Skrivelse om Kulturministeriets cirkulære af 27. november 1989 om ændring af cirkulære af 26. februar 1988 om ledere og lærere ved den amtskommunale specialundervisning for voksne. (Til alle amtsråd og Frederiksberg Kommunalbestyrelse)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om Kulturministeriets cirkulære af 27. november 1989 om ændring af cirkulære af 26. februar 1988 om ledere og lærere ved den amtskommunale specialundervisning for voksne.
(Til alle amtsråd og Frederiksberg Kommunalbestyrelse)
Hermed følger Kulturministeriets cirkulære af 27. november 1989 om ændring af cirkulære af 26. februar 1988 om ledere og lærere ved den amtskommunale specialundervisning for voksne.
Cirkulæreændringen vedrører klassificering af stillinger som forstander og viceforstander ved selvstændige amtskommunale institutioner for specialundervisning for voksne. Alle bestemmelser om klassificering af stillinger som forstander og viceforstander fremgår herefter af cirkulæret.
Dog finder aftalen af 6. august 1987 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om særligt tillæg til forstanderen for Høreinstituttet i Aalborg for varetagelse af de arbejdsopgaver, der er tillagt funktionen som leder af den pædagogiske afdeling ved høreklinikken under Aalborg sygehus samt aftalen af 25. maj 1989 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om særligt tillæg til stillingerne som forstander og viceforstander ved Sønderjyllands amtskommunes Tale-Høre-Synsinstitut i Åbenrå fortsat anvendelse.
Ved omklassificeringen pr. 1. april 1988 er oprykning til højere lønramme eller opnåelse af større særligt tillæg betinget af, at undervisningsvirksomheden ved institutionen i undervisningsårene 1986/87 og 1987/88 har opfyldt de anførte løntimetalskrav.
De særlige tillæg i cirkulæret er årlige tillæg anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1984.
P.d.v.
Susanne Boe
Ingen