Cirkulære om ændrede lønrammer og tillæg for forstandere ved folkehøjskoler (Til alle folkehøjskoler og ungdomshøjskoler Nr 16867 af 28/01/1989 BKG i MT: 00/00/0000
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om ændrede lønrammer og tillæg for forstandere ved folkehøjskoler
(Til alle folkehøjskoler og ungdomshøjskoler
Nr 16867 af 28/01/1989
BKG i MT: 00/00/0000
1. Bekendtgørelse nr. 73 af 26. januar 1989 om ændring af bekendtgørelse om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.
2. Cirkulære af 28. januar 1989 om ændrede lønrammer og tillæg for forstandere ved folkehøjskoler.
3. Skema til ændret lønindplacering af forstandere ved de frie kostskoler.
De ændrede regler om aflønning af forstandere vil senere blive indarbejdet i cirkulærer for de enkelte skoleformer, udstedt i henhold til en kommende fælles bekendtgørelse for de frie kostskoler.
Direktoratet anmoder forstandere ved skoler med mindre end 125 årselever om at udfylde og indsende vedlagte skema til brug ved omklassificering af forstandere.
Hvis skolen har haft flere forstandere i perioden fra d. 1. 4. 1988, indsendes et skema for hver forstander.
Skemaet skal være direktoratet i hænde senest d. 14. marts 1988.
Når den enkelte forstander har fået ændret sin lønindplacering ved direktoratets påtegning af skemaet, kan lønnen efterreguleres fra 1.4. 1988.
Et ekstra eksemplar af cirkulæret vedlægges til skolens revisor. Kulturministeriet,
Direktoratet for Folkeoplysning,
Frie Grundskoler m.v., den 28. januar 1989.
P.d.v.
Hanne M. Holm
Direktoratet har efter drøftelse med Foreningen for Folkehøjskoler i
Danmark fastsat en ændring af reglerne om aflønning af forstandere
ved folkehøjskoler og ungdomshøjskoler med virkning fra den 1. april 1988.
Reglerne om klassificering af højskoleforstandere findes i bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1984 om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, som bl.a. er ændret ved bekendtgørelse nr. 73 af 26. januar 1989.
I. Lønrammer
1. Forstandere ved folkehøjskoler og ungdomshøjskoler aflønnes i lønramme 33.
2. Forstandere for skoler, der i de to seneste finansår i træk har haft et årselevtal på 100 og derover, indplaceres fra det følgende finansårs begyndelse i lønramme 34.
II. Særlige tillæg
1. Til forstandere i lønramme 33, jf. pkt. I.1., ydes der et særligt tillæg efter 6 år i stillingen som forstander ved en fri kostskole.
2. Til forstandere i lønramme 34, jfr. pkt. I.2., ydes der et særligt tillæg fra ansættelsesdatoen. Til forstandere ved skoler med mindst 100 årselever og højst 124 årselever ydes det særlige tillæg fra ansættelsesdatoen, dog tidligst med virkning fra den 1. april 1988.
II. Overgangsordning
Til forstandere ved skoler med under 100 årselever, som den 31. marts 1988 oppebar det særlige tillæg til lønramme 31, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1984, ydes der et særligt tillæg.
Dette tillæg ydes som en personlig ordning, sålænge den pågældende er ansat i stillingen som forstander ved højskolen.
Ved pensionering eller anden fratræden, dog bortset fra perioder med tjenestefrihed, bortfalder det forhøjede tillæg.
Forstandere omfattet af overgangsordningen kan ikke samtidig oppebære det særlige tillæg, jf. pkt. II.1.
IV. Satser for særlige tillæg pr. 1. april 1988. Ad pkt. II.1.
Forstandere i 1r. 33
Årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1984 4.406,23 kr. Pr. 1. april 1988 5.095,25 kr. Ad pkt. II.2. Forstandere i 1r. 34: Årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1984 11.002,58 kr. Pr. 1. april 1988 12.723,09 kr. Ad pkt. III. Forstandere omfattet af overgangsordningen: Årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1984 6.970,91 kr. Pr. 1. april 1988 8.060,97 kr.
Med dette cirkulære ophæves cirkulære af 6. september 1988 om timeløn m.v. ved folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler s. 2, afs. 2.
Kulturministeriet,
Direktoratet for Folkeoplysning,
Frie Grundskoler m.v., den 28. januar 1989.
P.d.v.
Hanne M. Holm