Momsregelement, værdi

Bilag

Bilag 1 Momspligtig værdi for øl og mineralvand

Indledning

Bestemmelserne om fastsættelse af den momspligtige værdi er indeholdt i lovens §§ 7-10.

Ved momspligtig værdi forstås beskatningsgrundlaget eller den værdi, der skal lægges til grund ved beregning af moms af en leverance eller af en anden transaktion, som medfører momspligt, fx udtagelse af varer fra virksomhedens lager til indehaverens private brug.

De nærmere regler, der knytter sig til disse bestemmelser, er beskrevet i de følgende afsnit, som tillige indeholder en række afgørelser, såvel generelle som mere branchevendte afgørelser.

Inden for visse specielle eller særlig komplicerede områder er der i kap SPEC AFG givet en samlet beskrivelse af de momsmæssige regler, herunder af reglerne om fastsættelse af den momspligtige værdi. Det gælder følgende områder

- Byggemoms

- Fiskeauktioner m fl

- Køreskoler

- Marketenderier/kantiner

- Motorkøretøjer

- Rideklubber og rideskoler

- Spilleautomater mv

- Stutterivirksomhed mv

- Tvangsauktioner

- Udlejning af fast ejendom.

Værdireglerne inden for disse områder er i de følgende afsnit normalt kun beskrevet i hovedtræk og med henvisning til kap SPEC AFG.

Toldkamrene er bemyndiget til at træffe afgørelser i alle spørgsmål vedrørende fastsættelse af den momspligtige værdi på grundlag af loven, bekendtgørelserne og de bestemmelser, der er optaget i kapitlet.

Dog skal visse sager om anvendelse af momslovens § 9, stk 1 (interessefællesskab), forelægges direktoratet (side 59).

Leverancer mod betaling i penge

Ved afsætning af varer/ydelser er den momspligtige værdi vederlaget, momsen ikke indbefattet, jf lovens § 7, stk 1.

I den momspligtige værdi skal i henhold til lovens § 7, stk 2, medregnes

- afgifter i henhold til andre afgiftslove,

- udgifter til emballage, forsendelse mv,

- tilslutnings- og oprettelsesafgifter samt andre beløb, der afkræves modtageren som betingelse for levering af varer/ydelser,

- provision o lign samt auktionssalær,

- visse betingede rabatter,

- afbetalingstillæg, finansieringstillæg o lign samt

- serveringsafgift.

Almindelige kreditrenter og forsinkelsesrenter kan på visse betingelser holdes uden for den momspligtige værdi, jf lovens § 7, stk 3.

Udlæg for kunder kan ligeledes på visse betingelser holdes uden for den momspligtige værdi.

Endvidere kan også visse tilskud til leverandøren holdes uden for den momspligtige værdi.

Vederlaget

Ved afsætning af varer/ydelser er det normalt hele vederlaget, der skal lægges til grund ved beregning af moms.

Enkelte dele af betalingen kan således ikke holdes uden for den momspligtige værdi, heller ikke selv om der sker særskilt fakturering heraf, jf dog afsnittet »Udlæg«.

Der må ikke før momsberegningen foretages afrunding af modtagne salgsbeløb.

Det er i øvrigt uden betydning, om vederlaget ydes som et engangsvederlag eller gennem løbende betalinger. Der skal således også betales moms af licens, royalty o lign samt engangsafgift (franchise-afgift), som en virksomhed afkræver nye forhandlere af virksomhedens varer som betingelse for godkendelse som forhandler.

Fremmed valuta

I tilfælde af, at betalingen for momspligtige leverancer modtages i fremmed valuta til en afrundet kurs, og den modtagne valuta senere omveksles i et pengeinstitut til en højere kurs, er den momspligtige værdi det beløb, der indkommer ved omvekslingen i dansk mønt.

Dette gælder også den kursavance, som hoteller m fl opnår ved tilsvarende omveksling af fremmed valuta.

Der skal derimod ikke betales moms i de tilfælde, hvor hotellernes omveksling sker som service over for kunderne og ikke vedrører betaling for momspligtige leverancer.

Pantebreve (omsætningspapirer)

Virksomheder, der som hel eller delvis betaling for momspligtige leverancer modtager et i forbindelse med handelen udstedt (løsøre-) pantebrev, skal til den momspligtige værdi medregne pantebrevets pålydende værdi. Der kan således ikke ske nedsættelse af den momspligtige værdi, selv om pantebrevets kursværdi er lavere end den pålydende værdi.

Den momspligtige værdi for byggeri, hvor byggefirmaer fra bygherren modtager private pantebreve som hel eller delvis betaling for det udførte byggearbejde mv, vil dog kunne fastsættes efter bestemmelsen i lovens § 8, stk 2.

Det betyder, at momsen skal beregnes efter byggefirmaets almindelige pris (fx dets prislistepris) ved afsætning af det pågældende byggeri, eller, hvis en sådan pris ikke findes, en kalkuleret salgspris. Sidstnævnte pris skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for leverancer af den pågældende art.

Momsberegningen er herved uafhængig af byggefirmaernes medvirken ved finansieringen, og der vil således ikke blive tale om moms af kurstab.

Sikkerhedsstillelser

Sikkerhedsstillelser, fx bank- og forsikringsgarantier eller ejerpantebreve, som leverandører måtte kræve af køber af hensyn til dennes opfyldelse af forpligtelser i henhold til indgåede aftaler om leverancer af varer/ydelser, påvirker ikke den momspligtige værdi, sålænge leverandøren ikke herved opnår indtægter.

Tillæg mv til vederlaget

I de følgende afsnit omtales de enkelte punkter i lovens § 7, stk 2, vedrørende forskellige værdielementer, der skal medregnes i den momspligtige værdi.

Bestemmelserne må anses som en uddybende fortolkning af vederlagsbegrebet, hvorved det som en hovedregel gælder, at det er vederlaget i videste betydning, der skal lægges til grund ved beregning af moms.

a. Andre afgifter

I den momspligtige værdi medregnes

De afgifter i henhold til andre afgiftslove, der er opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som betales i forbindelse med indførsel fra udlandet, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende omsætning.

Herefter skal alle punktafgifter, der er betalt i tidligere omsætningsled, eller som sælgervirksomheden skal betale i forbindelse med den pågældende omsætning, medregnes i den momspligtige værdi.

Registreringsafgift, der berigtiges i forbindelse med salg af motorkøretøjer, skal dog ikke medregnes i den momspligtige værdi, hvilket skal ses på baggrund af, at denne afgift principielt påhviler den, i hvis navn køretøjet indregistreres (køber).

I den momspligtige værdi medregnes også afgifter i henhold til andre love. Det gælder fx forædlerafgifter i henhold til lov om beskyttelse af forædlerrettigheder samt afgift på visse kyllinger, der betales af rugeriet i henhold til bekendtgørelse fra Landbrugsministeriet.

b. Emballage, forsendelse, forsikring mv

I den momspligtige værdi medregnes

De udgifter til emballage, forsendelse, forsikring o lign, som indgår i prisen, eller for hvilke leverandøren afkræver modtageren særskilt betaling.

Herefter skal samtlige omkostninger i forbindelse med en virksomheds levering af varer/ydelser principielt medregnes i den momspligtige værdi, bortset fra de tilfælde, hvor køber afholder omkostningerne, fx ved at stille emballage til rådighed, ved at tegne transportforsikring eller ved at sørge for transporten.

Som eksempler på omkostninger, der skal medregnes i den momspligtige værdi, kan nævnes

- Udgifter til brevporto og pakkeporto, der skal betales af køberen. Edb-bureauer samt duplikerings-, adresserings- og kuverteringsbureauer kan dog på visse betingelser holde portoudgifterne uden for den momspligtige værdi, jf afsnittet »Udlæg«.

- Udgifter til emballage, der skal betales af køberen.

- For leje- og låneemballage, som er bestemt til returnering til leverandøren efter brugen, gælder følgende regler: Udlejes emballagen til køberen, skal der beregnes moms af lejebeløbet. Udlånes emballagen til køberen mod, at der fx stilles et depositum (pant), der fortabes, såfremt returnering ikke finder sted, kan sælgeren enten medregne det stillede depositum i den momspligtige værdi og fradrage det i den momspligtige omsætning, når det tilbagebetales, eller holde særskilt regnskab over depositumsbeløbene, således at der kun betales moms af ikke tilbagebetalte beløb.

- Fragtafviklingsgebyrer, som fx DSB afkræver kunderne for at føre fragtkonti.

- Kautionsforsikringspræmie, som en eksekutor i et dødsbo skal betale til et forsikringsselskab, men som eksekutor kræver godtgjort hos boet som en del af eksekutorhonoraret.

- Udgifter til rejse, kost og logi for sælgerens personale. I visse tilfælde kan disse udgifter dog holdes uden for den momspligtige værdi, jf afsnittet »Udlæg«.

Opkrævningsporto, der udelukkende vedrører opkrævning af pengebeløb (den porto, som betales til postvæsenet for ekspedition af postopkrævninger) kan holdes uden for momsberegningen under forudsætning af, at beløbet faktureres særskilt som opkrævningsporto eller under en lignende betegnelse, og at der ikke er beregnet avance af portoen.

c. Tilslutnings- og oprettelsesafgifter mv

I den momspligtige værdi medregnes

Tilslutnings- og oprettelsesafgifter og andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering af varer og momspligtige ydelser.

Bestemmelsen har til formål at sikre en momsmæssig ligestilling mellem virksomheder, der opkræver engangsbeløb ved påbegyndelsen af løbende leverancer, og virksomheder, der ikke opkræver sådanne engangsbeløb, men som til gengæld må opkræve en tilsvarende højere betaling for de løbende leverancer.

Bestemmelsen har endvidere til formål at sikre, at virksomhedens etableringsomkostninger mv eller dele heraf ikke holdes uden for den momspligtige værdi ved opkrævning af engangsbeløb hos aftagerne til dækning af disse omkostninger, hvorved virksomheden i realiteten ville kunne undgå momsbelastning.

Opkrævning af engangsbeløb som betingelse for leverancer af varer/ydelser foretages især af virksomheder inden for el-, gas-, vand- og varmeforsyning og af telefonselskaber.

Endvidere opkræves ofte engangsbeløb ved udlejning af bådeplads og ved udlejning eller leasing af driftsmidler. Med hensyn til engangsbeløb, der opkræves ved udlejning af fast ejendom, henvises til kap SPEC AFG.

Engangsbeløb, der skal medregnes til den momspligtige værdi, omfatter fx tilslutnings- og oprettelsesafgifter, indskudsbeløb og depositum. Beløbene medregnes, selv om disse alene er indbetalt (midlertidigt) som sikkerhed for købers forpligtelser. I det omfang, sådanne momsberigtigede beløb senere tilbagebetales, fx ved ophør af lejemål, kan der dog foretages regulering af virksomhedens momspligtige omsætning.

Ved gennemførelse af afdragsordninger for tilslutnings- og oprettelsesafgifter mv medregnes såvel afdrag som renter i den momspligtige værdi.

Deposita, der indbetales af en virksomheds kunder som sikkerhed for betaling for fremtidige leverancer, skal ikke medregnes til den momspligtige værdi, såfremt beløbet indsættes i et pengeinstitut på en spærret konto i kundens navn, og virksomheden ikke derved opnår indtægter.

Forbrugernes indskydelse af kapital i andelsselskaber som erstatning for tilslutningsafgifter, deposita mv, skal ikke medregnes i den momspligtige værdi for leverancer til forbrugerne, når der udstedes andelsbreve, der forrentes og/eller tilbagebetales ved forbrugerens udtrædelse af selskabet, evt efter udløbet af en vis uopsigelighedsperiode. Dette gælder, selv om leverancer fra selskabet er betinget af indskydelse af sådanne kapitalbeløb.

Såfremt den indskudte kapital derimod ikke tilbagebetales, skal beløbet medregnes i den momspligtige værdi.

I tilfælde, hvor egentlig indskudskapital, som selskabet betinger sig for at levere varer/ydelser, herefter ikke kan kræves medregnet i den momspligtige værdi, må der foretages en vurdering af, om dette påvirker værdien for de løbende leverancer i en sådan grad, at værdien med hjemmel i lovens § 9 om interessefællesskab bør forhøjes.

d. Provision mv

I den momspligtige værdi medregnes

Agentprovision o lign samt auktionssalær.

Herefter skal virksomhedens omkostninger vedrørende salget medregnes i den momspligtige værdi. Det gælder bl a

- provision til agenter mv, som har medvirket ved salget

- anvisningsprovision, som hoteller m fl yder til udlejningsbureauer, turistbureauer, rejsebureauer m fl, og som anvendes i tilfælde, hvor gæsten betaler opholdet direkte til hotellet, og hvor hotellet efterfølgende sender provisionen til bureauet.

- commission, som hoteller yder til rejsebureauer m fl, og som anvendes i tilfælde, hvor gæsten køber sit hotelophold gennem rejsebureauet, og bureauet selv tilbageholder provision. Indtil udgangen af 1984 kan hoteller dog undlade at medregne commission, men fra den 1 januar 1985 vil commission under alle omstændigheder skulle medregnes i den momspligtige værdi - også selv om der allerede på nuværende tidspunkt eller i øvrigt inden den 1 januar 1985 måtte være indgået bindende aftaler om værelsesudlejning mv mod commission.

- auktionssalær, såvel køber- som sælgersalær

- reklameomkostninger

- betaling for udnyttelse af patentrettigheder.

Provision skal ikke medregnes i den momspligtige værdi, hvis der er tale om mellemhandlerprovision, som hoteller yder til rejsebureauer m fl, og som anvendes i tilfælde, hvor bureauet aftager et bestemt antal værelser til faste (netto)priser, dvs hvor bureauet køber dispositionsretten til værelserne, jf i øvrigt kap AFGIFTPLIGTEN, side 74.

Provision, der i visse tilfælde betegnes som rabatter o lign, skal også medregnes i den momspligtige værdi. Det gælder bl a

- rabat til varelotterier,

- rabat til kontoringe og rabatforeninger, samt

- rabat (»værtinderabat«), som en virksomhed, der sælger varer ved sammenkomster i private hjem, yder værtinden af det samlede salgsbeløb til gæsterne, og som fradrages i prisen for de varer, som værtinden køber til eget brug.

e. Rabatter

I den momspligtige værdi medregnes

Kasserabatter og andre rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen (faktureringen).

Herefter skal rabatter, der ubetinget er ydet ved leveringen (faktureringen), ikke medregnes i den momspligtige værdi. Udstedes faktura, kan rabatter kun holdes uden for den momspligtige værdi, hvis de uden betingelser er fradraget i fakturabeløbet inden momsberegningen.

Kasserabatter, bonus, dividende o lign, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen (faktureringen), skal medregnes i den momspligtige værdi.

Selv om en betinget rabat senere bliver effektiv, kan der ikke ske tilsvarende reduktion i den momspligtige værdi. Såfremt rabatten vedrører leverancer til registrerede virksomheder, kan der dog på visse betingelser foretages regulering af den momspligtige omsætning, jf lovens § 13, stk 7, og kap OMSÆTNING.

Der henvises i øvrigt til følgende retningsgivende eksempler vedrørende den momsmæssige behandling af rabatter mv

- Rabat på el. Et el-værk, der yder prisnedsættelse for el-leverancer til brugere, der er aktionærer i el-værket, vil kunne holde prisreduktionen uden for den momspligtige værdi (aktierne, der skal være noteret på navn i el-værkets bogholderi, for at aktieejeren kan opnå prisreduktion, er udbudt med oplysning om, at de giver ret til den omhandlede reduktion i el-prisen).

- Forudbetalingsrabatter. Til den momspligtige værdi skal ikke medregnes rabatter, der er ydet som følge af kunders forudbetaling gennem forskellige former for opsparingsordninger. Der er tale om rabatter, hvis vilkår er opfyldt ved leveringen af varerne, og den momspligtige værdi vil således kunne fastsættes til den pris, som kunden rent faktisk betaler for varerne (vederlaget).

- Rabat på lægemidler. Ifølge Sundhedsstyrelsens medicintakst ydes der kommuner, sygehuse og andre en rabat på 10% af regningsbeløbet på betingelse af, at det årlige medicinkøb i det pågældende apotek andrager mindst 10 000 kr, og at betalingen finder sted månedsvis og senest 1 måned efter regningens modtagelse. Rabatten fratrækkes straks ved levering til kunder, der sædvanligvis køber for mindst 10 000 kr årligt, men kræves tilbagebetalt, hvis indkøbet ikke når op på dette beløb. Betales regningen ikke senest 1 måned efter modtagelsen, bliver et til rabatten svarende beløb efterdebiteret. Ved leverancer til nye aftagere ydes rabatten først, når vedkommende har købt for 10 000 kr, og rabatten ydes i så fald med tilbagevirkende kraft. Denne rabat medregnes i den momspligtige værdi.

- Rabatkuponer, der af virksomheder (fx sæbefabrikker) udsendes som led i reklamekampagner til anvendelse for modtageren som delvis betaling ved indkøb i detailhandelen af nogle på kuponerne nærmere angivne produkter, vil ikke kunne holdes uden for detailhandlernes momspligtige værdi for de pågældende produkter.

- Rabatmærker. Værdien af rabatmærker, der i forbindelse med varesalg udleveres køberen, og som indklæbes i rabathæfter med senere indløsning for øje, skal medregnes i den momspligtige værdi. Konverteres værdien af rabatmærkerne til kontant indløsning straks ved salget, vil den kunne holdes uden for den momspligtige værdi. Det er dog en forudsætning, at virksomheden etablerer en ordning, der muliggør en effektiv kontrol med størrelsen af de rabatter, der er ydet på denne måde. En sådan ordning skal på forhånd godkendes af toldkamret.

- Personalerabatter, der ikke fratrækkes på salgstidspunktet, men opsummeres for ca en måned ad gangen, hvorefter de udbetales til den ansatte. Rabatten ydes reelt på salgstidspunktet, og opsummeringen sker kun af praktiske grunde. Rabatterne er derfor ikke betingede og kan ved udbetalingen fradrages i den momspligtige omsætning.

f. Afbetalingstillæg mv

I den momspligtige værdi medregnes

Afbetalingstillæg, finansieringstillæg mv.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 7, stk 3, hvorefter almindelige kreditrenter på visse betingelser kan holdes uden for den momspligtige værdi. Se afsnit »Renter«.

Med denne undtagelse er det herefter hovedreglen, at de forskellige tillæg i forbindelse med finansiering, som en leverandør afkræver kunden ved salg af varer/ydelser på afbetaling eller ved kreditgivning, skal medregnes i den momspligtige værdi.

Som eksempler på tillæg, der skal medregnes i værdien, kan nævnes

- Gebyr for notering af panthaverdeklarationer på motorkøretøjsforsikringer, der opkræves ved afbetalingshandel med motorkøretøjer.

Kautionsforsikringspræmie, som en autoforhandler beregner sig over for køberen af et motorkøretøj for at kautionere for dennes lån til finansiering af købet.

- Kontogebyrer, som fx stormagasiner afkræver kunder med løbende konto.

- Ratetillæg, som opføres på en købekontrakt som en fast procent af restkøbesummen, og som kun skal betales i det omfang, køberen ikke overholder kontraktens betalingsbetingelser. (Der vil kunne ske momsmæssig regulering i det omfang, beløbet godskrives kunden).

- Tillægsafgifter mv, som fx forsyningsvirksomheder afkræver forbrugerne ved for sen betaling.

- »Rentetillæg« vedrørende varer, der har været udlejet, og som senere sælges til lejeren på vilkår, hvorefter salgsprisen fastsættes til den almindelige salgspris for den pågældende vare med fradrag af den betalte leje, dog således at der i den betalte leje fradrages »rentetillæg« vedrørende lejeperioden. (Tillægget kan ikke momsmæssigt anses som almindelige kreditrenter).

- »Stiftelsesprovision«. Se afsnit »Afgørelser«

g. Serveringsafgift

I den momspligtige værdi medregnes

Serveringsafgift, der ikke er indbefattet i prisen, med et beløb, der svarer til sædvanlig serveringsafgift.

Drikkepenge, der ydes til serveringspersonale udover den i den almindelige salgspris indkalkulerede serveringsafgift (det samlede regningsbeløb), skal ikke medregnes i den momspligtige værdi.

Serveringsafgift vedrørende salg af tobaksvarer i restaurationer mv skal medregnes i den momspligtige værdi.

Renter

Efter lovens § 7, stk 3, kan renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen, holdes uden for den momspligtige værdi på betingelse af, at det af købekontrakten eller bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger. Det er ikke tilstrækkeligt, at det ved hjælp af oplysninger fra fx købekontrakten er muligt at beregne, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger.

Oplysning om rentebeløbets størrelse kan dog undlades, hvis det af en rentetabel, som udleveres til køberen, fremgår, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger. Ved rentetabeller forstås i denne forbindelse tabeller, hvor renteydelsen er angivet periode for periode, fx i procent af det samlede rentebeløb. Finansieringstabeller eller »generelle rentetabeller« over forskellige afviklingsformer, som er udarbejdet af visse foreninger, opfylder derimod ikke betingelsen for, at renterne kan holdes uden for den momspligtige værdi.

Som eksempler på renteberegningsmetoder, der opfylder betingelserne for at holde rentebeløbet uden for den momspligtige værdi, kan nævnes

- Afbetalingshandel, hvor den solgte genstand forbliver sælgerens ejendom, indtil den fulde købspris inclusive rentetillæg er betalt. Rentetillægget opgøres månedligt (og størrelsen kendes således ikke ved handelens indgåelse) og beregnes som en procentandel af den pågældende måneds ultimosaldo. Af bilagene vedrørende de enkelte indbetalinger fremgår det ikke, hvor stor en del af det indbetalte beløb, der er renter, men virksomheden fremsender hvert kvartal kontoudtog, hvori bl a indbetalinger, renter og afdrag er specificeret.

- Tillæg, som fx fjernvarmeselskaber beregner sig i form af renter og gebyrer ved for sen indbetaling, og som beregnes efter antal dage fra sidste rettidige indbetalingsdag og indtil betalingsdagen på grundlag af en årlig rentesats, eller som en bestemt procent pr påbegyndt måned efter sidste rettidige indbetalingsdag. Hvis tillægget beregnes med en vis procent pr påbegyndt måned, men således at der opkræves et minimumsgebyr, skal dette minimumsgebyr medregnes i det beløb, hvoraf momsen beregnes, mens den eventuelt overskydende del af tillægget kan holdes uden for momsberegningen. Størrelsen af det tillæg, hvoraf der ikke beregnes moms, skal anføres særskilt på de pågældende regninger mv.

- Ved salg af varer på afbetaling tillægger en virksomhed restkøbesummen et rentebeløb, der er beregnet som 1,3 pct pr måned af den til enhver tid skyldige restgæld. Restkøbesummen og rentetillægget afdrages herefter med lige store månedlige rater. I virksomhedens ordrebekræftelse er rentebeløbet anført med et samlet beløb, men det er tillige angivet, hvor meget rentetillægget afdrages med pr måned.

Som eksempel på en renteberegningsmetode, der ikke opfylder betingelserne for, at rentebeløbet kan holdes uden for den momspligtige værdi, kan nævnes

- Afbetalingshandel, hvor en virksomhed tillægger restkøbesummen et rentebeløb. Det omhandlede rentebeløb - der beregnes af den til enhver tid skyldige restgæld - opføres i købekontrakten med et samlet beløb, som tillægges restkøbesummen, der herefter sammen med oprettelsesgebyret afvikles med lige store månedlige rater. Rentebeløbet og den månedlige ydelse beregnes ved opslag i en finansieringstabel. Rentesatsen og størrelsen af de enkelte rater er anført i købekontrakten, men det fremgår hverken af købekontrakten eller af bilag vedrørende betalingerne, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger.

Udlæg

Beløb, som en virksomhed modtager fra kunder som tilbagebetaling af omkostninger (udlæg), der er afholdt i kundens navn og for kundens regning, kan i visse tilfælde holdes uden for den momspligtige værdi for de af virksomheden præsterede ydelser for kunden.

Det er dog en forudsætning, at det ikke drejer sig om udlæg, der efter de almindelige regler skal medregnes til den momspligtige værdi som en normal omkostning for virksomheden ved udførelse af momspligtige ydelser for kunden.

Det er endvidere en betingelse for at holde udlæg uden for den momspligtige værdi

at der ikke beregnes avance af udlæggene,

at der udstedes en særlig udlægsopgørelse til kunden vedrørende udlæggene (kan specificeres særskilt som udlæg i fakturaen vedrørende de momspligtige leverancer),og

at de originale udgiftsbilag videresendes til kunden.

Indtil den 27 juni 1986 var det endvidere en betingelse, at de originale udgiftsbilag var udstedt til kunden eller med kunden som ordregiver (eller for nummerplader være påført køretøjets registreringsnummer).

Der skal i øvrigt kunne redegøres for udgifter og indtægter vedrørende de omhandlede udlæg.

Virksomheden har ikke fradragsret vedrørende udgifter til indkøb, der på ovennævnte betingelser kan anses som udlæg for kunden.

Eventuel anvendelse af udlægsreglerne i overensstemmelse med de fastsatte betingelser har således kun reel momsmæssig betydning i de tilfælde

- hvor kunden ikke har fuld fradragsret, og

- hvor det samtidig drejer sig om udlæg for indkøbte ydelser, hvoraf der ikke er beregnet moms (fx persontransport), eller for hvilke virksomheden efter lovens § 16, stk 3, ikke har fradragsret (fx hotelophold).

Som eksempler på udlæg, der på ovennævnte betingelser kan holdes uden for den momspligtige værdi, kan nævnes

- udlæg til syns- og skønsmænd samt honorering af sagkyndige vidner

- udlæg til reproduktioner, modeller, fotografier mv

- udlæg for afgift til det offentlige for ekspedition af udstykningssager

- udlæg for offentlige attester

- udlæg for nummerplader i forbindelse med reparation af motorkøretøjer. (Kundens navn kan på originalbilaget eventuelt erstatters med motorkøretøjets registreringsnummer). Betaling for nummerplader ved salg af motorkøretøjer kan derimod ikke holdes uden for den momspligtige værdi

- udlæg for stempelafgift for stempling af slutsedler og købekontrakter ved salg af motorkøretøjer. (Der kan ses bort fra det generelle krav om, at der skal foreligge originale udgiftsbilag)

- udlæg til synsgebyr i forbindelse med reparation af motorkøretøjer, når udgiften principielt afholdes i kundens navn. (Der kan ses bort fra den almindeligt gældende regel om, at det originale udgiftsbilag skal vedlægges udlægsopgørelsen). En forhandlers opkrævning af synsgebyr ved salg af motorkøretøjer i indregistreret stand kan derimod ikke holdes uden for den momspligtige værdi

- udlæg til musik, som hoteller, restaurationer, forsamlingshuse eller lignende skaffer efter anmodning fra en gæst, og som refunderes af gæsten. Vederlag for musik, som hoteller leverer ved ansat personale eller ved personer, der er engageret af hotellerne m fl, kan derimod ikke holdes uden for den momspligtige værdi.

Portoudlæg i edb-bureauer m fl

Edb-bureauer, der i tilslutning til udførelse af forskellige edb-opgaver for kunder også sørger for aflevering af edb-udskrevet materiale (meddelelser, girokort, rykkere o lign) til postbesørgelse på kundernes vegne, kan holde sådanne portoudgifter, der typisk udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger, uden for den momspligtige værdi på betingelse af

at portobeløbene viderefaktureres uden avance,

at evt rabat fra postvæsenet, fx i forbindelse med anvendelse af PP-mærke, direkte godskrives kunderne, samt

at der sker særskilt sammentælling af portobeløb ved fakturering af de samlede ydelser.

Duplikerings-, adresserings- og kuverteringsbureauer, hvor tilsvarende forhold med hensyn til omkostningsfordelingen gør sig gældende, og hvor bureauerne ligeledes af såvel tekniske som praktiske grunde foretager udsendelse på kundernes vegne, kan på de samme betingelser som edb-bureauer holde de pågældende portoudgifter uden for den momspligtige værdi.

I andre tilfælde skal portoudgifter medregnes i den momspligtige værdi.

Rejseudlæg mv

Rådgivningsvirksomheder m fl, fx advokater, arkitekter, ingeniører, revisorer og konsulenter, kan holde rejseudlæg, dvs udgifter til rejse, ophold og fortæring mv uden for den momspligtige værdi på betingelse af,

at der ikke beregnes avance af disse udlæg,

at der udstedes en særlig udlægsopgørelse til kunden vedrørende udlæggene,

at de originale bilag videresendes til kunden.

Der er således ikke mulighed for at holde godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel i klientens tjeneste uden for den momspligtige værdi, selv om godtgørelsen faktureres særskilt, og selv om den af staten anvendte takst for befordringsgodtgørelse anvendes.

De fastsatte regler omfatter ikke sådanne udgifter, som en virksomhed efter kollektive overenskomster skal godtgøre sine medarbejdere i anledning af disses rejser i virksomhedens tjeneste. Sådanne udgifter (time- og dagpenge, udstationeringsgodtgørelse, udepenge, godtgørelse til medarbejderen for benyttelse af eget befordringsmiddel i arbejdsgiverens tjeneste mv) skal medregnes i den momspligtige værdi, selv om virksomheden debiterer klienten særskilt herfor.

Stempelafgift

Stempelafgift, der opkræves i forbindelse med udlejning og kreditsalg, skal som udgangspunkt medregnes til den momspligtige værdi, da den anses som en del af vederlaget.

Stempelafgiften kan dog holdes uden for den momspligtige værdi på betingelse af, at der ikke beregnes avance af afgiften, og at der udstedes en særlig udlægsopgørelse til kunden. Det sidste krav anses dog for opfyldt, hvis stempelafgiften er specificeret på fakturaen eller - hvis der ikke udstedes faktura - på købekontrakten/lejekontrakten.

Der stilles ikke ved stempelafgift krav om, at det orginale udgiftsbilag skal videresendes til kunden. Hvis de nævnte betingelser er opfyldt, skal der heller ikke betales moms af stempelafgiften ved udlejning, hvor stempelafgiften afdrages i forbindelse med den løbende ydelse.

Transportvirksomheders udlæg

Transportvirksomheders betaling for den af andre virksomheder, fx DSB, udførte transport og af- og pålæsning i forbindelse med transporten, kan på de sædvanlige betingelser holdes uden for den momspligtige værdi som et udlæg for kunden.

Lossepladsafgift kan ligeledes betragtes som udlæg for kunden, såfremt aftalen med kunden kun omfatter selve kørslen til lossepladsen. Hvis aftalen med kunden derimod er en aftale om bortskaffelse af affald, fx fjernelse af dagrenovation, er lossepladsafgiften en omkostning for transportvirksomheden, der skal medregnes i den momspligtige værdi.

Udgifter i forbindelse med færgeoverfarter kan ikke betragtes som udlæg for kunden, men skal indgå i den momspligtige værdi for transporten.

Tilskud

Tilskud, der kan anses som vederlag eller en del af vederlaget for varer/ydelser, skal medregnes i den momspligtige værdi.

Registrerede virksomheder skal således betale moms af tilskud, som kan anses for direkte eller indirekte betaling for varer/ydelser, som virksomheden leverer. Det vil bl a sige, at der normalt skal betales moms af tilskud, som en virksomhed modtager fra den samme kreds af personer, som får leveret varer/ydelser af virksomheden. På samme måde skal der betales moms af tilskud, som en kommune yder til dækning af underskud i kommunale forsyningsvirksomheder, såsom fjernvarmeværker, vandværker og renovationsvæsen, der betjener kommunens indbyggere, samt af tilsvarende kommunale tilskud til private forsyningsvirksomheder, herunder tilskud til dækning af forskellige anlægsomkostninger, idet sådanne tilskud indirekte via skatterne betales af den samme kreds af personer, der nyder godt af leverancerne.

Der skal ligeledes normalt betales moms af tilskud til nedbringelse af priserne for varer/ydelser, når dette direkte eller indirekte kommer tilskudsyderne til gode.

Tilskud, der har karakter af gaver, skal ikke medregnes i den momspligtige værdi, selv om sådanne tilskud kan påvirke prisen for varer/ydelser, der afsættes af registrerede virksomheder.

Det er dog en forudsætning, at virksomheden ikke præsterer modydelser af nogen art til tilskudsgiveren, hverken direkte eller indirekte.

Som tilskud, der har karakter af gaver, anses bl a offentlige tilskud i form af generelle støtteordninger til erhvervsvirksomheder og institutioner, når der ikke herfor præsteres konkrete modydelser.

Der kan normalt ikke foretages begrænsning af fradragsretten for indgående moms som følge af, at virksomheder modtager »momsfri« tilskud.

Det forhold, at registrerede virksomheder ikke skal beregne moms af modtagne tilskud, medfører ikke, at virksomhederne hos underleverandører kan indkøbe varer og momspligtige ydelser uden moms.

Til nærmere belysning af, hvorledes ovennævnte hovedretningslinier er anvendt i konkrete tilfælde, henvises til eksemplerne i de følgende afsnit.

Offentlige tilskud mv

EF-tilskud til nedsættelse af prisen for mælk og visse mejeriprodukter. EF yder tilskud til nedsættelse af prisen for mælk og visse mejeriprodukter, som leveres til elever i skoler og børnehaver mv. Tilskuddet ydes efter EF's forordninger nr 1842/83 og 2167/83 om uddeling af mælk og visse mejeriprodukter til elever i skoler og undervisningsanstalter og Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr 4 af 9 januar 1986 om ydelse af støtte til mælk og visse mejeriprodukter til elever i skoler og undervisningsanstalter.

EF har siden 1 april 1977 ydet tilskud til nedsættelse af prisen for visse mælkeprodukter, der leveres til elever i nærmere angivne undervisningsinstitutioner mv. Udbetaling af tilskud er bl a betinget af, at den støtteberettigede institution eller den kommune, offentlige myndighed eller godkendte organisation, hvorunder institutionen hører, er registreret hos EF-direktoratet. Det er endvidere en betingelse, at produktet købes hos et mejeri eller en detailhandler, som er godkendt til detailforhandling af levnedsmidler.

Den støtteberettigede institution skal nedsætte prisen for de pågældende produkter med et beløb, der mindst svarer til støttebeløbet. Ved nedsættelsen skal som udgangspunkt anvendes den pris, hvortil produktet leveres fra leverandøren.

Tilskuddene blev indtil 1 august 1983 udbetalt til den registrerede institution, kommune, offentlige myndighed eller godkendte organisation. Med virkning fra den 1 august 1983 kan tilskuddet imidlertid udbetales direkte til leverandøren, som da skal levere produkterne til en pris, der svarer til udsalgspris med fradrag af EF-støttebeløbet. Denne bestemmelse har medført en række henvendelser fra mejerier og andre leverandører, der har spurgt, om EF-tilskuddet skal fratrækkes den rene udsalgspris (excl moms), og om momsen herefter skal beregnes af det nedskrevne beløb, således at der ikke beregnes moms af tilskuddet.

Der er truffet afgørelse om, at de af leverandøren modtagne tilskud skal medregnes til den momspligtige omsætning, idet tilskuddet må anses for en del af vederlaget for den pågældende mælkeleverance (forbrugertilskud).

EF-tilskud til nedsættelse af prisen for skummetmælk til foderbrug. EF yder tilskud til nedsættelse af prisen for skummetmælk og skummetmælkspulver til foderbrug. Tilskuddet administreres på grundlag af Landsbrugsministeriets bekendtgørelse nr 567 af 16 november 1984 om ydelse af støtte til skummetmælk til foderbrug.

Ordningen varetages af De Danske Mejeriers Fællesorganisation for EF-direktoratet, og den indebærer, at mejerivirksomheder, som ønsker at få støtte ved salg af skummetmælk, skal registreres hos De Danske Mejeriers Fællesorganisation. Støttebeløbet skal anvendes til nedsættelse af den pris, som købere af støtteberettiget skummetmælk til foderbrug betaler for mælken.

De tilskud/støttebeløb, som mejerivirksomhederne modtager, skal ikke medregnes ved opgørelsen af mejeriernes momspligtige omsætning, idet tilskuddet/støttebeløbt betragtes som et producenttilskud, der gives til en momsregistreret virksomhed til nedsættelse af prisen.

EF-tilskud til nedsættelse af prisen for smør. EF yder tilskud til nedsættelse af prisen for smør, som leveres til institutioner mv. Tilskuddet ydes efter EF's forordning nr 2191/81 af 31 juli 1981 om støtte til smør, som købes af institutioner eller samfund, der ikke arbejder med gevinst for øje, jf Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr 427 af 17 august 1981 om støtte til smør, der sælges til nedsat pris til institutioner mv.

Tilladelse til køb af smør til institutionsbrug udstedes af Direktoratet for Markedsordningerne efter anmodning fra de institutioner eller samfund, som er berettiget til at købe smørret. Berettigede institutioner omfatter bl a sygehuse, daginstitutioner, plejehjem samt kost- og højskoler. Smørret skal købes på det almindelige hjemmemarked.

EF-tilskuddet udbetales til leverandørerne. Den enkelte institution kan således ikke - i modsætning til ordningen vedrørende mælk og mejeriprodukter - selv få udbetalt tilskuddet. Tilskuddet skal anvendes til nedsættelse af den pris, som institutionerne betaler for smørret.

De omhandlede tilskud udgør en del af betalingen for leverancen, og der skal derfor betales moms af disse tilskud (forbrugertilskud).

Der skal ikke rejses krav om efterbetaling af moms i de tilfælde, hvor den manglende momsberegning af EF-tilskud til institutionssmør er foretaget før den 1 oktober 1987.

Offentlige tilskud til soldaterhjem (selvejende institution) til dækning af driftsunderskud skal ikke medregnes i den momspligtige værdi, så længe der ikke stilles konkrete krav om modydelser.

Offentlige driftstilskud til privatdrevne færgeruter til nedsættelse af taksterne for gods, last- og personvogne, skal ikke medregnes i den momspligtige værdi. Dette gælder, uanset om tilskuddene ydes som periodiske tilskud, hvis størrelse afhænger af driftsunderskuddet, eller som tilskud pr enhed, der udregnes på grundlag af antallet af overførte enheder i en periode eller som faste tilskud.

Statstilskud til avl af rapsfrø til nedsættelse af prisen på kunstgødning skal ikke medregnes i den momspligtige værdi.

Statstilskud til småskovsforeninger til delvis dækning af de ansatte konsulenters løn mv skal ikke medregnes i den momspligtige værdi for den konsulentbistand, foreningerne yder til medlemmerne.

Tilskud, som teatre og publikumsorganisationer modtager til nedsættelse af prisen på abonnementsordninger o lign dels fra staten, dels fra den kommune, hvori den pågældende abonnent bor, skal ikke medregnes i den momspligtige værdi.

En teatergruppe (egnsteater), der modtager driftstilskud fra den kommune, hvori teatergruppen er hjemmehørende, mod vederlagsfrit at opføre et (ikke nødvendigvis nærmere bestemt) antal forestillinger for kommunale institutioner og skoler mv, skal betale moms af den del af tilskuddet, der vedrører forestillingerne for kommunen. Principielt skal den momspligtige værdi opgøres som fremstillingsprisen, jf § 8, stk 1, men det vil af praktiske grunde kunne tillades, at der ved forestillingerne betales moms af den almindelige salgspris for den omhandlede forestilling - også selv om denne pris er lavere end den faktiske fremstillingspris.

Tilskud i form af billetstøtte. En kommune sælger kuponhæfter med 5 værdikuponer a 30 kr til personer bosiddende i kommunen. Kuponhæftet koster 25 kr. En værdikupon giver ret til nedslag på 30 kr i billetprisen til koncerter med rytmisk musik arrangeret af musikarrangører, der er godkendt af kommunen. Arrangøren får så efterfølgende fra kommunen udbetalt et beløb på 30 kr pr indleveret værdikupon.

Det tilskud, der ydes gennem billetstøtteordningen med rabatkuponer, sidestilles med ovennævnte tilskud til nedsættelse af prisen på abonnementsordninger. Tilskuddet skal derfor ikke medregnes i koncertarrangørens momspligtige værdi.

Tilskud til el-selskab. Et privat el-selskab, der modtager et amtskommunalt tilskud til nedlæggelse af et søkabel til elforsyningen af et øsamfund, skal ikke medregne dette tilskud i den momspligtige værdi, idet tilskuddet ikke kan anses for direkte eller indirekte at være betaling for en momspligtig ydelse.

Tilskud til vandværker. Tilskud, som en kommune yder til etablering af et ringledningssystem for at sikre kommunens indbyggere en ligelig og stabil vandforsyning fra de private vandværker, der ligger i kommunen, skal medregnes i den momspligtige værdi, da tilskuddet må betragtes som en del af betalingen for vandleverancen, og fordi tilskuddet indirekte via skatterne betales af den samme kreds af personer, som nyder godt af leverancerne.

Tilskud til centrale modtagelsesstationer for olie- og kemikalieaffald. Der skal indtil videre ikke betales moms af kommunale tilskud til dækning af omkostningerne ved etablering og drift af fælleskommunale (centrale) modtagestationer. Opgørelsen af de enkelte kommuners bidrag (tilskud) til dækning af ovennævnte omkostninger foretages normalt i forhold til befolkningstallet i de deltagende kommuner. Der er herved lagt vægt på, at disse modtagestationer hovedsagelig betjener momsregistrerede virksomheder.

Der skal derimod betales moms af tilskud til dækning af omkostningerne vedrørende drift af lokale olie- og kemikalieopsamlingssteder (og lossepladser), idet disse omkostninger anses for at indgå som en del af det kommunale renovationsvæsen.

Tilskud mv fra Teknologirådet. Rådet yder i henhold til loven om teknologisk service forskellige former for støtte til udførelse af projekter og arbejdsprogrammer samt til udførelse af effektivitetsfremmende konsulentvirksomhed.

Der skal betales moms af projekttilskud, der - evt gennem en projektledelse - ydes til registrerede virksomheder til udførelse af nærmere med rådet aftalte projekter, idet disse tilskud anses som betaling for virksomhedernes levering af konkrete projektydelser til staten. Der kan dog som en overgangsordning ses bort fra moms af projekttilskud, såfremt der ikke ved tildeling af bevillingerne er taget hensyn til momsen.

Der skal ikke betales moms af basistilskud samt rente- og afdragsfri lån til udførelse af arbejdsprogrammer mv (generelle opgaver), som udelukkende varetages af godkendte teknologiske serviceinstitutter (almennyttige selvejende institutioner), idet der ikke herved præsteres en konkret modydelse til staten. De omhandlede tilskud og lån ydes til

- opbygning og opretholdelse af institutionernes beredskab af viden og ressourcer i øvrigt,

- ydelse af teknologisk service, som efter rådets skøn er nødvendig eller ønskelig ud fra erhvervspolitiske eller andre samfundsmæssige synspunkter, og som medfører udgifter, for hvilke vedkommende institution ikke - eller kun delvis - vil kunne skaffe dækning gennem honorarindtægter eller på anden måde, og

- andre af § 1 i loven om teknologisk service omfattede ikke nærmere konkretiserede generelle opgaver af samfundsmæssig karakter, jf § 1, stk 3, i bekendtgørelsen om tilskud og lån til teknologisk service.

Der skal ikke betales moms af tilskud til arbejdsmarkedets organisationer m fl til delvis dækning af udgifter til effektivitetsfremmende konsulentvirksomhed, idet der ikke herved præsteres en konkret modydelse til staten.

Se i øvrigt kap AFGIFTSPLIGT (Afgørelser - Forsknings-, udviklings- og forsøgsarbejder).

Tilskud fra Danmarks Erhvervsfond. Fonden er etableret i medfør af lov nr 145 af 21 april 1965, og fondens midler skal efter lovens regler anvendes til støtte for eksporten og til fremme af erhvervenes effektivitet og konkurrenceevne.

Fonden yder således tilskud til bl a arbejdsmarkedets organisationer, erhvervsorganisationer og virksomhedsgrupper til hel eller delvis dækning af udgifter vedrørende

- konsulentvirksomhed til fremme af effektiviteten i erhvervslivet og til fremme af eksporten,

- produktivitetsfremmende foranstaltninger, fx deltagelse i og afholdelse af kurser og konferencer, og

- eksportfremmende foranstaltninger, fx gennemførelse af markedsundersøgelser, gennemførelse af udstillinger i udlandet, propaganda mv.

Der skal ikke betales moms af de omhandlede tilskud, idet de pågældende erhvervsorganisationer m fl ikke præsterer nogen konkret modydelse til fonden (staten).

Statstilskud til produktudvikling. Efter lov nr 470 af 14 september 1977 om statstilskud til produktudvikling kan der ydes tilskud til produktudvikling i danske virksomheder. Tilskud gives fortrinsvis til videreudvikling og forbedring af eksisterende produkter, og der lægges vægt på, at den produktion, som udviklingsarbejdet forventes at resultere i, vil fremme beskæftigelse og eksport eller importkonkurrenceevne.

Tilskud gives til såvel enkeltvirksomheder som til grupper af virksomheder.

Loven om statstilskud til produktudvikling administreres af Teknologistyrelsen.

Der skal ikke betales moms af de omhandlede tilskud, idet virksomhederne ikke præsterer en konkret modydelse til staten.

Tilskud til udvikling af Samfundsønskelige Produkter (SP-ordningen). Under en tilskudsordning kaldet »støtte til udvikling af Samfundsønskelige Produkter« (SP-ordningen) yder Teknologistyrelsen tilskud til erhvervsvirksomheder og godkendte teknologiske serviceinstitutter m fl til udvikling af produktideer.

Ordningen har til formål at støtte udviklingen af produkter, der ud fra en samfundsmæssig betragtning er ønskelig at få realiseret. Tilskud ydes kun til det punkt i udviklingsarbejdet, hvor den videre udvikling af det endelige produkt kan ske enten ved hjælp af andre støtteordninger eller for egne midler.

Der er ikke krav om offentliggørelse af projekternes resultater, men der fastsættes en tidsfrist, inden for hvilken støttemodtageren har eneretten til projektresultaterne og kan udnytte disse til at søge produktet færdigudviklet og påbegynde en produktion. Såfremt den fastsatte tidsfrist overskrides, uden at der er kommet en produktion i gang, tilfalder resultaterne Teknologirådet, som herefter har ret til at søge dem nyttiggjort hos andre.

Der skal ikke betales moms af tilskud, som Teknologistyrelsen yder efter SP-ordningen, idet der ikke leveres en konkret modydelse til staten for den opnåede støtte.

Tilskud til energiforskning. Forsknings-, udviklings- og udredningsarbejde mv, der udføres i forbindelse med deltagelse i Energiministeriets energiforskningsprogrammer, er omfattet af momspligten, jf kap AFGIFTSPLIGTEN - Forsknings-, udviklings- og forsøgsarbejder (statsstøttede).

Der skal derfor betales moms af tilskud, der modtages fra Energiministeriet til forskningsarbejdet mv, såfremt Energiministeriet opnår en konkret modydelse for de ydede tilskud.

Det forskningsarbejde mv, der er omfattet af Energiministeriets energiforskningsprogrammer, er beskrevet i publikationen Energiforskningsprogram 83, hvoraf et eksemplar er sendt til hvert toldkammer.

Energiforskningsprogram 83 er et program for udbygning af dansk energiforskning og -udvikling i perioden 1983-85.

Energiforskningsprogrammerne blev imidlertid iværksat allerede i 1976, men da der først er taget endelig stilling til momsspørgsmålet i forbindelse med energiforskningsprogrammet for 1983, gælder der særlige overgangsregler for tilskud, der er ydet efter energiforskningsprogrammer, som ligger før 1984, jf nedenfor.

Energiforskningsprogrammet for 1983 er opdelt i 2 dele, nemlig del I, der indeholder en generel beskrivelse af programmet, og del II, som i 18 punkter indeholder en detaljeret beskrivelse af de konkrete forskningsprojekter, der er omfattet af programmet.

Projekter, beskrevet i programmets del II, punkt 1-17, (forsknings- og udviklingsprojekter), er alle projekter, der af tilskudsansøgerne er indsendt til ministeriet. Projekter beskrevet under punkt 18 (udredningsprojekter), kan derimod være iværksat på opfordring af Energiministeriet til brug for bl a ministeriets mere generelle energipolitiske overvejelser.

Der skal ikke betales moms af tilskud, der af Energiministeriet ydes til projekter, der er beskrevet i del II, punkt 1-17, idet Energiministeriet ikke modtager en konkret modydelse for de givne tilskud.

Der skal derimod betales moms af tilskud, som Energiministeriet yder til projekter, der er nævnt i programmets del II under punkt 18, og som er til brug for ministeriet. Det er herved forudsat, at disse projekter rekvireres af Energiministeriet, idet ministeriet herved opnår en konkret modydelse for det ydede tilskud.

For tilskud, der er ydet efter energiforskningsprogrammer, som ligger før 1984, gælder, at der ikke skal betales moms af tilskud i tilfælde, hvor der ikke ved tildelingen af bevillingerne er taget hensyn til momsen.

Tilskud til udviklingsarbejde til fremme af byggeeksporten. Eksportmarkedsundersøgelser og udvikling af produkter, ydelser og systemer inden for den danske byggesektor, som udføres med henblik på udvikling og styrkelse af byggeeksporten, og som udføres med støtte fra Boligministeriet, er omfattet af momspligten, jf kap AFGIFTSPLIGTEN - Forsknings-, udviklings- og forsøgsarbejder (statsstøttede).

Der skal derfor betales moms af tilskud, der modtages fra Boligministeriet til udviklingsarbejdet, såfremt Boligministeriet opnår en konkret modydelse for de ydede tilskud.

Resultaterne af udviklingsarbejdet skal i form af rapporter sendes til Boligministeriet, men resultaterne vil hverken være tilskudsmodtagernes eller Boligministeriets ejendom, idet det er forudsat, at resultaterne skal stå til rådighed for hele byggesektoren.

Der er således ikke tale om, at Boligministeriet modtager en konkret modydelse for de ydede tilskud, og der skal derfor ikke betales moms af tilskuddene.

Tilskud til fremme af genanvendelse mv af produkter og materialer. Miljøstyrelsen yder i henhold til lov nr 253 af 23 maj 1984 om genanvendelse og begrænsning af affald og en til loven knyttet bekendtgørelse om tilskud til genanvendelse og mindre forurenende teknologi følgende former for tilskud

1. Tilskud til udrednings-, udviklings-, formidlings- og informationsprojekter, der har til formål at fremme genanvendelse af produkter, materialer eller spildprodukter eller at nedsætte miljøbelastningen væsentligt ved omstilling til mindre forurenende teknologi. Sådanne tilskud kan ydes til almennyttige og virksomhedsspecifikke projekter.

2. Tilskud til anlægsinvesteringer til produktionsformål.

3. Tilskud til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger for alle affaldstyper.

For tilskud i henhold til punkt 2 og 3 er det bl a en betingelse, at ansøgeren kan sandsynliggøre, at en investering, når tilskuddet er ydet, vil være rentabel eller hvile i sig selv på længere sigt.

Det fremgår af loven og bekendtgørelsen, at ordningen er trådt i kraft den 1 oktober 1984. Et af miljøministeren nedsat råd - Genanvendelsesrådet - træffer afgørelse i sager om tilskud. Rådet kan desuden på eget initiativ iværksætte almennyttige udrednings-, udviklings-, formidlings- og informationsprojekter.

Det fremgår videre, at tilskud ydes til private og offentlige virksomheder samt til kommuner.

Tilskudsbeløbene skal ikke medregnes i tilskudsmodtagerens momspligtige omsætning, da Miljøstyrelsen ikke modtager en konkret modydelse for de ydede tilskud.

Der skal dog betales moms af tilskud til projekter og eventuelle informationskampagner, iværksat af Miljøstyrelsen og Genanvendelsesrådet, idet Miljøstyrelsen her må antages at modtage en konkret modydelse.

Omkostninger vedrørende anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger (der indgår som en integreret del af renovationsvæsenet i en kommune), hvortil der er ydet tilskud, kan holdes uden for den værdi, der efter reglerne om kommunalt renovationsvæsen, skal lægges til grund for beregning af afskrivning og forrentning af større investeringer.

Tilskudsordninger inden for arbejdsmarkedslovgivningen. Der skal ikke betales moms af de støttebeløb, der udbetales til momsregistrerede virksomheder efter følgende love inden for arbejdsmarkedslovgivningen

1. Lov nr 286 af 9 juni 1982 om jobskabelse

2. Lovbekendtgørelse nr 599 af 17 september 1987 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv.

3. Lovbekendtgørelse nr 8 af 13 januar 1984 om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner.

4. Lovbekendtgørelse nr 535 af 21 november 1985 om arbejdstilbud til ledige.

5. Lov nr 534 af 12 august 1987 om beskæftigelsesmuligheder for unge mv.

Afgørelsen om, at der ikke skal betales moms af støttebeløb efter loven om arbejdstilbud til ledige, har virkning fra 1 januar 1985. For de øvrige støtteordninger skal der ikke betales moms af støtten fra 1 juli 1985.

Loven om jobskabelse blev ophævet pr 1 juli 1985, dog således, at projekter, der forinden var godkendt, kunne fortsættes. Loven blev erstattet af lov nr 293 af 21 juli 1985 om beskæftigelsesmuligheder for unge mv.

Fra 1 januar 1986 er reglerne om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende forantaltninger i kommuner og amtskommuner indarbejdet i afsnit II i loven om beskæftigelsesmuligheder for unge.

Der er truffet afgørelse om, at den del af en anlægsgartners lønudgift til en medarbejder, som dækkes ved statsstøtte efter loven om jobskabelse, ikke skal medregnes i den momspligtige omsætning ved udførelse af arbejder for en kommune. Der er lagt vægt på, at der er tale om en generel støtteordning med det formål at fremme beskæftigelsen ved iværksættelse af arbejder, der ellers ikke ville blive udført, og at staten ikke modtager en konkret modydelse i forbindelse med udbetalingen af støtten.

Der skal heller ikke betales moms af den støtte, der i henhold til lovbekendtgørelsen om arbejdstilskud til ledige er udbetalt til langtidsledige i amtskommunale marketenderier.

Andre tilskud

Reklametilskud til en sammenslutning. En sammenslutning, som er dannet af forretninger fra samme eller fra beslægtede brancher, har som formål at styrke medlemmernes konkurrenceevne gennem rationalisering af salg, service, reklame og indkøb mv. Sammenslutningen fungerer ikke som indkøbs- eller salgsforening, men afsætter alene annonce- og reklameydelser samt reklamemateriale o lign til medlemmerne.

Betalingen for de omhandlede ydelser mv modtages dels i form af tilskud fra leverandører af de i annoncer og reklamer omhandlede varer, dels fra sammenslutningens medlemmer, som yderligere betaler et medlemskontingent for servicevirksomheden.

Sammenslutningen skal betale moms af tilskud fra leverandører samt af hele vederlaget fra medlemmerne.

Reklametilskud til detailhandlere. Detailhandlere, der fra leverandørvirksomheder modtager tilskud til annoncering i distriktsblade mv, udgivelse af annonceblade og for evt opstilling af lysreklameskilte vedrørende de af leverandørerne forhandlede varer, skal betale moms af disse tilskud.

Reklametilskud til centerforening. En centerforening, der er registreret efter momsloven for at forestå de i centret etablerede butikkers m fl (lejernes) fælles annoncekampagner mv, skal betale moms af de tilskud til foreningens aktiviteter, der modtages fra centrets ejer, selv om ejeren ikke er medlem af centerforeningen og i øvrigt ikke etableret i centret. (Medlemsskab af foreningen er obligatorisk for lejere i centret, og medlemmerne betaler et nærmere fastsat medlemskontingent, som momsberigtiges).

Der er herved lagt vægt på, at ejeren af centret havde en klar interesse i, at der på forskellig måde blev reklameret for centret - bl a fordi en del af centrets forretningslokaler ikke var udlejet.

Tilskud til forlagsvirksomhed. Et kirkesamfund ejer og driver en forlagsvirksomhed, der afsætter varer til selve kirkesamfundet, til andre virksomheder under kirkesamfundet og til andre, herunder lokale menigheder.

Kirkesamfundet yder et driftstilskud til forlagsvirksomheden, hvis priser ligger ca 10% under de priser, der er godkendt af monopoltilsynet. Driftstilskuddene udgør ca 4% af virksomhedens salgsomsætning. Kirkesamfundet er hovedaftager af forlagsvirksomhedens varer.

Der skal beregnes moms af driftstilskuddene vedrørende forlagsvirksomheden, idet kirkesamfundet opnår en modydelse i form af en lavere pris for varerne, og idet forlagsvirksomheden drives i konkurrence med andre trykkerivirksomheder.

Tilskud til marketenderier til nedbringelse af prisen på varerne skal medregnes i den momspligtige værdi. Se kap SPEC AFG.

Tilskud til vaskeri. En blokejerforening (dvs en forening af boligblokejere) er registreret efter momsloven for drift af et vaskeri, som giver underskud.

Vaskeriet er primært etableret som en service for lejerne i de pågældende boligblokke, men kan også benyttes af andre.

Der skal ikke betales moms af blokejerforeningens tilskud (underskudsdækning) til vaskeridriften, fordi ejerforeningen ikke opnår nogen momspligtig modydelse, ligesom tilskuddet ikke (via huslejen) kan anses for at være afkrævet lejerne som betingelse for leverancer af varer eller momspligtige ydelser.

Hvis denne afgørelse medfører, at vaskeriets momstilsvar (over en længere periode) konstant bliver negativt, bør spørgsmålet om, hvorvidt den omhandlede virksomhed kan anses som erhvervsmæssig, jf kap REGISTRERING, tages op til overvejelse.

Rentefrit lån. En kreds af borgere i en by yder et rentefrit lån til en idrætshal, der er frivillig registreret for udlejning af lokaler.

Lånet bindes i et pengeinstitut til 15% p.a. Renteafkastet tilfalder hallen og indgår i regnskabet som en indtægt. Lånet indfries ved tilbagebetaling med 20% årligt. Udlejningsprisen vil herefter blive forhøjet i takt med lånets indfrielse.

Renteafkastet anses ikke for at være et indirekte tilskud til hallen, og der skal derfor ikke betales moms af renteafkastet.

Der er herved lagt vægt på, at der næppe er sammenfald mellem långiverne og de, der lejer hallen.

Afgørelser

Der er truffet en del afgørelser efter § 7, stk 1 og 2, af mere specifik karakter, dvs afgørelser, som har relation til specielle virksomheder eller ydelser.

Afbetalingssalg med fiktive prisangivelser

Virksomheder, der sælger varer på afbetaling, og som - fx af hensyn til afbetalingsloven - på afbetalingskontrakten opfører de leverede varer til en højere pris end den faktiske salgspris og anfører udbetalingen med et tilsvarende højere beløb, skal lægge det samlede kontraktbeløb til grund for beregning af momsen.

Den enkelte virksomhed kan dog fritages for at betale moms af det omhandlede tillæg, såfremt den over for toldvæsenet kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre størrelsen af den faktiske salgspris.

Andelsslagterier

Ved afregning til leverandørerne tilbageholder et andelsslagteri pr leveret svin et vist beløb, som henlægges i et driftsfond. Beløbene henstår i dette fond i 5 år, hvorefter de udbetales sammen med den årlige efterbetaling til leverandørerne.

Det tilbageholdte beløb skal medregnes i den momspligtige værdi og skal momsberigtiges sammen med den øvrige del af betalingen for svinet, dvs på leverings-/afregningstidspunktet.

Apoteker/håndkøbsudsalg

Apoteker udbetaler til håndkøbsudsalg et vederlag pr forsendelse/ekspedition for udlevering mv af varerne.

Vederlaget indgår i den momspligtige værdi ved apotekets opkrævning af betaling hos kunden, og der vil på denne baggrund kunne ses bort fra momsberegning vedrørende vederlaget ved afregning mellem apoteket og håndkøbsudsalget/medicinalafleveringsstedet, hvis de berørte håndkøbsudsalg og medicinalafleveringssteder i øvrigt er indforstået.

Arkitekter og ingeniører

1. Betaling for nedennævnte ydelser skal ud over selve arkitekt- eller ingeniørhonoraret mv medregnes i den momspligtige værdi for det pågældende arbejde, selv om disse ydelser faktureres særskilt fra arkitekt- eller ingeniørvirksomheden. Fremskaffelse af oversigtskort, matrikelkort, byplaner og tegninger af bestående anlæg og bygninger, mangfoldiggørelse af tegninger, beregninger og aktstykker, oversættelser, tilvejebringelse af ikke almindeligt forekommende apparater og instrumenter, udstikningsmateriale, kemiske undersøgelser, materialeprøvning o lign, mandskab til hjælp ved opmålinger o lign, udgifter til befordring og rejser, telegrammer og udenbys telefonsamtaler. Det samme gælder betaling for konduktørarbejde, herunder afholdelse af konduktørens udgifter til rejse- og hotelophold. (I tilfælde, hvor konduktøren er ansat hos bygherren og aflønnes af denne, skal ingeniørens eller arkitektens eventuelle udlæg af konduktørløn mv ikke medregnes ved ingeniørens eller arkitektens beregning af moms).

2. Ved opgørelse af den momspligtige værdi for udførte projekteringsarbejder mv skal medregnes betalingen for kontrol af håndværkerregninger og for føring af byggeregnskab. Dette gælder, hvad enten betalingen er indbefattet i arkitekt- eller ingeniørhonoraret eller faktureres særskilt.

3. I nogle tilfælde kan arkitekt- eller ingeniørvirksomhedens betaling for ovennævnte ydelser holdes uden for den momspligtige værdi efter de for udlæg gældende regler, jf afsnittet herom.

Depoter mv

Selvstændige depoter eller kørende forhandlere, som sælger i hovedvirksomhedens navn, skal betale moms af det samlede vederlag, der modtages fra hovedvirksomheden. Vederlaget består dels af provision, dels af tilskud til drift af køretøjer mv samt tilskud til lønninger.

Erstatningsbeløb

Erstatningsbeløb, som fx entreprenørvirksomheder afkræver kunder, med hvem der er indgået aftale (kontrakt) om levering af varer og momspligtige ydelser, som følge af ændringer i leveringsaftalen forårsaget af modtageren, skal medregnes i den momspligtige værdi i tilfælde, hvor erstatningen må anses som en del af vederlaget for de pågældende leverancer. Det vil fx være tilfældet, hvor entreprenørvirksomheden kræver erstatning på grund af en mindskelse i leverancen, idet prisfastsættelsen i kontrakten kan være sket til enhedspriser udregnet på basis af den oprindelig aftalte leverance. Såfremt leverancen mindskes, kan det blive nødvendigt at hæve enhedsprisen for at få dækket de faste omkostninger ind. En sådan erstatning, der skal dække de faste omkostninger, må anses som en prisforhøjelse (del af vederlaget).

Der skal derimod ikke betales moms af et erstatningskrav (anses ikke som vederlag), som fremsættes alene på grund af, at der sker annullering af afgivne tilbud på levering af varer og momspligtige ydelser, fx som følge af, at det pågældende produkt ikke kommer til fuldførelse.

Der skal normalt heller ikke betales moms af erstatningsbeløb, der modtages fra forsikringsselskaber vedrørende varer mv, der er gået tabt fx som følge af brandskade eller indbrud i virksomheden.

Der skal heller ikke betales moms i tilfælde, hvor en udlejer afkræver lejer (eller dennes forsikringsselskab) et erstatningsbeløb efter, at den udlejede løsøregenstand er blevet beskadiget, eventuelt gået tabt.

Der skal dog betales moms, såfremt virksomheder modtager erstatningsbeløb som betaling for en momspligtig leverance, fx varer, der er forsendt på modtagerens risiko, og som går tabt eller beskadiges under transporten.

Et hotel, der indgår aftale med et rejsebureau om udlejning af et antal værelsesenheder, som bureauet skal betale for, uanset om man benytter dem, skal betale moms af hele det hos bureauet opkrævede beløb, idet den del af beløbet, som vedrører eventuelle ikke benyttede værelsesenheder, ikke kan anses som erstatningsbeløb, men må anses som bureauets betaling for den dispositionsret, som bureauet har opnået over værelserne i den omhandlede periode.

Se i øvrigt kap TILSVAR (Skader og erstatninger).

Feriehusvirksomhed

Faglige organisationer skal betale moms af lejeindtægten vedrørende momspligtig udlejning af ferieboliger til medlemmerne. Der kan være tale om, at underskudsdækning vedrørende drift, herunder indskud til nyinvestering mv, skal momsberigtiges. Evt tvivlsspørgsmål vedrørende fastsættelse af den momspligtige værdi for foreningers (momspligtige) udlejning, forelægges indtil videre direktoratet med toldkamrets indstilling, idet toldkamret især bør være opmærksom på udlejningsvirksomhed, der drives med underskud.

Feriecentre. En virksomhed udlejer værelser i egne hoteller og feriebyer og beregner ved udlejningen en intern provision på 20-30%. Provisionen svarer til den provision, der normalt opkræves af rejsebureauer for formidling af ophold i hoteller og feriebyer. Den momspligtige værdi for udlejningen er det fulde vederlag, der opkræves hos kunden, uanset at der føres særskilt regnskab for »rejsebureauet«.

Foreningsblade, fagblade o lign

Foreningsblade, fagblade mv, der er registreringspligtige (se kap REGISTRERING), skal opgøre den momspligtige værdi efter følgende regler

1. Ved afsætning af blade og annoncer er den momspligtige værdi vederlaget.

2. For eksemplarer af blade, der udleveres gratis, er den momspligtige værdi en værdi, der sammen med annonceindtægterne mindst dækker fremstillingsomkostningerne. I tilfælde af, at salgs- og annonceindtægter fra bladet fuldt ud dækker fremstillingsomkostningerne, skal der dog ikke ske momsberigtigelse af den andel af oplaget, den udleveres gratis. I øvrige tilfælde opgøres den værdi, hvoraf momsen for de gratis udleverede eksemplarer skal beregnes, ved at trække annonceindtægten fra fremstillingsomkostningerne og dividere resultatet med det samlede oplagstal. Beregningen kan også ske på grundlag af den anvendte del af oplaget, hvorefter der ikke skal foretages momsberigtigelse af eventuel senere lejlighedsvis gratis udlevering af eksemplarer fra restoplaget. For eksemplarer af blade, der udleveres til en pris, som sammen med eventuelle annonceindtægter ikke dækker fremstillingsomkostningerne, skal momsen beregnes af en tilsvarende værdi.

Udregning af den momspligtige værdi for blade, der udleveres gratis eller til en pris, som sammen med eventuelle annonceindtægter ikke dækker fremstillingsomkostningerne, kan foretages for momsperioden (kvartalet) under et. Som fremstillingsomkostninger anses de omkostninger (momsen ikke medregnet), der er forbundet med bladets fremstilling og distribution, bortset fra redaktionelle omkostninger såsom betaling til bladets redaktør og forfatterhonorarer for artikler mv.

Reglerne om foreningsblade, fagblade og lignende kan tilsvarende finde anvendelse for lokale telefonbøger, vejvisere og køreplaner, der udleveres gratis, og for hvilke omkostningerne ved udgivelsen dækkes gennem annoncetegning.

Forsamlingshuse, idrætshaller m fl

Ved afholdelse af momspligtige arrangementer (se kap REGISTERING) skal forsamlingshuset, bestyreren/værten eller den, der forestår arrangementer, beregne moms af hele det beløb, som kunden (festholderen) skal betale for det samlede arrangement.

Forsamlingshuset m fl skal dog ikke medregne beløb, som kunden har betalt direkte til andre, når det drejer sig om varer og ydelser, der er købt hos andre momsregistrerede virksomheder og som dermed er momset ved købet, fx mad- og drikkevarer, betaling til momsregistreret kogekone og varer, som kunden selv har fremstillet.

Forsamlingshuset m fl skal således kun beregne moms af de udgifter, som kunden selv har afholdt, når der er tale om betaling for varer og ydelser, hvoraf der ikke er betalt moms ved købet, fx betaling for lokaleleje og løn til serveringspersonale.

Forsyningsvirksomheder (el-, gas-, vand- og varmeværker)

Generelt

Tilslutnings- og oprettelsesafgifter. Gennemfører en forsyningsvirksomhed en afdragsordning for betalingen af disse afgifter, mod at der sker forrentning af beløbene, skal såvel renter som afdrag medregnes i den momspligtige værdi.

Udsteder et andelsselskab for tilslutningsafgifter mv andelsbreve, der forrentes, og som indløses, såfremt forbrugeren efter udløbet af en vis uopsigelighedsperiode udtræder af selskabet, eller såfremt kommunen overtager værket, medregnes afgifterne ikke i den momspligtige værdi.

Såfremt der i ovennævnte tilfælde ikke er aftalt nogen forrentning af beløbene, vil disse normalt heller ikke kunne kræves medregnet i den momspligtige værdi. Spørgsmålet om evt forhøjelse af den momspligtige værdi i medfør af lovens § 9 forelægges indtil videre for direktoratet.

Frivillige indskud eller lån, der tilbagebetales, skal ikke medregnes til den momspligtige værdi - heller ikke selv om långiveren som modydelse opnår et nedslag i den faste årlige ydelse. Det er dog en forudsætning herfor, at der foreligger konkret aftale med de enkelte indskydere eller långivere om beløbets tilbagebetaling. Frivillige indskud, der ikke tilbagebetales, skal altid medregnes i den momspligtige værdi.

Faste årlige ydelser. Den del af betalingen for leverancer, der beregnes som en fast årlig ydelse, vil ikke kunne holdes uden for momsberegningen, selv om beløbet anvendes til forrentning og afdrag på lån optaget til finansiering af et værks anlægsudgifter eller til forrentning af andelskapital. Det samme gælder den del af betalingen for leverancer, der beregnes som en fast årlig leje af måler mv.

Tillægsafgifter, dvs gebyrer, som afkræves forbrugerne ved overskridelse af betalingsfristen for regninger på leverancer, skal medregnes i den momspligtige værdi.

Det er uden betydning, om gebyret er beregnet med et fast beløb, gradueret efter regningsbeløbets størrelse, eller med en fast procentdel af beløbet.

I tilfælde, hvor gebyret beregnes med en vis procent pr påbegyndt måned, men således at der altid opkræves et minimumsgebyr, skal dette minimumsgebyr medregnes i den momspligtige værdi. En eventuel overskydende del af gebyret (rentetillægget) vil derimod kunne holdes uden for den momspligtige værdi. Rentetillæg, der beregnes enten efter antal dage mellem sidste rettidige indbetalingsdag og betalingsdagen med en nærmere angivet årlig rentesats eller med en vis procent pr påbegyndt måned efter sidste rettidige indbetalingsdag (uden minimumsgebyr), kan ligeledes holdes uden for den momspligtige værdi.

Renter og afdrag vedrørende nedlagte værker. Der skal ikke betales moms af renter og afdrag, som et værk opkræver hos sine forbrugere, når renterne og afdragene vedrører lån, der er værket uvedkommende. Det er dog en betingelse, at manglende betaling af de omhandlede beløb ikke vil kunne medføre, at værket ophører med leverancer til den pågældende forbruger.

Fjernvarme

Et fjernvarmeselskab, der for at ville påtage sig at levere varme til et udstykningsområde, hvor en kommune som sælger har ladet tinglyse en servitut om opvarmningsform, betinger sig et bestemt beløb pr parcel, uanset hvilken opvarmningsform parcelkøberen vælger, skal betale moms af det modtagne beløb. Beløbet indregnes i prisen for de enkelte parceller (afregnes af kommunen) og tilfalder fjernvarmeselskabet til finansiering af nødvendige forsyningsledninger mv til området.

Vandværker

1. Et vandværk, der i forbindelse med en udvidelse og modernisering lader finansieringen ske ved, at forbrugerne opfordres til at indskyde beløb, på hvilke der udstedes andels- eller interessentbeviser, men som ikke forrentes eller afdrages (tilbagebetales), skal medregne indskuddene i den momspligtige værdi, uanset at indbetalingerne er frivillige og således ikke en betingelse for at få leveret vand fra vandværket.

Hvis indskuddene derimod tilbagebetales, evt i forbindelse med udtræden af værket (selskabet), medregnes beløbene ikke i den momspligtige værdi.

2. Et vandværk har i sin tid til dækning af anlægsudgifterne optaget et lån i et pengeinstitut, for hvilket interessenterne hæfter solidarisk. Af gældsbrevet fremgår det, at lånet er optaget af vandværket, men efter særlig aftale opkræver pengeinstituttet hos hver enkelt interessent en forholdsmæssig andel af det samlede afdrags- og rentebeløb. Beløbene indbetales af interessenterne direkte til pengeinstituttet og bogføres ikke i vandværkets regnskab.

Det fremgår af vandværkets vedtægter, at man er berettiget til at afbryde vandforsyningen til interessenter, der ikke har indbetalt de nævnte rente- og afdragsbeløb rettidigt.

De omhandlede rente- og afdragsbeløb skal medregnes i vandværkets momspligtige værdi for leverancer til interessenterne, idet den af pengeinstituttet foretagne opkrævning må anses for at være foretaget på vandværkets vegne, ligesom beløbenes betaling er en betingelse for vandleverancer.

Fremstilling af guldvarer

Guldsmede mv skal betale moms af den fulde salgspris ved salg af guldvarer mv, som er fremstillet af eget guld (guld købt af eller taget i bytte hos private), og som indgår i virksomhedens almindelige varelager.

I tilfælde, hvor guldsmede mv individuelt fremstiller guldvarer for kunder, der selv afleverer guld til brug ved fremstillingen af en bestemt vare, skal virksomheden alene momsberigtige det vederlag, som kunden skal betale for fremstillingen af den pågældende vare samt vederlaget for det guld, der eventuelt er tillagt af fabrikanten.

De indleverede guldvarer fremsendes separat for hver kunde til guldsmedens fabrikant, som omsmelter hver enkelt kundes guld for sig. Den bestilte vare fremstilles således af kundens eget guld.

Guldsmedeforretningen skal i hvert enkelt tilfælde udfærdige et særligt bilag, som indeholder oplysning om navn og adresse på den pågældende kunde samt en beskrivelse af de afleverede guldvarer med oplysning om guldindhold. Fremstillingsvirksomheden skal i samme bilag redegøre for den skete bearbejdning med oplysning om, hvorvidt der er sket ændring af lødigheden af det afleverede guld og om, hvorvidt der er fremkommet en rest. Bilaget skal endvidere indeholde en beskrivelse af den fremstillede vare. Bilaget skal opbevares hos guldsmedeforretningen.

Færgefart (overførsel af motorkøretøjer)

I tilfælde, hvor der udstedes fællesbillet for køretøj og fører, kan den momspligtige værdi fastsættes som billetprisen med fradrag af den almindelige pris for en personbillet.

For motorkøretøjer, for hvilke ejeren kan medregne momsen til den indgående moms, må det af billetten fremgå, af hvilken pris momsen er beregnet. I modsat fald skal den momspligtige værdi fastsættes på grundlag af fællesbillettens fulde pris. Visse færgeoverfarter beregner ved overførsel af personmotorkøretøjer moms på grundlag af billetprisen med fradrag af prisen for en personbillet, medens de for vare- og lastmotorkøretøjer beregner moms på grundlag af den fulde billetpris, idet føreren i sidstnævnte tilfælde anses for at blive overført gratis.

Der skal altid betales moms ved overførsel af busser med færge. Dette gælder også i tilfælde, hvor rederiet af prispolitiske grunde anser bussen som overført gratis, således at der alene skal betales for de overførte passagerer.

Gratisvarer leveret til detailhandlere

Under visse salgskampagner leveres til detailhandlere uden beregning større kvanta end de bestilte (fx 13 på dusinet). Ordrerne optages hos detailhandlerne af leverandørvirksomhedens repræsentanter, men varerne leveres normalt gennem den pågældende virksomheds grossister. Ved større ordrer leveres gratisvarerne af grossisten sammen med de bestilte varer. Ved mindre ordrer udleverer virksomhedens repræsentant gratisvarerne samtidig med ordreoptagelsen.

Værdien af de gratisudleverede varer kan holdes uden for den momspligtige værdi, hvis gratisvarerne er af samme art som de bestilte varer.

Højskoler

Ved momspligtige kursusarrangementer på højskoler (»fremmede« arrangementer) udgør den momspligtige værdi vederlaget for kost og logi. Der skal således ikke betales moms af den del af betalingen, der vedrører udlejning af undervisningslokaler.

Der er truffet aftale med skolernes organisationer om, at den momspligtige værdi - medmindre der gør sig særlige forhold gældende - kan fastsættes til 80% af den samlede betaling incl leje af undervisningslokalerne under forudsætning af, at disse er stillet til rådighed for kurset.

Interflora

Blomsterhandlere, der er tilsluttet sammenslutningen Interflora, skal i den momspligtige værdi medregne det fulde beløb, som modtages fra kunder, der ønsker blomster leveret af en anden af sammenslutningens medlemmer, herunder også den del af beløbet, som blomsterhandleren ved afregningen med sammenslutningen tilbageholder som sin egen provision.

Kloakforsyning

Hvis en kommune, der bliver registreret for kloakforsyningen i kommunen, på tidspunktet for registreringen har beløb tilgode hos lodsejerne i form af ikke indbetalte tilslutningsafgifter, skal kommunen betale moms af de beløb, der indbetales efter tidspunktet for registreringen.

Hvis en kommune yder lån til lodsejerne svarende til tilslutningsafgiften, skal kommunen betale moms af de renter, som de enkelte lodsejere skal betale til kommunen i forbindelse med lånets afvikling.

Fra 1 januar 1989 er kloakforsyning omfattet af registreringspligten som offentlig forsyningsvirksomhed, se kap AFGIFTSPLIGT. Indtil da var der mulighed for frivillig registrering for kloakforsyning.

Kgl bygningsinspektører

Følgende beløb, som Boligministeriet betaler til de kgl bygningsinspektører, skal medregnes i den momspligtige værdi

- faste vederlag for bygningsinspektørernes tilsyn med statsbygninger inden for deres område,

- konduktør- og kontorholdsgodtgørelse,

- time- og dagpenge samt kørselsgodtgørelse til dækning af bygningsinspektørernes og deres konduktørers rejseudgifter, samt

- særskilt arkitekthonorar, der modtages i tilfælde, hvor bygningsinspektørerne forestår ombygnings- og nybygningsarbejder i henhold til særskilt byggebevilling.

Kontogebyrer til stormagasiner

Kontogebyrer, som visse stormagasiner afkræver kunder med løbende konto og sæsonkonto, skal medregnes i den momspligtige værdi.

Se også kap AFGIFTSPLIGT (Afgørelser - Kontoringe m fl).

Korrespondancesprogkurser

Korrespondancesprogkurser skal betale moms af den del af prisen for det samlede kursus, som efter en af toldkamret forud godkendt kalkulation svarer til salgsprisen for det undervisningsmateriale (grammofonplader, kassettebånd, bøger mv), som hører til kurset.

Salgsprisen kan opgøres som virksomhedens egen udgift til undervisningsmaterialet med tillæg af en forholdsmæssig del af virksomhedens salgs- og administrationsomkostninger samt af dens avance på et kursus.

Langtidsudlejning (leasing)

Ved langtidsudlejning af varer er den momspligtige værdi det samlede vederlag, heri inkluderet et evt depositum, der afkræves lejeren ved indgåelse af lejeaftalen. (Udlejeren vil kunne regulere den momspligtige omsætning i det omfang momsberigtigede depositumsbeløb godtgøres lejeren ved kontraktens ophør).

Ved langtidsudlejning af biler kan vægtafgift og forsikringspræmier holdes uden for momsberegningen, hvis køretøjet er indregistreret med lejeren som bruger, og lejekontrakten er udformet således, at de nævnte udgifter afholdes direkte af lejeren uden for lejesummen.

Erstatning/Opsigelsesafgift

En udlejer (leasingselskab) opgør et erstatningskrav mod en lejer i anledning af, at lejeren, har misligholdt eller uberettiget opsagt den mellem parterne indgåede leasingaftale.

I det tilgodehavende, der afkræves lejeren, kan indgå følgende poster

1. forfaldne, ubetalte leasingydelser,

2. erstatningsbeløb, beregnet som værdien af de resterende leasingydelser på opgørelsestidspunktet (med visse reguleringer), erstatningsbeløb, beregnet som værdien af de resterende leasingydelser på opgørelsestidspunktet (med visse reguleringer),

3. transportudgifter i forbindelse med hjemtagelse af leasingudstyr,

4. udgifter til advokat til dækning af påløbne incassoomkostninger,

5. morarenter, og

6. tilbagebetaling af depositum.

Der er truffet afgørelse om, at der skal betales moms af forfaldne, ubetalte leasingydelser, jf lovens § 2, stk 2, idet disse vedrører tidspunktet forud for leasingkontraktens ophævelse. Derimod skal der ikke betales moms af selve erstatningsbeløbet, da beløbet ikke kan anses som et vederlag for en momspligtig leverance.

Der skal i medfør af lovens § 7, stk 2, punkt b, betales moms af transportudgifterne, hvorimod der ikke skal betales moms i forbindelse med udgifterne til advokat til dækning af påløbne incassoomkostninger, idet kreditor er en momsregistreret virksomhed. Der skal heller ikke betales moms af morarenter, jf lovens § 7, stk 3.

Der kan ske regulering af leasingvirksomhedernes udgående moms, i det omfang deposita, hvoraf der er betalt moms, godskrives lejeren ved kontraktens ophør.

Leveringsrettigheder (immaterielle aktiver)

Ved salg eller overdragelse af leveringsrettigheder (immaterielle aktiver) skal der betales moms af vederlaget herfor.

Såfremt det kan godtgøres, at en del af vederlaget for leveringsrettighederne er betaling for en andel i virksomhedens aktiver, kan denne del holdes uden for den momspligtige værdi.

Lystbådehavne

Ved udlejning af bådeplads skal der betales moms af vederlaget herfor.

Vederlaget for udlejning af »faste« bådepladser omfatter - udover den årlige leje - normalt også eventuelt indskudsbeløb eller depositum, som afkræves lejerne som betingelse for indgåelse af aftalen om leje eller opnåelse af dispositionsret for en bådeplads.

Årlig leje

Den årlige leje er i de tilfælde, hvor der opkræves indskud eller deposita ved indgåelse af lejemål, normalt fastsat således, at indtægterne herved skal kunne dække de løbende driftsomkostninger for havnevirksomheden.

Den momspligtige værdi for den årlige leje er det beløb, excl moms, som afkræves lejerne.

Såfremt indskudsbeløb i konkrete tilfælde ikke kan kræves medregnet i den momspligtige værdi, jf nedenfor, skal der i henhold til reglerne om interessefællesskab foretages en opgørelse (forhøjelse) af værdien efter reglerne i lovens § 8, stk 2. Se bl a afsnittet »Interessefællesskab«.

Momspligtige indskudsbeløb mv

Indskudsbeløb, depositum, eller andre beløb, der afkræves lejerne som betingelse for leje af bådeplads, skal medregnes i den momspligtige værdi, jf lovens § 7, stk 2, punkt c.

De omhandlede beløb anvendes ofte som helt eller delvis kapitalgrundlag ved opførelse, ombygning eller udvidelse af lystbådehavne, hvorved behovet for optagelse af lån kan reduceres i samme omfang. Beløbene anvendes også som sikkerhed for erstatningskrav mod lejeren i tilfælde af misligholdelse eller culpøse handlinger. I alle tilfælde kan udlejer disponere over disse beløb på en sådan måde, at dette vil kunne påvirke størrelsen af den løbende leje.

I det omfang, beløbene senere tilbagebetales i forbindelse med lejemålets ophør, kan der foretages momsmæssig regulering, jf nedenfor.

Momsfri indskud (andelskapital)

Der kan ikke kræves moms af indskudsbeløb i følgende tilfælde, hvor lystbådehavnen er etableret som et andelsselskab (AmbA), og hvor indskudsbeløbet har status som egentlig andelskapital

- Der udstedes andelsbeviser for de betalte indskud.

- Andelsselskabets (havnens) kapital og aktiver tilvejebringes fortrinsvis ved optagelse af andelshavere og om nødvendigt ved lån.

- Som andelshaver kan optages ethvert aktivt sejlsportsmedlem i en klub under Dansk Sejlunion. Herudover kan som andelshavere optages kommuner, virksomheder mv, som ønsker at indbetale indskud for at sikre beboere, ansatte eller andre adgang til bådeplads. Der vil endvidere kunne optages andelshavere uden krav på bådeplads, men til gengæld med et mindre indskud, som bestemmes på generalforsamlingen (passive medlemmer).

- Indskuddets (andelskapitalens) størrelse bestemmes af den årlige generalforsamling og skal i den konkrete sag mindst udgøre 5 000 kr. Kapitalen kan forrentes, idet rentens størrelse bestemmes af generalforsamlingen. (Der sker dog i praksis ingen forrentning).

- En andelshaver, som har fået anvist bådeplads, har en ubetinget ret til denne, så længe bådens størrelse betinger det. En andelshaver, der ikke har fået anvist bådeplads, har krav på at blive optaget på en venteliste. Ved optagelse på ventelisten betales et beløb, der i den konkrete sag for tiden udgør 200 kr. Beløbet bliver fratrukket indskudsbeløbet på det tidspunkt, hvor den pågældende opnår ret til bådeplads. Passive medlemmer har ikke adgang til optagelse på ventelisten. (Bestemmelsen er indsat i vedtægterne som en mulighed for at støtte havnen økonomisk).

- En andelshaver, der ønsker at afstå sin bådeplads, skal meddele dette til selskabets bestyrelse, som herefter tager stilling til, om den ønsker at disponere over bådepladsen. Er dette tilfældet, tilbagebetales indskuddet til andelshaveren.

- Indskuddet tilbagebetales med et beløb svarende til det på sidste generalforsamling forud for udmeldelsen fastsatte beløb, i den konkrete sag for tiden 14 400 kr, med et fradrag af et administrationsgebyr på 5%. Ønsker havnen ikke at tilbagekøbe pladsen, er andelshaveren frit stillet og kan sælge den til en anden person, der opfylder betingelserne i lovene, og således at vedkommende indtræder i den udtrædende andelshavers rettigheder og pligter.

Der skal betales moms af det administrationsgebyr, som selskabet beregner sig i forbindelse med lejemålets ophør.

Gebyrer, der betales for at blive optaget på venteliste med henblik på senere leje af en bådeplads, behandles momsmæssigt på samme måde som indskudsbeløbet (gebyret anses som en forudbetaling af indskudsbeløb).

Variable indskud mv

I de tilfælde, hvor en sejlklub ud over indskudsbeløb - og som en direkte betingelse for at kunne leje en bådeplads - tillige kræver, at medlemmerne yder en arbejdsindsats i forbindelse med etablering af havnen, eller såfremt der opkræves variable indskudsbeløb i forhold til de enkelte medlemmers arbejdsindsats, er det klubbens almindelige pris for bådepladserne, der skal lægges til grund ved momsberegningen. Findes der ikke en sådan almindelig pris, beregnes momsen af en kalkuleret pris. Det vil sige, at der i disse tilfælde - ud over de indbetalte indskudsbeløb - også skal betales moms af den del af indskudsbeløbene, der er konverteret til medlemmernes arbejdsydelser.

En sejlklubs medlemmer udfører en del praktisk arbejde i forbindelse med klubbens drift, fx vedligeholdelse af havneanlæg, klubhus, parkeringsplads og grønne arealer. Forpligtelsen til klubarbejdet påhviler samtlige aktive medlemmer, uanset om disse er tildelt bådeplads, der alene opnås ved betaling af indskud og årlig pladsleje, som momsberigtiges.

Medlemmer, som af forskellige årsager ikke er i stand til at deltage i arbejdet i normalt omfang, erstatter arbejdsindsatsen med betaling af et driftsbidrag til klubben. Dette beløb anses af klubben som et ekstra kontingentbeløb, der indgår i den almindelige klubkasse.

Driftsbidragene og værdien af arbejdsindsatsen skal fuldt ud medregnes ved opgørelsen af den momspligtige omsætning i det tilfælde, at arbejdsindsatsen helt eller delvis vedrører den momspligtige virksomhed.

Der skal derimod ikke betales moms af værdien af medlemmers arbejdsydelser, såfremt arbejdsindsatsen sker på frivillig basis, og således at indskudsbeløbene er fastsat uden hensyntagen til omfanget af det af de enkelte medlemmer præsterede arbejde.

Tilbagebetaling af indskud

I det omfang tidligere momsberigtigede indskudsbeløb tilbagebetales ved lejemålets ophør, kan der foretages regulering af udlejers momspligtige omsætning efter de almindelige regler herom, jf kap OMSÆTNING.

Reguleringen skal foretages på grundlag af den ved momsberigtigelsen anvendte momssats, og der kan ikke ske momsregulering med et beløb, der overstiger det oprindelige momsbeløb.

Lejers betaling for eventuelle ydelser, som præsteres af udlejer i forbindelse med lejemålets ophør, fx administrationsgebyr, må ikke modregnes i ovennævnte indskudsbeløb, men skal momsberigtiges særskilt med den aktuelt gældende momssats.

Genudlejning af bådeplads (formidling)

Udlejers (havnens) medvirken ved overdragelse af retten til bådeplads i forbindelse med genudlejning anses i visse tilfælde som en formidlingsydelse.

En sådan formidling forekommer ofte i havne, hvor en pladshaver (lejer) ved afståelse af pladsen i henhold til havnens vedtægter har ret til af erhververen (den nye lejer) at få refunderet sit indskud med tillæg af en pristalsregulering. Dette beløb er samtidig det maksimale indskud, der kan afkræves erhververen.

Havnen har efter vedtægterne dog ikke pligt til at erhverve en udbudt bådeplads, såfremt der ikke findes en bådejer, der er interesseret i den ledige plads. Den hidtidige pladshaver kan derfor blive nødt til at acceptere en lavere overtagelsessum end ovenfor skitseret. En bådepladshaver kan, såfremt ingen ønsker at overtage pladsen, i givet fald blive nødt til at opsige pladsen, hvorefter den vederlagsfrit tilfalder havnen.

Pladshaveren kan uden havnens mellemkomst frit afsætte bådepladsen, hvis havnen ikke inden en vis frist kan anvise en ny pladshaver (lejer). Det er dog en betingelse, at betalingen ikke overstiger det oprindelige indskudsbeløb med tillæg af stigning efter reguleringspristallet. Parterne er pligtige til at afgive en tro og love erklæring om størrelsen af refunderingen.

Reglerne for beskatning af indskudsbeløb kan ikke generelt bringes i anvendelse over for havnen, idet dens medvirken ved overdragelse af retten til en bådeplads fra hidtidig indehaver (lejer) til en ny indehaver (lejer) i de fleste situationer alene har karakter af formidling. Dette er således tilfældet, når havnen kun tilbagebetaler indskudsbeløbet til den hidtidige lejer, såfremt havnen i umiddelbar tilslutning hertil kan overdrage pladsen til en ny lejer.

Følgende betingelser skal i det mindste være opfyldt for, at havnens medvirken ved overdragelse af retten til en bådeplads kan anses som en formidling

- Havnen må ingen avance beregne sig i forbindelse med overdragelsen, men må alene opkræve et i forvejen generelt fastsat beløb (administrations- eller anvisningsgebyr) for sin medvirken ved overdragelsen.

- Der må i regnskabet oprettes en særlig konto for indskudsbeløb, der indbetales til havnen af en ny lejer i forbindelse med en sådan overdragelse af bådeplads, samt for tilbagebetaling af dette indskudsbeløb (eventuelt efter fradrag af gebyret for havnens medvirken) til den hidtidige lejer.

Såfremt havnens medvirken ved overdragelse af retten til en bådeplads herefter kan anses som formidling, vil det betyde, at der ikke sker nogen momsmæssig belastning i de tilfælde, hvor der ikke fra havnens side opkræves noget beløb herfor. Hvis havnen derimod opkræver et gebyr for en sådan formidling, skal dette gebyr momsberigtiges efter de almindelige regler.

Det bemærkes, at der principielt ikke foreligger formidling i tilfælde, hvor havnen tilbagetager en bådeplads, der først genudlejes på et langt senere tidspunkt, dvs uden at der på tilbagetagelsestidspunktet er en ny bådepladsejer. Der kan i disse tilfælde ske regulering i den momspligtige omsætning med tilbagetagelsesbeløbet, hvis der tidligere er betalt moms af dette beløb, og der vil ved genudlejningen skulle beregnes moms af det nye indskudsbeløb efter de almindelige regler.

Der skal ligeledes betales moms, såfremt havnen opkræver nye indskudsbeløb som følge af en udvidelse eller forbedring af eksisterende havneanlæg, eller fx ved en opdeling af store bådepladser i 2 pladser.

Markedsforlystelser mv

Momsen af markedsforlystelser beregnes på grundlag af betalingen (entreen, indsatsen osv). I tilfælde, hvor der ved roulettespil, spilleautomater, lykkehjul o lign udleveres spillemærker som gevinster, beregnes momsen dog på grundlag af summen af indsatserne efter fradrag af de som gevinster udleverede spillemærker.

Den momspligtige værdi ved omsætning i spilleautomater mv opgøres som 81,97% af de i automaternes kasser opsamlede mønter og spillemærker med fradrag af de spillemærker, som i forbindelse med opgørelse af omsætningen medgår til genopfyldning af automaternes eventuelle gevinstbeholdere. (Alle gevinster udbetales fra automaternes gevinstbeholdere, der kun indeholder (opsamler) spillemærker. Indkastede spillemærker, der ikke kan rummes i gevinstbeholderne, samt alle indkastede mønter opsamles i automaternes kasser). Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG.

Markedsordninger for landbrugs- og fiskerivarer mv

Producenter af frø, slagtekvæg, svin, får, heste, mælk og ørreder er pålagt en afgift i tilslutning til administration af EF's markedsordninger. Afgifterne opkræves normalt af de virksomheder, som aftager produkterne, og indbetales (på producenternes vegne) til særlige fonde.

Afgiften kan ikke fratrækkes i vederlaget for produkterne, forinden momsen beregnes, medmindre de pågældende fonde er registreret. Se kap REGISTRERING.

Naturgasselskaber

Naturgasselskaber, der har til formål i kommuner og amter at forhandle naturgas til alle aftagerkategorier, at forestå etablering og drift af den overordnede regionale fordeling af naturgas fra transmissionsnettet til lokal distribution samt at sikre belastningsudjævning, skal ikke betale moms af indbetalinger vedrørende

1. Eventuelt overskud (formue) overført fra et ophørt selskab (Naturgasplanlægningsselskab), der var et ikke momsregistreret selskab.

2. Grundgebyr (engangsydelse) til drift og administration fra kommunerne (interessenter og medlemmer i regionen).

3. Indskud fra interessenter (egenkapital til finansiering af 5 % af anlægsudgifterne til fordelingsnettet).

Ved de under punkt 2 og 3 nævnte indbetalinger er det dog under forudsætning af, at priserne for gasleverancer fastsættes således, at indbetalingerne ikke medfører en reduktion af de gaspriser, hvoraf der skal betales moms, dvs at gaspriserne fastsættes ud fra varmeforsyningslovens prisbestemmelser, således at samtlige de ved gassens levering medgåede omkostninger (herunder henlæggelse til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital) indregnes i gasprisen.

Nedbrydning af fast ejendom

Ved udførelse af nedbrydningsarbejde på fast ejendom vil den momspligtige værdi indtil videre kunne fastsættes til det vederlag, som virksomheden modtager for nedbrydningsarbejdet. Til vederlaget skal ikke medregnes værdien af brugte materialer, som overtages fra den nedbrudte ejendom. (Der skal betales moms ved evt salg af de brugte materialer).

Opdrætterpræmier

Der skal ikke betales moms af de beløb, som inden for trav- og galopsporten modtages af hesteopdrættere som opdrætterpræmier, idet der ikke er tale om vederlag for momspligtige ydelser.

Personalesalg

Den momspligtige værdi ved salg til personalet er den opnåede pris. Er denne mindre end indkøbs- eller fremstillingsprisen med tillæg af evt afgifter, skal momsen beregnes af sidstnævnte pris.

I tilfælde, hvor virksomhedens almindelige salgspris er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, fx i udsalgsperioder, vil en sådan salgspris dog kunne lægges til grund for momsberegningen.

Pressefotografier

For pressefotografier er den momspligtige værdi vederlaget, heri medregnet betaling for den idemæssige virksomhed, der indgår i fotografiet, samt eventuelt særligt vederlag for anvendelse af fotografiet.

Renovation mv

Virksomheder, herunder kommunale institutioner, der afhenter affald hos grundejere m fl, skal betale moms af det fulde beløb, som afkræves grundejerne, herunder også af beløb, som opkræves til dækning af lossepladsafgift mv.

I tilfælde, hvor den betaling, som en kommune opkræver hos grundejerne for bortkørsel og destruktion af affald, kun dækker en del af kommunens udgifter til renovationsvæsenet, skal momsen beregnes af et beløb, der dækker omkostningerne ved renovationsvæsenet (herunder omkostninger vedrørende levering af affald til lossepladser mv). Der skal således ikke alene betales moms af den betaling, der opkræves hos grundejerne for renovationen, men også af det beløb, som kommunen udreder til dækning af omkostningerne ved renovationsvæsenet.

Hvis en kommune helt undlader at opkræve renovationsafgift hos grundejerne, men lader udgifterne til renovationsvæsenet endeligt afholde af kommunen, skal der ligeledes betales moms af et beløb, der dækker omkostningerne ved renovationsvæsenet. Eventuelle udgifter til drift af kommunale lossepladser vil i denne situation indtil videre kunne holdes uden for den momspligtige værdi på betingelse af, at kommunen gennem regnskabsaflæggelsen (kontoopdelingen) kan dokumentere de faktiske omkostninger, der er knyttet til modtagelsen af affaldet på lossepladserne.

Ovennævnte regler betyder, at der principielt skal betales moms af kommunale underskud/tilskud vedrørende renovationsvæsenet, herunder også i de tilfælde, hvor underskuddet i enkelte år skyldes større investeringer i bygninger og driftsmidler.

Det vil dog kunne tillades, at opgørelse af renovationsvæsenets underskud foretages efter nedennævnte retningslinier, hvorefter større investeringer i bygninger og driftsmidler vil kunne afskrives og forrentes over en vis årrække, ligesom der ved beregning af underskuddet skal medregnes administrationsomkostninger.

Kommuner skal betale moms af et beløb, der mindst svarer til de faktiske omkostninger, som afholdes i forbindelse med renovationsvæsenet, herunder til dækning af underskud ved etablering og drift af forbrændingsanstalter, lossepladser og kommunale (lokale) modtagepladser for olie- og kemikalieaffald, der indgår i renovationsordningen. Ved opgørelsen af de samlede omkostninger i forbindelse med renovationsvæsenet skal medregnes et beløb, der svarer til administrationsomkostningerne ved driften af renovationsvæsenet. Større investeringer (nyanlæg og anskaffelse af større driftsmidler), der indgår i renovationsordningen, kan afskrives og forrentes over en årrække, jf nedenfor.

(Der skal ikke betales moms af kommunale tilskud til dækning af omkostningerne ved etablering og drift af fælleskommunale (centrale) modtagestationer for olie- og kemikalieaffald, der hovedsagelig betjener momsregistrerede virksomheder. Se afsnittet »Tilskud«).

Såfremt den opkrævede betaling (renovationsafgift mv) utvivlsomt dækker de faktiske omkostninger, som kommunen må afholde i forbindelse med renovationsvæsenet, herunder omkostninger til administration samt afskrivning og forrentning, skal der alene betales moms af den opkrævede betaling.

Dette gælder også i tilfælde, hvor kommunen over for toldkamret kan godtgøre, at et underskud skyldes forhold, som kommunen ikke har haft indflydelse på (fx ved lovgivning om prisstop). Det er dog en betingelse, at kommunen samtidig kan godtgøre, at underskuddet er midlertidigt og vil blive dækket ind af tilsvarende større driftsindtægter i de nærmest følgende år.

Et midlertidigt underskud på renovationsvæsenet kan endvidere undlades momsberigtiget, såfremt kommunen kan godtgøre, at underskuddet er dækket ind af momsberigtigede overskud fra tidligere års drift.

Det kan kræves, at kommuner, hvis renovationsindtægter giver fuld dækning for de samlede omkostninger, afgiver tilsvarende dokumentation vedrørende beregning af administrationsomkostninger, afskrivning og forrentning, som gælder for kommuner, der yder tilskud, jf nedenfor.

Såfremt den opkrævede betaling (renovationsafgift mv) ikke dækker de faktiske omkostninger, hvorved kommunen faktisk yder tilskud, skal der betales moms af de faktiske omkostninger ved renovationsvæsenet. Dette gælder uanset, om underskudsdækningen sker i form af egentlige (endelige) tilskud eller midlertidige tilskud.

Kommunerne skal derfor hvert år foretage en opgørelse af de samlede omkostninger for at konstatere, i hvilket omfang der skal betales yderligere moms ud over den allerede betalte moms af de løbende indtægter fra renovationsvæsenet.

Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger fra kommunens regnskabssystem om renovationsvæsenets driftsudgifter, jf nedennævnte skitse. Hertil lægges administrationsomkostninger, såfremt disse omkostninger ikke allerede er medtaget i regnskabet. Endvidere tillægges den beregnede afskrivning og forretning af investeringer.

Skitse til årlig opgørelse vedrørende renovation mv

Driftsudgifter: - Fælles formål...............................kr - Renovation..................................kr - Konverteringsanlæg..........................kr - Lossepladser................................kr - Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald (incl udgifter til fælleskommunale (centrale) modtagestationer)...................kr Driftsudgifter i alt..........................kr - udgifter til drift af fælleskommunale (centrale) modtagestationer...................kr kr + Administrationsomkostninger.................kr + Afskrivninger...............................kr + Forrentning.................................kr Samlede omkostninger..........................kr

Administrationsomkostningerne ved drift af renovationsvæsenet vil uden nærmere kalkulation kunne beregnes som et tillæg på 4 % af driftsudgifterne. Interne omkostningsfordelinger i kommunen vil dog også kunne lægges til grund.

Afskrivninger. Bygninger, forbrændingsanlæg og lignende afskrives over højst 30 år, medens andre større driftsmidler afskrives over højst 10 år. Afskrivningerne skal foretages på grundlag af investeringernes anskaffelsespris.

Forrentningstillægget kan beregnes med Nationalbankens diskonto ved udgangen af foregående kalenderår eller beregnes efter den rentesats, som kommunen normalt anvender ved interne omkostningsfordelinger, fx rentesatsen ved mellemregningsforholdet mellem kommunen og forsyningsvirksomheder. Forrentningstillægget beregnes med udgangspunkt i investeringens anskaffelsespris.

Kommunen skal over for toldvæsenet kunne dokumentere grundlaget for opgørelsen af administrationsomkostninger, afskrivninger og forrentningstillæg.

Omkostninger vedrørende anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger (der indgår som en integreret del af renovationsvæsenet i en kommune), hvortil der er ydet tilskud i henhold til lov nr 253 af 23 maj 1984 om genanvendelse og begrænsning af affald, kan holdes uden for den værdi, der skal lægges til grund for beregning af afskrivning og forrentning af større investeringer.

Der henvises til afgørelsen om Offentlige tilskud mv.

Skorstensfejning mv

Den momspligtige værdi for det af skorstensfejermestre udførte arbejde med rensning af skorstene, udbrænding af skorstene, tilkaldelse til skorstensild, eftersyn af brandfarlige mangler, brandsyn (brandlovens § 33), rensning af røgeovne, røgkamre, rør og kanaler, udfærdigelse af skorstensfejerattester og foretagelse af trykprøve er i alle tilfælde den modtagne betaling, uanset om der er fastsat takster for de enkelte funktioner, eller om skorstensfejermesteren modtager faste beløb fra den pågældende kommune for at udføre det lovpligtige arbejde inden for kommunens område.

Stiftelsesprovision

En kæde af radioforretninger anvender en standardiseret købekontrakt. For købekontrakter med en løbetid på 24 måneder eller derunder opkræves en stiftelsesprovision (oprettelsesprovision), mens der for købekontrakter med en løbetid på over 24 måneder opkræves et administrationsgebyr. Radioforretningerne opkrævede moms af administrationsgebyrerne, men ikke af stiftelsesprovisionerne.

Stiftelsesprovisionerne skal også medregnes til den momspligtige værdi efter lovens § 7, stk. 2, pkt f (afbetalingstillæg, finansieringstillæg o lign).

Telefon

Oprettelsesafgift skal medregnes i den momspligtige værdi. Hvis oprettelsesafgiften for en telefon helt eller delvis bortfalder ved, at abonnenten i stedet køber obligationer eller aktier, skal der svares moms på grundlag af den normale oprettelsesafgift.

Udlejning af jagtret

Udenlandske rejsebureauer, som skal registreres for udlejning af enkeltjagter her i landet i forbindelse med afsætning af pakkerejser, skal opgøre værdien af de momspligtige jagter på grundlag af den pris, hvormed jagten indgår i den priskalkulation, som bureauet foretager for hele pakkerejsen, tillagt bureauets sædvanlige avance, jf kap AFGIFTSPLIGTEN.

Udlejning af TV-apparater mv

Deposita, som radio- og TV-forretninger afkræver lejere i forbindelse med indgåelse af kontrakter om leje af TV-apparater mv, skal medregnes i den momspligtige værdi.

Forretningerne vil kunne foretage regulering i den momspligtige omsætning i det omfang, momsberigtigede deposita senere godskrives lejeren ved kontraktens ophør.

Udlejning med forkøbsret

For varer, der efter at have været udlejet med forkøbsret afsættes til lejeren for normalprisen med fradrag af den tidligere betalte - og momsberigtigede - leje eller en del af denne, er den momspligtige værdi restbeløbet (den endelige salgspris).

Udlejningsformidling af ferieboliger

Ved almindelig udlejningsformidling af fx sommerhuse her i landet skal der betales moms af den opnåede provision.

Fastprissommerhuse

Den momspligtige værdi for udlejningsformidling vedrørende »fastprissommerhuse« (huse, som et bureau har lejet for en længere periode til en fast pris, der er uafhængig af den faktiske udlejning i perioden) fastsættes på grundlag af forskellen mellem den af bureauet med den enkelte sommerhusejer for en given periode aftalte faste leje og den for samme periode for det udlejede sommerhus opnåede lejeindtægt.

Et eventuelt tab i relation til en konkret aftale med en sommerhusejer indebærer, at den momspligtige værdi er lig nul. Der kan således ikke foretages regulering af disse tab ved fradrag i den momspligtige værdi i overskudsgivende aftaler, ligesom der ikke er tale om tab i henhold til lovens § 13, stk 6.

Ved rejsebureauers udlejningsformidling af »fastprissommerhuse« i tilknytning til IT-arrangementer (Inclusive Tours) opkræves en betaling - uden nærmere specifikation - for hele arrangementet omfattende fx 1 uges leje af sommerhus her i landet samt transport tur/retur med tog, færge mv. Prisen for sådanne arrangementer er afhængig af kvaliteten af det pågældende sommerhus, af tidspunktet på sæsonen og af den ønskede transport.

I tilfælde af aflysning af transporten vil det i prisen indregnede beløb herfor kunne refunderes efter nærmere betingelser. Den momspligtige værdi fastsættes på grundlag af den del af bruttofortjenesten, der vedrører udlejningsformidling af sommerhuset. Det vil sige på grundlag af forskellen mellem den af bureauet med den enkelte sommerhusejer for en given periode aftalte faste leje og den for samme periode opnåede lejeindtægt for det pågældende sommerhus opgjort efter normallejen. Der kan ikke reguleres for evt tab på de enkelte aftaler, jf ovenfor.

Provisionsandele til udenlandske bureauer

Bureauer, der afgiver en del af det fra en sommerhusejer m fl modtagne formidlingshonorar til et udenlandsk bureau, kan ikke holde denne andel uden for den momspligtige værdi.

Varetransport med hyrevogne

Ved varetransport med hyrevogne er den momspligtige værdi taksametrets udvisende, jf lovens § 7, stk 1, idet taksametrets udvisende er kalkuleret til brug ved persontransport og således ikke includerer moms.

En vognmand, der udfører varetransport efter taksameter, vil således kunne opkræve en betaling herfor svarende til taksametrets udvisende med tillæg af moms.

Byttehandel

Reglerne om opgørelse af den momspligtige værdi for varer og momspligtige ydelser, der helt eller delvis leveres mod anden betaling end penge (byttehandel), er indeholdt i lovens § 8, stk 2.

Ved byttehandel skal der herefter beregnes moms på grundlag af virksomhedens almindelige salgspris ved afsætning af den pågældende vare eller ydelse. Findes der ikke en almindelig salgspris, beregnes momsen på grundlag af en kalkuleret salgspris. Denne pris skal omfatte dels virksomhedens indkøbs- eller fremstillingspris, dels samtlige omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for sådanne varer eller ydelser, samt eventuelle afgifter.

De nævnte regler gælder såvel ved byttehandel med de af virksomheden fremstillede eller forhandlede varer og momspligtige ydelser som ved byttehandel med virksomhedens driftsmidler.

Er begge parter i en byttehandel registrerede virksomheder, som fuldt ud kan medregne momsen af det modtagne til den indgående moms, kan afgiften beregnes på grundlag af forskelsbeløbet, jf lovens § 17, stk 4.

Afgørelser

Bivokstavler

Levering af bivokstavler med brugte vokstavler som delvis betaling er ikke omfattet af reglerne om byttehandel. Der skal kun betales moms af forskels

beløbet, dvs forarbejdsningsomkostningerne.

Frimærker

Omsætningen af frimærker ved byttehandel gennem dubletcirkulation i frimærkeklubber, bytteringe eller lignende vil kunne momsberigtiges på grundlag af 50% af den i AFA frimærkekataloget anførte pris, hvis det pågældende frimærkes katalogpris ikke overstiger 5 kr. For frimærker, hvis katalogpris overstiger dette beløb, beregnes momsen på grundlag af katalogprisen.

Med hensyn til frimærkeklubbers momspligt henvises til kap REGISTRERING.

Der henvises i øvrigt til kap OMSÆTNING (Anvisningssalg/dubletcirkulation af frimærker).

Ombytningsmotorer og -reservedele

Salg af ombytningsmotorer og ombytningsreservedele (renoverede motorer og reservedele), hvor der i forbindelse med handelen tages en tilsvarende brugt (defekt eller nedslidt) genstand i bytte, anses for byttehandel.

Den momspligtige værdi er i sådanne tilfælde virksomhedens almindelige salgspris ved afsætning af den pågældende vare.

Såfremt der ikke foreligger en almindelig salgspris, er den momspligtige værdi det beløb, der betales, tillagt værdien af den ibyttetagne vare (motor eller reservedel). Der er efter forslag fra de berørte brancheorganisationer (Auto-Tilbehørs-Grossist-Foreningen, DAF og Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark) truffet afgørelse om, at værdien af de ibyttetagne dele ved salg fra forhandlerværksted til forbruger kan fastsættes til 10% af værdien, excl moms, af den tilsvarende renoverede del. Det betyder, at hvis kunden for en renoveret del skal betale fx 300 kr, excl moms, samt afleverer en defekt del, skal sælgeren beregne momsen af 300 kr + 10% heraf, så den momspligtige værdi bliver 330 kr.

Ved salg af ombytningsmotorer og -reservedele til registrerede virksomheder, der har fuld fradragsret for det pågældende indkøb, fx ved salg fra importør/grossist til autoreparatør, vil momsen kunne beregnes på grundlag af forskelsbeløbet, jf lovens § 17, stk 4.

Æblemost

Salg af æblemost til en pris, der er betinget af, at der afleveres æbler i forhold til den leverede mængde æblemost, anses som byttehandel. Virksomhedens almindelige salgspris kan ansættes som virksomhedens prislistepris uden rabatfradrag ved salg til detailhandlere, dvs den pris, som enhver detailhandler vil kunne købe varen for til videresalg.

Udtagelse af varer og momspligtige ydelser

Reglerne om opgørelse af den momspligtige værdi i tilfælde, hvor der skal betales moms ved udtagelse af varer og momspligtige ydelser fra virksomheden

- til brug for indehaveren,

- til formål, der ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, eller

- til de i lovens § 16, stk 3, omhandlede formål,

er indeholdt i lovens § 8, stk 1, samt § 8, stk 3, jf stk 2.

Endvidere indeholder lovens § 9, stk 2, mulighed for at foretage momsberigtigelse ved udtagelse af varer/ydelser på grundlag af standardværdier. De nærmere regler herom er tillige med visse generelle regler optaget i bekendtgørelsen om beregning af merværdiafgift af eget forbrug.

Reglerne er fastsat for at skabe en vis ligestilling mellem virksomheder, der kan udtage varer og ydelser til de nævnte formål fra deres eget lager eller produktion, og virksomheder og privatpersoner m fl, der er henvist til at gøre tilsvarende indkøb andetsteds (uden mulighed for at fradrage den herved betalte moms).

Der henvises i øvrigt til kap OMSÆTNING, hvor der er givet en nærmere beskrivelse af, i hvilke tilfælde varer/ydelser, der udtages, skal medregnes i den momspligtige omsætning.

Varer/ydelser, der fremstilles eller forhandles af virksomheden

For de af virksomheden fremstillede eller forhandlede varer og momspligtige ydelser, som udtages til formål, for hvilke moms ikke kan medregnes til den indgående moms, jf ovenfor, er den momspligtige værdi

- indkøbs- eller fremstillingsprisen (uden moms) med tillæg af eventuelle afgifter.

Har virksomheden selv indført varerne fra udlandet, anses den momspligtige værdi ved indførslen som varernes indkøbspris.

Den momspligtige værdi skal normalt opgøres og noteres ved udtagelsen.

Vedrørende den momspligtige værdi for varer og ydelser, der anvendes ved opførelse af fast ejendom mv, gælder særlige regler, jf nedenfor.

Opgørelse af værdien efter et skøn

I tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt at foretage løbende notering af indehaverens eget forbrug, kan den momspligtige værdi opgøres på grundlag af et skøn over forbruget i momsperioden. Andelen kan eventuelt opgøres på grundlag af et skønnet årsforbrug.

Ved toldvæsenets vurdering af, om indehaverens eget forbrug af varer mv fra virksomheden er rigtigt medtaget i momsregnskabet, skal det beløb, hvortil den pågældende ligningsmyndighed har ansat dette forbrug, lægges til grund. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt ansættelse af forbruget af egne varer mv, kan det normalbeløb for eget forbrug, som ligningsmyndigheden måtte anvende for den pågældende branche, lægges til grund.

Også i andre tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage løbende notering af varer mv, der udtages, fx kost til personale i restaurationer, kan de af ligningsmyndigheden godkendte eller normalt anvendte beløb for dette forbrug lægges til grund ved opgørelse af den momspligtige værdi.

Såfremt den opgjorte momspligtige værdi ifølge virksomhedens noteringer om udtagelse af varer mv til indehaverens eller personalets forbrug er lavere end det beløb, hvortil ligningsmyndigheden har ansat dette forbrug, vil der i givet fald kunne foretages en tilsvarende forhøjelse af den momspligtige værdi.

Standardbeløb

Landbrugsbedrifter kan betale moms af eget forbrug (herunder kost til folkehold), med nærmere fastsatte beløb jf kap BEKENDTGØRELSER, ad § 9. Beløbene svarer til momsen af de for opgørelsen af den skattepligtige indkomst fastsatte vejledende værdier af det pågældende forbrug.

Vedrørende udtagelse af varer til privatforbrug i landbrugsvirksomheder henvises i øvrigt til kap LANDBRUG MM.

Opførelse, ombygning eller modernisering mv af fast ejendom

Den momspligtige værdi ved udtagelse af varer og momspligtige ydelser til brug ved opførelse, ombygning eller modernisering af fast ejendom til virksomhedens indehaver eller til formål, for hvilke der ikke er fradragsret, herunder til de i lovens § 16, stk 3, anførte formål, skal i henhold til lovens § 8, stk 3, opgøres efter de samme regler som gælder for byttehandel, jf lovens § 8, stk 2.

Reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet værdi af mere end 50 000 kr årligt ligestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde.

Der skal herefter beregnes moms på grundlag af virksomhedens almindelige salgspris for en tilsvarende leverance til en privat bygherre.

Såfremt der ikke findes en almindelig salgspris, beregnes momsen af en kalkuleret salgspris, der skal indeholde samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for de pågældende varer og ydelser ved afsætning til en privat bygherre.

For varer og momspligtige ydelser, som en virksomhed tager i anvendelse i forbindelse med reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet værdi af ikke over 50 000 kr årligt på fast ejendom, for hvilken der ikke er fradragsret for indgående moms, skal der beregnes moms på grundlag af indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf lovens § 8, stk 1.

Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG.

Driftsmidler (maskiner og inventar mv)

Almindelige driftsmidler

Ved udtagelse af driftsmidler - bortset fra investeringsgoder, jf nedenfor - til formål, for hvilke der ikke er fradragsret for indgående moms, er den momspligtige værdi, når driftsmidlet er undergivet værdiforringelse

indkøbs- eller fremstillingsprisen, excl moms, reduceret med 20% for hvert fulde år, der er forløbet siden anskaffelsestidspunktet.

For driftsmidler, der er indkøbt uden tilfaktureret moms, beregnes reduktionen af den ved indkøbet betalte pris.

Ved opgørelse af den momspligtige værdi skal ikke medregnes almindelige reparations- og vedligeholdelsesomkostninger.

Eksempel

Anskaffelsestidspunkt: 15 juni 1985

Udtagelsestidspunkt: 10 april 1988

Købspris, excl moms................ 20 000 kr Reduktion 40% (2 år)............... 8 000 kr Momspligtig værdi.................. 12 000 kr

Såfremt udtagelsen sker, efter at der er forløbet 5 fulde år siden anskaffelsen af det pågældende driftsmiddel, er den momspligtige værdi således 0 kr.

Driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse

Ved udtagelse af driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse, finder reduktionen på 20% pr år ikke anvendelse. Det betyder, at momsen i disse tilfælde skal beregnes på grundlag af anskaffelsesprisen.

Malerier, skulpturer og andre kunstgenstande samt ægte tæpper anses som driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse.

Motorkøretøjer

I de tilfælde, hvor der skal ske momsberigtigelse ved udtagelse af motorkøretøjer indkøbt med tilfaktureret moms, til formål, for hvilke der ikke er fradragsret, skal momsen beregnes af

- indkøbsprisen, excl moms, men indbefattet evt registreringsafgift, reduceret med 20% for hvert fulde år, der er forløbet siden anskaffelsestidspunktet.

For vare- og lastvogne ikke over 3 t samt rustvogne, hvor momsen af købsprisen er medregnet til virksomhedens indgående moms, er der givet mulighed for i stedet at foretage efterberigtigelse af det tidligere fradragne momsbeløb. Såfremt momsen af købsprisen for ovennævnte køretøjer ikke er medregnet til den indgående moms, skal der ikke betales moms ved udtagelsen.

For motorkøretøjer, der i udlejnings- eller køreskolevirksomheder udtages til formål, for hvilke der ikke er fradragsret, skal momsen beregnes af

- en værdi, der er opgjort efter ovennævnte regler for motorkøretøjer, og som reduceres med de reduktionsprocenter, som anvendes ved disse virksomheders momsberigtigelse ved afsætning af motorkøretøjer, jf kap BEKENDTGØRELSER, ad § 10 (bekendtgørelse om afgift af motorkøretøjer, der afsættes af udlejningsvirksomheder mv).

Eksempel (personbil)

Anskaffelsestidspunkt: 15 juni 1985

Udtagelsestidspunkt: 10 april 1988

Købspris, excl moms.................... 80 000 kr (heraf registreringsafgift 50 000 kr) Reduktion 40% (2 år).................. 32 000 kr 48 000 kr Reduktion med 63,89% i henhold til § 2 i ovennævnte bekendtgørelse....... 30 667 kr Momspligtig værdi..................... 17 333 kr

Investeringsgoder

Foranstående regler om opgørelse af den momspligtige værdi ved udtagelse af driftsmidler gælder ikke for de driftsmidler (investeringsgoder), der er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om regulering af indgående moms for investeringsgoder.

Ved investeringsgoder forstås

1. Driftsmidler, hvis anskaffelsessum overstiger 50 000 kr excl moms, og som er undergivet værdiforringelse. Der skal endvidere ved anskaffelsen være medregnet et momsbeløb til den indgående moms. (Anskaffelsessummen for motorkøretøjer, der er indkøbt med tilfaktureret moms, er det beløb, hvoraf momsen er beregnet).

2. Driftsmidler, for hvilke der efter bestemmelserne om regulering af indgående moms for investeringsgoder er overtaget en reguleringsforpligtelse, fx ved overdragelse uden moms efter lovens § 12, stk 5.

3. (Fast ejendom, for hvilken der er fradraget et momsbeløb eller overtaget en reguleringsforpligtelse vedrørende opførelse, om- eller tilbygning af ejendommen).

For disse driftsmidler (investeringsgoder) gælder, at der ikke skal ske nogen momsberigtigelse i normal forstand, men derimod en regulering af det foretagne fradrag eller en regulering på grundlag af den overtagne reguleringsforpligtelse. Der henvises til bestemmelserne herom i kap TILSVAR.

Afgørelser

Advokater

Ejendomshandel

Udtagelse af advokatydelser til eget brug enten i advokatvirksomheden som sådan eller vedrørende advokatens private forhold foreligger bl a, når en advokat berigtiger en ejendomshandel med sig selv som køber eller sælger. Momsværdien kan normalt sættes til 50% af det takstmæssige salær for den pågældende ydelse. Advokaten opretholder herved sin normale fradragsret for momsen af sædvanlige omkostninger i forbindelse med ydelsen.

Incassoydelser

For advokaters incassosalærer gælder generelt, at omkostningskravet (incassosalæret) mod debitor skal opgøres uden tillæg af moms, når kreditor er en registreret virksomhed, der kan medregne momsen af incassosalæret til den indgående moms.

Dette indebærer, at advokatvirksomheder, der præsterer incassoydelser til eget brug, ikke skal betale moms af disse ydelser, hvis hovedkravet mod den pågældende debitor er et momsberigtiget advokathonorar, idet advokatvirksomheden - hvis der blev beregnet moms af incassosalæret - også ville kunne medregne momsbeløbet til den indgående moms.

Hvis hovedkravet derimod er et ikke momspligtigt advokathonorar, foreligger der en udtagelse af advokatydelser til formål, for hvilke der ikke er fradragsret for indgående moms. Advokatvirksomheden skal da beregne moms af en værdi, der normalt fastsættes til 50% af det takstmæssige salær.

Bryggerier

Bryggerierne kan beregne momsen af øl og mineralvand, der udleveres uden betaling til arbejdere, funktionærer m fl, på grundlag af de i bilag 1 anførte standardbeløb.

Værdien omfatter både de direkte (variable) omkostninger og de faste omkostninger (afskrivninger mv), som er forbundet med sådanne varers fremstilling.

Ejendomsmæglere/-handlere

Registrerede ejendomsmæglere og ejendomshandlere skal betale moms ved udtagelse af momspligtige ydelser i forbindelse med salg af egne ejendomme.

Momsen skal indtil videre beregnes på grundlag af en værdi svarende til halvdelen af det salær, som den enkelte mægler normalt beregner sig i en tilsvarende handel for andre sælgere af fast ejendom. Det er herved forudsat, at mægleren har fradragsret for momsen af de omkostninger, herunder annoncering mv, som sædvanligvis afholdes af mægleren inden for rammerne af det almindelige salær i tilsvarende handler.

Fiskere

Den momspligtige værdi for fisk af egen fangst, som anvendes om bord i fiskekuttere eller hjemtages til brug i ejerens og besætningens husholdninger, kan efter de almindelige regler fastsættes til et beløb svarende til de normalbeløb, som ligningsmyndigheden anvender for fiskerierhvervet.

Momsberigtigelsen skal foretages af kutterejeren, også selv om besætningsmedlemmerne aflønnes på partsbasis.

Lystbåde

Producenter, importører og forhandlere af lystbåde/kapsejladsbåde kan udtage en båd til testning/kapsejlads i en periode på indtil 1 år, uden at båden skal anses som overgået til privat anvendelse. Disse formål betragtes i den periode som erhvervsmæssige, idet virksomheden inden salg har mulighed for at afprøve/forbedre produktet.

Reglerne gælder, uanset hvem der i prøveperioden sejler i/afprøver båden. Der henvises i øvrigt til reglerne om udlejere af lystbåde.

Restaurations- og hotelvirksomhed

Restaurations- og hotelpersonale betaler efter aftale et fast beløb pr arbejdsdag for den kost, der indtages i arbejdstiden. Virksomhederne skal betale moms af dette beløb, men den momspligtige værdi må ikke herved blive mindre end det beløb, hvortil den pågældende ligningsmyndighed har ansat forbruget. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt ansættelse af forbruget, kan skattevæsenets normalbeløb for sådant forbrug lægges til grund.

Stutterier

Ved udtagelse af heste til deltagelse i væddeløb, beregnes momsen af indkøbsprisen, excl moms.

For heste af egen avl beregnes momsen på grundlag af en værdi på 10 000 kr, tillagt udgiften til bedækning og følpenge. Ved udtagelse af heste indtil udgangen af juni 1986 udgjorde beløbet 7 000 kr. Hvis hingsten ejes af stutteriet, tillægges et beløb svarende til det normale beløb, som modtages for bedækning mv.

Moms af foder mv til heste, der er udtaget til privat brug eller til deltagelse i væddeløb, kan ikke medregnes til stutteriets købsmoms. Hvis det private forbrug af foder mv ikke kan opgøres nøjagtigt, kan toldkamret tillade, at den momspligtige værdi af dette foder mv fastsættes i overensstemmelse med skattevæsenets standardsatser, jf Ligningsvejledningen.

Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG.

Trav- og galoptrænere

Ved udtagelse af træningsydelser ved træning af egne heste, der deltager i væddeløb, eller ved træning af virksomhedens heste, der anvendes helt privat, kan den momspligtige værdi ansættes til 60% af virksomhedens almindelige salgspris for tilsvarende træningsydelser.

Moms af foder mv til heste, der er udtaget til privat brug eller til deltagelse i væddeløb, kan ikke medregnes til trænerens købsmoms. Hvis det private forbrug af foder mv ikke kan opgøres nøjagtigt, kan toldkamret tillade, at den momspligtige værdi af dette foder mv fastsættes i overensstemmelse med skattevæsenets standardsatser, jf Ligningsvejledningen.

Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG.

Udlejere af lystbåde

Lystbådeejere, der er registreret for udlejning, skal betale moms af indehaverens og personalets private anvendelse samt ved anvendelse af båden til fx repræsentationsformål.

Momsberigtigelsen af indehaverens og personalets private brug af fartøjerne må baseres på virksomhedens notering af private sejl- og brugsdage - kombineret med en minimumsgrænse for momsberigtigelse af dette brug.

Som privat brug af fartøjerne anses principielt enhver anvendelse, som ikke har direkte tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige udlejning, dvs ikke alene sejlads, men også anden benyttelse af fartøjet i de perioder, hvor fartøjet henligger i havn til disposition for virksomhedens indehaver og personale m fl.

Som privat brug anses også en virksomheds anvendelse af fartøjer til kapsejlads, træningssejlads o lign, uanset at deltagelse i sejladserne hævdes udelukkende at have reklamemæssige formål.

Der henvises dog til de foranstående regler om lystbåde.

På baggrund af konkrete nævnsafgørelser skal det i tilslutning hertil bemærkes, at momsberigtigelse af en formodet privat anvendelse ikke uden videre vil kunne fastholdes, såfremt indehaveren måtte bestride, at en sådan anvendelse overhovedet har fundet sted. Toldvæsenet må i sådanne tilfælde kunne dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre, at fartøjet har været anvendt privat. Der vil bl a kunne lægges vægt på den skattemæssige behandling af anskaffelses- og driftsudgifter.

Momspligtig værdi

Den momspligtige værdi for privat brug fastsættes på grundlag af en kalkuleret årlig brugsværdi, der skal omfatte 10% afskrivning på fartøjet samt driftsomkostninger, herunder udgifter til vedligeholdelse, forsikring, liggeplads og ophaling mv samt administrationsudgifter (excl moms).

Brugsværdien sættes i forhold til en årlig brugsperiode på normalt 24 uger, således at der ved fx 3 ugers privat brug skal betales moms på grundlag af en momspligtig værdi, der udgør 3/24 af den årlige brugsværdi.

Minimumsgrænse for momsberigtigelse af privat brug

Minimumsgrænsen for momsberigtigelse af indehaverens og personalets årlige private brug fastsættes som årets momsbelagte, fradragsberettigede udgifter (bortset fra udgifter til anskaffelse af fartøjet) + årets 10% afskrivning - årets lejeindtægter (alt excl moms).

Minimumsgrænsen kan ikke bruges i tilfælde, hvor det kun har kunnet konstateres eller sandsynliggøres, at fartøjet har været brugt privat i et begrænset antal dage, når anvendelsen af minimumsgræsen samtidig vil bevirke, at moms af den private brug ikke står i rimeligt forhold til den statuerede private brug af lystfartøjet. I sådanne tilfælde må momsen af den private anvendelse beregnes på grundlag af det antal dage, hvor privat brug er dokumenteret eller sandsyndliggjort.

Opgørelse af momspligtig værdi for privat anvendelse

Brugsværdi

Fartøjets anskaffelsespris, excl moms 100 000 kr Afskrivning 10%........................ 10 000 kr Driftsomkostninger mv.................. 4 000 kr Kalkuleret årlig brugsværdi............ 14 000 kr

Momspligtig værdi

1 brugsår = 24 uger

1/24 af 14 000 kr pr uge............... 583 kr Minimumsgrænse: Fradragsberettigede omkostninger (excl moms)............... 2 000 kr Afskrivning 10%........................ 10 000 kr 12 000 kr - lejeindtægter for 6 uger (excl moms).......................... 10 000 kr Momspligtig værdi for årets private brug skal udgøre mindst 2 000 kr Momspligtig omsætning: Indtjent bruttoleje excl moms................. 10 000 kr Moms heraf 22%......................... 2 200 kr

Privat brug: 3 uger (ifølge

noteringer) a 583 kr - dog

mindst 2 000 kr, jf ovenfor 2 000 kr

Moms heraf 22%......................... 440 kr Momspligtig årsomsætning 12 000 kr Udgående moms heraf.................... 2 640 kr

Vindmølleejere

Vindmølleejere skal efter særlige regler betale moms af den elektricitet, der er produceret til privat brug. Der henvises til kap SPEC AFG.

Opførelse, ombygning/modernisering, reparation/vedligeholdelse af fast ejendom (momspålæg)

Ved opførelse, ombygning eller modernisering samt reparation og vedligeholdelse af fast ejendom, for hvilket der er gennemført momspålæg efter lovens § 3, stk 2, opgøres den momspligtige værdi i henhold til lovens § 8, stk 3, efter de for byttehandel gældende regler, jf § 8, stk 2.

Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG.

Brugte motorkøretøjer

Lovens § 10 indeholder særlige regler om opgørelse af værdigrundlaget for visse motorkøretøjer, der afsættes af autoforhandlere (herunder auktioner), udlejningsvirksomheder og køreskoler.

Disse regler skal især ses på baggrund af, at registreringsafgift, der berigtiges i forbindelse med salg af nye biler, ikke skal medregnes i den momspligtige værdi.

Forsikringsselskaber og finansieringsselskaber mv, der er registreret for salg af overtagne motorkøretøjer, vil kunne foretage momsberigtigelse efter de samme regler. Se kap REGISTRERING.

Reglerne om opgørelse af den momspligtige værdi ved salg af brugte motorkøretøjer er nedenfor behandlet i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG.

Autoforhandlere

Ved afsætning af brugte personmotorkøretøjer og af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons kan forhandlere i henhold til lovens § 10, stk 1, beregne momsen på grundlag af en momspligtig værdi, der udgør

- 81,97% af forskellen mellem indkøbsprisen og salgsprisen indbefattet leveringsomkostninger mv og moms.

Det er en betingelse for at beregne momsen på nævnte måde, at der ikke ved køretøjets overdragelse til forhandleren er faktureret moms.

Overstiger salgsprisen for sådanne køretøjer ikke indkøbsprisen, beregnes der ikke moms.

Som brugte køretøjer anses køretøjer, der på tidspunktet for erhvervelsen er eller har været indregistreret her i landet i henhold til færdselslovens § 72, stk 1.

Beregnes momsen på det omhandlede grundlag, må der ikke i fakturaen for det pågældende salg anføres momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Beregningsmåden kan således også anvendes ved salg af personmotorkøretøjer (rutebiler, turistbusser, hyrevogne mv) samt vare- og lastmotorkøretøjer (max 4 t totalvægt), der har været indregistreret uden betaling af eller mod betaling af nedsat registreringsafgift. Ved opgørelsen af forskellen mellem købs- og salgspris skal registreringsafgiften, respektive differenceregistreringsafgiften, ikke medregnes.

For køretøjer, der forinden overdragelsen til forhandleren skal berigtiges med moms (visse køretøjer tilhørende diplomater m fl), er det en betingelse for anvendelse af ovennævnte beregningsmåde, at fortoldningen sker i den hidtidige ejers navn, således at der ikke udstedes toldkvittering lydende på forhandlerens navn.

Beregningsmåden kan ikke anvendes i følgende tilfælde

- Ved salg af beskadigede personmotorkøretøjer, af hvilke der efter en eventuel genopbygning forinden indregistreringen skal betales registreringsafgift.

- Ved salg af brugte campingvogne, cykler, knallerter og andre ikke re

gistreringsafgiftspligtige køretøjer samt uindregistrerede motorcykler eller personbiler, der anvendes til sportsbrug (motorcross, speedway, jordbaneløb mv).

Den momspligtige værdi opgøres i disse tilfælde efter lovens almindelige regler.

Momsberigtigelse efter § 10, stk 1, ved videresalg af køretøjer, der er overtaget ved en virksomhedsoverdragelse efter lovens § 12, stk 5, kan kun omfatte køretøjer, for hvilke det kan dokumenteres, at disse er anskaffet af den tidligere virksomhed uden tilfaktureret moms.

Momsberigtigelsen ved salg af disse køretøjer må herefter principielt ske på grundlag af forskellen mellem den tidligere virksomheds indkøbspris og den ny forhandlers salgspris. Det vil dog indtil videre kunne godkendes, at der i stedet for denne indkøbspris anvendes overtagelsesprisen, såfremt der ikke foreligger forhold, som taler derimod.

Tilbagetagne køretøjer

Ved salg af personmotorkøretøjer og vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons, der er taget tilbage, fx på grund af misligholdelse af en afbetalingskontrakt, ansættes forhandlerens indkøbspris til den værdi, hvortil køretøjet er taget tilbage, fx efter den af fogeden ansatte vurderingssum. Reglen i lovens § 10, stk 1, kan dog ikke anvendes, såfremt køretøjet i forbindelse med tilbagetagelsen er anset som en returvare, for hvilken der er foretaget fradrag i den momspligtige omsætning.

Auktioner

Den momspligtige værdi for brugte personmotorkøretøjer og vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons, der afsættes på auktion, herunder tvangsauktion, kan - når køretøjet er modtaget fra en ikke registreret virksomhed eller fra en privatperson - ansættes til 81,97% af det samlede auktionssalær incl moms (forskellen mellem budsummen med fradrag af eventuel sælgersalær og budsummen tillagt eventuel købersalær).

Udlejningsvirksomheder og køreskoler

Udlejningsvirksomheder og køreskoler kan i henhold til lovens § 10, stk 2, ved afsætning af motorkøretøjer, der har været anvendt til udlejning eller momspligtig køreundervisning, beregne momsen på grundlag af en momspligtig værdi, der udgør

- salgsprisen, excl moms, reduceret med nærmere fastsatte reduktionsprocenter, jf kap BEKENDTGØRELSER, ad § 10 (bekendtgørelse om afgift af motorkøretøjer, der afsættes af udlejningsvirksomheder mv). I praksis beregnes momsen af salgsprisen, momsen indbefattet, og der anvendes en reduceret momssats, der svarer til den aktuelle reduktionsprocent.

Ved udlejning forstås enhver erhvervsmæssig overladelse til brug (altså også gratis udlån).

Beregnes momsen på dette grundlag, må der ikke i fakturaen for det pågældende salg anføres momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Reduktionsprocenterne og de dertil svarende reducerede momssatser, der varierer efter køretøjets art, er fastsat under hensyn til den andel i prisen, som registreringsafgiften udgør.

Andre registrerede virksomheder

Andre registrerede virksomheder skal i de tilfælde, hvor virksomheden skal betale moms ved salg af motorkøretøjer, beregne moms af det fulde vederlag, dvs hele salgsprisen (excl moms) indbefattet eventuelt tidligere betalt registreringsafgift.

For vare- og lastvogne ikke over 3 t samt rustvogne, hvor momsen af købsprisen er medregnet til virksomhedens indgående moms, er der givet mulighed for i stedet at foretage efterberigtigelse af det tidligere fradragne momsbeløb. Såfremt momsen af købsprisen for ovennævnte køretøjer ikke er medregnet til den indgående moms, skal der ikke betales moms ved afsætning.

For rutebiler samt turistbusser, som i de seneste 12 måneder har været indregistreret efter færdselsloven på gule nummerplader, gælder, at der ikke skal betales moms af salgsprisen ved afsætning, men evt regulering af indgående moms for investeringsgoder.

Interessefællesskab

I de tilfælde, hvor varer og momspligtige ydelser afsættes mellem to økonomisk forbundne virksomheder, er der mulighed for, at den pris, varen/ydelsen sælges til, ikke er reel, dvs at det ikke er den pris, som en udenforstående trediemand skulle betale for den, hvis den i øvrigt skulle leveres under samme vilkår.

Såfremt sådanne unormale priser anvendes for at mindske virksomhedernes momstilsvar, kan bestemmelsen i lovens § 9, stk 1, bringes i anvendelse.

Herefter kan skatteministeren bestemme, at momsen skal beregnes på grundlag af en værdi opgjort efter de for byttehandel gældende regler, jf lovens § 8, stk 2.

Den aftalte pris mellem parter, hvor der består et økonomisk interessefællesskab, kan således forkastes som værende fiktiv og dermed uanvendelig som grundlag for beregning af moms.

Bestemmelsen vil normalt kun blive anvendt i tilfælde, hvor prisfastsættelsen som følge af det økonomiske interessefællesskab mellem leverandør og aftager påvirker det samlede momstilsvar. Det vil sige ved afsætning til ikke-registrerede virksomheder eller til privatpersoner.

Bestemmelsen er hidtil overvejende blevet anvendt inden for byggebranchen, fx ved byggevirksomheders opførelse af fast ejendom for selskaber, der ejes af byggevirksomheden, og som alene har til opgave at sælge fast ejendom (momsfri virksomhed), og hvor byggevirksomheden ved at anvende priser, der er lavere end virksomhedens almindelige priser for opførelse af fast ejendom, flytter en del af normalfortjenesten til den momsfri virksomhed, hvorved det samlede momstilsvar for byggeriet bliver reduceret.

Sager om anvendelse af § 9, stk 1, forelægges direktoratet med de oplysninger, der skønnes nødvendige for at kunne vurdere, om bestemmelsen bør bringes i anvendelse i det konkrete tilfælde, jf dog nedenfor.

Det er ikke muligt at fastsætte generelle retningslinier for, hvor stor forøgelsen af virksomhedens momstilsvar skal være, for at bestemmelserne bør bringes i anvendelse. Dette må bero på en vurdering i det enkelte tilfælde.

Byggevirksomheder

I bl a følgende situationer har bestemmelserne om interessefællesskab været anvendt

1. Et selskab, hvis aktiekapital tilhører 2 personer, hvoraf den ene er direktør i selskabet, udførte bygge- og anlægsarbejder for flere ikke-registrerede virksomheder. En væsentlig del af kapitalen i disse virksomheder tilhørte ligeledes de nævnte 2 personer. Selskabet har for de omhandlede bygge- og anlægsarbejder beregnet sig en avance, der lå betydeligt under den avance, som selskabet beregnede ved tilsvarende arbejder for andre virksomheder.

2. En byggevirksomhed har på grunde, der tilhører et aktieselskab, opført parcelhuse for selskabet, som herefter har videresolgt husene. Byggevirksomhedens indehaver og dennes sønner ejede hele aktiekapitalen i selskabet. Det af byggevirksomheden angivne momstilsvar for det tidsrum, hvori byggeriet blev udført, tillagt momsen af omkostninger og investeringer, dækkede kun den udbetalte løn, men ikke avance på løn og materialer eller værdien af egen indsats i virksomheden.

Toldkamret bemyndiges til i lignende tilfælde, hvor fortjenesten søges overført til ikke-registrerede virksomheder (selvstændige juridiske personer), som byggevirksomheden ejer (eller ejer en væsentlig del af), at træffe afgørelse (i 1.instans) om anvendelse af lovens § 9, stk 1, hvorefter den momspligtige værdi kan kræves opgjort efter reglerne i lovens § 8, stk 2.

Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG »Byggemoms«.

Lystbådehavne

Bestemmelsen om interessefællesskab kan anvendes over for lystbådehavne i det tilfælde, hvor der ikke kan kræves moms af det af pladshaverne betalte indskud (andelskapital), jf afsnittet »Leverancer mod betaling i penge« (Tilslutnings- og oprettelsesafgifter mv).

Den momspligtige lejeværdi i en havn, som udelukkende udlejer havnepladser til sine egne andelshavere, og som derfor ikke har en almindelig salgspris, skal fastsættes som en kalkuleret salgspris, jf lovens § 8, stk 2, 2. punktum.

Den kalkulerede salgspris skal omfatte

1. Havnens almindelige lejeindtægter,

2. Afskrivning af anlægssummen over en 50-års periode ved lineær afskrivning, samt

3. Forrentning af andelskapitalen med en variabel rente. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto + 2% ved begyndelsen af det kvartal, hvor havnens første momsindbetaling finder sted. Ved ændring af diskontoen foretages regulering af renten årlig og efterfølgende for samme kvartal, som var grundlag for den første fastsættelse af renten.

Vandværker mv

I andre virksomheder, fx vandværker, hvor der i lighed med lystbådehavne ikke kan kræves moms af det af forbrugerne betalte indskud (andelskapital), der er en betingelse for leverancer fra værket, må der foretages en vurdering af, om dette påvirker værdien for de løbende leverancer i en sådan grad, at bestemmelsen om interessefællesskab bør bringes i anvendelse, jf afsnittet »Leverancer mod betaling i penge« (Tilslutnings- og oprettelsesafgifter mv).

Momspligtige værdi for øl og mineralvand

----------------------------------------------------------------- Rumindhold Udlevering til Vareart pr flaske personalet til el. dåse fortæring på stedet ----------------------------------------------------------------- øre pr fl/ds kr pr hl (fadøl) ----------------------------------------------------------------- Kalenderåret 1984: Øl, kl I 35 cl 50,55 85,18 Øl, kl I 52 cl 70,72 Øl, kl A 26 cl 41,60 Øl, kl A 35 cl 55,90 100,49 Øl, kl B 35 cl 60,86 114,66 Øl, kl II 35 cl 47,44 77,69 Skattefrit øl 35 cl 49,78 81,64 Mineralvand 25 cl 46,64 Mineralvand 100 cl 167,29 Æblemost 25 cl 116,94 Juice 25 cl 129,40 Chokolademælk 25 cl 161,16 Jolly Cola 100 cl 239,05 Jolly Time 100 cl 233,70 Jolly Lemon 100 cl 258,40 Kurvand 100 cl 134,00 Appelsin 100 cl 220,13 Hvid Special 100 cl 134,00 Kalenderåret 1985: Øl, kl I 35 cl 54,47 89,77 Øl, kl I 52 cl 76,25 Øl, kl A 26 cl 45,85 Øl, kl A 35 cl 59,61 104,46 Øl, kl B 35 cl 70,43 135,37 Øl, kl II 35 cl 52,85 86,40 Skattefrit øl 35 cl 53,69 86,27 Mineralvand 25 cl 49,24 Mineralvand 100 cl 176,10 Kurvand 25 cl 60,00 Æblemost 25 cl 128,73 Juice 25 cl 176,58 Chokolademælk 25 cl 162,02 Kurvand 100 cl 150,00 Hvid Special 100 cl 150,00 Sportpulver, breve**) 100 cl 201,00 Sportpulver, dåser**) 1.000 cl 1.594,00 Sportpulver, spande**) 10.000 cl 12.395,00 Kalenderåret 1986: Øl, kl I 35 cl 55,21 92,65 Øl, kl I 52 cl 76,73 Øl, kl A 26 cl 46,24 Øl, kl A 35 cl 60,08 106,55 Øl, kl B 35 cl 69,88 134,57 Øl, kl II 35 cl 52,48 85,65 Skattefrit øl 35 cl 54,49 89,73 Mineralvand 25 cl 56,99 Mineralvand 100 cl 160,79 Kurvand 25 cl 60,00 Æblemost 25 cl 128,73 Juice 25 cl 176,58 Chokolademælk 25 cl 169,56 Kurvand 100 cl 150,00 Hvid Special 100 cl 150,00 Sportpulver, breve**) 100 cl 193,00 Sportpulver, dåser**) 1.000 cl 1.733,00 Sportpulver, spande**) 10.000 cl 12.670,00 Kalenderåret 1987: Øl, kl I 33 cl 52,46 92,70 Øl, kl I 50 cl 73,05 Øl, kl A 25 cl 43,48 Øl, kl A 33 cl 55,96 103,29 Øl, kl B 33 cl 64,80 130,09 Øl, kl II 33 cl 50,36 87,20 Skattefrit øl 33 cl 51,55 89,04 Mineralvand 25 cl 58,88 Mineralvand 100 cl 226,68 Kurvand 25 cl 68,35 Æblemost 25 cl 128,73 Juice 25 cl 176,58 Chokolademælk 25 cl 161,85 Kurvand 100 cl 170,90 Hvid Special 100 cl 170,90 Sportpulver, breve**) 100 cl 184,00 Sportpulver, dåser**) 1.000 cl 1.649,00 Sportpulver, spande**) 10.000 cl 11.826,00 Fra 1. januar 1988 og indtil videre: Øl, kl I 33 cl 46,93 87,54 Øl, kl I 50 cl 65,40 Øl, kl A 25 cl 40,57 Øl, kl A 33 cl 51,66 101,88 Øl, kl B 33 cl 59,79 126,50 Øl, kl II 33 cl 45,75 84,69 Skattefrit øl 33 cl 45,61 82,82 Mineralvand 25 cl 60,67 Mineralvand 100 cl 205,97 Kurvand 25 cl 60,00 Æblemost 25 cl 128,00 Juice 25 cl 156,00 Chokolademælk 25 cl 184,00 Kurvand 100 cl 150,00 Hvid Special 100 cl 150,00 Sportpulver, breve**) 100 cl 218,00 Sportpulver, dåser**) 1.000 cl 1.806,00 Sportpulver, spande**) 10.000 cl 13.060,00 ----------------------------------------------------------------- *) Udlevering til fremmede Udlevering til Vareart til fortæring på stedet forretningsfor- samt til personalet forbindelser brug i deres husholdning stedet ----------------------------------------------------------------- øre pr fl/ds kr pr hl øre pr fl/ds (fadøl) ----------------------------------------------------------------- Kalenderåret 1984: Øl, kl I 35 cl 186,25 472,88 286,97 Øl, kl I 52 cl 272,53 373,04 Øl, kl A 26 cl 167,53 268,25 Øl, kl A 35 cl 225,42 584,84 326,14 Øl, kl B 35 cl 261,99 689,31 362,71 Øl, kl II 35 cl 61,27 117,19 161,99 Skattefrit øl 35 cl 49,78 81,64 150,50 Mineralvand 25 cl 86,64 167,36 Mineralvand 100 cl 327,29 448,72 Æblemost 25 cl 116,94 217,66 Juice 25 cl 129,40 230,12 Chokolademælk 25 cl 161,16 261,88 Jolly Cola 100 cl 399,05 520,48 Jolly Time 100 cl 393,70 515,13 Jolly Lemon 100 cl 418,40 539,83 Kurvand 100 cl 294,00 415,43 Appelsin 100 cl 380,13 501,56 Hvid Special 100 cl 294,00 415,43 Kalenderåret 1985: Øl, kl I 35 cl 199,27 503,47 299,99 Øl, kl I 52 cl 291,37 392,09 Øl, kl A 26 cl 180,23 280,95 Øl, kl A 35 cl 240,51 631,31 341,23 Øl, kl B 35 cl 285,05 748,57 385,77 Øl, kl II 35 cl 66,68 125,90 167,40 Skattefrit øl 35 cl 53,69 86,27 154,41 Mineralvand 25 cl 89,24 189,96 Mineralvand 100 cl 336,10 537,53 Kurvand 25 cl 100,00 200,72 Æblemost 25 cl 128,73 229,45 Juice 25 cl 176,58 277,30 Chokolademælk 25 cl 162,02 262,74 Kurvand 100 cl 310,00 511,43 Hvid Special 100 cl 310,00 511,43 Sportpulver, breve**) 100 cl 241,00 241,00 Sportpulver, dåser**) 1.000 cl 1.994,00 1.994,00 Sportpulver, spande**) 10.000 cl. 16.395,00 16.395,00 Kalenderåret 1986: Øl, kl I 35 cl 200,01 506,35 300,73 Øl, kl I 52 cl 291,85 392,57 Øl, kl A 26 cl 180,62 281,34 Øl, kl A 35 cl 240,98 633,40 341,70 Øl, kl B 35 cl 284,50 747,77 385,22 Øl, kl II 35 cl 66,31 125,15 167,03 Skattefrit øl 35 cl 54,49 89,73 155,21 Mineralvand 25 cl 96,99 197,71 Mineralvand 100 cl 320,79 522,22 Kurvand 25 cl 100,00 200,72 Æblemost 25 cl 128,73 229,45 Juice 25 cl 176,58 277,30 Chokolademælk 25 cl 162,56 270,28 Kurvand 100 cl 310,00 511,43 Hvid Special 100 cl 310,00 511,43 Sportpulver, breve**) 100 cl 193,00 193,00 Sportpulver, dåser**) 1.000 cl 1.733,00 1.733,00 Sportpulver, spande**) 10.000 cl. 12.670,00 12.670,00 Kalenderåret 1987: Øl, kl I 35 cl 211,50 574,65 312,22 Øl, kl I 50 cl 314,03 414,75 Øl, kl A 25 cl 194,02 294,74 Øl, kl A 33 cl 254,67 704,44 355,39 Øl, kl B 33 cl 300,55 844,49 401,27 Øl, kl II 33 cl 64,15 129,00 164,87 Skattefrit øl 33 cl 51,55 89,04 152,27 Mineralvand 25 cl 98,88 199,60 Mineralvand 100 cl 266,68 588,11 Kurvand 25 cl 108,35 209,07 Æblemost 25 cl 128,73 229,45 Juice 25 cl 176,58 277,30 Chokolademælk 25 cl 161,85 262,57 Kurvand 100 cl 330,90 532,23 Hvid Special 100 cl 330,90 532,33 Sportpulver, breve**) 100 cl 184,00 184,00 Sportpulver, dåser**) 1.000 cl 1.649,00 1.649,00 Sportpulver, spande**) 10.000 cl. 11.826,00 11.826,00 Fra 1. januar 1988 og indtil videre: Øl, kl I 33 cl 205,97 569,49 310,94 Øl, kl I 50 cl 306,38 411,35 Øl, kl A 25 cl 191,11 296,08 Øl, kl A 33 cl 250,37 704,03 355,34 Øl, kl B 33 cl 295,54 840,90 400,51 Øl, kl II 33 cl 59,54 126,49 164,51 Skattefrit øl 33 cl 45,61 82,82 150,58 Mineralvand 25 cl 100,67 205,64 Mineralvand 100 cl 365,97 575,90 Kurvand 25 cl 100,00 204,97 Æblemost 25 cl 128,00 232,97 Juice 25 cl 156,00 260,97 Chokolademælk 25 cl 184,00 288,97 Kurvand 100 cl 310,00 519,93 Hvid Special 100 cl 310,00 519,93 Sportpulver, breve**) 100 cl 218,00 218,00 Sportpulver, dåser**) 1.000 cl 1.806,00 1.806,00 Sportpulver, spande**) 10.000 cl. 13.060,00 13.060,00

*) Herunder kan også henføres udlevering uden for virksomheden (fx ved salgsfremstød), når emballagen altid returneres samtidig.

ar tilstand.

Momsregelement, værdi

Indledning

Leverancer mod betaling i penge Vederlaget Fremmed valuta Pantebreve Sikkerhedsstillelser Tillæg mv til vederlaget a. Andre afgifter b. Emballage, forsendelse, forsikring mv c. Tilslutnings- og oprettelsesafgifter mv d. Provision mv e. Rabatter f. Afbetalingstillæg mv g. Serveringsafgift Renter Udlæg Portoudlæg i edb-bureauer m fl Rejseudlæg mv Stempelafgift Transportvirksomheders udlæg Tilskud Offentlige tilskud mv Andre tilskud Afgørelser Afbetalingssalg med fiktive prisangivelser Andelsslagterier Apoteker/håndkøbsudsalg Arkitekter og ingeniører Depoter mv Erstatningsbeløb Feriehusvirksomhed Foreningsblade, fagblade o lign Forsamlingshuse, idrætshaller m fl Forsyningsvirksomheder (el-, gas-, vand- og varmeværker) Fremstilling af guldvarer Færgefart (overførsel af motorkøretøjer) Gratisvarer leveret til detailhandlere Højskoler Interflora Kloakforsyning Kgl. bygningsinspektører Kontogebyrer til stormagasiner Korrespondancesprogkurser Langtidsudlejning (leasing) Leveringsrettigheder (immaterielle aktiver) Lystbådehavne Markedsforlystelser mv Markedsordninger for landbrugs- og fiskerivarer mv Naturgasselskaber Nedbrydning af fast ejendom Opdrætterpræmier Personalesalg Pressefotografier Renovation mv Skorstensfejning mv Stiftelsesprovision Telefon Udlejning af jagtret Udlejning af TV-apparater mv Udlejning med forkøbsret Udlejningsformidling af ferieboliger Varetransport med hyrevogne Byttehandel Afgørelser Bivokstavler Frimærker Ombytningsmotorer og -reservedele Æblemost Udtagelse af varer og momspligtige ydelser Varer/ydelser, der fremstilles eller forhandles af virksomheden Opgørelse af værdien efter et skøn Standardbeløb Opførelse, ombygning eller modernisering mv af fast ejendom Driftsmidler (maskiner og inventar mv) Almindelige driftsmidler Driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse Motorkøretøjer Investeringsgoder Afgørelser Advokater Bryggerier Ejendomsmæglere/-handlere Fiskere Lystbåde Restaurations- og hotelvirksomhed Stutterier Trav- og galoptrænere Udlejere af lystbåde Vindmølleejere Opførelse, ombygning/modernisering, reparation/vedligeholdelse af fast ejendom (momspålæg) Brugte motorkøretøjer Autoforhandlere Auktioner Udlejningsvirksomheder og køreskoler Andre registrerede virksomheder Interessefællesskab Byggevirksomheder Lystbådehavne Vandværker mv

Ingen