Momsreglement, Tilsvar

Momsreglement, Tilsvar

Indledning

Fradragsret for indgående afgift Generelt Fuld fradragsret Eksempler på fradragsberettigede indkøb Delvis fradragsret Blandet anvendelse Almindelige regler Opgørelse af omsætningsbeløb Foreløbig opgørelse af fradragsretten Privat anvendelse mv Almindelige regler Tilkørselsveje Medarbejdertelefoner Fast ejendom Opførelse af bygninger Reparation og vedligeholdelse mv af bygninger Lokaler mv, der bruges blandet Anden fast ejendom end bygninger Motorkøretøjer Motorkøretøjer generelt Last- og varemotorkøretøjer (max 3 tons) Rutebiler og bybusser Andre regler, der knytter sig til fradragsretten for anskaffelse og drift Sektorisk opdeling Vognmandsvirksomheder Andre virksomheder Ingen fradragsret Indkøb, der ikke vedrører den registrerede virksomhed Særlige indkøb a. Kost b. Bolig c. Naturalaflønning d. Vuggestuer, fritidshjem, sommerhuse mv e. Repræsentation og gaver f. Hotelophold g. Personmotorkøretøjer Eksempler på ikke-fradragsberettigede indkøb Delvis (evt. ingen) fradragsret eller fuld fradragsret mod afgiftsberigtigelse ved udtagelse Investeringsgoderegler Investeringsgodebegrebet Regulering af indgående afgift Reguleringsprincippet Reguleringsperiode Reguleringssituationer Fritagelse for regulering Almindeligt salg Tvangsauktionssalg Mindre udsving i fradragsprocenten Visse rutebiler og turistbusser Visse bygninger, der er påbegyndt før 3 marts 1977 Overdragelse af reguleringsforpligtelse Sikkerhedsstillelse Opgørelse af reguleringsbeløb Almindelige regler Overtagne reguleringsforpligtelser Opgørelsestidspunkt mv Ikrafttrædelsesbestemmelser Eksempler på beregning af reguleringsbeløb Fast ejendom, der overgår til anden anvendelse før 1 oktober 1978 Skader og erstatninger Transportskader Forsendelser på afsenderens risiko Forsendelser på modtagerens risiko Forsendelser på transportvirksomheders risiko Andre skader Skadelidte virksomheders indkøb, reparationer mv Skader udbedret af skadelidte virksomheder Skader forvoldt af registrerede virksomheder Erstatninger Forsikringsselskabers forhold ved udbetaling af erstatninger Tvangsmæssig tilbagetagelse af driftsmidler mv Sælgers tilbagetagelse Sælgerens stilling Køberens stilling Konkursboer o lign Finansieringsselskabers tilbagetagelse Finansieringsselskabets stilling Køberens stilling Konkursboer o lign Opgørelse af indgående afgift Periodisering Dokumentation mv Tab på forudbetalinger Afgørelser Advokatsalær i konkursboer mv Opdeling af vederlaget Dødsboer Afmeldte virksomheder Alternative energianlæg Buskørsel Ejendomsmæglerhonorar mv Fast ejendom/bolig Udstillingslokale i kælder Hvervepræmier Højskoler m fl Inkassosalær Kunstgenstande og malerier Landsdelsorkestre Leje af parkeringsplads mv Omkostninger ved udlejning af bankbokse Omkostninger ved udstykning og salg af landbrugsjord Rutebiler og turistbusser Overgangsregler Skovejeres indkøb og udlevering af farvet benzin Ædelmetal og ædelstene Ægte tæpper

Indledning

Bestemmelserne i lovens § 15 og 16 om virksomhedernes afgiftstilsvar må siges at indeholde lovens hovedprincip, hvorefter der skal svares afgift af den merværdi, som opstår i virksomheden.

Virksomhederne skal således for hver afgiftsperiode indbetale forskellen mellem den udgående og den indgående afgift (afgiftstilsvaret). Hvis den indgående afgift i en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift, udbetales forskellen til virksomheden. Se kap AFREGNING.

Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften af virksomhedens afgiftspligtige omsætning i perioden. De nærmere regler herom er indeholdt i kap OMSÆTNING.

Den indgående afgift i en afgiftsperiode er den afgift, der i perioden er faktureret til virksomheden af dens leverandører, samt den afgift, der efter § 29 hviler på de varer, som virksomheden i perioden har indført fra udlandet, dog med de begrænsninger, der følger af bestemmelserne om virksomhedens fradragsret for indgående afgift.

De nærmere regler, der knytter sig til disse bestemmelser, er beskrevet i de følgende afsnit - herunder reglerne i de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser om delvis fradragsret og om regulering af indgående afgift for investeringsgoder.

Inden for visse specielle eller særlig komplicerede områder er der i kap SPEC AFG givet en samlet beskrivelse af de afgiftsmæssige regler, herunder af reglerne om fradragsret for indgående afgift. Det gælder følgende områder

- Alternative energianlæg

- Byggevirksomheder mv

- Kirkegårdsdrift

- Køreskoler

- Marketenderier/kantiner

- Motorkøretøjer

- Offentlige institutioner

- Rideskoler/rideklubber

- Rutebilejere og rutebilstationer

- Stutterivirksomhed mv

- Udlejning af fast ejendom.

Reglerne om fradragsret mv inden for disse områder er i de følgende afsnit normalt kun beskrevet i hovedtræk og med henvisning til kap SPEC AFG.

Distriktstoldkamrene er bemyndiget til at træffe afgørelser i alle spørgsmål vedrørende virksomhedernes momstilsvar på grundlag af loven, bekendtgørelserne og de bestemmelser, der er optaget i kapitlet.

Dog skal visse sager vedrørende salg af større driftsmidler, der påvirker fradragsretten (side 10), og bestemmelserne om sektorisk opdeling (side 20), forelægges direktoratet.

Fradragsret for indgående afgift

Generelt

Den indgående afgift er den merværdiafgift, der hviler på virksomhedens indkøb mv af varer og afgiftspligtige ydelser til brug for virksomheden.

Afgiften af de forskellige indkøb kan som en hovedregel medregnes til den indgående afgift i samme omfang, som indkøbene vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, dvs både den omsætning, hvoraf der skal svares afgift, og den omsætning, for hvilken der i medfør af lovens § 12 ikke skal beregnes afgift (eksport mv).

I lovens § 16, stk 3, er der imidlertid nævnt forskellige indkøb, for hvilke afgiften ikke vil kunne medregnes til den indgående afgift, selv om de helt eller delvis må anses for at vedrøre virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser.

Der må således sondres mellem tre former for fradragsret, nemlig

- fuld fradragsret, fx varer indkøbt til videresalg og maskiner til brug ved en produktion,

- delvis fradragsret, fx telefon, der både bruges erhvervsmæssigt af firmaet og af indehaveren privat, eller som bruges af en virksomhed, fx et advokatkontor, der både har omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser og omsætning af afgiftsfri ydelser,

- ingen fradragsret, dvs indkøb, der slet ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, eller som vedrører formål som nævnt i lovens § 16, stk 3.

Fuld fradragsret

Afgiften af indkøb, der udelukkende vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, kan - med de begrænsninger som følger af lovens § 16, stk 3 - fuldt ud medregnes til den indgående afgift, jf lovens § 16, stk 1.

Dette gælder også indkøb til den nævnte anvendelse, som foretages af virksomheder, der tillige omsætter afgiftsfri ydelser.

I det følgende afsnit er nævnt en række eksempler på indkøb, for hvilke virksomheden har fuld fradragsret, når de pågældende indkøb udelukkende vedrører virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter.

Afgift af indkøb, som kun delvis skal anvendes i forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter, kan medregnes til den indgående afgift efter reglerne i afsnittet »Delvis fradragsret«.

(I de tilfælde, hvor reglerne om fradragsret er beskrevet mere udførligt i andre afsnit, er der henvist hertil.)

Eksempler på fradragsberettigede indkøb

Advokatsalærer, se afsnittet »Afgørelser«.

Alternative energianlæg, herunder vindmøller, se afsnittet »Afgørelser«.

Arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som anvendes af personalet under arbejde for virksomheden.

Arbejdstøj til ejerens eget brug, når der uden vederlag stilles tilsvarende arbejdstøj til personalets rådighed, eller - såfremt der ikke beskæftiges fremmed arbejdskraft - når det er sædvane i branchen, at der stilles tilsvarende arbejdstøj til personalets rådighed. Det er en forudsætning, at de pågældende beklædningsgenstande karakteriserer sig som arbejdstøj.

(Det er ikke sædvane i almindelig landbrugsvirksomhed, at der stilles arbejdstøj til rådighed for personalet).

Biltelefon (også til personmotorkøretøjer), når telefonen kan anses som et driftsmiddel, der vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser.

Blomster til udsmykning af restauranter og frisørsaloner samt blomster, der anvendes til staffage ved cykelrytteres æresrunder ved afvikling af professionelle cykelarrangementer.

Byggemodning af arealer, der skal benyttes til opførelse af bygninger mv til virksomhedens eget brug.

Til den indgående afgift kan derimod ikke medregnes afgift vedrørende byggemodning af arealer, der er bestemt til salg, ligesom der ikke kan medregnes afgift af byggemodning på en grund, som en virksomhed køber, og på hvilken der allerede er foretaget byggemodning.

For så vidt angår bygninger, der er bestemt til salg eller udlejning til erhvervsmæssig anvendelse, se dog kap SPEC AFG. Med hensyn til fradragsret for omkostninger ved udstykning af landbrugsjord, se afsnittet »Afgørelser«.

Campingvogne, der udelukkende anvendes som kontor.

Ejendomsmæglerhonorarer vedrørende erhvervsbygninger mv, se afsnittet »Afgørelser«.

El- og gasværkers demonstrationslokaler for husholdningsapparater og lignende, herunder også indkøb af levnedsmidler, som benyttes ved demonstration af apparaterne og derefter udleveres som smagsprøver til deltagerne i demonstrationen.

Fagblade og faglitteratur inden for virksomhedens område, herunder tidsskrifter mv til redaktionelt brug for dagblade.

Gadebelysningsudgifter (både anlæg og drift), der afholdes af kommunale eller private elforsyninger og transformerforeninger gennem indtægterne fra virksomhedens salg af varer og afgiftspligtige ydelser.

Genstande af ringe værdi, fx mindre legetøjsgenstande, der indlægges i varepakninger.

»Hvervepræmier«, se afsnittet »Afgørelser«.

Håndbøger, der indeholder tekniske/faglige redegørelser samt en omtale af virksomhedens produkter, og som udleveres gratis til virksomhedens kunder samt til andre inden for den pågældende branche.

Inkassosalærer, se afsnittet »Afgørelser«.

Inventar, køkkenudstyr, service, rengøringsmidler mv til registrerede virksomheders marketenderier eller frokoststuer, samt opførelse og vedligeholdelse af lokaler til nævnte anvendelse. Der er derimod ikke fradragsret i ikke-afgiftspligtige virksomheder (banker og forsikringsselskaber m fl). Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG.

Kunstgenstande og malerier, se afsnittet »Afgørelser«.

Køretøjer (fx anskaffelse og drift af vare- og lastmotorkøretøjer, knallerter og cykler), der udelukkende anvendes i forbindelse med omsætningen af varer og afgiftspligtige ydelser. Se i øvrigt afsnittet »Køretøjer«.

Lystfartøjer (anskaffelse og drift) til udlejning. Se også kap VÆRDI.

Lærebøger og andet undervisningsmateriale vedrørende uddannelse af lærlinge (herunder kørekort til fx mekanikerlærlinge) eller anden faglig uddannelse, der kræves af og fuldt ud betales af virksomheden.

Nedrivning af bygninger i det omfang der ville være fradragsret for omkostninger til drift og vedligeholdelse mv. Dette gælder, selv om det frigjorte areal agtes solgt, anvendt til boligbyggeri eller til andet formål, for hvilket der ikke er fradragsret.

Der er derimod ikke fradragsret for omkostninger til eventuel efterfølgende byggemodning i ovennævnte tilfælde.

Omklædnings- og baderum for personalet.

Parkeringsplads, se afsnittet »Afgørelser«.

Personale- og kundeblade, som udgives af virksomheden.

Reklameartikler af ringe værdi, der udleveres gratis til virksomhedens kunder.

Som reklameartikler anses varer til en indkøbs- eller fremstillingspris på højst 50 kr, excl moms, som en virksomhed vederlagsfrit udleverer til sine kunder eller potentielle kunder. Varerne skal på en iøjnefaldende måde være forsynet med virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må antages at have mistet betydningen som handelsobjekter.

Reklametryksager mv til brug i forbindelse med sælger- eller forbrugerkonkurrencer.

Revisionshonorarer, se også afsnittet »Afgørelser«.

Sikkerhedsudstyr, herunder brandslukningsudstyr, inventar og instrumenter til skadestuer samt forbindsstoffer.

Sportsbeklædning (bluser, trøjer, træningsdragter o lign) - samt eventuel betaling for vask og reparation af dette - som i reklameøjemed er forsynet med virksomhedens navn eller mærke, og som udleveres gratis til sportsforeninger eller andre sportsudøvere.

Sportsbeklædning, som virksomheden udleverer til eget personale, såfremt sportsbeklædningen fortsat tilhører virksomheden.

Sportsbeklædning, som en importør/forhandler af de omhandlede varer vederlagsfrit tilsvarende leverer til en sportsorganisation mod, at denne til gengæld forpligter sig til i en vis periode ikke at anvende tilsvarende beklædning af andre fabrikater. Beklædningen behøver ikke at være forsynet med anden reklame end det for det pågældende fabrikat almindelige varemærke.

Svømmebassiner i afgiftspligtige virksomheder, fx hoteller, feriecentre og campingpladser, når gæsterne har fri adgang til at benytte faciliteterne. Såfremt der opkræves særskilt betaling, kan omkostningerne vedrørende anlæg, drift og vedligeholdelse ikke medregnes til den indgående afgift, idet der herefter sker afsætning af en ydelse, der er undtaget fra afgiftspligten, jf kap AFGIFTSPLIGT.

Ugeblade og tidsskrifter til fremlæggelse i virksomheden som led i kundeservice, fx i frisørsaloner.

Varer af ringe værdi (indkøbs- eller fremstillingspris på højst 50 kr, excl moms), der udleveres gratis til kundekredsen i forbindelse med salgskampagner (fx benzinforhandleres udlevering af appelsindrikke i engangsemballage med reklamepåtryk), eller i forbindelse med kunde- og servicekurser mv (fx lightere, lommeknive og visitkortmapper).

Se også afsnittet »Ingen fradragsret« (Gaver).

Vareprøver. En opskriftskassette med tilhørende skillekort samt et antal spisekort (madopskrifter), som virksomheden gratis i forbindelse med reklamefremstød sender til kundeemner, der har reflekteret på en af virksomheden udsendt adresseløs forsendelse, er anset som en vareprøve.

Veje, der udelukkende anvendes ved færdsel til og fra en landbrugsejendoms jorder, samt veje, der udelukkende benyttes som tilkørselsveje til en landbrugsvirksomheds driftsbygninger.

Ædelmetaller og ædelstene mv, hvis virksomheden driver almindelig handel med sådanne varer. Se også afsnittet »Afgørelser«.

Ægte tæpper, dog kun i visse tilfælde. Se afsnittet »Afgørelser«.

Delvis fradragsret

Efter lovens § 16, stk 2, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte regler, hvorefter der til den indgående afgift kan medregnes nærmere fastsatte andele af afgiften på indkøb mv, som ikke udelukkende vedrører omsætningen af varer og afgiftspligtige ydelser.

Sådanne bestemmelser er fastsat i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 311 af 26 maj 1978 om delvis fradragsret for merværdiafgift.

Bestemmelserne giver i princippet virksomhederne mulighed for fradragsret i samme omfang, som »anvendelsen« af indkøbet vedrører virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter. Reglerne om delvis fradragsret er således kun relevante, når et givet indkøb i et vist omfang, men ikke fuldt ud, vedrører virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter og ikke er omfattet af lovens § 16, stk 3.

Der er dog i bekendtgørelsen fastsat særlige regler for indkøb mv af fx vare- og lastmotorkøretøjer. Disse regler må betragtes som forenklingsforanstaltninger, hvilket indebærer, at fradragsretten for sådanne indkøb ikke behøver at stå i forhold til den faktiske anvendelse.

Ved opgørelse af delvis fradragsret anvendes forskellige fremgangsmåder, der retter sig efter anvendelsen samt arten af det pågældende indkøb.

Der må herefter skelnes mellem

- indkøb til blandet anvendelse i virksomheder der har såvel afgiftspligtige som afgiftsfri aktiviteter

- indkøb til delvis privat anvendelse

- indkøb af fast ejendom - dvs opførelse, ombygning, reparation og vedligeholdelse

- indkøb af motorkøretøjer (vare- og lastmotorkøretøjer indtil 3 tons totalvægt samt rutebiler og turistbusser).

Blandet anvendelse

Almindelige regler

Ved blandet anvendelse forstås, at det pågældende indkøb anvendes såvel i forbindelse med den registreringspligtige del som den ikke registreringspligtige del af virksomheden, dvs at indkøbet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. (Hvis indkøbet tillige anvendes privat, se afsnittet »Privat anvendelse mv«).

Afgiften af disse indkøb til blandet anvendelse kan efter bekendtgørelsens § 1, stk 3, medregnes til den indgående afgift med den andel af afgiften, der svarer til forholdet mellem omsætningen (excl afgift) af varer og afgiftspligtige ydelser og virksomhedens samlede omsætning (excl afgift) i det pågældende regnskabsår.

Ved omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser forstås den omsætning, hvoraf der efter lovens § 11 skal beregnes afgift, samt den omsætning, der i henhold til lovens § 12 (eksport mv, herunder fx reparation og salg af visse skibe og fly samt salg af aviser) kan holdes uden for den afgiftspligtige omsætning.

Afgiftsfri salg af personbiler mv efter lovens § 12, stk 4, samt hel eller delvis overdragelse af virksomheden uden afgift efter lovens § 12, stk 5, skal således ikke påvirke fradragsretten.

Ved samlet omsætning forstås omsætningen af varer og afgiftspligtige ydelser med tillæg af (anden) omsætning, hvoraf der ikke skal svares afgift, jf lovens §§ 2-4.

Såfremt virksomhedens salg af større driftsmidler påvirker fradragsretten, således at denne ikke længere i rimeligt omfang svarer til forholdet mellem de afgiftspligtige og de afgiftsfri aktiviteter i virksomheden, forelægges sagen for direktoratet.

Eksempel på beregning af delvis fradragsret

a. Afgiftspligtig omsætning (excl afgift).... 500 000 kr b. Eksportomsætning....................... 100 000 kr c. Afgiftsfri omsætning................... 400 000 kr ------------ Samlet omsætning.......................... 1.000 000 kr Fradragsretten for indkøb til blandet anvendelse vil i denne virksomhed således udgøre: 600 000 (a+b) gange 100 -------------------- = 60 % 1 000 000 (a+b+c)

Som eksempler på virksomheder mv, hvor der som oftest vil skulle ske beregning af delvis fradragsret, kan nævnes advokater, bedemænd, ejendomsmæglere, flyveskoler, køreskoler og rutebilvognmænd.

Opgørelse af omsætningsbeløb

- Bestyrelseshonorarer mv

Advokater m fl's bestyrelseshonorarer, der skattemæssigt anses som B-indkomst, er afgiftspligtige, og skal således medregnes i såvel omsætningen af varer og afgiftspligtige ydelser som den samlede omsætning.

Bestyrelseshonorarer, der skattemæssigt anses som A-indkomst, er ikke afgiftspligtige, og skal således principielt medregnes i den samlede omsætning. De omhandlede honorarer kan dog holdes uden for beregningen i det omfang, den enkelte advokat kan godtgøre, at de med hvervet forbundne ydelser ikke belaster advokatens kontorhold, fordi advokaten, fx som et led i bestyrelsesarbejdet, udfører sådanne hverv på hvervgiverens kontor.

Tilsvarende retningslinier kan anvendes for andre lignende faste honorarer, fx som medhjælper for anklagemyndigheden eller som sekretær, forretningsfører eller direktør for legater, fonds, stiftelser, organisationer og selskaber, samt for lønindtægter, der er indtjent i egentlige lønmodtagerforhold.

- Provision mv

Virksomheder, der udøver formidling, og som alene skal svare afgift af provision mv for formidlingen, fx udlejningsbureauer, ejendomsmæglere og visse kunsthandlere, skal i omsætningsbeløbene alene medregne provision mv for disse ydelser. Salgsprisen for den leverance, der er formidlet, kan således ikke medregnes i omsætningsbeløbene.

- Renter mv

Virksomheder, der ikke driver finansieringsvirksomhed mv sideløbende med de afgiftspligtige aktiviteter, skal i den samlede omsætning ikke medregne renter, kursavancer/kurstab og evt andre indtægter ved pengetransaktioner, såfremt disse aktiviteter kan siges at være af helt underordnet betydning eller direkte afledt af virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter.

- Rutebilvirksomheder

Honorarer, som rutebilvirksomheder modtager som betaling for udført kørsel mv for et amtskommunalt trafikselskab, skal medregnes i rutebilvirksomhedens samlede omsætning. Den del af betalingen, der vedrører fragt mv, skal medregnes i rutebilvirksomhedens momspligtige omsætning.

- Tilskud

Tilskud, hvoraf der skal svares afgift, skal medregnes i omsætningsbeløbene.

Tilskud, hvoraf der ikke skal svares afgift som følge af, at virksomheden herfor ikke præsterer nogen modydelse - hverken direkte eller indirekte - skal indtil videre ikke medregnes i den samlede omsætning.

Den afgiftsmæssige stilling for tilskud er nærmere beskrevet i kap VÆ RDI.

- Udlæg

Udlæg, der i overensstemmelse med reglerne i kap VÆRDI er holdt uden for afgiftsberegningen, kan ikke medregnes i omsætningsbeløbene.

Foreløbig opgørelse af fradragsretten

Efter bekendtgørelsens § 1, stk 4, kan der ved beregningen af afgiftstilsvaret for den enkelte afgiftsperiode foretages en foreløbig opgørelse af den del af afgiften på virksomhedens indkøb, der kan medregnes til den indgående afgift. Denne opgørelse foretages på grundlag af omsætningen i det foregående regnskabsår. Efter regnskabsårets udløb foretages endelig regulering af afgiftstilsvaret.

For nyetablerede virksomheder sker den foreløbige opgørelse i det første regnskabsår på grundlag af omsætningen i de enkelte afgiftsperioder.

Privat anvendelse mv

Almindelige regler

Efter § 2, stk 1, i bekendtgørelsen om delvis fradragsret kan afgift af varer og ydelser, der indkøbes af en registreret virksomhed til anvendelse såvel i virksomheden som til privat brug eller til andet formål, der ikke vedrører virksomheden, medregnes til den indgående afgift med den andel, som skønsmæssigt vedrører den registrerede virksomhed.

Der kan i sagens natur ikke fastsættes regler for, hvorledes et sådant skøn bør udøves, hvilket indebærer, at der ofte vil kunne opstå diskussion om rigtigheden af den af virksomheden foretagne skønsmæssige fordeling af afgiften vedrørende indkøb til ovennævnte anvendelse. På denne baggrund - og for at sikre en vis ensartethed - er der i bekendtgørelsens § 2, stk 2, fastsat følgende

- Ved toldvæsenets vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af afgiften på virksomheden og på indehaverens private forbrug er foretaget på rimelig måde, vil den fordeling, som er godkendt af den pågældende ligningsmyndighed, normalt blive lagt til grund. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan en af ligningsmyndigheden normalt anvendt fordeling lægges til grund.

Som typiske eksempler på indkøb til delvis privat anvendelse kan nævnes telefon, elektricitet og brændsel.

Fordelingen af afgiften efter et skøn foretages også i tilfælde, hvor indkøbet er til brug for såvel virksomheden som andre formål, der ikke vedrører virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter, eller for hvilke der ikke er fradragsret efter lovens § 16, stk 3. Det drejer sig om situationer, hvor der ikke er knyttet nogen almindelig omsætning til det pågældende ikke-fradragsberettigede formål.

Som eksempel herpå kan nævnes brochurer, der udleveres gratis af et turistkontor til turister m fl. Brochuren indeholder beskrivelser af egnen og dens seværdigheder mv og oplysning om, at turistkontoret formidler udlejning af ferieboliger.

Brochuren vedrører således både turistkontorets afgiftspligtige formidlingsvirksomhed og turistkontorets oplysningsvirksomhed, for hvilken der ikke forekommer nogen omsætning, og som

i øvrigt er undtaget fra afgiftspligten. Den erlagte afgift ved indkøb af sådanne brochurer må herefter fordeles efter et skøn. (Fordelingen kan foretages på grundlag af den anvendte spalteplads til de nævnte aktiviteter).

Som et andet eksempel kan nævnes en virksomheds indkøb af olie, hvoraf en del anvendes til opvarmning af de i tilknytning til virksomheden beliggende funktionærboliger, for hvilke virksomheden ikke har fradragsret, jf lovens § 16, stk 3. (Ved fordelingen af afgiften kan den af virksomheden opkrævede betaling lægges til grund, såfremt denne mindst svarer til det beløb, som ligningsmyndigheden anvender ved skatteansættelsen af den pågældende funktionær/bestyrer).

Som eksempel på en situation, hvor ikke blot den skattemæssige fordeling

kan bruges som grundlag for opgørelse af fradragsretten kan nævnes en registreret rutebilvognmands abonnement på telefon, der anvendes såvel erhvervsmæssigt (afgiftsfri personbefordring og afgiftspligtig fragt mv) som privat. Fradragsretten opgøres i dette tilfælde ved først at reducere telefonudgiften med den (skattemæssigt ansatte) private andel, hvorefter afgiften af den erhvervsmæssige andel fordeles på grundlag af virksomhedens omsætningstal, jf reglerne herom i afsnittet »Blandet anvendelse«.

Tilkørselsveje

Efter bekendtgørelsens § 2, stk 3, kan afgift vedrørende vedligeholdelse af veje, der benyttes ved tilkørsel såvel til en registreret landbrugsvirksomheds beboelsesbygninger som til virksomhedens driftsbygninger, medregnes til den indgående afgift med to trediedele.

Reglen gælder således principielt kun landbrugsvirksomheder, men der vil næppe være noget til hinder for, at man vedrørende andre virksomheders tilkørselsveje »udøver et tilsvarende skøn«, jf bekendtgørelsens § 4.

Medarbejdertelefoner

Efter bekendtgørelsens § 2, stk 4, kan afgift vedrørende anskaffelse og drift af telefoner, som anbringes hos en registreret virksomheds medarbejdere med henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, medregnes til den indgående afgift med halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden.

I tilfælde, hvor virksomheden bagefter opkræver en del af regningsbeløbet hos medarbejderne, kan fradraget dog ikke overstige afgiften af den af virksomheden faktisk afholdte udgift.

Fast ejendom

Opførelse af bygninger

Bekendtgørelsen om delvis fradragsret (§ 3, stk 1 og 2), indeholder bestemmelser om, hvorledes afgiften vedrørende opførelse af bygninger - herunder tilbygninger - kan fordeles i de tilfælde, hvor bygningen foruden lokaler for den registrerede virksomhed tillige omfatter andre lokaler.

Herefter kan virksomheden til den indgående afgift medregne den del af den samlede afgift på bygninger, som svarer til

- forholdet mellem de byggeomkostninger, der skønnes at vedrøre de fradragsberettigede lokaler, og de samlede byggeomkostninger.

Såfremt lokalerne til de forskellige anvendelser er af samme standard, kan beregningen af den fradragsberettigede andel af afgiften foretages på grundlag af

- forholdet mellem etagearealet af de fradragsberettigede lokaler og bygningens samlede etageareal.

Etagearealet af lokaler med skrå vægge i tagetager opgøres i overensstemmelse med bygningsreglementet af 1982 på grundlag af en frihøjde på 1,50 m målt fra gulvplan til ydersiden af tagbeklædningen. Skunkvæggenes placering har således ikke indflydelse på beregningen af arealet.

For udlejningsbyggeri, hvor kun en del af lejemålene er omfattet af en frivillig registrering, kan beregningen af den fradragsberettigede andel af afgiften indtil 1 april 1982 foretages på grundlag af

- forholdet mellem lejeindtægten for de lejemål, som er omfattet af den frivillige registrering, og den samlede lejeindtægt. (§ 3, stk 1, i bekendtgørelsen om frivillig registrering for udlejning af fast ejendom).

Hvis nogle af lokalerne i et sådant byggeri ikke er bestemt til udlejning, men fx anvendes af udlejeren selv til afgiftspligtig virksomhed (butik mv), kan afgiften for byggeriet ikke fordeles efter lejeindtægten. Fordeling må herefter foretages efter m2-fordelingen eller efter et skøn, jf ovenfor.

Til virksomhedens lokaler henregnes i henhold til bekendtgørelsens § 3, stk 2, ikke

- lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv. (Bestemmelsen må anses som en uddybning af lovens § 16, stk 3, punkt b, hvorefter der ikke er fradragsret for afgift vedrørende anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver eller personale. Se også afsnittet »Ingen fradragsret«).

- lokaler, der anvendes til udlejning, medmindre udlejningen er omfattet af bestemmelserne om frivillig registrering, jf bekendtgørelse om frivillig registrering for udlejning af fast ejendom.

Reparation og vedligeholdelse mv af bygninger

Bekendtgørelsen om delvis fradragsret (§ 3, stk 3 og 4) indeholder bestemmelser om fradragsret for afgift af ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder i bygninger, der indeholder såvel fradragsberettigede som ikke-fradragsberettigede lokaler.

Herefter gælder følgende

Afgift af ovennævnte arbejder kan medregnes til den indgående afgift i det omfang, arbejdet direkte vedrører virksomhedens fradragsberettigede lokaler. Det er en betingelse herfor, at leverandøren i sin faktura har foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde.

Afgift af ovennævnte arbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, fx udvendig vedligeholdelse, reparation eller udskiftning af bygningens varmeanlæg eller andre fællesinstallationer, kan medregnes til den indgående afgift med en andel, som svarer til

- forholdet mellem etagearealet af de fradragsberettigede lokaler og bygningens samlede etageareal.

Lokaler mv, der bruges blandet

Såfremt en virksomheds lokaler anvendes såvel i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser som i forbindelse med virksomhedens omsætning af afgiftsfri ydelser - (herunder eventuel omsætning af varer/ydelser, for hvilke virksomheden efter lovens §§ 3 og 4 er fritaget for at svare afgift), må beregning af den fradragsberettigede andel af afgiften vedrørende sådanne lokaler foretages på grundlag af et skøn.

Ved opførelse, ombygning, reparation eller vedligeholdelse af bygninger, der indeholder lokaler til forskellige anvendelser, foretages fordelingen af den samlede afgift vedrørende arbejdet først efter de i foranstående afsnit beskrevne regler om beregning af fradrag for indgående afgift ved opførelse mv af bygninger.

Hvis virksomheden anvender nogle af disse lokaler blandet, må virksomheden foretage en fordeling af den beregnede afgift, som vedrører disse lokaler. Fordelingen må som nævnt foretages på grundlag af et skøn. Tilsvarende gælder eventuelt hele bygninger, der anvendes blandet, dvs hvor de enkelte lokaler ikke kan henføres udelukkende til virksomhedens afgiftsfri, respektive afgiftspligtige aktiviteter.

Den skønsmæssige fordeling af afgiften vedrørende lokaler mv til blandet anvendelse vil normalt kunne foretages på grundlag af omsætningsfordelingen, jf afsnittet »Blandet anvendelse«. Som eksempel herpå kan nævnes vedligeholdelse af lokaler i en advokatvirksomhed, der har omsætning af såvel afgiftspligtige som afgiftsfrie ydelser.

Det er dog en forudsætning for at anvende omsætningstallene som grundlag for den skønsmæssige fordeling, at dette ikke medfører, at virksomheden herved opnår en fradragsret, som står i åbenbar misforhold til den faktiske anvendelse.

Ovennævnte regler om fradrag for indgående afgift vedrørende lokaler mv til blandet brug anvendes ikke i følgende tilfælde

For restaurationer, hoteller, forsamlingshuse, idrætshaller o lign gælder følgende

Hvis virksomhedens momsfri omsætning ved udlejning af selskabslokaler, mødelokaler o lign højst udgør 2% af virksomhedens samlede årlige omsætning, eksl moms, og hvis den momsfri lokaleleje ved eventuel udlejning til møde- og kursesarrangementer højst har udgjort 5% af den samlede betaling, eksl moms, for det enkelte arrangement, skal der ikke ske reduktion af virksomhedens (fulde) fradragsret for købsmomsen. Se kap AFGIFTSPLIGT (Udlejning af selskabslokaler o lign.).

Hvis virksomheden kan dokumentere, at værdien af lokalelejen indgår i det samlede arrangement med mere end 5% kan en større andel af den samlede betaling holdes uden for momsberegning, men så skal virksomhedens fradragsret begrænses efter de almindelige regler om beregning af delvis fradragsret i forbindelse med fast ejendom.

Hvis den momsfri omsætning ved lokaleudlejning ved regnskabsårets udløb har oversteget 2% af den samlede omsætning, kan virksomheden vælge enten at beregne salgsmoms af den overskydende del af den momsfri omsætning eller at reducere købsmomsen efter de almindelige regler om delvis fradragsret. Hvis virksomheden vælger at reducere købsmomsen, skal den samlede momsfri omsætning medregnes ved beregning af den delvis fradragsret, dvs der skal også ske reduktion vedrørende de første 2%.

Idrætshaller. Lejlighedsvis anvendelse af idrætshaller til afgiftspligtige arrangementer, fx koncerter, giver ikke i sig selv grundlag for opnåelse af fradragsret vedrørende opførelse, drift og vedligeholdelse af hallen.

Udlejning af reklameplads i idrætshaller giver alene adgang til fradrag for indgående afgift af de omkostninger, der direkte vedrører reklameydelsen. Til disse omkostninger henregnes ikke udgifter vedrørende opførelse, drift og vedligeholdelse af hallen.

Lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, kan ikke anses som lokaler til blandet anvendelse, selv om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv. Dette gælder også almindelige carporte eller garager, der er opført i tilknytning til beboelsen. Se også afsnittet »Ingen fradragsret«.

Anden fast ejendom end bygninger

Afgift vedrørende anlæg, reparation og vedligeholdelse mv af anden fast ejendom end bygninger, fx grunde og havne, medregnes til den indgående afgift efter de almindelige regler, jf § 4 i bekendtgørelsen om delvis fradragsret.

Motorkøretøjer

Motorkøretøjer generelt

Afgift vedrørende anskaffelse eller leje samt drift og vedligeholdelse af motorkøretøjer i registrerede virksomheder kan - med nedennævnte undtagelser - medregnes til den indgående afgift efter de almindelige regler om fradragsret.

Det vil sige, at der med de begrænsninger, der følger af lovens § 16, stk 3, jf stk 6, (personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 10 personer, incl fører) er

- fuld fradragsret for afgift vedrørende motorkøretøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, og

- delvis fradragsret for afgift vedrørende motorkøretøjer, som ikke udelukkende anvendes i forbindelse med en virksomheds omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, men tillige til kørsel vedrørende virksomhedens eventuelle omsætning af afgiftsfri ydelser (blandet anvendelse) eller til indehaverens eller personalets private kørsel, herunder kørsel mellem virksomheden og den pågældende brugers bopæl (privat anvendelse mv).

For vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 3 tons samt for rutebiler og bybusser, der er anskaffet før 1 januar 1979, gælder der særlige regler, når køretøjerne ikke udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser.

Last- og varemotorkøretøjer (max 3 tons)

Afgiften på indkøb vedrørende anskaffelse eller leje samt drift af varevogne (på gule plader) med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, som udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, kan fuldt ud medregnes til den indgående afgift.

Ved bedømmelsen af, om der kan gives fuld fradragsret for indgående afgift i forbindelse med anskaffelse af varevogne på gule plader med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, må der bl a lægges vægt på

- at brugeren af varevognen ikke anvender køretøjet til egentlig transport mellem virksomheden og den private bopæl eller anden privat kørsel,

- at brugeren - i tilfælde, hvor der er tale om montører o lign med bopæl i det område (distrikt), som han skal betjene - har det nødvendige lager af reservedele mv på bopælen, således at han kan køre direkte ud til kunder fra bopælen og/eller kan tilkaldes til reparation o lign uden for almindelig arbejdstid,

- at ligningsmyndigheden godkender fuld afskrivning på anskaffelsesprisen, og

- at brugeren ikke under nogen form pålignes skat som følge af, at han har varevogn stillet til rådighed (der kan eventuelt være indgået aftale mellem virksomheden og den pågældende medarbejder om, at varevognen alene må anvendes til kørsel i forretningsøjemed for virksomheden).

Højesteret har den 19 oktober 1984 afsagt dom i en sag om et telefonselskabs montørvogne. Efter denne dom bør Ministeriet for Skatter og Afgifter anerkende, at moms vedrørende anskaffelse af varevogne med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, som anvendes af telefonselskabets montører til transport mellem deres bopæl og faktiske arbejdssted, medregnes til selskabets indgående moms.

Højesteret har i dommen henvist til følgende grunde

»De i sagen omhandlede tjenestevogne, der er særligt indrettet til service og montering, og som medfører værktøj og reservedele, er for at fremme det sagsøgende selskabs rationelle og effektive drift stationeret på montørernes bopæle. Kørslerne fra bopæl til første arbejdssted og fra sidste arbejdssted tilbage til bopælen foregår således, som denne ordning er organiseret, i selskabets tjeneste og som led i dets omsætning af varer og momspligtige ydelser. Uanset at de ansatte herved sparer befordringsudgifter, som de ellers ville have haft, findes kørslerne med tjenestevognene, der alene er indkøbt til brug for selskabet, udelukkende at vedrøre den nævnte omsætning, til hvilken de er nøje knyttet.«

Ved toldkamrets afgørelse af, om der kan gives fuld fradragsret i forbindelse med anskaffelse af varevogne på gule plader med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, som af en virksomheds ansatte anvendes til kørsel mellem bopæl og arbejdssted, må der herefter lægges vægt på

- at der eksisterer en fast aftalt ordning om brugen af køretøjerne,

- at køretøjerne er særligt indrettet til at medføre - og rent faktisk medfører - nødvendigt værktøj og reservedele til brug ved udførelse af installations- og reparationsarbejder,

- at der er tale om kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder som led i virksomhedens tjeneste, og

- at køretøjerne ikke anvendes til privat kørsel.

Udlejningsvirksomheder har fuld fradragsret for afgiften vedrørende anskaffelse og drift af varevogne, der anvendes til udlejning. Såfremt en sådan varevogn tillige anvendes til andre formål, fx til indehaverens eller personalets private kørsel, skal der svares afgift efter reglerne om udtagelse af de af virksomheden forhandlede ydelser til formål, for hvilke der ikke er fradragsret.

Såfremt de pågældende køretøjer ikke udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, men tillige til kørsel vedrørende virksomhedens eventuelle omsætning af afgiftsfri ydelser eller til indehaverens eller personalets private kørsel, herunder kørsel mellem virksomheden og den pågældende brugers private bopæl, eller til eventuelle andre formål, for hvilke virksomheden ikke har fradragsret, gælder følgende regler, jf § 5 i bekendtgørelsen om delvis fradragsret

- Anskaffelse. Afgiften af købsprisen kan hverken helt eller delvis medregnes til den indgående afgift.

- Leje. Afgiften af lejen kan medregnes til den indgående afgift med en trediedel.

- Drift. Afgiften af indkøb vedrørende de pågældende køretøjers drift kan fuldt ud medregnes til den indgående afgift. Dette gælder også driftsomkostninger for lejede køretøjer.

Det er dog en betingelse for fradragsretten, at virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser overstiger 10 000 kr årlig. (Før 1 oktober 1978: 5 000 kr årlig).

Ovennævnte regler vil kunne anvendes tilsvarende for rustvogne, der er fritaget for registreringsafgift, og som foruden at anvendes til transport af kister også anvendes til transport af blomster og kranse, urner o lign samt bårer og skamler. Dette indebærer, at afgift ved anskaffelse af køretøjerne ikke kan medregnes til den indgående afgift, og at afgift vedrørende køretøjernes drift fuldt ud kan medregnes.

Rutebiler og bybusser

For rutebiler og bybusser, der er fritaget for registreringsafgift i henhold til § 2, stk 1, nr 5, i loven om registreringsafgift af motorkøretøjer mv, og som anvendes til godsbefordring eller udlejning af reklameplads, kan afgiften vedrørendeogså affelse eller leje samt drift af køretøjerne delvis medregnes til den indgående afgift efter de almindelige regler for indkøb til blandet anvendelse.

Indtil 1 oktober 1978 kunne afgift vedrørende leje og drift af ovennævnte køretøjer medregnes til den indgående afgift med halvdelen. For køretøjer, der blev leveret inden 1 januar 1979, kunne afgift vedrørende anskaffelsen ligeledes medregnes til den indgående afgift med halvdelen. Det er dog en generel betingelse herfor, at virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser overstiger 5 000 kr årlig, og at køretøjerne i øvrigt anvendes til disse aktiviteter (godsbefordring og udlejning af reklameplads på busserne). (De nævnte særlige regler er indeholdt i § 5, stk 2 og 5, i den tidligere bekendtgørelse om delvis fradragsret og i § 10, stk 2, i den nugældende bekendtgørelse).

Andre regler, der knytter sig til fradragsretten for anskaffelse og drift

De foran nævnte bestemmelser finder anvendelse på køretøjer, der tilhører eller lejes af den pågældende registrerede virksomhed eller dennes indehaver, og som for så vidt angår indkøbte motorkøretøjer er indregistreret i virksomhedens eller indehaverens navn (herunder motorkøretøjer, der er indregistreret med en medarbejder som bruger). En registreret virksomhed har således ingen fradragsret for motorkøretøjer, der er indregistreret i en medarbejders navn.

En registreret virksomhed har dog fradragsret for afgiften på indkøb til driften af et motorkøretøj, som tilhører indehaverens ægtefælle og er indregistreret i dennes navn. Virksomheden har derimod ikke fradragsret for afgiften af køretøjets købspris, uanset om denne afskrives over virksomhedens driftsregnskab.

Reglerne om fradragsret for afgift på indkøb til drift af køretøjer finder anvendelse på alle arter indkøb, som er nært knyttet til køretøjets drift, dvs også reparation og vedligeholdelse, herunder fx udskiftning af motor.

Anskaffelse mv af biltelefon anses ikke som en omkostning, der er knyttet til køretøjet. Afgift af sådanne omkostninger kan således medregnes til den indgående afgift efter de almindelige regler.

Afgift vedrørende opførelse mv af almindelige carporte og garager til virksomhedens person- og varemotorkøretøjer kan ikke medregnes til den indgående afgift, når carporten eller garagen er opført i tilknytning til boligen.

Med hensyn til, om der skal svares afgift ved salg eller udtagelse af motorkøretøjer og om beregning af den afgiftspligtige værdi, henvises til kap OMSÆTNING og kap VÆRDI. Der henvises endvidere til kap SPEC AFG, hvor der er givet en samlet beskrivelse af de afgiftsmæssige regler for motorkøretøjer.

Sektorisk opdeling

Efter § 6 i bekendtgørelsen om delvis fradragsret kan toldvæsenet tillade eller stille krav om, at den fradragsberettigede afgift beregnes særskilt for en eller flere af virksomhedens sektorer (sektorisk opdeling).

Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at fradragsretten kommer til at stå i et rimeligt forhold til den faktiske anvendelse af de pågældende indkøb.

Der kan normalt ikke kræves eller gives tilladelse til sektorisk opdeling med tilbagevirkende kraft.

Vognmandsvirksomheder

Toldvæsenet vil kunne tillade/påbyde sektorisk opdeling af virksomheder inden for vognmandsbranchen, specielt kombinerede rutebil- og turistvognmandsvirksomheder.

I det efterfølgende skitseres i hovedtræk den afgiftsmæssige betydning af anvendelsen af sektorisk opdeling i bl a de virksomheder, som har persontransport som hovedaktivitet, men som samtidig er registreret for omsætning vedrørende fragt, reklame mv.

Sektorisk opdeling vil ikke påvirke fradragsretten vedrørende sådanne omkostninger, der udelukkende vedrører en afgiftspligtig eller en afgiftsfri aktivitet, idet fradragsretten for sådanne omkostninger (fortsat) vil være 100 pct, henholdsvis 0 pct. Sektorisk opdeling vil heller ikke påvirke fradragsretten vedrørende fællesomkostninger, fx telefon, idet fradragsretten for disse omkostninger under alle omstændigheder skal opgøres som forholdet mellem virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser og virksomhedens samlede omsætning. Opførelse og drift af garager og værksteder anses ligeledes som fællesomkostninger, medmindre der finder afsætning af reparationsydelser mv sted.

Eksempel 1

Omsætning vedrørende hyrevogne Personbefordring............... 1 500 000 kr Omsætning vedrørende rutebiler Personbefordring 250 000 kr Fragt og reklame 50 000 kr 300 000 kr --------- Omsætning vedrørende turistbusser Personbefordring............... 200 000 kr ------------- Virksomhedens samlede omsætning... 2 000 000 kr

Fradragsretten vedrørende fx reparation af en rutebil vil i denne virksomhed udgøre 12,5 pct (250 000 (50 000 + 200 000) i forhold til 2 000 000).

Hvis virksomheden bliver opdelt i 3 sektorer (hyrevogne, rutebiler og turistbusser), vil fradragsretten for reparationsregningen blive 16,66 pct. (50 000 i forhold til 300 000), medens der ikke sker nogen ændring i fradragsretten vedrørende hyrevogne, turistbusser og fællesomkostninger (vil fortsat være henholdsvis 0, 100 og 12,5 pct).

Toldkamret kan i sådanne tilfælde, tillade at virksomheden foretager sektorisk opdeling på betingelse af, at der føres særskilt regnskab for de enkelte sektorer.

Hvis der er afgiftspligtige aktiviteter i andre sektorer end rutebilsektoren, vil vognmanden i visse situationer kunne opnå en uforholdsmæssig stor fradragsret.

Eksempel 2

Omsætning ved rutebilkørsel Personbefordring.. 200 000 kr Fragt og reklame.. 50 000 kr 250 000 kr ------------ Omsætning ved varetransport med vare- og/eller lastbiler............... 750 000 kr Virksomhedens samlede omsætning........ 1 000 000 kr

Fradragsretten for en reparationsregning vedrørende en rutebil vil i denne virksomhed udgøre 80 pct (800 000 (50 000 + 750 000) i forhold til 1 000 000).

Hvis virksomheden bliver opdelt i sektorer, vil fradragsretten for reparationsregningen »kun« blive 20 pct, nemlig forholdet mellem afgiftspligtig omsætning og samlet omsætning i rutebilsektoren (50 000 i forhold til 250 000).

Toldkamret bør i sådanne tilfælde kræve virksomheden opdelt i 2 sektorer.

Der vil kunne opstilles andre eksempler, hvor det bør overvejes at kræve sektorisk opdeling, fx i tilfælde, hvor en rutebil- og turistvognmand tillige driver værksted, hvorfra der sælges reparationsydelser mv. I sådanne tilfælde anses værkstedet ikke som en fællesomkostning, men som udelukkende vedrørende den afgiftspligtige virksomhed, idet virksomheden også, jfr lovens § 11, stk 1, skal svare afgift af de reparationer, der udføres på egne busser, bortset fra eventuelle busser, som udelukkende bruges til afgiftspligtig kørsel. Hvis der ikke sælges reparationer, mv, anses værkstedet som fællesomkostninger.

Bestemmelserne om sektorisk opdeling inden for vognmandsbranchen bør administreres således, at der generelt vil kunne gives virksomhederne tilladelse til at foretage sektorisk opdeling på betingelse af, at der føres særskilt regnskab for de enkelte sektorer, og at der ud fra en vurdering i de enkelte tilfælde kan stilles krav til virksomhederne om at foretage sektorisk opdeling, såfremt afgiftsmæssige forhold af en vis betydning taler herfor.

Andre virksomheder

Spørgsmål om eventuel anvendelse af bestemmelserne om sektorisk opdeling i andre virksomheder forelægges indtil videre for direktoratet med distriktstoldkamrets indstilling, herunder oplysning om hvilken økonomisk betydning, som ændringen af fradragsretten vil få for virksomheden.

Toldkamret vil dog i påkommende tilfælde kunne underrette virksomheden om, at man agter at indstille til direktoratet, at der sker sektorisk opdeling af virksomheden.

Sektorisk opdeling vil i givet fald alene kunne ske på grundlag af en virksomheds aktivitetsområder. En virksomhed vil således ikke kunne pålægges sektorisk opdeling vedrørende indtægter hidrørende fra et bestemt driftsmiddel. Eksempelvis vil en privat jernbane, der udfører godstransport med såvel egentlige godsvogne som kombinerede person/godsvogne, ikke kunne pålægges at dele fragtindtægterne op på henholdsvis godsvogne og person/godsvogne.

Ved vurderingen af, om der skal ske sektorisk opdeling vil der i et vist omfang blive lagt vægt på omfanget af den administrative byrde, der herved i givet fald pålægges virksomheden.

For så vidt angår køreskoler er der truffet afgørelse om, at der indtil videre ikke skal stilles krav om sektorisk opdeling.

Spørgsmålet var rejst på baggrund af, at virksomheden - en kombineret køreundervisnings-, turistvognmands- og udlejningsvirksomhed - som følge af ganske små indtægter vedrørende udlejning af en bus blev berettiget til et uforholdsmæssigt stort fradrag ved anskaffelse, service og vedligeholdelse af bussen, idet ikke blot lejebeløbene, men også indtægterne fra den afgiftspligtige køreskolevirksomhed, hvortil bussen ikke blev anvendt, påvirkede fradragsretten, som udgjorde ca 15 pct. Ved eventuel sektorisk opdeling ville fradragsretten blive ca 1 pct.

Distriktstoldkamrene må være opmærksom på, om undladelse af sektorisk opdeling i ovennævnte virksomheder medfører afgiftsmæssige fradrag i større omfang. Sager herom forelægges for direktoratet med henblik på eventuel ændring af den trufne afgørelse.

Ingen fradragsret

Indkøb, der ikke vedrører den registrerede virksomhed

Ifølge lovens § 16, stk 1 og 2, kan afgift på indkøb, der vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, herunder eksport mv, helt eller delvis medregnes til den indgående afgift.

Heraf følger, at der ikke er fradragsret på indkøb, som ikke vedrører virksomhedens ovennævnte omsætning. Der er således ingen fradragsret på indkøb, der udelukkende vedrører eller er bestemt til

- indehaverens eller personalets private brug eller

- virksomhedens eventuelle omsætning af afgiftsfri ydelser eller anden omsætning, hvoraf der ikke skal svares afgift, jf lovens §§ 2-4.

Særlige indkøb

Ifølge lovens § 16, stk 3, punkt a-g, kan afgift af følgende indkøb ikke medregnes til den indgående afgift. Dette gælder, selv om de pågældende indkøb helt eller delvis ville kunne anses for at vedrøre den registrerede virksomhed.

a. Kost

Der er ingen fradragsret ved indkøb af kost til virksomhedens indehaver og personale.

b. Bolig

Der er ingen fradragsret ved anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale.

Bestemmelsen er uddybet i § 3, stk 2, pkt a, i bekendtgørelsen om delvis fradragsret, idet man her præciserer, at lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver og personale, ikke kan anses som virksomhedens lokaler, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv.

Der er således ingen fradragsret for afgift vedrørende opførelse, drift og vedligeholdelse af lokaler, der kan anses for at indgå som en del af selve boligen herunder sædvanlige udenomsrum til beboelsen. Dette gælder som nævnt, selv om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv, fx lokaler, der er indrettet som bryggers, fyrrum, pulterrum, grovkøkken, kontor, tegnestue o lign samt almindelige carporte og garager, som er opført i tilslutning til boligen.

Sådanne lokaler vil kun kunne anses for udelukkende at være opført/anvendt til virksomhedens brug - og dermed som fradragsberettigede - såfremt lokalerne efter deres indretning og placering i forhold til den private beboelse samt efter de konkrete omstændigheder i øvrigt i de enkelte tilfælde (herunder fx omfanget og beliggenheden af virksomhedens eventuelle øvrige erhvervslokaliteter) kan karakteriseres som en del af virksomhedens lokaler.

Ved afgørelse af, om der kan indrømmes fradragsret vedrørende lokaler i den private bolig, må der lægges afgørende vægt på, at lokalerne er adskilt fra boligen og beliggende på en sådan måde, at lokalerne ikke kan anses for at indgå som en integreret del af boligen. Lokalerne skal således være adskilt fra boligen med fast skillevæg, evt forsynet med indgang fra boligen. Det vil i almindelighed ikke kunne kræves, at der er separat indgang direkte til lokalerne udefra. Hvis lokalerne er beliggende således, at man skal passere disse for at få adgang til private beboelsesrum, må lokalerne som en hovedregel anses for at indgå som en integreret del af boligen.

Såfremt ovennævnte betingelser er opfyldt, må der endvidere lægges vægt på,

- om anvendelse af lokalet er nødvendig for udøvelse af den registreringspligtige aktivitet,

- om lokalet - efter udstyr og indretning, herunder evt omkostningsfordyrende faste installationer - fremtræder som et lokale, der udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt. (Der vil som en hovedregel ikke kunne indrømmes fradragsret for konferencerum, mødelokaler o lign, der er beliggende i den private bolig).

- om de lokaler, der herefter indgår i boligen, med hensyn til størrelse, art, indretning og udstyr svarer til en normal bolig for indehaveren og dennes familie, og

- om erhvervslokaler i virksomheder med ansat personale er godkendt af bygningsmyndigheden/arbejdstilsynet til erhvervsformål.

Endelig vil der i givet fald kunne lægges en vis vægt på, om der efter de skattemæssige regler indrømmes nedsættelse af lejeværdien som følge af lokalernes anvendelse til erhvervsformål.

Som eksempel på lokaler, for hvilke der er fradragsret, kan nævnes opførelse mv af den del af et parcelhus, hvor der var indrettet kontorer til brug for ejerens revisionsvirksomhed. Der var etableret særskilt indgang til denne del af huset, som tillige var forsynet med toiletfaciliteter til personale og kunder. Det var i det foreliggende tilfælde uden betydning, at der var direkte forbindelse til den private bolig, som med hensyn til størrelse, indretning og udstyr i øvrigt svarede til en normal bolig.

Der kan i visse tilfælde indrømmes delvis fradragsret ved opførelse mv af en garage (evt benævnt »maskinhus«, »lagerbygning« o lign) I tilslutning til eller i umiddelbar nærhed af boligen, når garagen også skal anvendes af den afgiftspligtige virksomhed. Det er dog en betingelse, at garagen efter størrelse og evt indretning utvivlsomt kan anses for at være bestemt til andet end parkeringsplads til indehaverens personbil (herunder almindelige varevogne, der ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt) hobbyrum eller andre private formål.

Anvendelse af bestemmelsen i § 16, stk 3, pkt b, for lokaler betyder, at der som nævnt ikke er fradragsret for omkostninger vedrørende anskaffelse og drift af sådanne lokaler. Som sådanne omkostninger anses udgifter til opførelse, ombygning, reparation og vedligeholdelse samt som en hovedregel også udgifter til lys, varme, rengøring, møblering mv. Såfremt særlige forhold eller praktiske hensyn taler herfor, kan denne hovedregel dog fraviges. Som eksempel herpå kan nævnes indkøb af møbler mv, der utvivlsomt udelukkende er til brug for virksomheden (alm kontorinventar, tegneborde mv). Endvidere kan nævnes indkøb af el og varme til brug for såvel virksomhedens lokaler som den private beboelse, hvor den af ligningsmyndigheden godkendte fordeling kan lægges til grund

også selv om der herved eventuelt er taget hensyn til et lokale i boligen, for hvilken der efter ovenstående regler ikke er fradragsret.

c. Naturalaflønning

Der er ingen fradragsret ved indkøb til brug ved naturalaflønning af virksomhedens personale.

d. Vuggestuer, fritidshjem, sommerhuse mv

Der er ingen fradragsret ved anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse o lign for virksomhedens personale.

Hvis en virksomhed udlejer ferieboliger til personalet, således at der skal svares afgift af denne udlejning (udlejning af egentlige sommerhuse er ikke afgiftspligtig, jf lovens § 2, stk 3, punkt h), træder bestemmelsen ud af kraft, idet udlejningen vil blive anset som en selvstændig, erhvervsmæssig aktivitet.

e. Repræsentation og gaver

Der er ingen fradragsret for indkøb til repræsentation og gaver.

Bestemmelsen omfatter ikke indkøb til reklameformål eller vareprøver. Der er truffet en del afgørelser i spørgsmålet om afgrænsning mellem reklame/vareprøver og gaver. Der henvises til eksemplerne i dette afsnit samt i afsnittet »Fuld fradragsret«.

Se endvidere kap OMSÆTNING.

f. Hotelophold

Der er ingen fradragsret for hotelophold, herunder leje af hotelværelse mv samt køb af mad- og drikkevarer.

g. Personmotorkøretøjer

Der er ingen fradragsret ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 10 personer.

Bestemmelsen omfatter ovennævnte personmotorkøretøjer, der er indregistreret med hvide/sorte nummerplader. Dvs motorkøretøjer, der i henhold til registreringsafgiftsloven er berigtiget med fuld afgift (alm personbiler), med nedsat afgift (hyrevogne), eller som er fritaget for afgift (personbiler tilhørende visse statsinstitutioner).

Racerkøretøjer er ikke omfattet af bestemmelsen. Som racerkøretøjer anses køretøjer, der i original form er bygget og indrettet til racerkørsel (fx formel-vogne), samt personbiler, der efter ombygning fremtræder som udelukkende anvendelige til racerkørsel, og som ikke er indregistreret efter færdselsloven. Moms vedrørende anskaffelse, drift og ombygning mv af racerkøretøjer vil således kunne medregnes til en registreret virksomheds indgående afgift i det omfang, de afholdte udgifter kan anses for at vedrøre virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser.

Der er indrømmet en virksomhed fuld fradragsret for moms i forbindelse med anskaffelse og drift af en racerbil på betingelse af, at køretøjet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og at de præmier, der vindes i løbene, medregnes til den momspligtige omsætning.

Køretøjer på »papegøje«-plader og motorcykler (men ikke knallerter) anses som personmotorkøretøjer.

Hvis en varevogn ved omregistrering er blevet indregistreret som personmotorkøretøj på hvide nummerplader og afgiftsberigtiget med fuld afgift, kan momsen af driftsudgifterne dog medregnes til virksomhedens indgående moms på betingelse af, at køretøjet er indrettet som varevogn og anvendes som sådan i virksomheden. Det betyder, at der i disse tilfælde også er fradragsret, selv om køretøjet med hensyn til vægtafgift, periodiske syn mv anses som et personmotorkøretøj. Der er således fradragsret efter de for last- og varevogne (max 3 tons) gældende regler, jf side 16.

Særligt indrettede køretøjer tilhørende telefonselskaber m fl, der er fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2 og forsynet med hvide nummerplader, er ikke omfattet af bestemmelsen og er således fradragsberettiget efter de almindelige regler. Det samme gælder andre transportmidler end de nævnte personmotorkøretøjer, såsom cykler, knallerter, busser og flyvemaskiner.

Bestemmelsen omfatter endvidere ikke personmotorkøretøjer, der indkøbes af forhandlere med henblik på videresalg, eller som indkøbes af udlejnings- eller køreskolevirksomheder til brug for afgiftspligtig udlejning eller undervisning. Disse virksomheder kan medregne afgift vedrørende anskaffelse og drift af sådanne køretøjer til den indgående afgift efter de almindelige regler, jf lovens § 16, stk 6.

For de af bestemmelsen omfattede personmotorkøretøjer er der ingen fradragsret for afgift vedrørende anskaffelse og drift, herunder leje.

Dette gælder også hyrevogne, der anvendes i forbindelse med udlejning af reklameplads eller til afgiftspligtig transport (fx udbringning af varm mad til pensionister), samt racerkøretøjer, der benyttes til reklameplads for sponsorer. Afgift på de med påmaling af reklametekster mv direkte forbundne omkostninger vil dog kunne medregnes til den indgående afgift.

Eventuel anskaffelse og drift af biltelefon anses ikke som en driftsomkostning for køretøjet, såfremt telefonen kan betragtes som et driftsmiddel, der vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser.

Med hensyn til opførelse og drift af garage til virksomhedens køretøjer henvises til det foran beskrevne om bolig for virksomhedens indehaver mv.

Der er fra 1 januar 1985 ikke fradragsret for moms af lejeudgifter for garager/parkeringspladser, der benyttes til indehaverens og personalets personvogne. Før 1 januar 1985 har der været fradragsret for moms efter de almindelige regler, såfremt lejemålet alene er indgået af hensyn til parkering af køretøjerne i arbejdstiden.

Eksempler på ikke-fradragsberettigede indkøb

I det følgende er nævnt en række eksempler på indkøb, for hvilke virksomheder ikke har fradragsret.

(I tilfælde, hvor eksemplerne er beskrevet mere udførligt i andre afsnit, er der henvist hertil).

Bustransportydelser, der indkøbes i gave- eller repræsentationsøjemed. Se afsnittet »Afgørelser«.

Byggemodning af arealer, der er bestemt til salg, samt byggemodning på en grund, som en virksomhed køber, og på hvilken der allerede er foretaget byggemodning.

Campingvogne og skurvogne, i hvilke virksomhedens personale bor og overnatter, uanset om vognene tillige anvendes af virksomheden som kontor, frokoststue eller lignende.

Gaver, som fx mindre værdifulde ure, smykker mv, der - eventuelt under betegnelsen kombinationsvarer - udleveres gratis i forbindelse med salg af andre varer.

Jagtfrokoster - også selv om der svares afgift ved salg af jagtudbyttet.

Lærebøger og andet undervisningsmateriel vedrørende frivillig faglig uddannelse, der betales af virksomheden.

Pokaler og andre genstande, der i reklameøjemed skænkes sportsklubber og lignende til brug som præmier eller som rekvisitter ved sportskonkurrencer.

Præmiegenstande til brug ved sælgerkonkurrencer.

Præmiegenstande til reklamelotterier, opgavekonkurrencer mv.

Præmier, der udleveres til deltagere i markedsundersøgelser.

Reklamegaver, som indkøbes af en grossistvirksomhed med henblik på gratis udlevering via detailhandlere til forbrugere - fx termokander, håndklæder mv, som af kaffehandlere udleveres til forbrugere mod aflevering af et antal tomme kaffeposer.

Ædelmetaller, ædelstene, ægte tæpper og lignende, der indkøbes i investeringsøjemed. Se afsnittet »Afgørelser«.

Delvis (evt ingen) fradragsret eller fuld fradragsret mod afgiftsberigtigelse ved udtagelse

Ifølge lovens § 16, stk 5, har en virksomhed fuld fradragsret ved indkøb af varer mv, der anvendes af indehaveren (helt eller delvis), såfremt virksomheden efter lovens § 11, stk 1, skal foretage afgiftsberigtigelse af sådanne indkøb i forbindelse med udtagelse af de af virksomheden fremstillede eller forhandlede varer og afgiftspligtige ydelser.

Tilsvarende gælder for indkøb af varer mv, der anvendes til andre formål, som ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, eller til de i lovens § 16, stk 3, anførte formål.

Det betyder eksempelvis

- at en købmand har fuld fradragsret ved indkøb af varer, som forhandles i forretningen, selv om nogle af varerne er bestemt til indehaverens forbrug,

- at en udlejningsvirksomhed har fuld fradragsret ved anskaffelse, drift og vedligeholdelse af fx en personbil eller et lystfartøj til udlejning, selv om bilen eller fartøjet også skal anvendes privat af indehaver eller personale, og

- at en restaurationsvirksomhed eller et cafeteria har fuld fradragsret ved indkøb af mad- og drikkevarer til servering for gæster, selv om en del af disse indkøb medgår til kost mv til personalet.

I disse tilfælde skal der som nævnt svares afgift efter reglerne om udtagelse til ikke-fradragsberettiget formål af de af virksomheden fremstillede eller forhandlede varer og afgiftspligtige ydelser.

Som eksempel på tilfælde, hvor der ikke kan kræves afgift efter reglerne om udtagelse, kan nævnes anskaffelse, drift og vedligeholdelse af en personbil, som anvendes såvel til afgiftspligtig køreskoleundervisning som til indehaverens private brug. En sådan køreskolevirksomhed har delvis fradragsret for ovennævnte omkostninger.

Investeringsgoderegler

Efter lovens § 16, stk 2, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte regler om regulering af fradrag for indgående afgift, når investeringsgoder, herunder fast ejendom, overgår til en anvendelse, som medfører ændring i fradragsretten.

Sådanne bestemmelser er fastsat i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 75 af 25 februar 1985 om regulering af indgående merværdiafgift for investeringsgoder. Bekendtgørelsen finder principielt anvendelse ved ændringer i fradragsretten, som indtræder fra 1 april 1985.

De tidligere bestemmelser om regulering af indgående afgift er fastsat i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 312 af 26 maj 1978 om regulering af indgående afgift for investeringsgoder, der trådte i kraft den 1 oktober 1978.

Investeringsgodebegrebet

Ved investeringsgoder forstås

- Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris, excl merværdiafgift, overstiger 50 000 kr, og som er undergivet værdiforringelse.

Det vil sige, at den afgiftspligtige værdi skal overstige 50 000 kr. Den afgiftspligtige værdi for nye biler er værdien, excl merværdiafgift og registreringsafgift.

Malerier, skulpturer, andre kunstgenstande og ægte tæpper anses - i det omfang der er fradragsret ved anskaffelsen - som driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse.

- fast ejendom,

- til- og ombygnings- eller moderniseringsarbejder på fast ejendom

- reparations- og vedligeholdelsesarbejder på fast ejendom til en samlet momspligtig værdi af mere end 50 000 kr.

Ved afgørelsen af, om arbejdsydelser skal betragtes som ombygning/modernisering eller reparation/vedligeholdelse, lægges der vægt på, om ejendommens oprindelige standard eller anvendelighed ændres. Der henvises til kap SPEC AFG, side 17.

Bestemmelserne om regulering af indgående afgift finder anvendelse på ovennævnte investeringsgoder, der helt eller delvis anvendes i forbindelse med afgiftspligtige aktiviteter i en registreret virksomhed, og for hvilke afgiften ved anskaffelsen helt eller delvis er medregnet til virksomhedens indgående afgift. Dette gælder også, når en virksomhed som lejer/forpagter har opført (evt tilbygget eller ombygget) fast ejendom.

Fast ejendom og driftsmidler mv, for hvilke virksomheden ved opførelsen eller anskaffelsen ikke har kunnet medregne noget afgiftsbeløb til den indgående afgift på grund af anvendelsen, herunder anvendelse af enkelte lokaler, er ikke omfattet af bestemmelserne om regulering af indgående afgift. Ved evt senere overgang til fradragsberettiget anvendelse, er der ikke adgang til påbegyndelse af fradrag for den del af afgiften, der vedrører den resterende del af reguleringsperioden.

Regulering af indgående afgift

Reguleringsprincippet

For investeringsgoder, som er omfattet af bekendtgørelsen, gælder, at der principielt skal foretages regulering af virksomhedens indgående afgift, såfremt der inden for den gældende reguleringsperiode sker ændringer af den ved anskaffelsen af investeringsgoderne opnåede fradragsret. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor virksomheden ifølge bekendtgørelsen er fritaget for regulering.

Reguleringsperiode

Regulering af indgående afgift for investeringsgoder foretages kun som følge af de ændringer i fradragsretten, som sker inden for reguleringsperioden.

For fast ejendom omfatter reguleringsperioden de første 10 regnskabsår, incl det regnskabsår, hvori investeringsgodet er anskaffet. Som anskaffelsestidspunkt for fast ejendom anses som en hovedregel det tidspunkt, hvor der foreligger ibrugtagningstilladelse for byggeriet.

For andre investeringsgoder omfatter reguleringsperioden de første 5 regnskabsår.

Reguleringssituationer

Regulering skal foretages i følgende under 1-3 nævnte tilfælde

1. Når et investeringsgode, for hvilket virksomheden ved anskaffelsen har haft fuld eller delvis fradragsret, overgår til en anvendelse, for hvilken virksomheden ikke har fradragsret.

Som eksempel herpå kan nævnes: Overdragelse af investeringsgoder (maskiner og andre driftsmidler samt fast ejendom) som led i hel eller delvis overdragelse af virksomheden, og hvor overdragelsen er omfattet af bestemmelsen i lovens § 12, stk 5.

Særskilt salg af fast ejendom. Ved nedrivning af virksomhedens bygninger anses disse ikke for at være overgået til anden anvendelse, heller ikke selv om nedrivningen sker med henblik på salg af de arealer, hvorpå bygningen ligger. Bygninger, der sælges til en køber, der evt agter at nedrive disse, anses for at være overgået til en ikke-fradragsberettiget anvendelse ved salget.

Ved omdannelse af anpartselskab til aktieselskab eller omvendt kan opgørelse af evt reguleringsforpligtelse undlades, når selskabet efter omdannelsen fortsætter som den samme juridiske person med samme privatretlige rettigheder og forpligtelser som før omdannelsen, jf § 109 i lov om anpartselskaber og § 179 i lov om aktieselskaber. Dette gælder, selv om der efter registreringsbestemmelserne sker registrering af det nye selskab og afmeldelse af det oprindelige selskab. Ved fusion mellem selvstændigt registrerede virksomheder kan opgørelse af evt reguleringsforpligtelse ikke undlades.

Udtagelse af investeringsgoder til formål, for hvilke der ikke er fradragsret, fx inddragelse af virksomhedens lokaler eller en del heraf til beboelsesformål for indehaver eller personale og udlejning af en driftsbygning til et af virksomheden oprettet anpartselskab i forbindelse med ændring af virksomhedens organisation (virksomheden kan dog undgå regulering, hvis der gives tilladelse til frivillig registrering).

2. Når et investeringsgode, for hvilket virksomheden har haft fuld fradragsret, overgår til en anvendelse, for hvilken virksomheden har delvis fradragsret.

Som eksempel herpå kan nævnes investeringsgoder (fx teorilokaler) i en køreskolevirksomhed, der udelukkende har udført afgiftspligtig undervisning, og som påbegynder afgiftsfri køreskoleundervisning.

3. Når grundlaget for et ved anskaffelsen opnået delvis fradrag ændres, således at virksomheden bliver berettiget til mindre delvis fradrag.

Regulering i disse tilfælde forekommer i virksomheder, der udover varer og afgiftspligtige ydelser også afsætter ydelser, der er undtaget fra afgiftspligten.

Regulering kan tilsvarende ske, når virksomheden bliver berettiget til større fradrag, end den var berettiget til ved anskaffelsen. Det er dog en forudsætning, at udsvinget i fradragsprocenten er mindst 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet. Virksomheder, der har opnået større fradragsret ved den udvidede afgiftspligt fra 1 oktober 1978, har ikke adgang til at foretage regulering.

Det er endvidere en forudsætning for regulering i disse tilfælde, at virksomheden har været berettiget til delvis fradrag ved anskaffelsen af det pågældende investeringsgode. Der kan eksempelvis ikke ske regulering i tilfælde, hvor en ejendom, for hvilken der ikke har været fradragsret ved opførelsen, overgår til fradragsberettiget anvendelse, fx i forbindelse med, at der sker frivillig registrering for udlejning. Tilsvarende gælder dele af bygninger (lokaler), for hvilke der ikke har været fradragsret ved opførelsen. Sådanne lokaler skal således anses som særskilte investeringsgoder.

Fritagelse for regulering

Almindeligt salg

Der skal ikke ske regulering ved salg af virksomhedens maskiner og andre driftsmidler, der afgiftsberigtiges i henhold til lovens § 11, stk 4.

Det samme gælder ved salg af virksomhedens maskiner og andre driftsmidler, som i henhold til lovens § 12, stk 1, kan holdes uden for den afgiftspligtige omsætning. Fritagelsen omfatter ud over eksportsalg også salg af de i lovens § 12, stk 1, punkt f, nævnte skibe og luftfartøjer.

Med hensyn til salg af fiskekuttere på over 5 brt med tilhørende fiskeudstyr,

som kan være et sådant »selvstændigt« investeringsgode, der ved indkøbet ikke er omfattet af lovens § 12, stk 1, pkt f, gælder, at der vil kunne ses bort fra regulering, hvis udstyret sælges sammen med kutteren uden særskilt prisfastsættelse.

Tvangsauktionssalg

Der skal ikke ske regulering ved tvangsauktionssalg af virksomhedens faste ejendom eller maskiner og andre driftsmidler. Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG, »Tvangsauktioner«.

Mindre udsving i fradragsprocenten

Der skal ikke ske regulering, såfremt udsvinget i fradragsprocenten er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet.

Dette gælder også i tilfælde, hvor virksomheden bliver berettiget til større fradrag.

Visse rutebiler og turistbusser

Der skal ikke ske regulering ved salg, overdragelse i henhold til lovens § 12, stk 5, eller ved ændret anvendelse af rutebiler og turistbusser, der er anskaffet, dvs fysisk leveret, inden 1 januar 1979.

Tilsvarende gælder rutebiler, der er anskaffet fra 1 januar 1979, og for hvilke fradraget ved anskaffelsen højst har udgjort 20 pct. Den ved anskaffelsen opnåede fradragsret er således endelig, hvorved bemærkes, at der ikke er adgang til at foretage regulering, selv om virksomheden senere bliver berettiget til en større fradragsret.

Rutebiler, der er anskaffet fra 1 januar 1979, og for hvilke fradraget ved anskaffelsen har udgjort over 20 pct, er omfattet af de almindelige regler for regulering af indgående afgift.

Der skal således ske regulering ved ændring af fradragsprocenten (10 eller derover) i forhold til fradraget på anskaffelsestidspunktet. Endvidere skal der ske regulering ved salg af køretøjer, hvor virksomheden er fritaget for at svare afgift i medfør af § 9, stk 3, i bekendtgørelsen om delvis fradragsret, samt ved hel eller delvis overdragelse af virksomheden i henhold til lovens § 12, stk 5, medmindre køberen overtager reguleringsforpligtelsen, jf nedenfor.

Bortset fra køretøjer, der er anskaffet i perioden fra 1 januar 1979 til og med 31 december 1981, har virksomhederne ikke adgang til at vælge at begrænse fradraget ved anskaffelsen til 20 pct af afgiften. Se i øvrigt afsnittet »Afgørelser« (Rutebiler og turistbusser).

Visse bygninger, der er påbegyndt før 3 marts 1977

Der skal ikke ske regulering, hvis den ved anskaffelsen fradragne indgående afgift vedrører et byggearbejde, for hvilket der på opførelsestidspunktet kunne være opnået byggegodtgørelse efter tidligere gældende regler (dvs godtgørelse efter merværdiafgiftslovens § 30 eller tilskud efter kap XIII A i lov om boligbyggeri).

Disse regler omfatter hovedsagelig opførelse af

- fabrikker, værksteder og lagerbygninger, herunder landbrugets driftsbygninger, samt

- kontor- og butiksbyggeri,

der er påbegyndt før 3 marts 1977. Adgangen til godtgørelse omfatter ikke ombygningsarbejder. Der henvises til kap BYGGEGODTGØRELSE, hvor omfanget af godtgørelses- og tilskudsordningen er nærmere beskrevet.

Registrerede virksomheder, der har medregnet indgående afgift ved opførelse af byggeri af ovennævnte art, og som herefter ikke tillige kunne få godtgjort afgiften efter byggegodtgørelsesreglerne, er som nævnt fritaget for regulering ved eventuel senere ændring af byggeriets anvendelse.

Fritagelsen svarer i store træk til de før 1 oktober 1978 gældende regler for regulering af indgående afgift for fast ejendom. Fritagelsen skal bl a ses på baggrund af, at der i reglerne om byggegodtgørelse ikke findes bestemmelser, hvorefter udbetalt § 30-byggegodtgørelse kan kræves (helt eller delvis) tilbagebetalt, hvis bygningens anvendelse senere ændres, herunder ved eventuelt salg.

Overdragelse af reguleringsforpligtelse

Ved salg af fast ejendom samt ved salg af maskiner og andre driftsmidler i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af virksomheden, hvorefter der efter reglerne i lovens § 12, stk 5, ikke må beregnes afgift, påhviler en eventuel reguleringsforpligtelse sælgeren.

Der er dog åbnet mulighed for, at en sådan reguleringsforpligtelse i disse tilfælde kan overdrages til køberen.

Såfremt køberen på overdragelsestidspunktet er berettiget til mindst samme fradragsret, som blev lagt til grund ved sælgerens anskaffelse af det pågældende investeringsgode, kan reguleringsforpligtelsen overdrages til køberen fuldt ud.

Såfremt køberen imidlertid på overdragelsestidspunktet har en fradragsret, som er mindre end den, der blev lagt til grund ved sælgerens anskaffelse af det pågældende investeringsgode, kan køberen overtage reguleringsforpligtelsen, for et beløb, som svarer til fradragsprocent på overdragelsestidspunktet. Det reguleringsbeløb, som herefter ikke kan overføres til køberen skal af sælgeren angives og indbetales efter de sædvanlige regler.

Det er i alle tilfælde en betingelse, at køberen erklærer sig indforstået med at overtage den opgjorte reguleringsforpligtelse for den resterende del af reguleringsperioden.

Såfremt denne betingelse ikke er opfyldt, er det som nævnt sælgeren, der hæfter for afgift som følge af en reguleringsforpligtelse. Ved foretagelse af regulering i disse tilfælde anses investeringsgoderne for anvendt til afgiftsfrit formål for sælgeren i den resterende del af reguleringsperioden.

Sikkerhedsstillelse

Der kan meddeles tilladelse til sikkerhedsstillelse for reguleringsforpligtelser. Ordningen er af administrative og kontrolmæssige grunde begrænses til reguleringsforpligtelser vedrørende fast ejendom, og således, at sikkerhedsstillelsen opretholdes uændret, dvs uden årlige nedskrivninger i den resterende del af reguleringsperioden.

Overdrages den faste ejendom på ny, eller overgår den til en anvendelse, for hvilken køberen ikke har fradragsret, forfalder reguleringsbeløbet for den resterende del af perioden til omgående betaling.

Tilsvarende afkrævning af reguleringsbeløbet foretages, såfremt køberens fradragsret reduceres, jf bekendtgørelsens § 2, stk 3, og § 6.

Sikkerhedsstillelsen skal være gældende i 6 måneder efter reguleringsperiodens udløb.

Sælgeren må forpligte sig til at underrette toldkamret, hvis den pågældende får kendskab til forhold, der kan bevirke, at der skal foretages regulering.

Da sælgeren normalt ikke har tilstrækkelig mulighed for at »følge« ejendommen, må toldkamrene i et efter omstændighederne passende omfang overvåge køberens virksomhed med henblik på kontrol af ejendommens tilhørsforhold og anvendelse samt køberens fradragsret.

Opgørelse af reguleringsbeløb

Almindelige regler

Reguleringen i de enkelte regnskabsår foretages på grundlag af

- 1/10 (fast ejendom) eller 1/5 (andre investeringsgoder) af det ved anskaffelsen erlagte afgiftsbeløb, og

- de ændringer i fradragsretten, som finder sted i de enkelte regnskabsår, i forhold til den ved anskaffelsen opnåede fradragsret.

I tilfælde, hvor et investeringsgode overgår fra fuld eller delvis fradragsret til en anvendelse, for hvilken der ikke er fradragsret, skal der ske regulering for den resterende del af reguleringsperioden. Ved salg af fast ejendom og ved overdragelse i henhold til lovens § 12, stk 5, anses investeringsgoderne for anvendt til et formål, for hvilket sælgeren ikke har fradragsret.

I reguleringsgrundlaget skal ikke medregnes afgift vedrørende reparation og almindelig vedligeholdelse.

Overtagne reguleringsforpligtelser

Virksomheder, som har overtaget en reguleringsforpligtelse ved køb af fast ejendom eller ved overtagelse af andre investeringsgoder i henhold til lovens § 12, stk 5, skal foretage regulering efter de almindelige regler, såfremt fradragsretten for sådanne investeringsgoder bliver mindre - evt helt bortfalder - inden for den resterende del af reguleringsperioden. Der kan også ske regulering, hvis fradragsretten bliver større end ved overtagelsen.

Det er fradragsprocenten på det tidspunkt, hvor investeringsgodet er anskaffet med tilfaktureret afgift, som skal lægges til grund ved afgørelse af, om et udsving i fradragsretten medfører regulering af den indgående afgift.

Reguleringen skal foretages på grundlag af det afgiftsbeløb, som virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelsen for, dvs det oprindeligt betalte momsbeløb.

Opgørelsestidspunkt mv

Reguleringsbeløb skal medtages ved opgørelse af virksomhedens indgående afgift for den afgiftsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan konstateres. Det vil fx sige på det tidspunkt, hvor et investeringsgode overgår til en anvendelse, for hvilken der ikke er fradragsret. Regulering af indgående afgift for investeringsgoder, der anvendes til såvel afgiftspligtige som afgiftsfri formål, eller som overgår (fra fuld fradragsret) til en sådan blandet anvendelse, foretages ved regnskabsårets afslutning, hvor det forløbne års fradragsprocent kan opgøres.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen om regulering af indgående afgift for investeringsgoder træder i kraft fra 1 april 1985. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr 312 af 26 maj 1978 om regulering af indgående afgift for investeringsgoder.

Reglerne finder også anvendelse på registrerede virksomheders beholdninger af investeringsgoder pr 1 april 1985. Der kan ikke ske regulering i forbindelse med en virksomheds registrering eller ved udvidelse af en virksomheds afgiftspligt.

Eksempler på beregning af reguleringsbeløb

Følgende eksempler er medtaget til nærmere belysning af reglerne om opgørelse af reguleringsbeløb i forbindelse med indtrædelse af en reguleringsforpligtelse.

Det er i eksemplerne forudsat, at virksomhederne anvender kalenderåret som regnskabsår.

Eksempel 1

En virksomhed købte i maj måned 1978 en maskine. I forbindelse med dette køb medregnede virksomheden 15 000 kr til den indgående afgift. Ved virksomhedens afmeldelse i juli måned 1981 overgår maskinen til en ikke fradragsberettiget anvendelse.

Der skal i dette tilfælde reguleres 6 000 kr, som fremkommer således

Fradrag ved anskaffelsen........ 15 000 kr Reduktion med 1/5 af fradraget for hvert regnskabsår, der er gået (afsluttet) siden anskaffelsen 1978............. 3 000 kr 1979............. 3 000 kr 1980............. 3 000 kr 9 000 kr ------------------------- Reguleringsbeløb ................ 6 000 kr ----------

Eksempel 2

Virksomhed A - der normalt har både afgiftspligtige og afgiftsfri aktiviteter - købte i 1977 et edb-anlæg. Afgiften af anskaffelsessummen udgjorde 500 000 kr, svarende til en årlig »andel« på 100 000 kr (1/5). Virksomheden var i 1977 berettiget til 80 pct fradrag og medregnede således 400 000 kr til den indgående afgift vedrørende edb-anlægget.

I løbet af 1978 indskrænker virksomheden sine afgiftsfri aktiviteter, og kan ved udgangen af 1978 konstatere, at årets fradragsprocent, for bl a edb-anlægget, har været 89. Denne ændring i fradragsprocenten medfører imidlertid ingen regulering, idet udsvinget har været mindre end 10 i forhold til anskaffelsestidspunktet (§ 6, stk 4).

I 1979 har virksomheden slet ingen afgiftsfri aktiviteter - altså fuld fradragsret. Herved bliver virksomheden (§ 3, stk 4, jf stk 3) berettiget til at kompensere for den forøgede fradragsret i forhold til anskaffelsestidspunktet. Reguleringsbeløbet beregnes på grundlag af årets »andel« af den betalte afgift (100 000 kr) og udsvinget i fradragsretten (20 pct), dvs 20 pct af 100 000 kr = 20 000 kr.

I 1980 genoptager virksomheden de afgiftsfri aktiviteter, således at årets fradragsprocent bliver 65. Den ved anskaffelsen godtgjorte »andel« på 80 000 kr har således været for stor, og virk somheden skal reducere den indgående afgift med 15 pct af 100 000 kr = 15 000 kr.

I 1981 bliver fradragsprocenten 75 - ingen regulering, da udsvinget er mindre end 10.

Herefter er reguleringsperioden udløbet, og udsving i fradragsprocenten i 1982 og senere vil ikke medføre reguleringer - heller ikke selv om fradragsprocenten i et eller flere af disse regnskabsår bliver nul. Hvis anlægget sælges, skal der svares afgift af salgsprisen efter de almindelige regler.

Skematisk kan ovenstående opstilles således

Anskaffelsesår: 1977

Afgiftsbeløb

500 000 kr

Fradragsret ved anskaffelsen: 80 pct (400 000 kr) Regnskabsår Fradragspct Regulerings- beløb --------------------------------------------------- 1977 80 - 1978 89 - 1979 100 + 20 000 kr 1980 65 - 15 000 kr 1981 75 -

Eksempel 3

I 1978 har virksomheden ladet opføre et byggeri. Afgiften af opførelsesomkostningerne har udgjort 100 000 kr, som fuldt ud er medregnet til den indgående afgift.

I 1982 foretages en tilbygning til erhvervslokalerne og samtidig inddrages 1/4 af det oprindelige byggeri til formål, for hvilket virksomheden ikke har fradragsret (fx bolig).

For den del af bygningen, der inddrages til boligformål ændres fradragsretten i 1982 fra 100 til 0 pct, og der skal ske regulering af den indgående afgift for den resterende del af perioden (§ 6, stk 2).

Anskaffelsesår: 1978

Afgiftsbeløb

100 000 kr

Fradragsret ved

anskaffelsen

100 pct Regnskabsår Fradragspct Reguleringsbeløb 1978 100 - 1979 100 - 1980 100 - 1981 100 - 1982 3/4 - 100 (75 000) - 1/4 - 0 (25 000 gange 6/10) 15 000 kr

Fast ejendom, der overgår til anden anvendelse før 1 oktober 1978

Overgår fast ejendom, der har været benyttet af virksomheden, og for hvilken virksomheden har haft fradragsret, efter den 1 juli 1973 til en anvendelse, for hvilken afgiften på indkøb ikke kan medregnes til den indgående afgift, skal virksomheden efterregulere de fradrag for indgående afgift vedrørende ejendommen, der er foretaget i de foregående 5 år.

Der kan således blive tale om efterregulering af indgående afgift, når fast ejendom (bygninger og andre faste anlæg, som fx parkeringspladser og svømmebassiner) sælges til anvendelse til et ikke registreringspligtigt formål, eller når ejendommen uden at blive solgt helt eller delvis overgår til en sådan anvendelse, fx udlejes (uden at udlejer bliver frivillig registreret), anvendes til privat brug eller anvendes af en ikke registreret del af virksomheden.

Sker overgangen i forbindelse med salg af ejendommen, påhviler efterreguleringen sælgeren.

Reguleringen omfatter afgiften på omkostninger ved nyopførelse, tilbygning og ombygning af den faste ejendom, hvorimod der ikke skal ske efterregulering af indgående afgift, der vedrører almindelig vedligeholdelse og reparation.

Der skal dog ikke foretages efterregulering, hvis fradraget for indgående afgift vedrørende nyopførelse, tilbygning og ombygning af ejendommen i det år, ejendommen overgår til anden anvendelse, og de foregående 4 kalenderår tilsammen ikke overstiger 5 000 kr.

Hvis overgangen til anden anvendelse sker i det kalenderår, hvori fradraget for indgående afgift er foretaget, omfatter efterreguleringen hele det beløb, der er fradraget som indgående afgift. Sker overgangen i et senere kalenderår, omfatter efterreguleringen det beløb, der er fradraget som indgående afgift, reduceret med 20 pct for hvert kalenderår efter fradraget (altså ingen regulering ved overgang i det 5 kalenderår efter fradraget eller senere).

Angår efterreguleringen et byggeri, for hvilket der kunne have været opnået byggegodtgørelse (dvs godtgørelse efter merværdiafgiftslovens § 30 eller tilskud efter boliglovgivningens regler), reduceres det efter ovenstående regler beregnede efterreguleringsbeløb med forholdet mellem byggegodtgørelsen og det for byggeriet fradragne afgiftsbeløb i 5-års perioden. Såfremt byggegodtgørelsen er større eller lig med det i perioden fradragne afgiftsbeløb, skal der således ikke finde efterregulering sted.

Efterreguleringsbeløbet skal medtages som udgående afgift i afgiftsregnskabet for den afgiftsperiode, i hvilken ejendommens overgang til anden anvendelse finder sted.

Skader og erstatninger

Som en hovedregel gælder, at det alene er den skadelidte virksomhed, som er omfattet af adgangen til fradrag for afgift af omkostninger til udbedring af en skade.

En registreret skadevolder har - med de i afsnittet »Skader forvoldt af registrerede virksomheder« nævnte undtagelser - ikke fradragsret for den afgift, der måtte være indeholdt i det beløb, som virksomheden afkræves i erstatning. Dette gælder også de tilfælde, hvor arbejdet med udbedring af en skade faktureres til skadevolderen.

Som skadelidt i forbindelse med beskadigelse af varer og fast ejendom anses normalt den, som ejer de beskadigede ting.

Ved beskadigelse/tyveri af udlejede eller leasede løsøregenstande anses udlejeren således som skadelidt. Det gælder, uanset om lejeren ifølge lejekontrakten påtager sig erstatningsansvar for skader på eller tyveri af det lejede udstyr. Der er herved lagt vægt på, at lejeren ifølge lejekontrakten skal have leveret en ydelse (eksempelvis leje af et TV-apparat).

Glasforsikring

Et forsikringsselskab har rejst spørgsmål om, hvorvidt momsregistrerede virksomheder, der er lejere hos ikke-momsregistrerede udlejere, kan fradrage momsen af reparationsudgifter på ruderne i det lejede, når udlejeren har tegnet ejendommens glasforsikring.

Selskabets juridiske afdeling er af den opfattelse, at lejeren er den skadelidte, idet denne ifølge lejelovens § 20 har pligt til at vedligeholde låse, nøgler og ruder.

Lejeren bærer ifølge selskabet risikoen for rudernes undergang i følgende situationer

1. Det fremgår af lejekontrakten, at lejeren bærer risikoen.

2. Det fremgår af lejekontrakten, at en del af lejebeløbet dækker lejerens andel af »storhusglasforsikringen«.

3. Det fremgår alene af huslejekvitteringen, at en del af den betalte leje dækker glasforsikring.

4. Det fremgår ikke af kontrakten eller andre papirer i øvrigt, at nogen del af lejebeløbet dækker glasforsikring, men lejeren er gennem lejebeløbet med til at betale forsikringen, der er en naturlig driftsudgift for udlejeren.

Ifølge en af Vestre Landsret den 19 januar 1984 afsagt dom påhviler pligten til vedligeholdelse af bl a ruder i henhold til lejelovens § 20, sammenholdt med lejekontrakten, ubetinget lejeren.

Der blev truffet afgørelse om, at momsregistrerede virksomheder, der er lejere hos ikke-momsregistrerede udlejere, under forudsætning af, at de almindelige dokumentationskrav er opfyldt, kan fradrage momsen af reparationsudgifter på ruder i det lejede, medmindre det udtrykkeligt fremgår af lejekontrakten, at vedligeholdelsespligten ikke påhviler lejeren.

Det blev i tilslutning hertil henstillet, at forsikringsselskabet refunderer det fulde beløb (dvs udbedringsomkostningerne incl moms) til reparatøren, og at skadelidte efterfølgende indbetaler den fradragsberettigede moms til selskabet.

Transportskader

Forsendelser på afsenderens risiko

Er varerne gået tabt, skal der ikke svares afgift. Er varerne beskadiget, skal der kun svares afgift af den pris, som modtageren betaler. Der skal ikke svares afgift af erstatningsbeløb fra forsikringsselskab, hos hvem afsenderen har tegnet transportforsikring.

Forsendelser på modtagerens risiko

Afsenderen skal svare fuld afgift, hvad enten varerne er gået tabt eller er beskadiget, men modtageren kan medregne afgiften til den indgående afgift. Dette gælder, uanset om betalingen helt eller delvis modtages fra et forsikringsselskab, hos hvem modtageren har tegnet transportforsikring.

Forsendelser på transportvirksomheders risiko

En transportvirksomhed kan ved udbetaling af erstatning som følge af fx skade på de transporterede varer ikke medregne nogen del af erstatningsbeløbet til den indgående afgift.

En vognmand, der som led i sin virksomhed har påtaget sig at løfte en lystbåd fra vandet op på havnekajen, kan ikke medregne afgift vedrørende udbedring af skader på lystbåden som følge af, at denne »tabes« på havnekajen, til den indgående afgift.

Transportvirksomheder kan således ikke anses som skadelidt i forbindelse med beskadigelse på de transporterede varer.

Andre skader

Skadelidte virksomheders indkøb, reparationer mv

En skadelidt virksomhed kan medregne afgiften på indkøb, reparationer mv til genoprettelse af skader til den indgående afgift i samme omfang, som virksomheden efter de almindelige regler i lovens §§ 15 og 16 kan medregne afgiften på indkøb mv af de pågældende varer og driftsmidler til den indgående afgift, jf dog afsnittet »Skader forvoldt af registrerede virksomheder«.

Dette gælder, uanset om virksomheden (skadelidte) selv må bære tabet ved skaden, eller om den kan få tabet dækket ved erstatning fra en skadevolder eller et forsikringsselskab.

Såfremt afgiftsfaktura udstedes til et forsikringsselskab vil den skadelidte som dokumentation for den indgående afgift kunne fremlægge et eksemplar af den til forsikringsselskabet udstedte faktura under forudsætning af, at den tillige indeholder den skadelidtes navn og adresse, og at den i øvrigt opfylder bestemmelserne i lovens § 17.

Visse forsikringsselskaber har anlagt en praksis, hvorefter reparatøren anmodes om at udstede en faktura til forsikringsselskabet på reparationsomkostningerne, excl merværdiafgift, og en faktura til den skadelidte virksomhed på afgiftsbeløbet.

Direktoratet har i marts måned 1981 orienteret forsikringsselskaberne (gennem Assurandør-Societetet) om, at denne fremgangsmåde ikke længere kan godkendes, idet sådanne fakturaer ikke kan anses som forskriftsmæssige, jf lovens § 17. Det vil sige, at leverandøren efter de foreliggende aftaler må rette kravet (fakturere) mod enten virksomheden eller forsikringsselskabet. Se i øvrigt afsnittet »Forsikringsselskabernes forhold ved udbetaling af erstatninger«. Toldkamret skal orientere forsikringsselskabets hjemtoldkammer, såfremt det måtte vise sig, at ovennævnte retningslinier ikke følges. Hjemtoldkamret anmodes herefter om at oplyse forsikringsselskabet om, at den anvendte fremgangsmåde ikke kan godkendes

Skader udbedret af skadelidte virksomheder

Virksomheden skal ikke beregne afgift af erstatningskrav mv i tilfælde, hvor den selv udbedrer skader på egne varer eller driftsmidler, for hvilke den har fradragsret. Ikke fuldførte (afleverede) entreprisearbejder vedrørende opførelse af fast ejendom anses i denne relation som egne varer, såfremt entreprisearbejdet på tidspunktet for skadens opståen i henhold til entreprisekontrakten henstår på leverandørens risiko. De nævnte arbejder anses for at henstå på leverandørens risiko, selv om bygherren, fx af hensyn til opnåelse af byggelån, har påtaget sig at forsikre byggeriet under opførelsen, fx mod stormskade.

Har virksomheden kun delvis fradragsret, skal den derimod svare afgift i det omfang, den ikke har fradragsret, jf lovens § 11, stk 1, og § 8, stk 1. Der kan dog alene kræves afgift, såfremt virksomheden er registreret for fremstilling og afsætning af tilsvarende ydelser.

En kommune, der udbedrer skader på egne anlæg, opstået som følge af utilsigtede handlinger, fx trafikuheld, skal ikke beregne afgift af erstatningskrav til dækning af omkostningerne ved udbedring af skaderne, jf lovens § 11, stk 2. Kommunen kan herefter ikke medregne afgiften af de med udbedring af skaden forbundne omkostninger til den indgående afgift.

Hvis arbejdet derimod udføres som følge af en tilsigtet handling, fx udbedring af »skader« som følge af opgravningsarbejder mv foretaget af telefonselskaber eller el-forsyningsselskaber, anses arbejdet som almindeligt entreprenørarbejde, der udføres for de nævnte selskaber. Den af kommunerne beregnede afgift for disse ydelser vil kunne medregnes til selskabernes indgående afgift efter de almindelige regler.

Tilsvarende regler gælder kommuner, der i henhold til miljøbeskyttelseslovgivningen på skadevolders vegne udbedrer skader efter en olieforurening, jf nedenfor.

Skader forvoldt af registrerede virksomheder

En registreret skadevolder, der må yde erstatning for en skade indbefattet afgift som følge af, at den skadelidte ikke har fradragsret for omkostningerne vedrørende udbedring af skaden, kan i almindelighed ikke medregne dette afgiftsbeløb til sin indgående afgift. Dette gælder også i de tilfælde, hvor faktura vedrørende det udførte arbejde er udstedt til skadevolderen. Tilsvarende skal en registreret skadevolder, der selv udbedrer den forvoldte skade, svare afgift af udbedringsarbejdet.

I nedennævnte tilfælde vil en registreret skadevolder dog kunne medregne afgiften vedrørende reparation af den af virksomheden forvoldte skade til den indgående afgift, men skadelidte har i så fald ingen fradragsret for afgiften

a. Når en virksomhed forvolder skade på varer, som er i virksomhedens varetægt til reparation.

b. år en arkitekt eller ingeniør som følge af en fejlprojektering pådrager sig et erstatningsansvar omfattende reparation af den pågældende bygning.

Det samme gælder i tilfælde, hvor en byggevirksomhed har solgt et hus, som den har bygget på egen grund, og på hvilket der efter salget opstår en sætningsskade, som byggevirksomheden gøres ansvarlig for. Hvis virksomheden selv udbedrer skaden, har den fradragsret for indkøbene til reparationen mv - dog kun med hensyn til de entrepriser, som virksomheden i sin tid selv har udført. Hvis virksomheden derimod udbetaler et erstatningsbeløb til ejeren af huset (fx et beløb, der er forligsmæssigt fastsat), kan der ikke blive tale om fradragsret.

c. år udbedringen vedrører en »tilsigtet handling«, se »Skader udbedret af skadelidte virksomheder«.

d. år en virksomhed forvolder en forureningsskade, hvor miljømyndighederne (på lokalt plan kommunalbestyrelsen) med hjemmel i miljøbeskyttelseslovgivningen kan afgive et pålæg til skadevolderen om at fjerne forureningen samt at afholde de med udbedringen forbundne omkostninger. Dette vil f eks være tilfældet ved forureninger med olie, kemikalier, ajle, gylle og ensilage.

Hvis udbedringsarbejdet udføres af en kommune, skal denne i lighed med private entreprenører svare afgift af den betaling, som afkræves skadevolderen for de præsterede ydelser, da kravet mod skadevolder ikke anses som et almindeligt erstatningskrav, men som et krav om betaling for leverede varer og afgiftspligtige ydelser.

Der skal ligeledes svares afgift i tilfælde af, at en registreret kommunal virksomhed på egne arealer selv udbedrer en af tredjemand forvoldt forurening, da arbejdet under alle omstsændigheder må anses for at være udført for skadevolderen.

I tilfælde af, at den, der foranlediger skaden udbedret - det være sig en kommune eller en privat skadelidt virksomhed - indkøber udbedringsarbejdet hos fremmede entreprenører, kan der til skadevolderen sendes en udlægsopgørelse over de afholdte omkostninger, bilagt den til kommunen, respektive den skadelidte virksomhed udstedte faktura, der udover de i merværdiafgiftslovens § 17, stk 1, anførte oplysninger skal indeholde oplysninger om skadevolderens navn og adresse, således at skadevolderen får et forskriftsmæssigt grundlag for fradrag i sit afgiftsregnskab.

En registeret skadevolder vil også have fradragsret for afgiften af udbedringsomkostningerne i tilfælde af, at skadevolderen på egen foranledning indkøber eller udfører arbejdsydelser i forbindelse med fjernelse af en forurening, for hvilken der med kommunalbestyrelsens kendskab utvivlsomt ville blive afgivet et pålæg om fjernelse.

Erstatninger

Den, der modtager erstatningsbeløb, skal ikke svare afgift af beløbet, medmindre dette må anses som hel eller delvis betaling for afgiftspligtige leverancer.

Til belysning heraf kan nævnes, at landbrugsvirksomheder, der fra naturgasselskaber modtager erstatningsbeløb for afgrødetab i forbindelse med anbringelse af gas- og andre energiførende rørledninger på virksomhedens jord, ikke skal svare afgift af erstatningsbeløbene, da disse ikke kan anses som vederlag for afgiftspligtige leverancer.

Ved afgørelse af, om et almindeligt erstatningskrav skal opgøres incl eller excl afgift, må de foran beskrevne regler om fradragsret for afgift af omkostninger til udbedring af skaden lægges til grund.

Det betyder, at afgiften af udbedringsomkostninger normalt kun skal medregnes i erstatningskravet, når den skadelidte ikke kan medregne afgiften af disse omkostninger til den indgående afgift. Dette gælder også for en statsinstitution (Vejdirektoratet), som ved tilkendelse af erstatning i forbindelse med afholdte udgifter til genopbygning af en sammenstyrtet bro også fik erstatning for merværdiafgiften heraf.

Det er endvidere i flere konkrete afgørelser fastslået, at den erstatning, som entreprenører m fl skal yde bygherren til dækning af opgjorte meromkostninger (incl afgift) som følge af forsinkelser eller manglende udførelse af byggearbejder, ikke kan give de pågældende entreprenører grundlag for at medregne nogen del af erstatningsbeløbet til den indgående afgift. Man lægger herved til grund, at der er tale om et

rent erstatningsbeløb, idet der ikke er leveret en afgiftspligtig ydelse, som erstatningsbeløbet er betaling for.

(I tilfælde, hvor entreprenøren skal betale en nærmere fastsat bod for hver dag, leveringsfristen overskrides, og fakturaudstedelsen sker efter, at det er konstateret, at forsinket levering har fundet sted, kan entreprenøren fratrække boden inden afgiftsberegningen. - Se kap SPEC AFG, »Byggevirksomheder«).

Forsikringsselskabers forhold ved udbetaling af erstatninger

Direktoratet har haft kontakt med Assurandør-Societetet i anledning af, at forsikringsselskaber - når skadelidte er en registreret virksomhed - alene godtgør reparatøren fakturabeløbet excl moms, hvorefter reparatøren henvises til at opkræve afgiftsbeløbet hos den skadelidte virksomhed.

Reparationsvirksomheder er i nogle tilfælde af forsikringsselskaber blevet anmodet om at udskrive en faktura over reparationsomkostningerne excl afgift til det pågældende forsikringsselskab, og en faktura på afgiftsbeløbet til skadelidte.

I andre tilfælde er reparationsvirksomheden blevet anmodet om at udstede en faktura indbefattet afgift til skadelidte, der afregner det fulde fakturabeløb til reparationsvirksomheden, men alene får fakturabeløbet excl afgift godtgjort fra forsikringsselskabet.

Begge fremgangsmåder har medført henvendelser til toldvæsenet i de tilfælde, hvor skadelidte ikke mener sig forpligtet til at betale merværdiafgift af reparationsomkostninger mv før det tidspunkt, hvor afgiftsbeløbet kan medregnes ved opgørelse og afregning af afgiftstilsvaret.

Det er direktoratets indtryk, at henvendelserne sker bl a som følge af, at forsikringsselskaber ofte i disse situationer henviser til »toldvæsenets regler«, hvorved de skadelidte kan få en opfattelse af, at det er toldvæsenet, som har fastsat den nævnte praksis.

Direktoratet har på baggrund heraf meddelt Assurandør-Societetet, at de efter merværdiafgiftsloven fastsatte regler om fradragsret for afgift af reparationer mv ved genoprettelse af skader ikke kan begrunde den af selskaberne anvendte praksis ved udbetaling af erstatningsbeløb til reparatører eller skadelidte virksomheder, og at toldvæsenet ikke kan pålægge skadelidte virksomheder at udnytte en eventuel fradragsret, ligesom man ikke kan pålægge den skadelidte virksomhed at indbetale beløb til reparatøren.

Det er samtidig meddelt Assurandør-Societetet, at den beskrevne fremgangsmåde med udstedelse af to fakturaer for samme leverance må anses for at være i strid med merværdiafgiftslovens § 17, hvorfor toldvæsenet ikke fremtidig vil kunne godkende, at denne faktureringsform giver grundlag for fradrag for indgående afgift.

Direktoratet har endvidere over for Assurandør-Societetet tilkendegivet, at man vil foretrække, at forsikringsselskaberne afregner det fulde fakturabeløb (reparationsomkostninger incl afgift) til reparatørerne, hvorefter selskaberne kan få de skadelidte virksomheder til at indbetale afgiftsbeløbet til selskaberne. De skadelidte virksomheder vil i sådanne tilfælde som dokumentation for den indgående afgift kunne fremlægge et eksemplar af de til forsikringsselskaberne udstedte fakturaer med angivelse af skadelidtes navn og adresse.

Assurandør-Societetet har i marts måned 1981 underrettet medlemmerne i overensstemmelse hermed.

I tilfælde, hvor faktura udstedes til skadelidte, og hvor forsikringsselskabet alene godtgør fakturabeløbet, excl afgift, vil der muligvis fremkomme ønske fra den skadelidte virksomhed om at måtte foretage en ekstraordinær opgørelse af afgiftstilsvaret med henblik på udbetaling af negativt afgiftstilsvar, fx i tilfælde, hvor der sker genopbygning af landbrugsbygninger efter brand. Sådanne anmodninger vil kunne afslås under henvisning til, at der ikke er hjemmel i merværdiafgiftsloven hertil.

Den af forsikringsselskaberne anvendte fremgangsmåde med kun at godtgøre fakturabeløbet excl moms kan ikke anfægtes, idet det kun kan henstilles til forsikringsselskaberne, at reparatøren holdes skadesløs.

Til toldkamrets orientering kan dog oplyses, at i tilfælde, hvor reparationsarbejde mv er bestilt af (og faktura udstedt til) forsikringsselskabet, har reparatøren krav på at få hele beløbet, incl afgift, udbetalt fra forsikringsselskabet og skadelidte in solidum - også selvom forsikringsselskabet henholder sig til, at man har aftalt med skadelidte, at denne skal udrede afgiftsbeløbet til reparatøren. I en sag anlagt ved Ålborg Byret blev et forsikringsselskab og en skadelidt virksomhed således dømt til in solidum at betale afgiftsbeløbet vedrørende en forsikringsskade til reparatøren - selv om skadelidte på grundlag af en fakturakopi havde medregnet afgiftsbeløbet til den indgående afgift, og selv om skadelidte var gået konkurs, således at forsikringsselskabet måtte betale beløbet (uden reel regresmulighed).

Tvangsmæssig tilbagetagelse af driftsmidler mv

Ved opgørelse af afgiftstilsvaret i forbindelse med tilbagetagelse af driftsmidler mv, der er handlet på afbetalingsvilkår med ejendomsforbehold, må der sondres mellem, om driftsmidlet mv overtages i henhold til det gældende ejendomsforbehold af den oprindelige sælger eller af en anden virksomhed, fx et finansieringsselskab.

Sælgers tilbagetagelse

Sælgerens stilling

Sælgeren (leverandøren) vil kunne foretage regulering af den afgiftspligtige omsætning med det beløb (excl afgift), der godtgøres/godskrives køberen i forbindelse med tilbagetagelsen efter de almindelige regler, dvs på betingelse af at der udstedes kreditnota.

Køberens stilling

I tilfælde af, at der foretages tvangsmæssig tilbagetagelse af varer og driftsmidler mv, som er købt på afbetaling med ejendomsforbehold, og for hvilke køberen har fradragsret for indgående afgift, skal den indgående afgift (på grundlag af den af sælgeren udstedte kreditnota) reduceres med afgiften af den ved tilbagetagelsen godskrevne værdi for de pågældende driftsmidler mv.

Konkursboer o lign

Ved tilbagetagelse af varer og driftsmidler mv hos et konkursbo eller lignende forholdes på tilsvarende måde som anført ovenfor. (Afgiften anmeldes i boet som simpel fordring. I tilfælde af, at et konkursbo eller lignende indtræder i en afbetalingskontrakt, anmeldes afgiften vedrørende tilbagetagelsen i boet som massekrav. Afgift vedrørende tilbagetagelse (tilbagekøb) af varer mv, der er solgt på afbetaling uden ejendomsforhold, men med sikkerhed i løsørepantebrev, skal altid anmeldes i boet som massekrav).

Finansieringsselskabers tilbagetagelse

Finansieringsselskabets stilling

Et finansieringsselskab - eller enhver anden virksomhed end den oprindelige sælger - der har overtaget (fået tiltransporteret) en kontrakt med ejendomsforbehold, må ikke i forbindelse med overtagelsen udstede kreditnota med deklareret afgift - heller ikke selv om selskabet måtte være registreret for salget af de pågældende varer. (Der er ikke tale om returvarer, jf lovens § 13, stk 5). Det kan heller ikke godkendes, at selskabet i en sådan situation udsteder afregningsbilag med deklareret afgift, idet der ikke er indgået en almindelig handel. Med hensyn til finansieringsselskabers registrering mv henvises til kap REGISTRERING.

Køberens stilling

Der vil kunne ses bort fra regulering af den ved købet fradragne afgift - også hvis det indkøbte driftsmiddel mv er omfattet af investeringsgodereglerne. Herved behandles investeringsgoder, der udbringes tvangsmæssigt i ovennævnte tilfælde, på samme måde, som investeringsgoder, der udbringes med henblik på bortsalg på tvangsauktion, jf afsnittet »Regulering af indgående afgift for investeringsgoder«.

Konkursboer o lign

Der vil ikke i forbindelse med overtagelsen skulle ske nogen afgiftsmæssig regulering, jf ovenfor.

Opgørelse af den indgående afgift

Periodisering

Den indgående afgift i en afgiftsperiode er den afgift, der i perioden er faktureret til virksomheden af dens leverandører, og for hvilken virksomheden har fradragsret efter de gældende regler, jf lovens § 15, stk 4, og § 16.

Det er således principielt fakturadatoen, der er afgørende for i hvilken periode, afgiftsbeløbet kan medregnes til den indgående afgift.

Det er derimod ikke en betingelse for fradrag, at det tilfakturerede afgiftsbeløb er betalt. Således vil afgift vedrørende fx en maskine, der er købt på afbetaling med ejendomsforbehold, kunne medregnes til den indgående afgift allerede på faktureringstidspunktet.

Der er således et sammenfald mellem tidspunktet for, hvornår leverandøren skal medregne fakturerede varer og ydelser til den afgiftspligtige omsætning, og hvornår køber kan medregne afgiften heraf til den indgående afgift.

Afgift af importerede varer (importmoms) kan tilsvarende medregnes til den indgående afgift i den periode, hvor varerne er blevet fortoldet, jf lovens § 15, stk 4.

Indtil 1 juni 1982 gælder dette uanset reglerne for periodeafgrænsning i fortoldningsproceduren.

Fra 1 juni 1982 er reglerne for periodisering af importørregistrerede virksomheders medregning af importmoms til den indgående afgift ændret. Herefter kan importmoms vedrørende fortoldningsekspeditioner, der er indleveret til toldkamret de to sidste ekspeditionsdage i den måned, hvor afgiftsperioden udløber, og som bliver ekspederet inden månedens udgang, først medregnes til den indgående afgift i den følgende afgiftsperiode.

Der er herved et sammenfald mellem reglerne for periodeafgrænsning for importmoms i fortoldningsproceduren og reglerne om periodisering af indgående afgift i forbindelse med virksomhedens almindelige momsafregning, jf lovens § 15, stk 4, og § 29, stk 1.

Ændringen berører virksomheder med måneds-, kvartals- eller halvårsafregning, men ikke virksomheder, der har ugen som afgiftsperiode. Disse virksomheder kan til den indgående afgift medregne importmoms ifølge debetnotaer mv, der er fortoldet (påstemplet en ekspeditionsdato) i afgiftsperioden.

Ved efterbetaling af afgift af indsmuglede varer kan afgiften medregnes til den indgående afgift for den afgiftsperiode, hvor afgiftens indbetaling, respektive indbetalingen af sidste afdrag, har fundet sted.

Afgift, som i henhold til EF's forsendelsesordning afkræves en hovedforpligtet for en T-forsendelse i tilfælde, hvor retureksemplaret af forsendelsesangivelsen ikke modtages af toldvæsenet, vil som en hovedregel ikke kunne medregnes til den indgående afgift, hverken hos den hovedforpligtede eller afsenderen.

Dokumentation mv

Efter lovens § 18, stk 4, er det en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for indgående afgift, at der som dokumentation kan fremlægges fakturaer mv, der opfylder forskrifterne i lovens § 17, stk 1, jf stk 4 og 7. Købekontrakter og slutsedler - fx vedrørende motorkøretøjer - kan efter fast praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig dokumentation for indgående afgift.

For importerede varer anvendes fortoldningsbegæringens debetnota som dokumentation.

Se i øvrigt kap FAKTURERING OG REGNSKAB.

Afgiften af foretagne indkøb til brug for virksomheden, der er faktureret til og betalt af virksomheden, kan normalt medregnes til den indgående afgift, selv om virksomheden efterfølgende måtte få indkøbsprisen helt eller delvis refunderet fra trediemand (fx i tilfælde, hvor der udføres arbejder på den af virksomheden anvendte faste ejendom, og der er andre - evt ikke registrerede - medindehavere af ejendommen).

Indkøb, der helt eller delvis vedrører et registreret interessentskabs afgiftspligtige aktiviteter, kan medregnes til den indgående afgift efter de almindelige regler, selv om udgiften er afholdt af (faktureret til) en af interessenterne personligt.

Afgiften af de for en kunde afholdte udlæg vedrørende varer eller ydelser vil kunne medregnes til den indgående afgift hos den rekvirerende virksomhed, såfremt fakturering er sket direkte til denne, og hvorved udlægget skal medregnes i den afgiftspligtige værdi for den samlede leverance, jf kap VÆRDI.

Afgift af fakturerede forudbetalinger kan medregnes til den indgående afgift.

Tab på forudbetalinger

I tilfælde, hvor en registreret virksomhed, der ved indkøb til brug for virksomheden har ydet forudbetaling til en leverandør af varer og afgiftspligtige ydelser, lider tab på forudbetalingen som følge af leverandørens konkurs, kan købervirksomheden medregne afgiftsbeløbet af forudbetalingen til den indgående afgift. Der skal ikke efterfølgende ske regulering af den indgående afgift som følge af tabet.

Det krav, som køberen efterfølgende anmelder i sælgers bo, skal være excl merværdiafgift.

Afgørelser

Advokatsalær i konkursboer mv

Virksomheder i betalingsstandsning og konkursboer kan medregne afgiften af advokatsalærer ved opgørelse af den indgående afgift efter følgende regler

Såfremt fallenten udelukkende har drevet afgiftspligtig virksomhed, og der ved afviklingen af boet både indgår aktiver, der har været anvendt i den afgiftspligtige virksomhed, og private aktiver, kan et sådant bo indtil videre som indgående afgift fradrage hele afgiften af advokatudgifterne i forbindelse med bobehandlingen.

Hvis fallenten forinden betalingsstandsningen/konkursens indtræden har drevet såvel afgiftspligtig som ikke-afgiftspligtig virksomhed - og dermed har haft delvis fradragsret efter reglerne i bekendtgørelsen om delvis fradragsret for merværdiafgift - kan der indtil videre indrømmes fradragsret for afgiften af advokatomkostninger under bobehandlingen med en forholdsmæssig andel, således

- at der i betalingsstandsningsboer anvendes den fradragsprocent, som har været gældende for virksomheden i perioden umiddelbart før betalingsstandsningen, og

- at fradragsprocenten for konkursboers vedkommende principielt skal beregnes på grundlag af forholdet mellem boets omsætning (uden afgift) af varer og afgiftspligtige ydelser og boets samlede omsætning i konkursperioden. Såfremt der ikke finder nogen egentlig omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser sted i konkursperioden, anvendes den fradragsprocent, som har været gældende for virksomheden umiddelbart før betalingsstandsningen/konkursen.

Der skal således ikke ske nogen begrænsning af fradragsretten for advokatsalær, selv om der ved afvikling af boet indgår private aktiver. Der er herved dels lagt vægt på, at disse aktiver også har tjent som kreditgrundlag for virksomheden, og dels på at disse aktivers værdi for boet og arbejdet med realisationen heraf ifølge Advokatrådet normalt vil være af forsvindende betydning. Dertil kommer, at de gældende regler om trangsbeneficium og den praksis, der anvendes i forbindelse med afviklingen af sådanne boer, normalt fører til, at de fallenten tilhørende private aktiver (under visse værdigrænser) sædvanligvis ikke berøres af konkursbehandlingen.

En afgiftspligtig virksomhed (person), som uden forbindelse med konkurs, betalingsstandsning eller lignende har udgifter til advokat i forbindelse med realisationen af rent private aktiver, der ikke vedrører den afgiftspligtige virksomhed, fx privat indbo eller privat fast ejendom, har derimod ingen fradragsret for afgiften af advokatomkostningerne, selv om realisationen sker på grund af økonomiske vanskeligheder i virksomheden. Tilsvarende gælder, hvis udgiften afholdes i forbindelse med andre ikke fradragsberettigede formål.

Ovenstående regler vil kunne anvendes analogt på indkøb af revisionsydelser.

Opdeling af vederlaget

Der bør principielt ske en opdeling af vederlaget for de omhandlede ydelser svarende til det af den pågældende advokat/revisor henholdsvis før og efter konkursens indtræden (konkursdekretets afsigelse) udførte arbejde. Afgiften af vederlaget for det før betalingsstandsningen, respektive i betalingsstandsningsperioden udførte arbejde medregnes herefter til virksomhedens indgående afgift, og modregning kan ske efter de herfor gældende regler, medens afgiften af det efter konkursens indtræden udførte arbejde - som for andre leverancer til boet - medregnes i boets indgående afgift og kan modregnes i toldvæsenets eventuelle massekrav i boet.

Ydelser, hvis indkøb direkte disponeres af boet, dvs udføres i boperioden, og hvis vederlæggelse er massekrav i boet, fx revisionsmedhjælp (også selv om revisionsarbejdet omfatter regnskabsmateriale fra tiden under og før betalingsstandsningen), må i deres helhed og efter de almindelige regler om fradragsret henføres til boets indgående afgift (modregnes i toldvæsenets eventuelle massekrav).

Dødsboer

Reglerne om fradragsret for advokatudgifterne i forbindelse med behandlingen af konkurs- og betalingsstandsningsboer anvendes tilsvarende i dødsboer, der er gældsfragåelsesboer. Dette skyldes, at behandlingen i disse boer - som for konkurs- og betalingsstandsningsboers vedkommende - primært tager sigte på realisation af boets aktiver mv med henblik på kreditorernes fyldestgørelse efter principper, der gælder for behandlingen af konkursboer, dvs med iagttagelse af konkursordenen mv.

Et dødsbo, der er behandlet som et gældsvedgåelsesbo, og hvis behandling derfor primært tager sigte på at fordele afdødes efterladenskaber mellem arvingerne, har fradragsret for afgiften af advokatomkostningerne efter merværdiafgiftslovens almindelige regler.

For så vidt angår det almindelige takstmæssige advokatsalær for bobehandlingen vil boet til den indgående afgift kunne medregne en skønsmæssig andel af afgiften af advokatomkostningerne under forudsætning af, at der i dette salær indgår vederlag for ydelser i forbindelse med afvikling/realisation af forretningsaktiver, fx debitorer, driftsbygninger, maskiner, inventar mv og betaling af forretningsgæld.

Med hensyn til særskilt advokatsalær for ydelser, der fuldt ud kan henføres til afviklingen af sådanne aktiver og passiver, kan boet fuldt ud medregne afgiften heraf til den indgående afgift.

Afmeldte virksomheder

Afmeldte virksomheder, herunder konkurs- og dødsboer m fl, vil efter nedennævnte retningslinier kunne få godtgjort merværdiafgiften af omkostninger mv (fx advokat- eller revisionsydelser), der ikke tidligere er medregnet til den indgående afgift, respektive er afholdt efter afmeldelsen.

Et bo afmeldes ofte fra registrering efter merværdiafgiftsloven, når realisationen af varelager og driftsmidler er tilendebragt, medens selve afslutningen af boet ofte trækker ud. Der er i andre situationer tale om udgifter, som enten fejlagtigt ikke er medregnet til den indgående afgift i registreringsperioden, eller som er tilfaktureret de pågældende virksomheder efter disses afmeldelse fra registrering.

For så vidt angår konkursboer mv gælder, at fradragsretten for advokatsalærer mv ikke kan begrænses til ydelser i forbindelse med realisationen af boets aktiver (registreringsperioden), men tillige omfatter ydelser i tilknytning til fx tvister vedrørende indgåede aftaler eller inddrivelse af fordringer vedrørende afgiftsberigtigede leverancer - også selv om disse ydelser præsteres efter, at boet er afmeldt fra registrering.

Dette betyder, at toldkamret indtil videre vil kunne imødekomme ansøgninger fra afmeldte boer om afgiftsrefusion på grundlag af den ved bobehandlingens afslutning foretagne endelige opgørelse af advokat- og revisionshonorarer mv. Reglerne omfatter også boer efter registrerede virksomheder, der ikke har været registreret - fx fordi der ikke i boet var aktiver, hvis realisation medførte afgiftspligt.

Toldkamret vil endvidere mod fornøden regnskabsmæssig dokumentation kunne imødekomme ansøgninger fra andre afmeldte virksomheder om hel eller delvis godtgørelse af merværdiafgiften af omkostninger mv, der fremkommer i forbindelse med eller som følge af virksomhedernes regnskabsafslutning/udlodning, også selv om ydelserne helt eller delvis måtte være præsteret efter, at virksomhederne er afmeldt fra registrering. Det er dog en forudsætning, at omkostningerne kan henføres til den registreringspligtige del af de pågældende virksomheder.

Ved behandling af ansøgninger om godtgørelse fra afmeldte virksomheder bedes toldkamret være opmærksom på muligheden for modregning i de pågældende virksomheders eventuelle restancer. Se også afgørelsen om »Advokatsalær i konkursboer mv«.

Alternative energianlæg

Der er fastsat særlige regler vedrørende registrerede virksomheders fradragsret for opførelse og drift af visse alternative energianlæg.

Reglerne, der ikke helt følger de almindelige regler om fradragsret, gælder for

- halmfyringsanlæg med tilhørende hjælpeaggregater (stokere) samt andre tilsvarende fyringsanlæg, der er specielt indrettet til produktion af energi ved forbrænding af bi- og affaldsprodukter fra erhvervsvirksomheder,

- biogasanlæg,

- varmegenindvindingsanlæg,

- jordvarmeanlæg og

- solfangere.

Reglerne gælder for anlæg, der er etableret den 1 januar 1979 eller senere.

Der gælder endvidere særlige regler vedrørende etablering og drift af vindmøller.

Der henvises til kap SPEC AFG, hvor ovennævnte regler er nærmere beskrevet.

Buskørsel

Der vil som udgangspunkt ikke være fradragsret for en virksomheds udgifter til indkøb af bustransportydelser, jf lovens § 16, stk 3, punkt e (repræsentation og gaver).

Eksempelvis kan en købmand, der betaler en vognmand for at transportere potentielle kunder til sin forretning, ikke medregne den herved erlagte afgift til den indgående afgift. En udenlandsk virksomhed (købmand, supermarked m fl) vil således heller ikke kunne få godtgjort en sådan afgift i henhold til EF's 8. momsdirektiv.

Et naturgasselskab kan ikke til den indgående afgift medregne afgift vedrørende buskørsel som led i en rundvisning af potentielle leverandører m fl, selv om de omhandlede rundvisninger angives at have et rent kommercielt sigte.

Der kan således umiddelbart kun blive tale om fradrag for indgående afgift, når der er tale om transport af arbejdstagere, fx professionelle fodboldspillere, mellem forskellige arbejdssteder (men ikke mellem arbejdstagernes bopæl og faste arbejdssted).

Det kan dog ikke afvises, at der efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kan fremdrages (andre) eksempler på transportydelser, der berettiger til fradrag.

Ejendomsmæglerhonorar mv

1.

Merværdiafgift af skøde- og mæglersalærer i forbindelse med handel med erhvervsejendomme, hvorfra sælgeren udelukkende har drevet registreringspligtig virksomhed, kan medregnes til den indgående afgift.

Såfremt salærerne vedrører erhvervsejendomme, der har været anvendt til såvel registreringspligtig som ikke-registreringspligtig virksomhed ( blandet anvendelse ), kan afgiften af sådanne salærer medregnes til den indgående afgift med en forholdsmæssig andel, der opgøres på grundlag af omsætningsfordelingen, jf afsnittet »Delvis fradragsret«.

Omfatter skøde- og mæglersalærerne ejendomme, der har været anvendt til såvel registreringspligtigt som privat formål (fx landbrugsejendomme samt erhvervsejendomme med bolig for indehaveren), kan en forholdsmæssig andel af afgiften af salærerne medregnes til sælgerens indgående afgift efter et skøn. I de tilfælde, hvor der er fastsat særskilt ejendomsvurdering for den private bolig henholdsvis erhvervsbygningerne, vil de fastsatte vurderinger normalt kunne lægges til grund ved opgørelsen af den del af afgiften, som skønsmæssigt vedrører den registrerede virksomhed.

Hvis skøde- og mæglersalærerne helt eller delvis betales af køberen, kan afgiften af salærerne i overensstemmelse med det ovenfor anførte medregnes til køberens indgående afgift i forbindelse med en uændret registreringspligtig anvendelse af den overtagne ejendom.

2.

En ejendomsmægler, der tillige driver virksomhed med køb og salg af fast ejendom, vil ikke til sin indgående afgift kunne medregne den merværdiafgift, som betales til en anden mægler for dennes medvirken ved salg af en ejendom tilhørende den pågældende mægler. (Såfremt mægleren selv medvirker ved salg af egne ejendomme, skal der svares afgift af en værdi opgjort efter reglerne i lovens § 8, stk 1. - Se kap VÆRDI). Det samme gælder afgift af den del af advokatsalær, som den pågældende ejendomsmægler som sælger skal betale til en advokat for dennes medvirken ved udfærdigelse af refusionsopgørelse.

3.

En advokat har på grund af en af ham begået fejl vedrørende prioritetsrækkefølgen for nogle pantebreve i forbindelse med berigtigelse af en ejendomshandel måttet indestå som selvskyldnerkautionist for, at et ejerpantebrev, der lå til sikkerhed for et lån i et pengeinstitut, kunne bevare sin prioritetsstilling umiddelbart efter de offentlige lån i ejendommen. Advokaten, der senere måtte overtage ejendommen på tvangsauktion for at søge sit tab begrænset mest muligt, kan til den indgående afgift medregne afgiften af ejendomsmæglerhonorar ved videresalg af ejendommen, men kun i det omfang fejlen udelukkende vedrører indtjening af et afgiftspligtigt honorar. Det vil endvidere normalt være en forudsætning, at ejendommen udbydes til salg umiddelbart efter overtagelsen.

4.

En virksomhed har gjort indsigelse mod en afgørelse, hvorefter virksomheden er nægtet fradragsret for momsen af advokat- og mæglersalær samt arkitektudgifter vedrørende ejendomme, som virksomheden har overtaget på tvangsauktion og senere solgt.

Virksomheden har fremført, at omkostningerne vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser, da ejendommene er overtaget for at sikre varetilgodehavender.

Det er videre fremført, at omkostningerne vedrørende køb og salg af ejendommene kan sidestilles med inkassosalær mv.

Med hensyn til arkitektudgifterne er det oplyst, at de vedrører en igangværende ombygning af en af ejendommene, som virksomheden har måttet fuldføre for at gøre den salgbar.

Der er truffet afgørelse om, at virksomheden har fradragsret for momsen af de omhandlede udgifter til advokat, ejendomsmægler og arkitekt.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er en tæt sammenhæng mellem erhvervelsen på tvangsauktion og salget af ejendommene og virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser.

Ejendommene er således alene overtaget for at sikre varetilgodehavender, og overtagelsen tager således ikke sigte på at opnå en momsfri fortjeneste ved salg af fast ejendom.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at der ikke vil være fradragsret for momsen af de nævnte omkostninger, såfremt en virksomhed, der overtager ejendomme for at sikre varetilgodehavender, efterfølgende på egen foranledning udfører ombygninger, tilbygninger eller moderniseringer, før ejendommene videresælges, jf dog reglerne om frivillig registrering for udlejning og salg af fast ejendom.

Fast ejendom/bolig

Udstillingslokale i kælder

En entreprenør kan ikke medregne afgift af opførelsesomkostningerne for et udstillingslokale til den indgående afgift.

Udstillingslokalet, der bl a indeholder en swimming-pool, er på 80 m2 og beliggende i kælderen under entreprenørens private bolig.

Det er anført, at lokalet er indrettet med henblik på udstilling og salg af swimming-pools, pejse, solarier, saunaer og fritidsmøbler, og at entreprenøren specielt med hensyn til swimming-poolsalget ønskede at kombinere dette salg med tilbud om udførelse af entreprenørarbejdet. Herudover er det anført, at udstillingslokalet og den pågældende swimming-pool også anvendes til privat brug, men ikke i et forhold, der ændrer væsentligt ved den erhvervsmæssige anvendelse.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at udstillingslokalet efter en samlet bedømmelse fremtræder som en del af privatboligen.

Hvervepræmier

Indtil 1 maj 1981 er hvervepræmier - fx bøger, plader, glasskåle, bestik, service, duge mv, som bog- og pladeklubber m fl udleverer gratis til medlemmerne som en art betaling for hvervning af nye medlemmer, normalt blevet anset som en gaveydelse, for hvilke der efter lovens § 16, stk 3, punkt e, ikke er fradragsret. (Evt fradragsret mod afgiftsberigtigelse ved udtagelsen).

Nogle af disse virksomheder har dog ment, at hvervepræmier for deres vedkommende ikke kunne betragtes som gaver, idet man anså en gave for at være en ydelse, for hvilke der ikke kræves nogen modydelse. Virksomhederne henviste i de konkrete tilfælde til, at der skulle præsteres en modydelse fra modtageren i form af indmeldelse af et nyt medlem, som yderligere skulle købe en vis mængde varer, førend der blev opnået ret til hvervepræmier, samt at der blev ført kontrol hermed. I sådanne tilfælde har nogle virksomheder fået tilladelse til at medregne indkøb af hvervepræmier til den indgående afgift, ligesom der heller ikke skulle svares afgift efter lovens § 11, stk 1, ved udlevering af sådanne hvervepræmier, der blev forhandlet af virksomheden.

Fra den 1 maj 1981 blev ovennævnte praksis ændret til følgende midlertidige ordning

Bog- og pladeklubber m fl kunne i alle tilfælde medregne afgiften for indkøb af de omhandlede hvervepræmier til den indgående afgift.

Virksomhedernes udlevering af de pågældende hvervepræmier skulle endvidere med virkning fra ovennævnte tidspunkt i alle tilfælde medregnes til den afgiftspligtige omsætning efter de almindelige regler, jf lovens §§ 11, stk 1, og 13, stk 1. Den afgiftspligtige værdi for hvervepræmierne skulle fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne om byttehandel i lovens § 8, stk 2.

Toldkamrene blev bemyndiget til i overensstemmelse med det ovenfor anførte at imødekomme eventuelle ansøgninger om regulering af indgående af-

gift med virkning 5 år tilbage fra ansøgningens indgivelse.

Den midlertidige ordning blev dog af en virksomhed forelagt Østre Landsret, hvor der pr 15 november 1982 er indgået forlig om nedennævnte praksis med tilbagevirkende kraft ligeledes til den 1.5.1981

Hvervepræmier, der af bog- og pladeklubber m fl udleveres gratis til medlemmer som en art betaling for hvervning af nye medlemmmer, betragtes som gaveydelser efter lovens § 16, stk 3, punkt e.

For varer indkøbt til hvervepræmier har virksomheden således ikke ret til fradrag for indgående afgift, men der skal til gengæld heller ikke medregnes nogen udgående afgift i forbindelse med udleveringen.

For andre hvervepræmier, fx bøger og plader, der forhandles af virksomheden, forholdes efter lovens § 11, stk 1 in fine, jf § 8, stk 1, 2. punktum, dvs afgiftsberigtigelse ved udtagelsen på grundlag af indkøbs- eller fremstillingsprisen.

Toldkamret er bemyndiget til at foretage korrektion af afgiftstilsvaret for ovennævnte midlertidige ordning, idet eventuelle krav om rentegodtgørelse vedr for meget indbetalt merværdiafgift dog ikke kan imødekommes.

Højskoler m fl

Højskoler m fl er efter lovens § 3, stk 6, fritaget for at svare afgift ved udlejning af værelser og servering i forbindelse med afholdelse af egne kurser. Fritagelsen omfatter derimod ikke udlejning og servering i forbindelse med fremmede kurser. Med hensyn til den nærmere afgrænsning mellem afgiftsfri og afgiftspligtig virksomhed på højskoler m fl henvises til kap REGISTRERING.

Registrerede højskoler m fl kan til den indgående afgift fuldt ud medregne afgiften på sådanne indkøb af varer og afgiftspligtige ydelser, som udelukkende vedrører den omsætning, hvoraf der svares afgift. Der vil i praksis kun forekomme få indkøb af denne art.

Til den indgående afgift kan endvidere medregnes den andel af afgiften af skolens indkøb af varer og ydelser til fællesbrug, herunder vedligeholdelse af bygninger, rengøring, varme mv samt kostforplejning og kontorhold, der svarer til forholdet mellem den afgiftspligtige omsætning excl moms og højskolens samlede omsætning (indtægter) excl moms, jf reglerne om delvis fradragsret (blandet anvendelse). I de samlede indtægter skal ikke medregnes generelle tilskud fra det offentlige og evt fra private.

Afgift vedrørende ny-, om- eller tilbygninger, der udelukkende anvendes til undervisningsformål, kan ikke medregnes til den indgående afgift. Det samme gælder afgiften af indkøb af materiel, der udelukkende anvendes til samme formål.

Inkassosalær

Fradragsretten for afgift af inkassosalær i inkassosager tilkommer alene kreditor, idet advokaten kun kan rette sit salærkrav mod kreditor (klienten), for hvem ydelsen bliver præsteret.

Såfremt kreditor er en registreret virksomhed, og fordringen udelukkende vedrører virksomhedens leverancer af varer og afgiftspligtige ydelser, har virksomheden fuld fradragsret. I disse tilfælde skal det omkostningskrav vedrørende inkassosalær, som advokaten på kreditors vegne i et krævebrev retter mod debitor, opgøres uden tillæg af afgift. (Hvis debitor skulle godtgøre kreditor inkassosalær incl det fradragsberettigede afgiftsbeløb, ville kreditor blive »beriget« med dette afgiftsbeløb).

Såfremt kreditor ikke har fradragsret, fx en ikke-registreret virksomhed, kan afgiften medregnes i omkostningskravet mod debitor. Debitor har dog ikke fradragsret for afgiften. Der er givet tilladelse til, at advokater i ovennævnte tilfælde må specificere den afgift af inkassosalær, som er indregnet i omkostningskravet. Det er dog en betingelse, at det i en note på krævebrevet anføres, at afgiftsbeløbet ifølge toldvæsenet ikke kan medregnes til debitors indgående afgift.

Det tilføjes, at advokater i inkassosager skal beregne afgift ved enhver endelig eller aconto debitering af inkassosalær hos kreditor (klienten), og at advokaten ved afregning overfor kreditor skal fakturere inkassoydelsen i overensstemmelse med lovens § 17.

Kunstgenstande og malerier

Der kan i visse tilfælde indrømmes registrerede virksomheder fradrag for indgående afgift i forbindelse med indkøb af kunstgenstande og malerier til brug ved udsmykning af virksomhedens lokaler.

Det vil normalt være en betingelse for fradragsret, at virksomhedens lokaler ikke står i forbindelse med privat beboelse. Lokaler, der indgår som en del af boligen, kan ikke anses som virksomheders lokaler. Dette gælder, selv om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv.

Herefter må der ved vurderingen af, om der kan indrømmes fradragsret for indkøb til ovennævnte formål, eller om indkøbet må anses for at være sket i investeringsøjemed, for hvilket der ikke er fradragsret, lægges vægt på virksomhedens øvrige forhold (branche, omsætning mv).

Eksempelvis er der indrømmet en virksomhed, hvis aktiviteter bl a omfatter handel med kunst og design (omsætning ca 9 mio kr), fradragsret i forbindelse med indkøb af ca 20 malerier repræsenterende en værdi på ca 103 000 kr, heraf afgift ca 21 000 kr.

Endvidere har en fabrik (elektromedicinsk udstyr) med en årsomsætning på ca 12 mio kr fået fradragsret for et afgiftsbeløb på ca 14 000 kr vedrørende indkøb af forskellige kunstgenstande, herunder en skulptur (samlet pris ca 85 000 kr).

Ved salg/udtagelse af fradragsberettigede genstande skal der beregnes afgift efter de almindelige regler.

For så vidt angår opgørelse af den afgiftspligtige værdi ved udtagelse til fx privat brug henvises til reglerne herom i kap VÆ RDI (Driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse).

Landsdelsorkestre

Et landsdelsorkester kan - med de begrænsninger, som følger af lovens § 16, stk 3 - til den indgående afgift medregne afgift på indkøb, der udelukkende vedrører de aktiviteter, hvoraf der skal svares afgift af indtægterne. Afgiften af indkøb, der udelukkende vedrører andre aktiviteter, kan ikke medregnes til den indgående afgift. Afgiften af indkøb, der vedrører begge grupper aktiviteter, kan medregnes til den indgående afgift med en andel af afgiften svarende til forholdet mellem antallet af koncerter, som orkestret selv arrangerer, og det samlede antal koncerter, bortset fra koncerter (båndindspilninger) for Danmarks Radio. Et orkesters medvirken ved fx operaforestillinger uden særskilt betaling anses ikke som koncerter og medregnes således heller ikke ved opgørelsen af det samlede antal koncerter.

Med hensyn til i hvilket omfang landsdelsorkestre skal svare afgift henvises til kap REGISTRERING.

Leje af parkeringsplads mv

Der er fra 1 januar 1985 ikke fradragsret for moms af lejeudgifter for garager/parkeringspladser, der benyttes til indehaverens og personalets personvogne.

For så vidt angår moms af lejeudgifter før 1 januar 1985 kan momsen medregnes til virksomhedens indgående afgift. Det er dog en betingelse, at parkeringspladserne udelukkende er bestemt til parkering af køretøjerne i arbejdstiden, og at parkeringspladserne ikke er beliggende i tilknytning til indehaverens bolig.

Der vil ligeledes kunne indrømmes registrerede virksomheder fradragsret for merværdiafgiften af lejeudgifter til de af virksomheden lejede parkeringsarealer til brug for virksomhedens kunder.

Virksomheder, som i forbindelse med et varesalg godtgør de af kunderne afholdte udgifter til parkering i nærliggende parkeringshuse mv, har ingen fradragsret herfor. Der er i disse tilfælde tale om en ydelse, der er leveret af den registrerede parkeringsvirksomhed til den pågældende kunde, og fradrag i leverandørvirksomhedens afgiftsregnskab kan derfor ikke finde sted, jf merværdiafgiftslovens § 15, stk 3, og § 18, stk 4.

Omkostninger ved udlejning af bankbokse

De pengeinstitutter, der registreres for boksudlejning, kan til den indgående afgift medregne afgiften på omkostninger i forbindelse med installering af nye anlæg samt på omkostninger, der direkte kan henføres til drift og vedligeholdelse af anlægget (reparation mv).

Det er endvidere blevet godkendt, at der for den (ubetydelige) del af afgiften på fællesomkostninger (lys, varme, rengøring, telefon o lign), der kan henføres til boksanlægget, fastsættes et standardbeløb pr boks om året.

Dette beløb udgør

- fra 1 oktober 1978 1,50 kr pr år - fra 1 juli 1980 1,65 kr pr år.

Der skal ikke ske nedsættelse af disse beløb, selv om en boks evt ikke har været udlejet hele året.

Omkostninger ved udstykning og salg af landbrugsjord

Afgiften af landinspektør-, ejendomsmægler- og advokatsalær vil kunne medregnes til den indgående afgift i forbindelse med landbrugsvirksomheders frasalg af jord, der har været anvendt af den registrerede virksomhed. Dette gælder, uanset hvorledes den frasolgte jord agtes anvendt.

Afgiften af tilsvarende omkostninger i forbindelse med ekspropriation af landbrugsjord, fx til vejanlæg eller til kommunalt formål, vil ligeledes kunne medregnes til den indgående afgift.

Landbrugsvirksomheder har også fradragsret for de nævnte omkostninger i tilfælde, hvor landbrugsjorden udstykkes i enkelte byggegrunde, som herefter sælges samlet eller enkeltvis.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der i ovennævnte tilfælde principielt sker en hel eller delvis afvikling af den afgiftspligtige jordbrugsvirksomhed.

(For så vidt angår udstykning og salg af byggegrunde har man set bort fra, at landbrugsvirksomheden i realiteten tillige driver selvstændig virksomhed med salg af fast ejendom, der ikke er omfattet af afgiftspligten. Afgørelsen må derfor indtil videre ikke anvendes over for andre end egentlige landbrugsvirksomheder).

Rutebiler og turistbusser

Der har over for Ministeriet for Skatter og Afgifter, Departementet for Told- og Forbrugsafgifter, været rejst spørgsmål om opgørelsen af den delvise fradragsret for merværdiafgift i rutebilvirksomheder, der driver såvel momspligtig som ikke-momspligtig virksomhed.

Sagen drejer sig om, hvorvidt disse virksomheder ved opgørelsen af den delvise fradragsret for merværdiafgift i henhold til § 1, stk 3, i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 311 af 26 maj 1978 er berettiget til at medregne indtægter ved salg af sådanne rutebiler og turistbusser, hvoraf der efter lovens § 11, stk 4, principielt skal svares afgift, men som er fritaget herfor i medfør af bekendtgørelsens § 9, stk 3.

Departementet har truffet afgørelse om, at salg af ovennævnte rutebiler og turistbusser, der afsættes uden, at der skal svares afgift, ikke kan medregnes ved opgørelsen af den delvise fradragsret efter bekendtgørelsens § 1, stk 3.

Afgørelsen betyder tillige, at salg af turistbusser, der alene har været anvendt til afgiftsfri personbefordring, heller ikke skal medregnes ved opgørelse af fradragsretten, som i givet fald ville blive påvirket i negativ retning.

Der er henvist til artikel 19, stk 2, i EF's 6. momsdirektiv, hvorefter der ved beregning af pro rata-satsen (fradragsprocenten) ses bort fra omsætningsbeløb, som vedrører investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige person i dennes virksomhed.

Departementet har under hensyn til, at der har hersket usikkerhed om bestemmelsen, og at der ikke i alle tilfælde er administreret i overensstemmelse med foranstående, efter omstændighederne tilladt, at afgørelsen får virkning fra den 1 januar 1982.

Overgangsregler

Toldkamret vil kunne imødekomme anmodninger fra rutebilvirksomheder om regulering af indgående afgift for perioden 1 oktober 1978 - 31 december l981, hvis virksomheden ikke har medregnet indtægter ved salg af rutebiler og turistbusser ved opgørelsen af den delvise fradragsret.

Ved opgørelse af fradragsretten medregnes indtægter ved salg af rutebiler og turistbusser i såvel omsætningen af varer og afgiftspligtige ydelser som i den samlede omsætning på betingelse af, at køretøjerne er anvendt i forbindelse med momspligtig virksomhed (fx reklame og fragt). Indtægter ved salg af turistbusser, der udelukkende er indkøbt med henblik på turistkørsel (personbefordring), og som er solgt i overgangsperioden, kan ikke medregnes i omsætningen af varer og afgiftspligtige ydelser, selv om turistbusserne lejlighedsvis har været indsat som afløservogne på ruter med fragtkørsel. For sådanne turistbusser gælder, at indtægten herved alene skal medregnes til den samlede omsætning. Ved vurderingen af, om en turistbus (på hvide nummerplader) anvendes i forbindelse med momspligtige aktiviteter, vil der kunne lægges vægt på, om virksomheden har foretaget afgiftsberigtigelse efter de regler, der var gældende ved salg af tilsvarende busser før 1. oktober 1978.

Køretøjer, der er anskaffet i overgangsperioden, og for hvilke fradraget ved anskaffelsen har udgjort over 20 pct, er omfattet af reglerne om regulering af indgående afgift for investeringsgoder.

Der vil dog efter omstændighederne kunne ses bort fra en sådan reguleringfor den resterende del af reguleringsperioden, hvis virksomheden vælger at begrænse fradraget ved anskaffelsen til 20 pct af afgiften.

Det bemærkes, at denne adgang kun omfatter køretøjer, der er anskaffet i perioden indtil 1. januar 1982.

Eksempel

Omsætning af Samlet varer og omsætning afgiftspligtige ydelser ---------------- -----------~ Overgangsperioden (1.10.78-31.12.81): 1981 Personbefordring (rutebil) 500 000 kr Turistkørsel 700 000 kr Reklame og fragt (rutebil) 25 000 kr 25 000 kr Salg af brugte rutebiler (anvendt i forbindelse med momspligtige aktiviteter) 370 000 kr 370 000 kr Salg af brugt turistbus (anvendt til personbefordring) 300 000 kr Salg af brugt inventar 6 000 kr 6 000 kr ---------------- -----------~ 401 000 kr 1 901 000 kr Fradragsprocent = 21,09 Reglerne pr 1.1.1982: 1982 Personbefordring (rutebil) 500 000 kr Turistkørsel 700 000 kr Reklame og fragt (rutebil) 25 000 kr 25 000 kr Salg af brugte rutebiler (anvendt i forbindelse med momspligtige aktiviteter) - kr - kr Salg af brugt turistbus (anvendt til personbefordring) - kr - kr Salg af brugt inventar 6 000 kr 6 000 kr ---------------- -----------~ 31 000 kr 1 231 000 kr Fradragsprocent = 2,52 Regulering af indgående afgift for investeringsgoder Fradrag --------------------~ Købt en rutebil i 1981 for 700 000 kr + moms 154 000 kr 32 478 kr (21,09 pct) Købt en rutebil i 1982 for 800 000 kr + moms 176 000 kr 4 435 kr (2,52 pct)

Køretøjer, der er anskaffet og anvendt til momspligtige formål, omfattes af reglerne om regulering af indgående afgift for investeringsgoder. Dette gælder også køretøjer, der er anskaffet i tiden indtil 1 januar 1982. Efter ovennævnte eksempel skal virksomheden i regnskabsåret 1982 foretage regulering således

Regulerings- grundlag: 1/5 gange 154 000 kr = 30 800 kr. Udsving i fradragsretten 21,09 - 2,52 = 18,57 Regulering i 1982: 30 800 kr gange 18,57 pct = 5 719 kr.

I årene 1983-85 skal der tilsvarende foretages regulering alt efter fradragsprocentens størrelse i de enkelte regnskabsår.

Hvis fradragsretten for disse køretøjer begrænses til 20 pct af afgiften, kan virksomheden som et led i overgangsperioden undlade at foretage regulering.

Skovejeres indkøb og udlevering af farvet benzin

I forbindelse med gennemførelsen af den ny benzinafgiftslov, der trådte i kraft den 1 januar 1983, er det som en praktisk foranstaltning tilladt, at farvet benzin, som ansatte skovarbejdere anvender til drift af motorsave, faktureres til og betales af den momsregistrerede skovejer.

Som følge af de særlige overenskomstmæssige forhold, hvorefter skovarbejderne selv skal afholde udgifter til materiel mv såsom motorsav og benzin til drift heraf, er det endvidere tilladt, at skovejeren foretager modregning af benzinens indkøbspris i skovarbejderens løn.

Registrerede skovejere m fl er berettiget til at medregne afgiften vedrørende indkøb af farvet benzin til den indgående afgift efter lovens almindelige regler. Ved modregning af benzinens indkøbspris i skovarbejderens løn skal der dog svares afgift efter momsloven.

Ædelmetaller og ædelstene

Afgift vedrørende indkøb af ædelmetal og ædelstene kan medregnes til den indgående afgift

- såfremt de indkøbte varer skal anvendes i forbindelse med virksomhedens produktion, eller

- såfremt de indkøbte varer er bestemt til videresalg. Det er dog en betingelse, at virksomheden driver egentlig erhvervsmæssig virksomhed med løbende køb og salg af sådanne varer. Ved vurdering heraf må der bl a lægges vægt på virksomhedens art, og øvrige forhold, herunder om de pågældende varer søges solgt uanset den aktuelle markedspris, fx ved gennemførelse af salgsfremstød (annoncering mv).

I andre tilfælde vil der som en hovedregel ikke kunne indrømmes fradragsret, idet indkøbet ikke kan anses for at vedrøre den afgiftspligtige virksomhed, men for at være foretaget i investeringsøjemed, jf lovens § 16, stk 1. Dette gælder uanset, at der sker lejlighedsvis salg af indkøbte ædelmetaller mv. Der skal ikke svares afgift ved salg af ædelmetaller mv, for hvilket der ikke er fradragsret ved indkøbet.

Eksempelvis kunne et selskab, som drev virksomhed med opdræt, handel og eksport af fisk (dambrug) samt finansieringsvirksomhed, ikke indrømmes fradragsret i forbindelse med indkøb af ædelmetaller (barrer). Selskabet agtede at videresælge varerne, når markedsprisen var mest gunstig, eller såfremt man i givet fald manglede likvid kapital. Selv om der i enkelte tilfælde var sket videresalg af ædelmetalbarrer dels til udenlandske købere og dels ved tilbagesalg til leverandøren, blev selskabets indkøb anset for at være foretaget i investeringsøjemed.

Ægte tæpper

Der kan i visse tilfælde indrømmes registrerede virksomheder fradrag for indgående afgift i forbindelse med indkøb af ægte tæpper til brug i virksomhedens lokaler.

Det vil normalt være en betingelse for fradragsret, at virksomhedens lokaler ikke står i forbindelse med privat beboelse. Lokaler, der indgår som en del af boligen, kan ikke anses som virksomhedens lokaler. Dette gælder, selv om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv.

Herefter må der ved vurderingen af, om der kan indrømmes fradragsret for indkøb af ægte tæpper, eller om indkøbet må anses for at være sket i investeringsøjemed, for hvilket der ikke er fradragsret, lægges vægt på virksomhedens øvrige forhold (branche, omsætning mv), herunder om ligningsmyndigheden har godkendt skattemæssig afskrivning.

Eksempelvis kunne en edb-service- og konsulentvirksomhed ikke indrømmes fradragsret i forbindelse med indkøb af et ægte tæppe. Der blev herved lagt vægt på, at tæppet var anbragt i virksomhedens kontor- og mødelokale beliggende i kælderetagen i et parcelhus, hvor virksomhedens indehavere boede. Tæppets pris var ca 37 000 kr, medens virksomhedens årlige omsætning udgjorde ca 700 000 kr. Tæppet kunne ikke anses som et driftsmiddel, der udelukkende vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, jf lovens § 16, stk 1.

En tilsvarende virksomhed kunne heller ikke indrømmes fradragsret ved indkøb af 7 ægte tæpper til en samlet pris af ca 175 000 kr, selv om tæpperne blev anbragt i virksomhedens lokaler, som ikke stod i forbindelse med privat beboelse. Virksomhedens årlige omsætning udgjorde ca 2,5 mio kr. Tæpperne kunne på denne baggrund ikke anses som driftsmidler, der udelukkende vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, jf lovens § 16, stk 1.

Et apotek fik fradragsret ved indkøb af et ægte tæppe til en pris af ca 44 000 kr, heraf afgift ca 7 000 kr. Tæppet var anbragt i apotekets chefkontor, der ikke var beliggende i tilknytning til privat beboelse. Apotekets årlige omsætning udgjorde ca 12 mio kr. Selv om der kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt tæppet tjente rent repræsentative formål, blev der ved afgørelsen lagt vægt på, at ligningsmyndigheden i det konkrete tilfælde havde tilladt skattemæssig afskrivning på tæppet. Som begrundelse herfor angives, at tæpper anses som driftsmidler, der er underkastet værdiforringelse, når m2-prisen ikke overstiger 5 000 kr. (Dette gælder dog ikke tæpper, som er købt med en såkaldt tilbagekøbsgaranti). Der skal svares afgift ved salg eller udtagelse af fradragsberettigede ægte tæpper. Den afgiftspligtige værdi ved udtagelse til fx privat brug fastsættes efter reglerne herom i kap VÆRDI (Driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse).

Ingen