Legislator Case Law & Legislation
C19891821549 DK

Momsreglement, Nævn

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Reglement 1989 18215 Historic

Momsreglement, Nævn

Nævnet vedrørende Merværdiafgift mv

Nævnets kompetence

Nævnets sammensætning

Nævnssagers behandling

Nævnet vedrørende Merværdiafgift mv

Ministeren for skatter og afgifter har i medfør af lovens § 37 nedsat et nævn - Nævnet vedrørende Merværdiafgift mv. Nævnets forretningsorden er fastsat ved bekendtgørelse nr 71 af 18 februar 1983, der er optrykt i kap 2.

Nævnets kompetence

Nævnet har den endelige administrative afgørelse af spørgsmål om

- afgiftspligtens omfang (§ 2)

- den afgiftspligtige værdi (§§ 7-10)

- fritagelse ved salg og udlejning samt ved indførsel af luftfartøjer og af skibe på 5 brt og derover (§ 12, stk 1, punkt f, og § 29, stk 4)

- fritagelse ved salg og ved indførsel af aviser, som normalt udkommer med mindst et nummer månedligt (§ 12, stk 1, punkt h, og § 29, stk 5)

- fradragsret for indgående afgift (§ 15, stk 3, og § 16, stk 3)

- hvad der er offentlig forsyningsvirksomhed (§ 3, stk 1, punkt c).

Nævnet har den endelige administrative afgørelse af sager vedrørende klager over de af toldvæsenet i henhold til § 34, stk 2, foretagne skønsmæssige ansættelser.

Nævnet afgiver endvidere udtalelse til ministeren for skatter og afgifter om de i merværdiafgiftslovens § 3, stk 2 og 3, omhandlede sager om afgiftspålæg for private virksomheders og offentlige institutioners fremstilling mv af varer og ydelser til eget brug.

Tilsvarende afgiver nævnet udtalelse om de i lovens § 29, stk 7, omhandlede sager om afgiftsfri indførsel.

Nævnets sammensætning

Nævnet består af 6 medlemmer, der skal repræsentere et alsidigt kendskab til administrations- og erhvervsforhold. Af de 6 medlemmer skal 2 repræsentere Ministeriet for Skatter og Afgifter og 4 skal repræsentere erhvervslivet. Heraf skal 1 medlem udpeges inden for detail- eller engroshandel, 1 medlem inden for håndværk eller industri, 1 medlem inden for landbruget og 1 medlem inden for det område, der dækkes af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Nævnets medlemmer er udnævnt af ministeren for skatter og afgifter, som endvidere har udpeget nævnets formand blandt ministeriets repræsentanter.

Ved behandling af sager vedrørende spørgsmål om hvad der er offentlig forsyningsvirksomhed og om gennemførelse af afgiftspålæg for offentlige institutioner, udvides nævnet med 3 medlemmer, hvoraf 1 skal være sagkyndigt vedrørende erhvervsforhold, specielt anlægsarbejder, og 2 skal være sagkyndige vedrørende amtskommunale og kommunale anliggender. Endvidere kan nævnet ved behandling af sager, der efter nævnets skøn kræver speciel branchemæssig, teknisk eller handelsmæssig indsigt, tilkalde sagkyndige rådgivere. Disse rådgivere har ikke stemmeret.

Nævnssagers behandling

Henvendelse til nævnet kan ske enten direkte til nævnet eller gennem det distriktstoldkammer, hvor virksomheden er registreret.

Ved direkte henvendelse til nævnet bliver sagen normalt forelagt direktoratet til udtalelse. Direktoratet vurderer herefter om sagen er af en sådan karakter, at der måtte være anledning til at indhente en udtalelse fra det distriktstoldkammer, hvor virksomheden er registreret. Sker henvendelsen til nævnet gennem distriktstoldkamret, fremsendes sagen til direktoratet med toldkamrets indstilling, hvorefter direktoratet med en supplerende indstilling forelægger sagen for nævnet.

Med hensyn til begæring om indbringelse for nævnet af sager vedrørende skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvar henvises til AFGIFT - KONTROL, kap 9.

Det bemærkes, at den der har anmodet nævnet om en afgørelse efter begæring har adgang til mundtligt at fremstille sagen for nævnet.

Nævnets afgørelser meddeles skriftligt til den, som har foranlediget spørgsmålet indbragt for nævnet.

Afgørelser af almindelig interesse optages i publikationen »Afgørelser om merværdiafgiften«, der udgives af Ministeriet for Skatter og Afgifter, Departementet for Told- og Forbrugsafgifter. Heri optages i øvrigt tilsvarende afgørelser, der er truffet af ministeriet.

Postadresse

Nævnets postadresse er

Nævnet vedrørende Merværdiafgift mv

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →