepriser ikke kan medregnes til købsmomsen.

Da momsberegningen for byggeri for egen regning skal foretages kvartal for kvartal, må der som vist i bilaget foretages registrering af værdien af anvendte materialer og lønudgifter mv i forbindelse med de arbejdsydelser, der er udført i kvartalet.

De beregnede momsbeløb overføres hvert kvartal til toldvæsenets regnskabshæfte eller til virksomhedens almindelige momsregnskab.

Overgangsbestemmelser

Beskatningstidspunkt

Udvidelsen af pålægget for byggearbejder, som udføres for egen regning, har virkning for byggeri mv, der påbegyndes efter den 1 oktober 1984.

Ved opførelse af bygninger er det tidspunktet for støbningen af fundamentet, der er afgørende. Hvis støbningen af fundamentet er påbegyndt før den 1 oktober 1984, omfattes byggeriet altså ikke af de nye regler.

For ombygnings- og moderniseringsarbejder og for reparations- og vedligeholdelsesarbejder er det afgørende, om arbejdet er sat i gang før eller efter den 1 oktober 1984.

Dette vil i almindelighed ikke give anledning til tvivl, når det drejer sig om ombygning og modernisering. Her vil arbejdet normalt have et på forhånd fastlagt omfang, eksempelvis en samlet byggesag, og et kendt igangsætningstidspunkt, der kan dokumentere, at arbejdet ikke er omfattet af de nye regler, hvis det er påbegyndt før 1 oktober 1984.

For reparations- og vedligeholdelsesarbejder vil der ofte ikke foreligge tilsvarende mulighed for at påvise igangsætningstidspunkt og omfang af arbejdet. Her er som hovedregel arbejde udført før 1 oktober 1984 momsfrit, medens arbejde udført efter dette tidspunkt er momspligtigt.

I nogle tilfælde vil der dog også for reparations- og vedligeholdelsesarbejder kunne påvises, at det drejer sig om et konkret arbejde med et på forhånd fastlagt omfang og et kendt igangsætningstidspunkt, der ligger forud for den 1 oktober 1984. Et sådant arbejde vil derfor kunne færdiggøres uden betaling af moms.

Der kan eksempelvis i et boligselskab efter vedtagelse i en afdeling og/eller i selskabets hovedbestyrelse før 1 oktober 1984 være igangsat et reparations- og vedligeholdelsesarbejde af et nærmere fastlagt omfang, eller der kan for en vis kortere periode efter 1 oktober 1984 indtræde et naturligt sluttidspunkt for et ellers løbende vedligeholdelsesarbejde - fx i form af afslutningen af vedligeholdelsesarbejdet på en mindre afdeling eller på en boligblok - som kan anvendes som sluttidspunkt for momsfrihed (= starttidspunkt for momspligt) for det løbende vedligeholdelsesarbejde.

Driftsmidler og materialeindkøb

Med hensyn til indkøb af maskiner og andre driftsmidler gælder momslovens almindelige regler. Det betyder, at en virksomhed, der bliver omfattet af registreringspligten med virkning fra 1 oktober 1984 ikke kan få godtgjort momsen af de før 1 oktober 1984 indkøbte driftsmidler.

For materialer indkøbt før 1 oktober 1984, som efter dette tidspunkt anvendes til momspligtige byggearbejder mv, vil moms betalt ved købet derimod kunne medregnes til den indgående moms i takt med materialernes anvendelse, dvs i takt med, at der beregnes udgående moms af disse materialer.

Campingvogne og lystfartøjer

Direktoratet har på baggrund af drøftelser med Camping-Branchens Fællesorganisation og Søsportens Brancheforening vedrørende den afgiftsmæssige stilling efter momsloven i forbindelse med salg af brugte campingvogne og lystfartøjer foretaget en ændring af reglerne vedrørende anvisningssalg mv.

Ved ændringen er der gennemført en stramning af de momsmæssige regler vedrørende anvisningssalg samtidig med, at anviseren (forhandleren) får adgang til efterfølgende at finansiere anvisningssalget, herunder at påtage sig forpligtelser som selvskyldnerkautionist. Der er endvidere foretaget en præcisering af reglerne vedrørende returvarer.

De nye retningslinier er trådt i kraft den 1 august 1981.

Generelt vedrørende salg mv

Efter bestemmelserne i momslovens § 11 skal registrerede virksomheder svare moms ved afsætning af varer og afgiftspligtige ydelser. Dette gælder således også ved afsætning af brugte varer, som virksomheden har indkøbt eller modtaget i bytte ved salg af nye varer.

Virksomheder skal endvidere svare moms ved afsætning af varer, herunder brugte varer, som virksomheden har modtaget i kommission, såvel fra registrerede og ikke-registrerede virksomheder som fra private.

Privatpersoner skal derimod ikke svare moms ved salg af en brugt vare.

Ved kommissionshandel forstås det forhold, at en virksomhed afsætter varer for en andens regning, men i virksomhedens eget navn.

Momsen skal i ovennævnte tilfælde beregnes på grundlag af den fulde salgspris efter de almindelige regler for opgørelse af den momspligtige omsætning.

Forhandlere af campingvogne og lystfartøjer kan på nærmere fastsatte betingelser medvirke ved handel med brugte campingvogne/lystfartøjer, der sker direkte mellem to privatpersoner, uden at der skal svares moms af salgsprisen.

Denne form for salg mellem køber og sælger, formidlet af en forhandler, er i det efterfølgende benævnt anvisningssalg.

Ved anvisningssalg forstås det forhold, at en virksomhed formidler varer solgt i ejerens navn og for dennes regning.

I sådanne tilfælde skal forhandleren (anviseren) svare moms af den betaling i form af anvisningsprovision (mæglersalær), som den pågældende forhandler beregner sig for at formidle salget mellem køber og sælger.

De momsmæssige regler vedrørende anvisningssalg ved handel med brugte campingvogne/lystfartøjer er nærmere beskrevet nedenfor.

Anvisningssalg

For at en forhandlers medvirken ved salg af brugte campingvogne/lystfartøjer kan godkendes som et anvisningssalg, skal følgende betingelser være opfyldt

1. Salget af den brugte campingvogn/lystfartøj skal ske i ejerens navn og for dennes regning på grundlag af en mellem ejeren og forhandleren skriftlig indgået anvisningsaftale. Anvisningsaftalen, der skal opbevares hos forhandleren, skal bl a indeholde oplysning om, at ejeren af den brugte campingvogn/lystfartøj har fuld dispositionsret og ejendomsret i relation til forhandleren, indtil handelen med køberen er afsluttet. Forhandleren har derfor ikke adgang til at belåne den brugte campingvogn/lystfartøj, ligesom den pågældende campingvogn/lystfartøj ikke må tjene som sikkerhed eller garanti for udbetalingen ved ejerens køb af en anden campingvogn/lystfartøj hos forhandleren.

Campingvogne/lystfartøjer, der er taget i bytte, fx som udbetaling ved køb af en anden campingvogn/lystfartøj, er ikke omfattet af reglerne vedrørende anvisningssalg.

2. Ved anvendelse af forhandlerens slutsedler, kontrakter og andre salgsdokumenter må forhandleren ikke fremtræde som sælger af den brugte campingvogn/lystfartøj. Det skal derfor på tydelig måde i salgsdokumenterne tilkendegives køberen, at handelen indgås med ejeren af den brugte campingvogn/lystfartøj.

Ved anvendelse af neutrale slutsedler, kontrakter og andre salgsdokumenter skal dokumenterne ud over navn og adresse mv på sælger og køber også indeholde navn og adresse på anviseren (forhandleren).

3. Anviseren (forhandleren) må ikke over for køberen påtage sig nogen som helst form for ansvar eller yde en garanti for det solgte. Det skal derfor på tydelig måde i de anvendte salgsdokumenter tilkendegives køberen, at forhandleren ikke har ansvaret eller yder garanti for det solgte.

4. Forhandlerens provision (mæglersalær) for at medvirke ved anvisningssalget skal være fastsat på normal måde, dvs enten som en procentdel af den opnåede salgspris eller eventuelt til et forud nærmere aftalt fast beløb.

Ved vurderingen af, om forhandlerens anvisningsprovision er fastsat på normal måde, vil der blive lagt vægt på, at provisionen sædvanligvis er den samme som anvendes af andre forhandlere inden for branchen, og at forhandleren i øvrigt over længere perioder anvender samme retningslinier for beregning af provisionen.

Såfremt der mellem ejeren og forhandleren aftales en fast pris, som den indsatte campingvogn/lystfartøj skal sælges til, og en eventuel merpris tilfalder forhandleren, fx som provision, kan handelen ikke anses som anvisningssalg, idet salget i et sådant tilfælde sker for forhandlerens regning og risiko. Forhandleren skal derfor i sådanne tilfælde svare moms af den fulde salgspris.

5. Såfremt forhandleren skal foretage reparationer eller lignende på den indsatte campingvogn/lystfartøj, skal der for disse ydelser ske særskilt fakturering til køber eller sælger.

Tilsvarende gælder, hvis der i forbindelse med anvisningssalget af campingvogn/lystfartøjet leveres yderligere udstyr af forhandleren.

Foretagne reparationer og lignende, salg af ekstraudstyr mv skal således holdes uden for anvisningssalget, og betalingen herfor skal på normal måde medregnes i forhandlerens afgiftspligtige omsætning.

6. Ved et anvisningssalg må der ikke indgå brugte effekter som delvis betaling, medmindre dette er skriftligt aftalt med ejeren af den brugte campingvogn/lystfartøj og på betingelse af, at ejeren herefter overtager de pågældende brugte effekter.

7. Forhandleren er berettiget til selv at medvirke ved finansieringen af et anvisningssalg, herunder at påtage sig forpligtelser som selvskyldnerkautionist over for banker, sparekasser og finansieringsselskaber. I disse tilfælde skal det eksemplar af anvisningsaftalen, der opbevares hos forhandleren, påføres oplysning herom.

Forhandlerens selvfinansiering eller medvirken ved finansiering i øvrigt er betinget af, at købekontrakten med hensyn til finansieringsomkostninger mv, renter og afdrag er fastsat på normal måde, hvilket må ses i sammenhæng med det under pkt 4 anførte vedrørende fastsættelse af anvisningsprovisionen.

Returvarer

Efter momslovens § 13, stk 5, kan der ved opgørelsen af den momspligtige omsætning fradrages 81,97 pct (ved en momssats på 22 pct) af beløb, der er godtgjort kunder for varer, som virksomheden har modtaget retur.

Hvis en forhandler af campingvogne eller lystfartøjer tager tidligere solgte og momsberigtigede campingvogne/lystfartøjer retur mod en nærmere aftalt godtgørelse til kunden, kan den del af det godtgjorte beløb, som udgør momsen (opgjort efter den på salgstidspunktet anvendte momssats), fratrækkes salgsmomsen i følgende tilfælde

a. varer, som godtgøres kunden med den fulde salgspris eller med udbetalingen og alle indbetalte afdrag, eller

b. varer, som sælgeren tager tilbage eller tilbagekøber inden 1 år efter handelen med delvis godtgørelse af salgsprisen, eller

c. varer, som sælgeren delvis godtgør kunden salgsprisen for inden for en garantiperiode, eller

d. varer, der er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold eller på en særlig kontokontrakt uden ejendomsforbehold, og som tages tilbage, fordi køberen ikke opfylder sine forpligtelser (misligholdelse af kontrakten).

I det følgende er der sket en uddybning af punkterne b, c og d.

ad punkt b

Ved afgørelsen af, om campingvognen/lystfartøjet er returneret/tilbagekøbt inden 1 år efter den stedfundne handel, er det tidspunktet for campingvognens/lystfartøjets levering til kunden, som er afgørende. Udstedes der faktura, herunder regning, nota mm over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunktet, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf momslovens § 13, stk 1 og 2.

Hvis en forhandler ikke udsteder faktura i forbindelse med salg af en campingvogn/lystfartøj, skal der kunne fremlægges skriftlig dokumentation for tidspunktet for leveringen. Denne dokumentation kan fx ved salg på afbetaling bestå af en købekontrakt, hvis købekontrakten er udstedt i umiddelbar forbindelse med leveringen. Såfremt der ikke foreligger anden skriftlig dokumentation for leveringen, kan datoen for underskrift af salgsslutseddel anvendes i relation til 1-års reglen.

Det skal i øvrigt bemærkes, at oprettelsen af en købekontrakt eller slutseddel ikke anses som tilstrækkelig til opfyldelse af faktureringspligten i momslovens § 17, stk 1, dvs at en købekontrakt eller slutseddel ikke vil kunne anerkendes som dokumentation af den indgående moms i medfør af momslovens § 18, stk 4.

ad punkt c

Efter denne bestemmelse er der alene adgang til regulering ved returtagning, såfremt forhandleren i henhold til en skriftlig garantiaftale har forpligtet sig til ubetinget at tage campingvognen/lystfartøjet tilbage, hvis der inden for garantiperioden konstateres væsentlige fejl og mangler ved det solgte, og disse efter aftalen giver køberen returneringsret. Er der derimod tale om tilbagekøb, fx ibyttetagning i forbindelse med salg af en anden campingvogn/lystfartøj, kan der ikke ske regulering efter denne bestemmelse.

ad punkt d

Såfremt en købekontrakt med forhandleren som selvskyldnerkautionist bliver tiltransporteret en finansieringsvirksomhed mv, og forhandleren i forbindelse med købers misligholdelse af kontrakten må indfri restgælden, vil forhandleren ved tilbagetagelsen af campingvognen/lystfartøjet kunne anse denne som en returvare.

Der kan efter denne bestemmelse ikke foretages regulering for campingvogne/lystfartøjer, der er solgt på afbetaling, i tilfælde, hvor alle rettigheder ifølge kontrakten er tiltransporteret en anden forhandler.

Såfremt der sker tvangsmæssig tilbagetagelse i forbindelse med salg af en anden campingvogn/lystfartøj til den pågældende kunde, kan der ikke foretages momsmæssig regulering ved tilbagetagelsen.

Campingvogne og lystfartøjer, der er momsberigtiget efter reglerne for anvisningssalg, er ikke omfattet af bestemmelserne for returvarer, idet campingvognen/lystfartøjet ikke er solgt af forhandleren. Det samme gælder de tilfælde, hvor en forhandler tager en brugt campingvogn/lystfartøj i bytte, som den pågældende forhandler ikke selv tidligere har leveret til kunden.

Fiskeauktioner m fl.

Fiskeauktioner, salgsforeninger, samlecentraler o lign

Der kan ved afregning med fiskere anvendes følgende fremgangsmåde

Køb fra registrerede fiskere

Forinden momsen beregnes, kan følgende omkostninger fradrages i budsummen, jf lovens § 17, stk 4

- Salær, hal-afgift, vareafgift, isning, arbejdsomkostninger ved opsætning i hal og emballage, fx køb/leje af fiskekasser og leje af hyttefade.

Endvidere kan der i budsummen fradrages beløb, som opkræves til finansiering af den af Danske Fiskeres Producent Organisation administrerede mindsteprisordning for visse fiskesorter. Ordningen er nærmere beskrevet i det følgende afsnit herom.

I budsummen kan derimod ikke fradrages udlæg for proviant, olie, kontingent o lign.

Køb fra ikke-registrerede danske fiskere

Der beregnes intet momsbeløb for købet.

Der skal opkræves moms af leverede varer og afgiftspligtige ydelser, fx isning, arbejdsomkostninger ved opsætning i hal og emballage mv.

Auktioner er i medfør af lovens § 4, stk 2, fritaget for at svare moms af det auktionssalær, som afkræves sælger, når salæret indgår som en del af budsum mv, hvoraf der skal svares moms ved salget. Se kap REGISTRERING.

Køb fra udenlandske fiskere

Der beregnes intet momsbeløb for købet.

Leverancer af varer og momspligtige ydelser til udenlandske fiskere vil kunne holdes uden for den momspligtige omsætning. For varer (fx fiskekasser) skal der fremlægges sædvanlig udførselsdokumentation, og for ydelser (isning, arbejdsomkostninger og vareafgift mv) skal det gennem regnskabet mv kunne dokumenteres, at leverancen har fundet sted for udenlandsk regning.

Den indførte fiskemængde skal mindst 1 gang ugentlig angives til fortoldning og i forbindelse hermed indbetales momsen, der udgør 22 pct. af den samlede budsum inklusive emballage.

Salg

Med hensyn til salg til fiskeeksportører, fiskeopkøbere mv følges de almindeligt gældende regler.

Mindsteprisordning for fisk

Danske Fiskeres Producent Organisation, Brabrand, der er registreret efter momsloven, administrerer en ordning med mindstepriser ved salg til konsum af visse fiskesorter, som de fiskere, der er medlemmer af organisationen, afsætter på fiskeauktioner mv.

Af organisationens vedtægter fremgår bl a, at organisationen kan intervenere på markedet for de i De europæiske Fællesskabers rådsforordning nr 2142/70, art 1, stk 2, under toldpositionerne 03.01-03.03 incl nævnte produkter.

Organisationen opkræver til finansiering af den omhandlede ordning hos de tilsluttede fiskere et beløb på 1 øre pr kg tilførte (landede) fisk af den art, der er omfattet af ordningen (for tiden kuller, rødspætter, sild og torsk).

Beregningen af dette beløb sker i forbindelse med omsætningen af de pågældende fisk på fiskeauktioner, salgsforeninger, samlecentraler o lign. De beregnede beløb, der modregnes i auktionen m fl's afregning til fiskeren, indbetales herefter periodevis til organisationen.

Organisationen modtager endvidere gennem Fiskeriministeriet et efter nærmere fastsatte regler beregnet tilskud fra De europæiske Fællesskaber pr kg landet fisk, der ikke har opnået den af organisationen fastsatte mindstepris ved salg til konsum.

Fisk, der på auktionen mv ikke opnår den ifølge ordningen fastsatte mindstepris, må ikke afsættes til konsum, men skal afsættes til industriformål efter at være blevet gjort uanvendelig som konsumfisk. Disse fisk bliver på auktionen mv omsat for organisationens regning, hvorefter organisationen foretager afregning direkte til den pågældende fisker på grundlag af den gældende mindstepris med fradrag af sædvanlige salgsomkostninger.

Organisationen modtager selv afregning for de nævnte fiskepartier fra auktionen mv i forhold til den opnåede pris ved afsætningen til industriformål.

Der er truffet afgørelse om, at de hos fiskerne (medlemmerne) opkrævede beløb på 1 øre pr kg af det omsætningsled (auktionen, salgsforeningen, samlecentralen), der foretager beregningen af beløbet, vil kunne fradrages i vederlaget for fiskene inden afgiftsberegningen, mod at auktionen m fl beregner moms af de opkrævede beløb ved afregningen til organisationen.

Endvidere skal såvel auktionerne m fl som organisationen foretage normal afgiftsberegning ved køb og salg af fisk, for hvilke mindsteprisordningen bringes i anvendelse.

Organisationen skal derimod indtil videre ikke svare moms af tilskuddene fra EF.

Kirkegårdsdrift

Momspligtens omfang

Momspligten omfatter salg af levende lys og blomster mv til udsmykning i kirken, kapellet eller på kirkegården samt andre vareleverancer fra menighedsrådet.

Der skal endvidere svares moms af gravning af grave samt anlæg, til plantning, vedligeholdelse, grandækning og andre arbejder i forbindelse med gravstederne.

De egentlige kirkelige handlinger er derimod ikke momspligtige. Tilsvarende gælder for udlejning af gravsteder, erhvervelse og fornyelse af brugsretten til et gravsted, kistebæring og -kørsel, udlejning af kapel samt klokkeringning, orgelspil og anden musik og sang i kapel og kirke.

Registrering

Registreringspligten påhviler menighedsrådene, da disse er ansvarlige for driften af kirkegårdene.

I tilfælde af, at menighedsrådet har overdraget kirkegårdsarbejdet til en selvstændig anlægsgartner, skal denne være registreret og opkræve moms af alle regningsbeløb til menighedsrådet. Hvis arbejdet er overdraget til en graver, der - eventuelt samtidig med at han er ansat af menighedsrådet som funktionær til udførelse af andet arbejde - for egen regning foretager gravstedsvedligeholdelse for private m fl, skal den pågældende graver registreres og svare moms af de opkrævede beløb, herunder beløb vedrørende legatgravsteder. Dette gælder tillige, når arbejdet udføres og betales som regulativ bestemt arbejde.

Den momspligtige omsætning

Ved opgørelsen af den momspligtige omsætning medregnes de beløb, som menighedsrådene har modtaget som betaling for de nævnte varer og ydelser.

Endvidere medregnes opnåede renter af engangsbeløb (gravstedskapitaler), som er indbetalt ved oprettelsen af legatgravsteder, og som er bundet hos stiftsøvrigheden eller i pengeinstitutter mv.

Rentebeløbene skal medregnes, uanset hvor midlerne er anbragt, og uanset om rentebeløbet er udbetalt til menighedsrådet, tilskrevet den pågældende konto eller eventuelt er modregnet i mellemværender mellem stiftsøvrigheden og menighedsrådet.

Der skal udelukkende ske momsberigtigelse af renterne af en gravstedskapital, så længe der påhviler menighedsrådet en vedligeholdelsespligt for det pågældende gravsted.

Rentebeløbene betragtes ved momsberegningen som værende incl moms.

Selve gravstedskapitalen skal ikke medregnes ved opgørelsen af den momspligtige omsætning, hvilket tillige gælder for engangstilskud og generelle tilskud, som det offentlige udbetaler til menighedsrådet som tilskud til kirkegårdsdriften.

Indgående moms

Der må ved afgørelsen af, hvorvidt momsen af en given udgift kan medregnes ved opgørelsen af den indgående moms, sondres mellem

a. indkøb vedrørende varer og ydelser til brug for kirkegårdsdriften

b. fælles indkøb vedrørende såvel gravsteder som fælles arealer

c. indkøb til andet brug end selve kirkegårdsdriften.

Fradragsretten kan herefter med relation til de tre kategorier af indkøb opdeles således

a. Fuld fradragsret for moms af

- lys, blomster, buske mv til videresalg

- udgifter ved gravning, anlæg, tilplantning, renholdelse og vedligeholdelse af grave, herunder legatgravsteder, uanset hvornår gravene er oprettet

- kontorholdsudgifter, herunder udgifter vedrørende egne kontorlokaler.

b. Delvis fradragsret - fastsat til 50 pct - for moms af

- udgifter vedrørende materiel- og mandskabsbygninger samt indkøb mv af maskiner og redskaber, herunder drift og vedligeholdelse af disse

- planter, løg, grus mv til fællesbrug

b. Delvis fradragsret - fastsat til 50 pct - for moms af

- udgifter vedrørende materiel- og mandskabsbygninger samt indkøb mv af maskiner og redskaber, herunder drift og vedligeholdelse af disse

- planter, løg, grus mv til fællesbrug

- udgifter til projektering, terrænregulering, afvanding og befæstelser i forbindelse med nyanlæg af kirkegårdsarealer (gravpladser) og kirkegårdsudvidelser

c. Ingen fradragsret for moms af

- udgifter vedrørende kirken (herunder anskaffelse og vedligeholdelse af orgel og andet udstyr), kapel, krematorium, toiletbygninger, parkeringspladser, kirkegårdsmure, hegn, cykelstativer, bænke mv - tillige i forbindelse med nyanlæg og udvidelse af kirkegårde

- udgifter i forbindelse med kistebæring.

(Den af direktoratet i september 1975 udsendte orientering til menighedsrådene, benævnt »Moms ved drift af kirkegårde«, er i september 1980 blevet genudsendt i ajourført udgave af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer efter forelæggelse for direktoratet).

Køreskoler

Momspligtens omfang

»Lille« kørekort

Køreskolers undervisning, såvel teoretisk som praktisk med henblik på elevers erhvervelse af almindeligt (»lille«) kørekort til bil eller motorcykel, er omfattet af momspligten.

Undervisningen er omfattet af momspligten, selv om eleven angiver eller efter omstændighederne må antages at have et erhvervsmæssigt behov for erhvervelsen af et almindeligt »lille« kørekort.

Salg af teoribøger er også omfattet af momspligten.

»Stort« kørekort

Køreskolers undervisning, såvel teoretisk som praktisk med henblik på elevens erhvervelse af »stort« kørekort (erhvervskørekort), er undtaget fra momspligten i medfør af momslovens § 2, stk 3, punkt c (faglig uddannelse, herunder omskoling).

»Stort« kørekort omfatter kørekort til

- lastbil (over 3 500 kg totalvægt)

- bus (personbil med over 8 siddepladser excl fører)

- påhængsvogn til ovennævnte køretøjer

- taxi (erhvervsmæssig persontransport med hyrevogn)

- traktor.

Fritagelsen omfatter også praktisk køreundervisning, der foregår i en almindelig skolevogn (under 3 500 kg totalvægt), når denne undervisning sker som led i elevens erhvervelse af »stort« kørekort. Dette finder ofte sted i de første 5-10 undervisningstimer i tilfælde, hvor eleven ikke i forvejen har almindeligt kørekort, og skyldes især trafikale hensyn.

Fritagelsen omfatter endvidere praktisk køretræning, der indgår som en obligatorisk del af kørelæreruddannelsen, jf afsnittet om »kørelæreruddannelse«

Køretræning, der foregår i en almindelig skolevogn i andre tilfælde, er omfattet af momspligten.

Overgangsbestemmelser

Køreskolevirksomhed blev fra 1 oktober 1978 anset for fuldt ud momspligtig.

Nævnet har senere truffet afgørelse om, at køreskolers undervisning med henblik på erhvervelse af kørekort til lastbil og bus samt faglig uddannelse og omskoling i øvrigt (erhvervelse af erhvervskørekort) er undtaget fra momspligten i medfør af momslovens § 2, stk 3, punkt c.

Denne afgørelse har principielt virkning fra 14 december 1978.

Der vil dog kunne ses bort fra beregning af moms for undervisning af den nævnte art, som blev faktureret eller betalt efter den 13 december 1978, selv om undervisningen foregik i perioden 1 oktober til 13 december 1978.

Distriktstoldkamrene blev endvidere bemyndiget til at imødekomme eventuelle ansøgninger fra køreskolevirksomheder om regulering af allerede opkrævet moms på betingelse af, at det tilbageførte momsbeløb kommer den enkelte køber (elev) til gode og under forudsætning af, at denne ikke er en registreret virksomhed, der har medregnet momsbeløbet til den indgående moms.

Ændringen af momspligten for køreskoler betyder samtidig en begrænsning af fradragsretten, samt at der skal foretages regulering af indgående moms for de driftsmidler, der er anskaffet efter 1 oktober 1978 til brug for den del af køreskolevirksomheden, der pr 14 december 1978 ikke anses for omfattet af momspligten.

Udlejning af køretøjer

Køreskolers udlejning af køretøjer, typisk busser og lastvogne, til kolleger

m fl er momspligtig.

Køreskolers evt opkrævning af særskilt beløb for at stille skolevogn til rådighed for eleven ved den praktiske køreprøve skal medregnes i værdien for undervisningsydelsen. Det betyder, at der skal svares moms, hvis det drejer sig om prøve vedrørende »lille« kørekort, medens der ikke skal svares moms, hvis det drejer sig om »stort« kørekort.

Kørelæreruddannelse

Kørelæreruddannelse, hvoraf den teoretiske del foregår på en særlig skole og den praktiske del foregår hos en allerede uddannet kørelærer, er undtaget fra momspligten i medfør af lovens § 2, stk 3, punkt c - (faglig uddannelse).

Den grundlæggende kørelæreruddannelse har bl a til formål at give deltagerne

- viden om færdselsloven, bilens indretning og udstyr samt kørselsteknik,

- viden om og forståelse for de grundlæggende pædagogiske principper,

- træning i at undervise såvel i teori som i praktisk kørsel, og

- træning i personlig kørefærdighed, herunder bremse- og undvigeteknik.

Deltagerne bliver endvidere orienteret om reglerne for daglig drift af en køreskole, herunder også om regnskabspligten.

Kurset afsluttes med såvel teoretiske som praktiske prøver, der bedømmes af et af Justitsministeriet nedsat prøveudvalg.

Kørelærerskolers afholdelse af videregående kurser og efteruddannelseskurser for kørelærere er også undtaget fra momspligten.

Momspligtig omsætning

Salg

Køreskoler skal svare moms af vederlaget (normalt timebetalingen) for køretimer. Der skal endvidere svares moms af vederlaget (normalt fast beløb) for teoriundervisning i færdselslære mv.

Der skal ligeledes svares moms ved udlejning af køretøjer til andre køreskoler m fl, samt af salgsprisen for teoribøger.

Der skal ikke svares moms af gebyr til den førerprøvesagkyndige (offentlig stempelmærke).

Udtagelse til privat anvendelse

Køreskoler skal svare moms af køretøjer, der udtages til privat anvendelse, når køretøjet har været anvendt til momspligtig køreskoleundervisning. Dette gælder - som ved afsætning af køretøjerne - også i de tilfælde, hvor der ikke er medregnet noget momsbeløb til den indgående moms i forbindelse med anskaffelsen.

Ved udtagelse af køretøjer - bortset fra køretøjer, der ved anskaffelsen anses som investeringsgoder (anskaffelsessum over 50 000 kr. excl merværdiafgift og evt registreringsafgift) - er den momspligtige værdi indkøbsprisen, excl moms, men indbefattet registreringsafgift, reduceret med 20 pct for hvert fulde år, der er forløbet siden anskaffelsestidspunktet. Eventuel betaling for skolevognsudstyr medregnes ikke til købsprisen.

For skolevogne, der er indkøbt uden tilfaktureret moms, beregnes reduktionen af den ved indkøbet betalte pris.

Momsen beregnes, uanset om der er taget fradrag ved anskaffelsen eller ej, efter bestemmelserne i bekendtgørelsen om merværdiafgift af motorkøretøjer, der afsættes af udlejningsvirksomheder og køreskoler - dvs med reducerede satser.

Eksempel

Anskaffelsestidspunkt: 15 juni 1980

Udtagelsestidspunkt: 10 april 1983

Købspris excl moms: 80 000 kr (heraf registreringsafgift) 50 000 kr Reduktion 40 pct (2 år) 32 000 kr ---------- 48 000 kr Reduktion med 62,57 pct i henhold til § 2 i nævnte bekendtgørelse 30 034 kr ---------- Momspligtig værdi 17 966 kr ----------

Toldkamret vil kunne tillade, at der svares afgift med 7,6 pct af indkøbsprisen, afgiften på 7,6 pct indbefattet og eventuel registreringsafgift, reduceret med 20 pct for hvert fulde år, der er forløbet siden anskaffelsestidspunktet.

Disse regler gælder ikke for køretøjer, der anses som investeringsgoder, jf bekendtgørelse om regulering af indgående moms for investeringsgoder.

For disse køretøjer gælder, at der ikke skal ske nogen momsberigtigelse (beskatning) i normal forstand, men derimod en regulering af det foretagne fradrag- evt den overtagne reguleringsforpligtelse.

Eksempel

Anskaffelsestidspunkt: december 1979

Pris: 80 000 kr, excl moms

Registreringsafgift: 100 000 kr

Fradrag ved anskaffelsen: 20,25 pct af 80 000 kr. 16 200 kr

Udtages til privat anvendelse i 1982

Der skal i dette tilfælde reguleres 6 480 kr (40 pct af 16 200 kr), idet der sker reduktion med 1/5 af fradraget for hvert regnskabsår, der er gået (afsluttet) siden anskaffelsen.

Salg af køretøjer

Køreskoler skal i alle tilfælde efter 1 oktober 1979 svare moms ved salg af køretøjer, der har været anvendt til momspligtig køreskoleundervisning, jf § 9, stk. 3, i bekendtgørelsen om merværdiafgift af motorkøretøjer, der afsættes af udlejningsvirksomheder og køreskoler.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor den pågældende køreskole ikke i forbindelse med anskaffelsen af køretøjet har medregnet noget momsbeløb til den indgående moms.

Sådanne situationer forekommer i tilfælde, hvor et brugt køretøj er indkøbt hos en virksomhed, der har momsberigtiget køretøjet efter bestemmelserne i lovens § 10, således at der ikke er deklareret moms, samt i tilfælde, hvor et brugt køretøj er indkøbt hos en privatperson eller hos en virksomhed, der ikke har skullet svare moms i forbindelse med salget af vognen, jf herved bl a lovens § 12, stk 4.

Tilsvarende situationer opstår i tilfælde, hvor køreskolen har indkøbt skolevognen forud for ikrafttrædelsen af momspligten for køreskoler den 1 oktober 1978, og endelig i tilfælde, hvor køretøjet er indkøbt til privat brug af kørelæreren og senere er overgået til anvendelse i den registrerede køreskole.

Ingen