Legislator Case Law & Legislation
C19891605760 DK

Vejledning om administrationen af depositumordningen ved uddannelser indenfor den koordinerede tilmelding (Arkitektskolerne og Biblioteksskolen)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1989 16057 Valid

Vejledning om administrationen af depositumordningen ved uddannelser indenfor den koordinerede tilmelding

(Arkitektskolerne og Biblioteksskolen)

Indbetaling

1. Fællessekretariatet (tilmeldingssekretariatet) ved Københavns Universitet udsender et giroindbetalingskort til de ansøgere, der optages ved den primære optagelse.

2. De ansøgere, der optages senere end de primære optagelsesrunder, indberettes af skolen til Fællessekretariatet, der derefter udsender et giroindbetalingskort til den optagne, jf. dog punkt 3.

3. Skolen kan selv udsende giroindbetalingskort til de ansøgere, der optages umiddelbart før uddannelsens påbegyndelse. Ansøgerne indberettes til Fællessekretariatet med besked om, at skolen selv har udsendt et giroindbetalingskort.

4. Skolen vil modtage et antal fortrykte giroindbetalingskort, der kan bruges til indsendelse efter punkt 3 eller til ansøgere, hvis giroindbetalingskort er bortkommet. Skolen må kun anvende disse fortrykte giroindbetalingskort.

5. Indbetalingen vil ske til en centrale girokonto, så skolen skal ikke foretage nogen form for regnskabsføring. Kontrol af manglende indbetalinger

6. Fællessekretariatet meddeler hver uge institutionen, hvem af de optagne der har betalt, og hvem der har modtaget giroindbetalingskort, men endnu ikke har betalt.

7. Når optagelsen er afsluttet udsender Fællessekretariatet en tilsvarende, samlet oversigt til institutionen.

8. Optagne, der indbetaler umiddelbart før uddannelsen påbegyndes, kan ikke nå at blive registreret i Fællessekretariatets oversigt som havende betalt. Disse må dokumentere, at de har indbetalt beløbet ved at forevise institutionen kvitteringen for indbetaling.

9. Hvis den optagne ikke har indbetalt beløbet indenfor den angivne frist, modtager denne en meddelelse herom fra Fællessekretariatet. Tilbagebetaling

10. Institutionen giver samtidig med udstedelsen af eksamensbeviser eller lignende meddelelse til Fællessekretariatet om, hvem der har gennemført uddannelsen. Fællessekretariatet meddeler til Postgiro, hvem der skal have beløbet tilbagebetalt.

Kulturministeriet, den 10. april 1989

P. M. V.

E.B.

Jakob Pelch

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →