Momsreglement, Fakturering og regnskab

Bilag 1

Bilag 2

Momsperioder

Direktoratet giver herved FDB følgende tilladelse efter momslovens § 20, stk 2, og § 15, stk 2 og 4.

OMFANG

Opgørelse af momstilsvaret efter en tilnærmet metode for detailsalgsvirksomheder under FDB's fællesregistrering, der anvender 5-4-4 ugers regnskabssystem.

GYLDIGHED

Tilladelsen har virket fra 1 januar 1987 og er gyldig indtil videre, dog ikke ud over udgangen af 1991.

BETINGELSER

Der skal for hver momsperiode (kvartalet) ske regulering af udgående og indgående moms for de dage, der falder uden for momsperioden.

Regulering sker således

Udgående moms

For uger, som vedrører to momsperioder, beregnes omsætningen for de dage, der ikke vedrører den aktuelle momsperioder. Ved beregningen af omsætningen indgår de enkelte ugedage med følgende værdier

Mandag 15% Tirsdag 10% Onsdag 15% Torsdag 20% Fredag 20% Lørdag 20%

Konto for udgående moms reguleres herefter med momsen af det beregnede omsætningsbeløb for den (de) aktuelle dag(e).

Indgående moms

Det beregnede omsætningsbeløb (excl moms), som er lagt til grund for reguleringen af den udgående moms, omregnes til købsværdien ved at fratrække bruttoavancen ifølge seneste perioderegnskab.

Omregningsfaktoren (bruttoavanceprocenten) primo momsperioden skal dog svare til faktoren ultimo den foregående momsperiode.

Konto for indgående moms reguleres herefter med momsen af den beregnede købsværdi for den (de) aktuelle dag(e).

Adgangen til regulering omfatter ikke køb af investeringsgoder efter Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 75 af 26 februar 1985, § 1, stk 2. Disse køb skal periodiseres i overensstemmelse med momslovens almindelige regler.

DOKUMENTATION

Virksomheden skal kunne dokumentere de foretagne beregninger og de anvendte omregningsfaktorer.

KONTROL MV

Distriktstoldkammer 5 (Vest) har kontrollen med, at tilladelsens betingelser overholdes.

Distriktstoldkamret kan stille nærmere betingelser for omfanget af dokumentationen.

Tilladelsen vil blive tilbagekaldt, hvis betingelserne ikke overholdes.

Momsreglement, Fakturering og regnskab

Indledning

Faktureringsregler Generelt Fakturaen Delleverancer Kreditnota og efterbetalingsfaktura Afregningsbilag Opbevaring Byttehandel Undtagelser Private m fl Transportydelser, torvesalg mv Transportydelser Selvbetjeningslagre Torvesalg Kvægmarkeder, samlestalde o lign Automobiler Urigtig fakturering Prisangivelser Dokumentation af indgående moms Regnskabsbestemmelser Generelt Afslutning af afgiftskontiene Specifikationer Kasseregnskab Debitor-/kreditorregulering Import Privatforbrug mv Delvis fradragsret Sektorisk opdeling Investeringsgoder Landbrug og fiskeri mv Kørselsregnskab Årlig lageropgørelse Opbevaring af regnskabsmateriale Afgørelser Benzinforhandlere Betalingskort Detailhandel DSB Dyrlæger Forsikringsskader Forsyningssselskaber mv Giroindbetalingskort Guldsmede Impresariovirksomheder Indkøbsforeninger for mindre jordbrugere Inkassoadvokater Kolonialgrossister Mejerier og slagterier Pengeinstitutternes betalingsoversigter Udenlandske virksomheder Bilag Bilag 1 Standardfaktura Bilag 2 Tilladelse

Indledning

Bestemmelserne om udstedelse af faktura for leverancer af varer og momspligtige ydelser står i lovens § 17. I § 18 står bestemmelserne om regnskabsførelse.

Pligten til at udstede faktura over leverancer af varer og momspligtige ydelser er i princippet generel.

Fakturaen danner dels grundlag for opgørelse og kontrol af den udgående moms hos leverandørvirksomheden, dels dokumentation for den indgående moms hos modtagervirksomheden.

Efter regnskabsbestemmelserne skal enhver registreret virksomhed føre et regnskab over køb og salg af varer og momspligtige ydelser.

Regnskabet danner primært grundlag for opgørelse af virksomhedens momstilsvar. Det sikrer desuden, at virksomheden kan opfylde sin oplysningspligt over for toldvæsenet efter lovens § 32. Regnskabet giver også toldvæsenet mulighed for at kontrollere, at momsen bliver rigtig opkrævet og indbetalt.

De regler, der knytter sig til disse bestemmelser - herunder de udstedte bekendtgørelser om fakturering af transportydelser mv og om regnskabsførelse - er beskrevet i de følgende afsnit.

Distriktstoldkamrene er bemyndiget til at træffe 1. instans-afgørelser i alle spørgsmål om fakturering og regnskab på grundlag af loven, bekendtgørelserne og de bestemmelser, der er optaget i kapitlet.

Faktureringsregler

Generelt

For enhver leverance af varer og momspligtige ydelser fra en registreret virksomhed skal der udstedes faktura til modtageren.

Der skal også udstedes faktura for leverancer, der i henhold til lovens § 12 kan holdes uden for den momspligtige omsætning.

Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del.

Ved senere returnering af varer eller ved prisafslag skal der udstedes kreditnota, og ved senere efterbetaling skal der udstedes efterbetalingsfaktura.

Pligten til at udstede faktura over leverancer af varer og momspligtige ydelser er i princippet generel. Af praktiske grunde - især hensynet til detailhandelen - er der imidlertid åbnet mulighed for visse lempelser i denne generelle faktureringspligt.

Faktureringspligten påhviler leverandøren, men kan opfyldes af modtageren ved, at denne til leverandøren udsteder afregningsbilag med samme indhold som for fakturaer.

Fakturaen

Fakturaen skal udstedes i mindst 2 eksemplarer og skal som minimum indeholde oplysning om

- udstedelsesdato

- leverandørens navn og adresse

- modtagerens navn og adresse

- leverancens art og omfang

- leverancens pris

- deklaration af momsen.

Begge eksemplarer af fakturaen skal nummereres fortløbende. Der stilles ikke krav om, at nummeret skal være fortrykt på blanketterne. Det er tilstrækkeligt, at nummereringen sker i forbindelse med udstedelsen.

Udstedelsesdatoen skal være identisk med den dato, hvor fakturaen udskrives. Det er fx ikke tilladt at »tilbagedatere« fakturaen til leveringstidspunktet, selv om dette kunne synes bedre overensstemmende med lovens hovedprincip om, at beskatning sker ved leveringen.

Det er ikke tilladt på fakturaer og afregninsbilag at anvende et andet navn end det, der er anmeldt over for toldvæsenet. Fakturaer og afregningsbilag skal være forsynet med både sælgerens og køberens navn og adresse, ligesom det klart skal fremgå af bilaget, om der er tale om en faktura/afregningsbilag eller en kreditnota.

Hvis en faktura omfatter både momspligtige og momsfri leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling.

Der stilles derimod ikke krav om, at fakturaer vedrørende leverancer, der samtidig omfatter materialer og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse af materialesum og arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden oplysning om leverancens art og omfang.

Momsen deklareres enten ved, at momsbeløbets størrelse anføres i fakturaen, eller at det af fakturaen fremgår, at momsen udgør 18,03% af det samlede beløb for den momspligtige leverance.

Leverandøren skal dog altid efterkomme en registreret modtagers anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse i fakturaen.

Leverandøren har også efter anmodning fra en registreret modtager pligt til at angive prisen uden moms for de enkelte poster i fakturaen.

Delleverancer

Betales en leverance helt eller delvis inden leverancen har fundet sted, inden leverancens afslutning eller inden fakturaens udstedelse, skal det modtagne beløb medregnes til den momspligtige omsætning for det kvartal, i hvilket betalingen modtages.

Hvis en begæring om udbetaling af ratebeløb, acontobeløb eller lignende udformes som en faktura, skal beløbet momses ved udstedelsen.

En acontobegæring må således ikke indeholde oplysning om momsberegning mv, hvis virksomheden først vil betale moms ved beløbets modtagelse.Hvis en begæring om udbetaling af ratebeløb eller lignende ikke udformes som en faktura, skal der efter beløbets modtagelse udstedes særskilt faktura, medmindre modtageren er en privat forbruger, jf lovens § 17, stk 8.

Kreditnota og efterbetalingsfaktura

Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer eller gives afslag i prisen på leverancen, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis der mellem registrerede virksomheder ydes rabatter, som kan fradrages ved opgørelsen af den momspligtige omsætning, jf lovens § 13, stk 7.

Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som følge af en forhøjelse af prisen eller som led i særlige leveringsaftaler (som fx i mejeri- og slagteribranchen), skal der udstedes efterbetalingsfaktura.

Kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer skal indeholde tilsvarende oplysninger som foreskrevet for fakturaer.

Afregningsbilag

Leverandøren kan undlade at udstede faktura, hvis modtageren udsteder afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer.

Afregningsbilag skal således være udstedt i mindst 2 eksemplarer, være fortløbende nummereret og indeholde de for fakturaer krævede oplysninger.

I øvrigt gælder for afregningsbilag helt de samme regler med hensyn til udstedelse og indhold mv som for fakturaer.

Afregningsbilag kan også udstedes af ikke-registrerede virksomheder.

Ansvaret for fakturaudstedelse ligger hos leverandøren, der kun er fritaget for faktureringspligten, såfremt køberen udsteder et korrekt afregningsbilag.

Køberen må kun udstede afregningsbilag med moms, hvis sælgeren er momsregistreret. Ved udbetaling af moms skal den momsregistrerede køber derfor sikre sig, at sælgeren er momsregistreret og kræve kvittering for beløbets modtagelse.

Hvis køber ikke kender sælger og ikke har kendskab til, om vedkommende er momsregistreret, har køberen pligt til at få forholdene nærmere undersøgt, inden afregningsbilag med moms udstedes.

Opbevaring

Kopier af fakturaer og kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag skal opbevares af leverandøren.

I virksomheder, der anvender edb-anlæg ved faktureringen, kan samlelister med oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for kopifakturaer.

Det kan godkendes, at registrerede virksomheder opbevarer fakturakopier som mikrofilm, hvis den pågældende virksomheds arkivsystem i øvrigt er tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres toldvæsenet mulighed for at udøve en betryggende kontrol.

Byttehandel

Ved byttehandel forstås det forhold, at betalingen for leverede varer og ydelser helt eller delvis består af andre varer eller ydelser.

Er begge parter i en byttehandel registrerede virksomheder, er det tilstrækkeligt, at den ene part udsteder faktura, hvis denne også indeholder oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Fakturaen virker altså her både som faktura og som afregningsbilag.

Hvis begge parter har fuld fradragsret for momsen af de modtagne varer eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Det vil således være tilstrækkeligt, at det af fakturaen fremgår, at momsen udgør 18,03% af forskelsbeløbet.

Reglen gælder også i tilfælde, hvor den ene parts leverance er omfattet af lovens § 12, fx ved installation af en ny motor i en fiskekutter mod delvis betaling med den brugte motor. Der skal således ikke beregnes moms, hvis værdien af den momsfri leverance er større end værdien af den momspligtige leverance.

Undtagelser

Fra denne hovedregel er der efter lovens § 17, stk 7 og 8, samt § 10 visse undtagelser.

Private m fl

I henhold til lovens § 17, stk 8, kan udstedelse af faktura undlades ved salg til private forbrugere.

Hjemmeslagteres salg af ydelser anses normalt for at være omfattet af denne bestemmelse.

Detailhandlere og andre virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til private forbrugere, kan også undlade at udstede faktura for salg til andre end private forbrugere. Registrerede modtagere, der har fradragsret for momsen på indkøbet, kan dog altid kræve, at der udstedes faktura.

Hvis der ved salg til private forbrugere m fl alligevel udstedes faktura, nota eller lignende, kan det ikke kræves, at disse opfylder bestemmelserne i lovens § 17, stk. 1.

Transportydelser, torvesalg mv

Efter lovens § 17, stk 7, kan reglerne om fakturaernes indhold fraviges for transportydelser samt for salg fra selvbetjeningslagre, torvesalg o lign., se kap 2.

Transportydelser

Transportvirksomheder kan på de udstedte forsendelsesbilag (post- og banekvitteringer, fragtbreve mv), der anses som fakturaer, undlade kundens navn og adresse, hvis bilagene ikke er indrettet med rubrikker til denne oplysning.

Der kan også ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af sådanne bilag.

Bestemmelsen om, at leverandøren skal efterkomme en registreret modtagers anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, skal ikke anvendes på fakturaer vedrørende transport af varer.

Postpakkekvitteringer skal af afsenderen forsynes med oplysning om portobeløbets størrelse.

Selvbetjeningslagre

Selvbetjeningsgrossister kan undlade at påføre specificeret oplysning om leverancens art og mængde, når fakturaen i stedet indeholder en summarisk angivelse af leverancens art. Køberens navn og adresse kan også erstattes med den pågældendes kontonummer i virksomhedens kundekartotek.

Torvesalg

For fakturaer over torvesalg engros kan udstedelsesdato udelades, hvis sælgeren for hver dag i regnskabet noterer numrene på de udstedte fakturaer. Endvidere kan en specificeret angivelse af leverancens art og mængde erstattes af en summarisk angivelse af leverancens art - fx »grønttorvsvarer«.

Hvis det enkelte engrostorv har en ordning, hvorefter der tildeles de faste købere og sælgere særlige kontrolnumre, kan toldkamret tillade, at disse numre anføres på fakturaerne i stedet for købers og sælgers navn og adresse.

Kvægmarkeder, samlestalde o lign

Kvægmarkeder, samlestalde og lignende, der tildeler købere og sælgere faste kodenumre, og hvor afregning af de foretagne handeler sker gennem et markedskontor eller et særligt udbetalingskontor under et pengeinstitut, kan meddeles tilladelse til at anvende de nævnte kodenumre i stedet for købers og sælgers navn og adresse på de udstedte afregningsbilag.

Ajourførte fortegnelser over de tildelte kodenumre skal til stadighed være tilgængelige for toldvæsenet.

Det kan i øvrigt tillades, at der for hver markedsdag kun udskrives et bilag til hver sælger omfattende alle de dyr, den pågældende har solgt, når dyrene opføres specificeret med prisen og køberens kodenummer. Køberens bilag kan udskrives på tilsvarende måde med anførsel af sælgerens kodenummer og prisen for hvert enkelt dyr.

Automobiler

Automobilforhandlere, automobiludlejere og køreskoler, der ved salg af brugte motorkøretøjer beregner momsen efter reglerne i lovens § 10, må ikke anføre momsbeløb i salgsfakturaen. Der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der muliggør en udregning af momsbeløbet, jf lovens § 10, stk 3. Der henvises til kap SPEC AFG.

Urigtig fakturering

Virksomheder, der ikke er registreret, må ikke på fakturaer anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, jf lovens § 17, stk 9.

Bestemmelsen skal dels forhindre, at sådanne virksomheder uden for toldvæsenets kontrol opkræver moms, som ikke afregnes med det offentlige, dels forhindre at registrerede købere hos sådanne virksomheder opnår grundlag for et uberettiget fradrag for indgående moms.

Hvis der i strid med denne bestemmelse er opkrævet moms, eller hvis en registreret virksomhed har opkrævet moms med et for stort beløb eller deklareret moms i en faktura over momsfri leverancer, skal det uretmæssigt opkrævede momsbeløb indbetales til toldvæsenet, jf lovens § 17, stk 10.

Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota til berigtigelse af fejlen.

Toldvæsenet kan ikke efter disse bestemmelser pålægge en leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget opkrævet moms. Bestemmelserne åbner en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren indbetale beløbet til toldvæsenet.

Bestemmelserne kan bl a anvendes i tilfælde, hvor automobilforhandlere m fl i strid med bestemmelsen i lovens § 10, stk 3, i salgsfakturaen anfører momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Bestemmelserne kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid med bestemmelserne i lovens § 12, stk 5, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde har køberen ikke adgang til at foretage fradrag under indgående moms, jf lovens § 15, stk 3, og sælgeren (den for hvis regning salget sker) skal derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb. Der henvises til kap OMSÆTNING.

Bestemmelserne i § 17, stk. 9 og 10, kan i øvrigt bringes i anvendelse over for såvel egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret for salg af varer og momspligtige ydelser.

Modtager en ikke-registreret virksomhed afregningsbilag, hvorpå der er anført momsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter moms, skal virksomheden gøre den, der har udstedt afregningsbilaget, opmærksom herpå og tilbagebetale det eventuelt modtagne momsbeløb, jf lovens § 17, stk 9.

Udbetales moms til en sælger, der har oplyst at være momsregistreret, og det efterfølgende viser sig, at denne hverken er registreret eller registreringspligtig, skal sælgeren tilbagebetale det modtagne momsbeløb til køberen eller indbetale dette til toldvæsenet.

I nogle tilfælde, hvor der er konstateret beregning og udbetaling af moms til ikke-registrerede sælgere, har disse senere nægtet kendskab til de pågældende leverancer, hvorfor klarlæggelse af de nærmere omstændigheder ved leverancerne har medført politimæssige undersøgelser. For at imødegå sådanne situationer bør køberen kræve, at afregningsbilag forsynes med leverandørens kvittering for beløbets modtagelse.

I tilfælde, hvor ikke-registrerede sælgere har modtaget afregningsbilag med deklareret moms, følges normalt følgende retningslinier

1. Toldkamret retter henvendelse til virksomheden (personen) for at undersøge, om der foreligger overtrædelse af lovens § 5 vedrørende pligten til at lade sig registrere. I givet fald opgøres momsunddragelsens omfang.

2. Ikke-registreringspligtige virksomheder (personer), der fejlagtigt har modtaget moms, afkræves beløbet, medmindre der kan fremlægges dokumentation for, at beløbet er tilbagebetalt til køberen.

Prisangivelser

Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms, jf lovens § 17, stk 11. Bestemmelsen omfatter også mundtlige tilbud.

I lov om mærkning og skiltning med pris mv er indeholdt en bestemmelse om, at prisskilte, annoncer, prislister o lign, der henvender sig til private forbrugere, skal angive priser indbefattet moms. Bestemmelsen forvaltes af Monopoltilsynet Nørregade 49 1165 København K Tlf 01 12 19 08

Eventuelle henvendelser til distriktstoldkamrene vedrørende prisskiltning mv, der henvender sig til private forbrugere, bedes derfor oversendt eller henvist til Monopoltilsynet.

Dokumentation af indgående moms

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående moms vedrørende indenlandske køb kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer eller afregningsbilag.

For importerede varer skal dokumentationen bestå af de enkelte debetnotaer samt de månedlige kontouddrag fra toldvæsenet. Fra 1 januar 1988 er dokumentationen for importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 samt de månedlige importspecifikationer.

Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen.

For afregningsbilag udstedt efter 1 juli 1987 kan toldkamrene anvende en skærpet praksis med hensyn til at nægte fradrag for købsmoms inden for brugtvareområdet.

På det tidspunkt blev en række brancheorganisationer mv indskærpet køberens forpligtelse til at sikre sig, at sælgeren var momsregistreret, inden der blev påført afregningsbilaget moms, jf lovens § 17, stk 1 og 3, samt § 15, stk. 3.

Køberen må afkræve sælgeren kvittering for beløbet, og det blev meddelt brancheorganisationerne, at toldvæsenet fremover kun godkender fradrag for bilag, hvor sælgeren klart kan identificeres.

Købekontrakter og slutsedler kan ikke anerkendes som forskriftsmæssige fakturaer og kan derfor ikke anvendes til dokumentation af købsmoms.

Dette skyldes dels kontrolmæssige hensyn, dels at godkendelse af en købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens bestemmelser ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den pågældende leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige omsætning på tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen, jf lovens § 13, stk 2.

Fakturaer på højst 200 kr, der er udstedt af detailhandlere eller andre virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til private forbrugere, kan fremlægges som dokumentation, selv om fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og adresse.

Ved indlevering af pakker til forsendelse afgiver postvæsenet på postkvitteringer kun kvittering for forsendelsens modtagelse samt anførsel af forsendelsens vægt. Sådanne kvitteringer kan godkendes som dokumentation for indgående moms, når de af afsenderen er forsynet med oplysning om portobeløbets størrelse.

Indkøb, der helt eller delvis vedrører et registreret interessentskabs momspligtige aktiviteter, kan medregnes til den indgående moms efter de almindelige regler, selv om udgiften er afholdt af (faktureret til) en af interessenterne personligt.

Der henvises i øvrigt til kap TILSVAR.

Regnskabsbestemmelser

Generelt

Ud over bestemmelserne i lovens § 18 står reglerne om virksomhedernes regnskabsførelse efter momsloven i Finansministeriets bekendtgørelse nr 249 af 7 maj 1973 med senere ændringer, jf kap 2. Endvidere står visse af reglerne i momsvejledningen og toldvæsenets regnskabshæfte.

Regnskabsbestemmelserne har primært som forudsætning, at momsregnskabet indgår som en integreret del af virksomhedens forretningsregnskab, og svarer stort set til bogføringslovens bestemmelser.

Der er dog åbnet mulighed for, at momsregnskabet kan føres uafhængigt af forretningsregnskabet i toldvæsenets regnskabshæfte. Regnskabshæftets regler for dettes førelse udgør efter loven en del af regnskabsbestemmelserne.

Kravene til regnskabsførelsen er følgende

Virksomheden skal føre et regnskab over køb og salg af varer og momspligtige ydelser, således at de beløb, som virksomheden ved udgangen af hver momsperiode skal angive i momsangivelsen til toldvæsenet, fremgår af regnskabet.

Momsregnskabet kan enten føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab eller i toldvæsenets regnskabshæfte.

Føres regnskabet i det almindelige forretningsregnskab, skal dette indeholde særlige konti for den indgående moms og den udgående moms samt konto for eventuel eksportomsætning mv.

På konto for indgående moms føres momsen på køb af varer og momspligtige ydelser til brug for virksomheden i det omfang, momsen på købene kan medregnes til den indgående moms.

Kontoen for indgående moms skal reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske leverandører for returvarer og prisafslag for tidligere købte varer eller momspligtige ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive efter leveringen.

På konto for udgående moms føres momsen af varer og momspligtige ydelser, der sælges af virksomheden eller udtages til brug for virksomhedens indehaver, personale, repræsentation mv.

Momsberigtigelse af varer og ydelser til eget brug mv kan dog foretages ved fradrag på konto for indgående moms.

Konto for eksport mv oprettes af virksomheder, der har eksport eller andet salg af varer og momspligtige ydelser, hvoraf der ikke skal betales moms. På kontoen føres salgsprisen for de foretagne leverancer.

Momsbeløbene føres på momskontiene i forbindelse med posteringen af det pågældende køb eller salg i forretningsregnskabet. Momskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med værdien indbefattet momsen. Kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til den indgående moms, eller salg, hvoraf der skal betales moms.

Momsen ved import af varer skal altid føres direkte på konto for indgående moms.

Føres købs- og salgskonti med summariske posteringer, skal der foreligge specifikationer (journaler, kladder, kassestrimler eller lignende), hvoraf fremgår, hvorledes de summariske poster er sammensat af enkeltposter.

Bruges toldvæsenets regnskabshæfte, føres regnskabet i overensstemmelse med rubriceringen og hæftets vejledning.

Virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal endvidere føre et kasseregnskab, og virksomhederne skal foretage effektive daglige - eller efter virksomhedens art og omfang jævnlige - kasseafstemninger.

Regnskabet føres for købets vedkommende på grundlag af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer. For importerede varer føres regnskabet på grundlag af fortoldningsbegæringens debetnotaer eller de fra toldvæsenet modtagne månedlige kontouddrag. Fra 1 januar 1988 føres regnskabet over importerede varer på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 samt de fra toldvæsenet modtagne månedlige kontouddrag eller importspecifikationer.

Regnskabet over salget føres på grundlag af kopier af udstedte salgsbilag (eventuelt modtagne afregningsbilag).

Den daglige bogførsel kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet.

Afslutning af momskontiene

Momskontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb. Saldoen på konto for indgående moms overføres til kontoen for udgående moms, der herefter viser det momsbeløb, der skal indbetales til toldvæsenet, eller det momsbeløb, der skal godtgøres af toldvæsenet.

Ved indbetalingen til (eller udbetalingen fra) toldvæsenet, føres det betalte (eller godtgjorte) beløb på konto for udgående moms, der hermed udlignes.

I stedet for at overføre den indgående moms til konto for udgående moms kan virksomheden oprette en konto for afregning med toldvæsenet og overføre indgående og udgående moms hertil.

Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført inden angivelsens indsendelse.

I tilfælde, hvor angivelsen for en momsperiode ikke er indsendt, men hvor fristen for indsendelse af den pågældende angivelse er udløbet, kan toldvæsenet kræve, at virksomhedens bogføring for vedkommende periode efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført.

Se også AFGØRELSEN »Detailhandel«.

Specifikationer

Regnskabet skal føres på klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for toldvæsenets kontrol med momsens rigtige betaling.

Det skal således være muligt at sammenholde alle posteringer i regnskabet med de tilsvarende købs- og salgsbilag.

Kravet om specifikation af summariske poster gælder også for efterposteringer.

Ifølge regnskabsbekendtgørelsen finder bogføringslovens bestemmelser om bogføring ved hjælp af edb-maskiner også anvendelse på virksomhedernes regnskabsførelse mv efter momsloven.

Det vil bl a sige, at bogføringen skal omfatte specifikationer i konventionel skrift, der viser, hvorledes saldiene på de enkelte konti er sammensat af enkeltposteringer, således at sammenhængen mellem årsregnskabet og de enkelte posteringer klart fremgår.

Specifikationerne for en periode skal foreligge udskrevet senest på det tidspunkt, hvor angivelsen for den pågældende periode indsendes. Det er ikke tilstrækkeligt, at edb-systemerne er indrettet, så specifikationerne kan udskrives, men kun udskrives efter toldvæsenets anmodning.

Kasseregnskab

I kasseregnskabet skal der så vidt muligt daglig optages alle ind- og udbetalinger særskilt for hver enkelt post.

Føres der særskilte specifikationer (kassestrimler, særskilt førte lister eller lignende), der indeholder oplysning om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum for hver specifikation.

Visse virksomheder er efter deres art og handelsform (fx detailsalg fra vogn eller torvestade) afskåret fra at benytte kasseapparat eller føre lister mv over de enkelte indbetalinger.

Sådanne virksomheder må i stedet opgøre afsætningen på grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse skal foretages på særlige bilag eller i virksomhedens kassekladde, og bilagene (kassekladden) skal opbevares som en del af momsregnskabet.

Opgøres salget på grundlag af kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være nødvendigt at korrigere for særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, fx varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank eller sparekasse, og beløb udtaget til privat brug. Der skal endvidere redegøres for indbetalinger på 100 kr og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

Indgår der i kasseopgørelserne salg af aviser og frimærker, kan virksomheden undlade daglig at tage hensyn til sådant salg og i stedet opgøre og fratrække dette salg ved momsperiodens udløb. Salget opgøres da på grundlag af afregninger fra bladhuse og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker. Sådanne periodiske reguleringer skal fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares sammen med regnskabet.

Debitor-/kreditorregulering

Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage regulering på grundlag af udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer for sådant salg.

De periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer skal fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares sammen med regnskabet.

Virksomheder, der opgør den indgående moms på grundlag af de foretagne betalinger, kan foretage regulering på grundlag af en specificeret opstilling over leverandørgælden ved momsperiodens begyndelse og slutning således, at den indgående moms i en periode svarer til den i perioden tilfakturerede moms.

Import

Momsen af importerede varer kan i princippet medregnes til den indgående moms i den periode, hvor varerne er blevet fortoldet.

Virksomhederne skal bogføre den indgående moms på grundlag af de enkelte debetnotaer, men periodiseringen skal ske i overensstemmelse med kontouddragets udvisende.

Fra 1 januar 1988 skal regnskabet over importmomsen føres på grundlag af enten de månedlige importspecifikationer fra toldkamret eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser. Hvis regnskabet føres på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8, skal bogføringen senere afstemmes med importspecifikationen, jf skatteministeriets bekg. herom i kap 2.

Se i øvrigt kap TILSVAR.

Privatforbrug mv

Indehaverens udtagelse af varer og momspligtige ydelser til privat forbrug skal fremgå af virksomhedens momsregnskab. Det samme gælder varer og momspligtige ydelser, der anvendes til formål, som ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser eller til formål, som nævnt i lovens § 16, stk 3, (repræsentation, gaver mv).

Virksomheder, der efter deres karakter (fx detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvarer), ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af indehaverens eget forbrug af varer og momspligtige ydelser, kan indføre dette forbrug i momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode.

Delvis fradragsret

Momsbeløb, der kun delvis kan medregnes til den indgående moms, kan enten opdeles straks ved bogførselen eller bogføres med hele beløbet på betingelse af, at de for meget bogførte momsbeløb ved momsperiodens udløb opgøres og fratrækkes kontoen for indgående moms.

Hvis konto for indgående moms ønskes ført med periodiske posteringer, skal virksomheden oprette en konto for indkøb med delvis fradragsret. Kontoen føres incl moms, og ved periodens udløb modposteres momsen (18,03% af periodens saldo gange fradragsprocenten) og overføres til konto for indgående moms.

Hvis virksomheden for samme periode har flere forskellige fradragsprocenter (fx fordi virksomheden er sektorisk opdelt), må der oprettes en konto for hver fradragsprocent.

Sektorisk opdeling

Efter § 6 i bekendtgørelsen om delvis fradragsret kan toldvæsenet tillade eller stille krav om, at den fradragsberettigede moms beregnes særskilt for en eller flere af virksomhedens sektorer (sektorisk opdeling). De nærmere regler herfor gælder indtil videre kun vognmandsvirksomheder. Se kap TILSVAR.

Investeringsgoder

Regnskabet skal indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne grundlag for toldvæsenets kontrol med, at der i påkommende tilfælde sker regulering i overensstemmelse med reglerne om regulering af indgående moms for investeringsgoder.

Det betyder, at der for hvert enkelt investeringsgode skal foreligge oplysninger om investeringsgodets købspris excl moms samt det momsbeløb, der er betalt ved købet. Oplysningerne skal være tilgængelige i hele reguleringsperioden (5 henholdsvis 10 år).

Virksomheder, der har delvis fradragsret for investeringsgoder eller for andre indkøb, skal opføre indkøbte investeringsgoder på en særlig konto, benævnt »investeringsgoder« eller på en særlig opgørelse.

På denne konto/opgørelse føres for hvert investeringsgode

- nvesteringsgodets købspris excl moms

- det momsbeløb, der er betalt ved købet

- det momsbeløb, som virksomheden ved købet enten kan medregne til den indgående moms eller har overtaget reguleringsforpligtelsen for

- de reguleringer af den indgående moms, som foretages for det pågældende investeringsgode.

Regnskabet skal være tilrettelagt således, at posteringerne kan sammenholdes med virksomhedens øvrige regnskabsmateriale.

Landbrug og fiskeri mv

Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri mv, kan føre momsregnskabet på grundlag af periodiske opgørelser (fx uge-, måneds- eller halvårsopgørelser) fra leverandører og aftagere. Opgørelserne skal indeholde samme oplysninger som fakturaer/afregningsbilag.

Kørselsregnskab

Turistbusvirksomheder skal for busser, der anvendes til udenlandsk turistkørsel, føre et kilometerregnskab (kørebog). I regnskabet skal for hver udlandstur gøres rede for det kørte antal kilometer, fordelt på henholdsvis kørsel i Danmark, kørsel i udlandet og såkaldt »tomkørsel«.

Der henvises til kap SPEC AFG.

Årlig lageropgørelse

De registrerede virksomheder skal en gang årligt foretage en optælling af virksomhedens varelager og opgøre lagerets værdi til kostpriser. Opgørelsen kan foretages i forbindelse med virksomhedens almindelige statusopgørelse.

Lageropgørelsen skal opbevares sammen med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.

Opbevaring af regnskabsmateriale

Registrerede virksomheder samt virksomheder, der i henhold til § 4, stk 1, er fritaget for at betale moms, skal opbevare deres forretningsregnskaber (herunder varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder, kontokort, journaler mv) samt regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale (herunder bestillingsbøger, indkøbsfakturaer, afregningsbilag, kopier af salgsfakturaer, kreditnotaer, regninger, notaer, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister o lign) i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Opbevaringspligten gælder også efter evt. afmelding fra registrering.

Virksomhederne har ikke pligt til at anvende fx følgesedler, arbejdskort o lign. Men hvis de udarbejdes skal de opbevares sammen med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.

Toldkamrene kan meddele detailhandelsvirksomheder dispensation fra bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, således at disse kun kræves opbevaret i 1 år efter udgangen af vedkommende regnskabsår.

Det er en betingelse herfor, at det er virksomheder med intern arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger sikrer betryggende registrering af kontantsalget, således at en egentlig kontrol af kassestrimler af toldkamret skønnes unødvendig som kontrol af virksomhedens omsætning.

Virksomheden må i så fald gøres opmærksom på, at der i bekendtgørelse om mindstekrav til årsregnskaber, der vedlægges selvangivelsen, og om krav til det regnskabsmæssige grundlag ligeledes er fastsat en 5 årig opbevaringspligt for bl a kassestrimler.

Ansøgning om dispensation fra mindstekravsbekendtgørelsen fremsendes til statsskattedirektoratet gennem det lokale ligningsråd.

Regnskabsmaterialet skal som hovedregel opbevares her i landet på det forretningssted, hvor virksomheden er registreret.

Hvis regnskabsmaterialet efter toldkamrets anmodning med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på registreringsadressen, og de dermed forbundne omkostninger afholdes af virksomheden, kan materialet dog opbevares andre steder her i landet end på registreringsadressen. Det kan således fx opbevares på filialadresser og/eller det sted, hvor regnskabet føres.

Der skal ikke stilles krav om, at regnskabsmateriale mv fra samtlige virksomheder under en fællesregistrering opbevares på fællesafregningsadressen, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt.

Afgørelser

Benzinforhandlere

Ved benzinforhandleres påfyldning af benzin, olie mv i køretøjer, tilhørende registrerede virksomheder, kan der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen (regningen) anføres det pågældende køretøjs registreringsnummer.

Benzinforhandlere kan endvidere undlade at udstede forskriftsmæssige fakturaer ved salg af benzin mv til kunder med benzincheck- eller kreditordning, idet benzinselskabernes månedsregninger af registrerede virksomheder kan anvendes som dokumentation for den indgående moms, såfremt månedsregningerne opfylder de almindeligt gældende betingelser for fakturaer.

De notaer, der udstedes ved de enkelte udleveringer, og som bl a indeholder oplysninger om forhandlerens navn og adresse samt leverancens art og omfang, skal af registrerede virksomheder opbevares som underbilag til månedsregningen.

Benzin- og olieselskaberne opbevarer alene kopi af månedsregningen.

Betalingskort

Visse selskaber inden for benzinbranchen har etableret internationale systemer, således at selskabets betalingskort anvendes af vognmænd ved køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra bl.a. ubemandede tankstationer her i landet og i andre europæiske lande.

Ved de enkelte køb udstedes der ikke faktura, men oplysninger om køb omfattet af ordningen registreres centralt i

hvert købsland for sig og overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds hjemlande.

I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet. Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter.

Selskabernes fakturering kan indtil videre foregå som beskrevet, og selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms og olieafgift af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande.

Det er forudsat, at der til brug for toldkamrets kontrol på grundlag af de informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister indeholdende informationer og kombinationer af informationer efter toldkamrets nærmere bestemmelser.

Eksempel på standardfaktura er optaget i bilag 1.

Detailhandel

Nogle detailhandelsvirksomheder anvender ugen som intern regnskabsperiode, og momsen vil derfor også blive beregnet ugentlig.

Et eksempel er 5-4-4 ugers systemet. Dette følger Dansk Standardiseringsråds standard. Efter denne standard omfatter en uge altid 7 dage og ugens første dag er mandag. Den første uge med mindst 4 dage af det nye år er uge 1 og er altid den uge, hvor første torsdag i januar falder.

Første måned i et kvartal omfatter efter dette system 5 uger og de to sidste hver 4 uger. Hvert femte eller sjette år, hvor kalenderen har 53 uger, vil årets sidste måned dog omfatte 5 uger.

Da regnskabsafslutningen følger kalenderugerne, falder den ikke i alle tilfælde sammen med det faktiske kvartals slutning.

Detailsalgsvirksomheder med ugeregnskaber kan efter ansøgning til direktoratet få tilladelse til at opgøre momstilsvaret efter en tilnærmet metode baseret fx på omsætningsfordelingen på ugedage. Eksempel på tilladelse er optaget som bilag 2.

DSB

1. DSB anvender et centralt fragtberegningssystem for indenlandske vognladningsforsendelser for kunder med fragtkreditaftale.

Den centrale fragtberegning medfører, at fragtbeløb mv ikke fremgår af de enkelte vognladnings- og containerfragtbreve, der således ikke kan anvendes som dokumentation for den indgående moms. Disse fragtbreve har derfor følgende påtegning: Central fragtberegning Gælder ikke som momsbilag

Fragtkreditkunderne får hver måned en fragtopgørelse, der er udarbejdet på grundlag af de enkelte vognladnings- og containerfragtbreve. Fragtopgørelsen kan anvendes som dokumentation for den indgående moms.

Momsen efter fragtopgørelsen kan medregnes til den indgående moms i den måned, der er anført på opgørelsen (fragtafsendelsesmåneden). DSB afregner den udgående moms i afsendelsesmånedens kvartal.

I de tilfælde, hvor fragtbrevene anvendes af kunder, der ikke har fragtkreditaftale, foretages fragtberegningen af den enkelte DSB-station, der samtidig foretager overkrydsning af påtegningen om, at bilaget ikke gælder som momsbilag. Som dokumentation for overkrydsningen sætter DSB-stationen sit stempel.

2. DSB udsteder i visse tilfælde gennemgangsbilletter for lastbiloverførsler på Øresund/Østersøen og Storebælt.

De solgte billetter skal almindeligvis kun betragtes som et adgangsbevis til færgerne, idet betalingen herfor opkræves hos de forskellige firmaer, der har betalings- og rabatordninger hos DSB.

Det er aftalt med DSB

- at der i fakturaer, som DSB opkræver og hvor der tages hensyn til disse betalings- og rabatordninger, redegøres særskilt for de momspligtige fragtbeløb og anføres, at momsen udgør 18,03% af disse

- at billetterne påtegnes med, at de er udleveret uden kontant betaling og ikke kan anvendes som momsbilag.

Det er for DSB's kontokunder muligt at udtrække momsbeløbet i danske kroner på grundlag af den fra DSB modtagne faktura.

Kontantkunderne, der kun udgør et meget lille antal, skal derimod indsende de udstedte billetter til DSB's afregningskontor, hvorefter der udstedes en erklæring om momsbeløbets størrelse.

Dyrlæger

Dyrlæger afgiver indberetning til Veterinærdirektoratet om omfanget af deres arbejde ved markedstilsyn og vaccinationer, der gennemføres som offentlige foranstaltninger. På grundlag heraf beregner Veterinærdirektoratet dyrlægens vederlag og udbetaler dette pr postgiro.

Girokuponerne anses som afregningsbilag, når de indeholder de foreskrevne oplysninger.

Forsikringsskader

Autoreparatører opkræver for nogle forsikringsselskaber et selvrisikobeløb, som forsikringstageren skal betale i forbindelse med udbedring af skaden.

I sådanne tilfælde kan det godkendes, at autoreparatøren til forsikringsselskabet udsteder en faktura på det fulde reparationsbeløb med tillæg af moms. Fakturaen forsynes med oplysning om størrelsen af selvrisikobeløbet og med henvisning til den opkrævning herpå, som sendes til forsikringstageren.

Opkrævningen på selvrisikobeløbet udskrives uden tillæg af moms og forsynes med henvisning til fakturaen til forsikringsselskabet.

Fakturaen til forsikringsselskabet kan af forsikringstageren fremlægges til dokumentation af den indgående moms, hvis det fremgår, at reparationen er udført med den skadelidte virksomhed som modtager.

Forsyningsselskaber mv

For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af regningerne.

Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugerens måler er aflæst.

Giroindbetalingskort

Giroindbetalingskort kan i visse tilfælde anses som fakturaer, såfremt de indeholder de oplysninger, som kræves for en faktura.

Dette gælder således i tilfælde, hvor der ved opkrævning af abonnementsafgift o lign eller ved opkrævning af lejebeløb samlet udsendes et antal giroindbetalingskort til brug for senere ratevis indbetaling. Virksomhederne skal i disse tilfælde medregne hele det for perioden opkrævede beløb til den momspligtige omsætning for den momsperiode, hvori giroindbetalingskortene udsendes.

Det samme gælder private og kommunale el-, gas-, vand- og varmeværker samt renovationsvirksomheder mv, der på tilsvarende måde periodisk udsender opkrævninger evt bilagt en særlig opgørelse.

Hvis det på indbetalingskortets kvitteringsdel og den eventuelle opgørelse anføres, at momsen af den enkelte rate først kan medregnes til modtagerens indgående moms ved forfaldstidspunktet, sidste rettidige indbetalingsdag for raten eller anden tilsvarende tidsangivelse, kan det dog tillades, at leverandørvirksomheden først medregner ratebeløbet i den momspligtige omsætning på dette tidspunkt i stedet for ved giroindbetalingskortenes eller opgørelsernes udsendelse til modtageren. Det er dog en forudsætning, at der sker en samlet udsendelse af et antal girokort til brug for den senere ratevise indbetaling.

En tilsvarende tilladelse kan gives til virksomheder der til forbrugere samlet udsender girokort der ikke har form og indhold som en faktura, men hvor virksomheden sammen med girokortene udsender en acontooversigt der har form og indhold som en faktura samt indeholder en tekst med oplysning om, at momsen af den enkelte rate først kan medregnes til modtagernes indgående moms ved forfaldstidspunktet eller lignende.

I sådanne tilfælde kan virksomheden undlade af påføre »teksten« på giroblankettens kvitteringsdel, da girokorter ikke er en faktura.

Tilladelsen kan ikke bruges i tilfælde, hvor forbrugeren betaler via Betalings-Service (PBC). I disse tilfælde skal leverancen enten momses fuldt ud, når acontooversigten udsendes, eller momses i takt med udsendelsen af betalingsoversigten fra PBC.

Hvis virksomheden ønsker at anvende sidstnævnte fremgangsmåde, skal acontooversigten, hvis den fremtræder som en faktura, forsynes med oplysning om, at den ikke kan bruges som grundlag for momsfradrag, og betalingsoversigten skal opfylde momslovens krav til en faktura, jf lovens § 17, stk 1.

Der henvises i øvrigt til kap OMSÆTNING.

Guldsmede

Branchen har fælles propaganda for afsætning af medlemmernes varer. Medlemmerne indbetaler herfor propagandaafgiftsbeløb til en bank, der på organisationens vegne udsteder kvittering for de modtagne beløb.

Sådanne kvitteringer kan godkendes som dokumentation for indgående moms hos medlemmerne, når kvitteringerne er forsynet med organisationens navn og adresse, medlemmets navn og adresse samt indeholder oplysning om størrelsen af propagandaafgiften og momsen samt den periode, indbetalingen vedrører.

Impresariovirksomheder

Impresariovirksomheders udfærdigelse af fortløbende nummererede kontrakter anses som en opfyldelse af faktureringspligten i lovens § 17, stk 1, med den virkning, at momsregistrerede arrangører kan benytte kontrakterne som forskriftsmæssig dokumentation for den indgående moms.

Det er dog en betingelse, at det eksemplar af kontrakten, der tilstilles arrangøren, på tydelig måde - fx i et indrammet felt øverst på kontrakten - forsynes med oplysning om, at momsen af provisionen først kan medregnes til arrangørens indgående moms på det tidspunkt, hvor afregningen af momsbeløbet finder sted.

Indkøbsforeninger for mindre jordbrugere

Lokale indkøbsforeninger for mindre jordbrugere udsteder ikke egentlige fakturaer, men fortløbende nummererede købekontrakter.

Faktureringspligten anses som opfyldt med udfærdigelsen af de fortløbende nummererede købekontrakter under forudsætning af, at 2 eksemplarer af den anvendte kontraktformular (et til medlemmet og et til foreningen) på tydelig måde er påtrykt »Faktura«.

Tidspunktet for købekontraktens indgåelse anses momsmæssigt som leverancetidspunktet. Leverancen skal derfor medregnes til indkøbsforeningens momspligtige omsætning på leveringstidspunktet.

Inkassoadvokater

Det tillades indtil videre, at der i tilfælde, hvor momsen kan medregnes i omkostningskravet mod debitor, sker en specifikation af momsbeløbet i krævebrevet.

Det er dog en betingelse, at det på krævebrevet anføres, at momsbeløbet ifølge toldvæsenet ikke kan medregnes til debitors indgående moms.

Der henvises til kap TILSVAR.

Kolonialgrossister

Som fakturakopi kan fremlægges kopi af summariske fakturaer, hvori oplysning om leverancens art og omfang er erstattet af en henvisning til nummeret på et særligt bestillingshæfte, der har dannet grundlag for faktureringen, og som er tilsendt modtageren som bilag til originalfakturaen.

Modtageren skal som dokumentation for den indgående moms opbevare den summariske faktura med tilhørende bestillingshæfte.

Mejerier og slagterier

Mejeriers og slagteriers afregningsbilag skal være forsynet med udstedelsesdato, jf momslovens § 17, stk 3, jf stk 1. Dette gælder både afregningsbilag vedrørende de i en uge modtagne leverancer og afregningsbilag vedrørende den årlige udbetaling af efterbetalingsbeløb.

Afregningsbilagets udstedelsesdato er afgørende for, hvornår momsen kan medregnes til mejeriets eller slagteriets indgående moms, jf momslovens § 15, stk 4. Samtidig er udstedelsesdatoen afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen ifølge afregningsbilaget skal medregnes til leverandørvirksomhedens udgående moms, jf lovens § 15, stk 2, og § 13, stk 2.

Det kan ikke tillades, at afregningsbilagene tilbagedateres.

Pengeinstitutternes betalingsoversigter

De betalingsoversigter, som udstedes af pengeinstitutternes betalingsformidlingscenter i forbindelse med banker/sparekassers betalings service, kan anses som fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende oplysninger, som kræves for en faktura.

Betalingsoversigterne udsendes ca den 1 i betalingsmåneden, og denne dato godkendes som udstedelsesdato (fakturadato).

Det godkendes endvidere, at oplysning i betalingsoversigten om leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse erstattes at et betalingsnummer, der identificerer leverandøren.

En momsregistreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den fakturerede leverance til den momspligtige omsætning senest på faktureringstidpunktet (den 1 i betalingsmåneden).

En momsregistreret kunder kan også først medregne momsen af den fakturerede leverance til den indgående moms på dette tidpunkt.

Udenlandske virksomheder

Udenlandske virksomheder, der er registreret her i landet ved en herboende repræsentant, skal i fakturaer til herværende virksomheder anføre repræsentantens navn og adresse samt oplysning om, at momsen afregnes af ham. Såfremt der faktureres i udenlandsk mønt, kræves det, at enten momsbeløbet eller det beløb, hvoraf momsbeløbet skal beregnes, skal være angivet i dansk mønt.

Fakturaer, afregningsbilag og kreditnotaer skal være fortløbende nummereret og udstedes i mindst 2 eksemplarer, hvoraf modtageren skal have udleveret originaleksemplaret.

Kopier af fakturaerne samt andet regnskabsmateriale mv skal opbevares på den herværende adresse.

Ingen