Regler om ansættelse af professorer ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
Table of Provisions (16)
Statutory Text (16 Articles)
§ 1. Under iagttagelse af de bestemmelser, der er fastsat i anordning nr. 64 af 4. februar 1974, behandles ansættelsessager i overensstemmelse med nedenstående regler.
Opslag.
§ 2. Ledige stillinger skal opslås, jfr. dog § 12.
Stk. 2. Fagrådet udfærdiger stillingsopslag på baggrund af indstilling fra den pågældende afdeling og undervisningsrådet.
Stk. 3. Opslagene skal bl.a. angive stillingens indhold og de krav til kvalifikationer, der stilles. De skal desuden angive ansættelsesområde og -vilkår, stillingens betegnelse samt aflønningsformen. Opslaget skal angive fornødne krav om dokumentation af kvalifikationer.
Stk. 4. Opslag af ledige stillinger skal offentliggøres ved anvendelse af en sådan form for avertering, som er bedst egnet til at bringe opslaget til egnede ansøgeres kundskab, typisk i fagblade og i dagspressen.
Stk. 5. Opslaget skal indeholde angivelse af en frist, inden hvis udløb ansøgninger om stillingen skal være indløbet; hvis ikke ganske særlige forhold gør sig gældende, må ansøgningsfristen ikke være mindre end 14 dage. Opslaget skal angive, hvortil ansøgningen skal sendes og om fornødent tillige til hvem, den skal stiles. For sent indgivne ansøgninger kan ikke tages i betragtning.
Fagkyndigt udvalg.
§ 3. Fagrådet nedsætter et fagkyndigt udvalg til bedømmelse af ansøgernes kvalifikationer.
Stk. 2. Det fagkyndige udvalg skal bestå af
1) 3 medlemmer udpeget af fagrådet, heraf mindst 2 faste lærere.
2) 2 sagkyndige medlemmer valgt af Akademirådet.
Blandt de under 1 nævnte bør det pågældende fag være repræseneret.
Stk. 3. For hver gruppe udvalgsmedlemmer udpeges suppleanter.
Stk. 4. De fagkyndige skal mindst besidde samme kvalifikationer, som forlanges af den, der ønskes ansat.
Stk. 5. Ved vurderingen heraf er det ikke afgørende, om det fagkyndige medlem selv har været underkastet en eller anden form for vurdering eller udnævnelse. Den professor, der fratræder, kan ikke indtræde som medlem af det fagkyndige udvalg, medmindre de særlige krav og fagkyndighed nødvendiggør dette.
Stk. 6. Ingen kan vælges til medlem af et fagkyndigt udvalg, når der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om den pågældendes upartiskhed.
Stk. 7. I forbindelse med udvalgets nedsættelse udpeger fagrådet formanden. Administrator eller dennes stedfortræder fungerer som det fagkyndige udvalgs sekretær.
Stk. 8. 2 af fagrådets studenterrepræsentanter kan deltage som observatører i det fagkyndige udvalg uden stemmeret.
§ 4. Umiddelbart efter at der er truffet beslutning om sammensætningen af det fagkyndige udvalg meddeles dette ansøgerne.
Det fagkyndige udvalgs indstilling.
§ 5. Når udvalgets sammensætning er endeligt besluttet, fastsættes en frist, inden for hvilken udvalget kan afgive sin skriftlige indstilling. Indstillingen skal affattes i en passende objektiv form. Formanden for udvalget instruerer medlemmerne om dette og kan i øvrigt give sådan vejledning, som han anser for nødvendig.
Stk. 2. Udvalget kan i særlige tilfælde bestemme, at ansøgerne skal have lejlighed til at fremkomme med supplerende materiale til bedømmelse. Der skal i så fald fastsættes en frist herfor, som samtlige ansøgere underrettes om.
Stk. 3. Bedømmelsen skal udmunde i en begrundet udtalelse om, hvorvidt den enkelte ansøger kan anses for kvalificeret til det pågældende professorat.§ 6. På grundlag af bedømmelsen af de enkelte ansøgere afgiver udvalget en motiveret indstilling om med hvem af de kvalificerede ansøgere, stillingen ud fra en samlet vurdering bør besættes.
Stk. 2. Udvalgets indstilling kan enten være en indstilling fra et kvalificeret flertal eller en indstilling fra et flertal og/eller mindretal. Er der menigsforskelle mellem udvalgets medlemmer, skal dette klart fremgå af udvalgets indstilling.
Undervisningsrådets udtalelse.
§ 7. Samtidig med det fagkyndige udvalgs endelige nedsættelse sendes kopier af de indkomne ansøgninger til undervisningsrådet, der udtaler sig om ansøgerens pædagogiske kvalifikationer. Udtalelsen, der tilstilles udvalgets formand, indgår i udvalgets bedømmelse og ledsager dets indstilling.
Behandling i fagrådet.
§ 8. Ved sagens behandling i fagrådet indbydes de medlemmer af det fagkyndige udvalg, der ikke i forvejen er valgte medlemmer af fagrådet til at deltage i forhandlingerne, dog uden stemmeret.
Stk. 2. Forinden sagens behandling i fagrådet påser rektor, at indstillingen opfylder kravene i §§ 5 - 6.
Afstemningsregler i fagrådet.
§ 9. Beslutning om ansættelse af en ansøger kan kun træffes, såfremt den pågældende af et flertal af udvalgets medlemmer er anset for kvalificeret til at komme i betragtning ved besættelse af stillingen, jfr. § 5, stk. 3, og desuden af mindst eet medlem af udvalget er indstillet til ansættelse, jfr. stk. 4 om mindretalsindstillinger.
Stk. 2. En indstilling, hvor mindst 4 medlemmer har stemt for, kan kun forkastes, såfremt 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor. Forkastes indstillingen, kan det under opfyldelse af de i stk. 1 og 4 anførte krav vedtages at følge en mindretalsindstilling. Sker dette ikke, skal der træffes bestemmelse om, hvorvidt stillingen skal opslås påny, eller om stillingen ikke for tiden kan besættes.
Stk. 3. En flertalsindstilling kan vedtages eller forkastes ved almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte fagrådsmedlemmer. Forkastes flertalsindstillingen, kan det under opfyldelse af de i stk. 1 og 4 anførte krav vedtages at følge en mindretalsindstilling. Sker dette ikke, skal der træffes bestemmelse om, hvorvidt stillingen skal opslås påny, eller om stillingen ikke for tiden kan besættes.
Stk. 4. Til vedtagelse af en mindretalsindstilling kræves ud over deti stk. 1 anførte, at 3/4 af samtlige stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.
Eventuel fornyet behandling i det fagkyndige udvalg.
§ 10. Såfremt den person, der indstilles til ansættelse frasiger sig stillingen eller fratræder efter mindre end 3 måneders ansættelse, og såfremt der i indstillingen fra det fagkyndige udvalg er indstillet flere kvalificerede ansøgere, kan det besluttes at lade det fagkyndige udvalg, der oprindelig afgav indstilling, afgive fornyet indstilling på grundlag af de ansøgninger, der forelå i forbindelse med opslaget af stillingen. I så fald skal ansøgerne underrettes herom.
Rektor.
§ 11. Beslutning om besættelse af stillingen afgives til rektor, der påser, at beslutningen er lovlig.
Stk. 2. Rektor fremsender til Kulturministeriet fagrådets indstilling.
Besættelse af professorater uden opslag.
§ 12. Såfremt der fremsættes forslag om besættelse af et professorat med en bestemt person uden opslag, kan fagrådet beslutte at nedsætte et fagkyndigt udvalg, der skal overveje, om der er grund til at besætte stillingen uden opslag, eller om stillingen skal besættes på normal måde.
Stk. 2. udvalget skal bestå af 5 medlemmer, som vælges i overensstemmelse med de i § 3 fastsatte bestemmelser. Udvalget afgiver indstilling om besættelse uden opslag, når det skønner, at stillingen på fuldt forsvarlig måde kan besættes med den foreslåede person, hvis kvalifikationer skønnes tilstrækkeligt godtgjort forud, enten ved den pågældendes virksomhed i en tilsvarende eller beslægtet stilling eller på anden måde. Udvalget skal endvidere være af den opfattelse, at den pågældende er andre, der kunne komme i betragtning, klart overlegen. Indstillingen skal være begrundet.
Stk. 3. Til vedtagelse af en indstilling om besættelse uden opslag kræves det, at udvalgets indstilling er enstemmig, og at mindst 2/3 af fagrådets stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.
Konstitution.
§ 13. Beslutning om konstitution i et professorat træffes i overensstemmelse med de i dette reglement fastsatte regler om ansættelse, for så vidt perioden strækker sig ud over 4 måneder.
Ikrafttræden.
§ 14. Reglerne for ansættelsesprocedure træder i kraft straks.
§ 15. Regler om faste heltidsansatte lærere ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler af 8. oktober 1975 ophæves.
Kulturministeriet, den 14. september 1989
P.M.V.
E.B.
Anne Sørensen
Regler om ansættelse af professorer ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
I henhold til § 18, stk. 1, i anordning nr. 64 af 4. februar 1974 for Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler godkender kulturministeren følgende
Ingen