Cirkulære om statstilskud til uddannelse af forstandere og lærere ved de frie kostskoler (Til alle folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1 Det er en betingelse for tilskud, at
- kursets formål er videre uddannelse af forstandere og lærere ved de af bekendtgørelsen omfattede skoler, og at dette fremgår af kursets program eller indholdsbeskrivelse,
- adgangen til kurset ikke er betinget af medlemsskab af en bestemt organisation eller forening eller ansættelse på en bestemt skole,
- et flertal af deltagerne er ansat som forstandere eller lærere ved de omhandlede skoler,
- kurset omfatter mindst 12 undervisningstimer eller 12 timer med en kombination af undervisning, foredrag og gruppedrøftelser, og kurset er fordelt over mindst 2 kursusdage. Tilskud til kursus af kortere varighed kan kun ydes til aflønning af lærere og foredragsholdere samt til dækning af udgifter til disses dagpenge og rejseudgifter.
- en kursusdag normalt omfatter højst 8 timers undervisning, foredrag eller gruppedrøftelser,
- der er mindst 30 deltagere ved foredrag og mindst 10 deltagere i hver henholdsvis undervisningstime og gruppedrøftelse.
TILSKUDDETS AFGRÆNSNING OG BEREGNING
§ 2 Tilskud kan ydes til hel eller delvis dækning af følgende udgifter
a) Løn til kursets leder, lærere foredragsholdere og ledere af gruppedrøftelser samt udgifter til disses dagpenge og dokumenterede rejseudgifter.
b) Kursusadministration og planlægning, herunder sekretærbistand, lokaleleje, papir, porto, tryksager, leje af AV-midler og anskaffelse/udarbejdelse af undervisningsmateriale.
c) Rejseudgifter til kursusdeltagere.
Stk. 2. Inden for rammerne af den givne finanslovsbevilling fastsætter kulturministeriet tilskuddet efter de satser, som er anført i bilag til dette cirkulære. Satserne reguleres 1 gang årligt pr. 1. januar.
Til kurser med behov for leje af teknisk avanceret udstyr, f.eks. edb-terminaler, eller udstyr til foto- og videoundervisning kan der efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde ydes et tilskud til hel eller delvis dækning af dokumenterede lejeudgifter.
Forskud på statstilskud kan udbetales a'conto.
FREMGANGSMÅDEN VED ANSØGNING
§ 3 Ansøgning om tilskud indsendes på særligt skema til kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., 2. kontor, Vestergade 29-31, 1456 København K., inden den 1. marts. Skema kan rekvireres i direktoratet.
BERETNING OG REGNSKABSAFLÆGGELSE
§ 4 Beretning om kursets afvikling skal sammen med kursusregnskab med tilhørende bilag sendes til direktoratet senest en måned efter kursets eller den samlede kursusplans afslutning.
Rapporten skal indeholde oplysning om
- antal deltagere, der gennemførte kurset,
- anvendte timer til foredrag, undervisning og gruppedrøftelser,
- eventuelle programændringer i forhold til det annoncerede program.
Stk. 2. Beretning og kursusregnskab skal attesteres og underskrives af kursusleder og kursusarrangør. Eventuelt for meget udbetalt forskud skal tilbagebetales til direktoratet samtidig med indsendelsen af kursusregnskabet.
IKRAFTTRÆDELSE
§ 5 Cirkulæret, der erstatter cirkulære af 20. januar 1988 om statstilskud til kurser til uddannelse af forstandere og lærere ved de frie kostskoler, anvendes på kursusvirksomhed afholdt efter 1. januar 1989.
Kulturministeriet,
Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., den 30. januar 1989.
P.d.v.
Jørgen Olsen
Bilag
TILSKUDSSATSER
pr. 1. januar 1989
1. Undervisningsmæssige formål
a. Foredrag 1.155,76 kr. b. Undervisningstimer sats 1 (beregnet 90 min. forberedelse pr. time) 361,18 kr. sats 2 (beregnet 60 min. forberedelse pr. time) 288,94 kr. sats 3 (beregnet 40 min. forberedelse pr. time) 240,78 kr. c. Forberedt ledelse af gruppedrøftelse 173,29 kr.
Timer under a) - c) skal være mindst 45 min.
Der ydes feriegodtgørelse med 12,5% af lønnen.
2. Lederhonorar
Pr. hele kursusdag (mindst 5 timer a 45 minutter til de under 1 nævnte formål) .................................. 722,94 kr.
Hvis kursuslederen selv underviser på kurset, reduceres lederhonoraret med 50% af den relevante sats under punkt 1 pr. time. Lederhonoraret kan dog kun reduceres med indtil 50%.
Der ydes feriegodtgørelse med 12,5% af honoraret.
3. Dagpenge
Til ledere, lærere og foredragsholdere pr. hele kursusdag, hvis fravær fra hjemmet har varet mindst 5 timer ..... 50,00 kr.
4. Rejseudgifter
a) For ledere, lærere og foredragsholdere anvendes de for statens tjenestemænd gældende regler. Offentligt transportmiddel skal så vidt muligt benyttes. Ved kørsel i egen bil benyttes den laveste takst, d.v.s. 1,15 kr. pt. km.
b) Til kursusdeltagerne kan refunderes dokumenterede rejseudgifter med offentligt transportmiddel på 2. klasse med fradrag af 125 kr. Flyrejser refunderes ikke.
5. Kursusadministration
Til planlægning, annoncering, administration m.v. og til AV-udstyr og undervisningsmateriale
Pr. kursus ........................................... 1.600,00 kr. med tillæg af 20 kr. pr. taktisk deltager pr. hele kursusdag.
Cirkulære om statstilskud til uddannelse af forstandere og lærere ved de frie kostskoler
(Til alle folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og
efterskoler)
I henhold til § 32 i bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1984 om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler kan der inden for en bevilling, der stilles til rådighed på finansloven, ydes tilskud til videre uddannelse af skolernes forstandere og lærere.
I medfør af bestemmelsen fastsættes
TILSKUDSBETINGELSER