Cirkulæreskrivelse om mulsimske lande - fersk oksekød og produkter heraf
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Bestemmelseslande for varer omfattet af særlig kontrol.
Algeriet
Arabiske Emiraaater,
De forenede (Abu Dhabi,
Dubayy, Sharjah, Ajman, Umm al Qaywayn, Ra's al Khaymah
og Fujayrah
Bahrain
Brunei
Egypten
Indonesien
Irak
Iran
Israel
Jordan
Kuwait
Libanon
Libyen
Malaysia
Marokko
Nordyemen
Oman
Pakistan
Qatar
Saudi Aarabien
Sudan
Sydyemen
Syrien
Tunesien
Cirkulæreskrivelse om mulsimske lande - fersk oksekød og produkter heraf
Til samtlige til eksport af fersk kød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.
Muslimske lande - fersk oksekød og produkter heraf.
I anledning af, at danske oksekødvarer til Mellemøsten har vist positiv reaktion ved laboratorieundersøgelse for indhold af svinekød, har Landbrugsministeriet bestemt, at Veterinærdirektoratet skal iværksætte kontrol med fremstilliingen og sammensætningen af sådanne varer.
Kontrollen skal omfatte alle varer, som i henhold til varebetegnelsen og mærkningen ikke indeholder andet kød end oksekød, og som etiketteres med henblik på eksport til visse muslimske lande. De pågældende lande er anført i bilag 1.
Kontrollen skal bestå i
1. Tilsyn med fremstillingen.
2. Kontrol med råvaren.
3. Kontrol med færdigvaren.
1. Tilsyn med fremstillingen.
Tilsynet har til formål at sikre, dels at produktionsudstyret er rengjort, før produktionen påbegyndes, således at der ikke på produktionslinien er risiko for rester fra en forudgående produktion indeholdende svinekød, dels at de anvendte råvarer alene indeholder oksekød, og at varen iøvrigt fremstilles i overensstemmelse med recepten og den tilhørende etiket.
Tilsynet skal omfatte produktion såvel af fersk kød i stykker som af hakket kød (med eller uden tilsætninger) og varmebehandlede kødprodukter.
Virksomheden skal senest arbejdsdagen forud for iværksættelse af sådan produktion meddele embedsdyrlægen dette.
Virksomheden skal sikre, at embedsdyrlægen er i besiddelse af et eksemplar af den etiket, som agtes anvendt, og den tilhørende recept.
Embedsdyrlægen skal påse, at produktionsudstyret er rengjort, at de anvendte kødråvarer samt eventuelle hjælpestoffer af animalsk oprindelse alene indeholder oksekød, og at varens sammensætning er i overensstemmelse med recepten og etikettens ingreidiensfortegnelse.
Til sikring af, at de anvendte råvarer og eventuelle hjælpestoffer af animalsk oprindelse er fremstillet i overensstemmelse med reglerne i denne cirkulæreskrivelse, skal embedsdyrlægen sikre sig, at hvert parti oksekødråvarer og ovennævnte hjælpestoffer af den afsendende embedsdyrlæge er ledsaget af veterinærcertifikat med følgende påtegning
»Undertegnede embedsdyrlæge attesterer, at ovennævnte parti oksekød er produceret i overensstemmelse med Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 20. oktober 1989 vedrørende produktion af fersk oksekød og produkter heraf til muslimske lande.«
Tilføjelsen skal forsynes med dato, embedsstempel og embedsdyrlægens underskrift.
2. Kontrol med råvarer.
Udover den visuelle undersøgelse og bedømmelse af kødets art, som i henhold til punkt 1. skal udføres i forbindelse med enhver produktion af pågældende varer, skal embedsdyrlægen på anmodning fra Veterinærdirektoratet i det enkelte tilfælde foretage artsbestemmelser efter ORBIT-metoden som beskrevet i Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 7. december 1987 (K.K. 2075-1985) vedrørende artsbestemmelse af udbenet kød til USA. Undersøgelsesudstyret bestilles og betales som angivet i nævnte cirkulæreskrivelse.
Til brug for Veterinærdirektoratets tilrettelæggelse af prøveudtagningen vil samtlige virksomheder fra Veterinærdirektoratet med mellemrum modtage et spørgeskema om den aktuelle og påtænkte produktion af de nævnte varer. Dette spørgeskema skal af virksomheden i samarbejde med embedsdyrlægen i udfyldt stand fremsendes gennem vedkommende veterinærinspektør til Veterinærdirektoratet.
Ved produktion af fersk kød i stykker skal undersøgelsen foretages på stykker, som udtages tilfældigt umiddelbart før pakning.
Ved produktion af hakket kød (med eller uden tilsætninger) og varmebehandlede kødprodukter foretages undersøgelsen på stykker af tilstrækkelig størrelse (ca. 5x5x5 cm.), som udtages under eller efter udpakningen af de til pågældende produktion bestemte råvarer.
I forbindelse med prøvudtagningen gøres notat om identiteten af det tilsvarende parti færdigvarer, men produktionen tillades gennemført uden tilbageholdelse.
Resultatet af undersøgelsen opgøres på et eksemplar af formular K.K. 2075-1985, hvor »USA« udstreges og erstattes af »Mellemøsten«. Med hensyn til rapportering og mistænkelige reaktioner forholdes som angivet i nævnte cirkulæreskrivelse af 7. december 1987.
3. Kontrol med færdigvaren.
I henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 231 af 13. april 1989 om veterinære kontrolforanstaltninger ved udførsel af oksekød og kødprodukter heraf til visse lande og efter aftale med Landbrugsministeriet skal samtlige partier af færdigvarer bestående af hakket oksekød med eller uden tilsætning, undersøges ved kemisk artsbestemmelse, forinden afsendelse foretages til de lande, der er angivet i bilag 1.
Som et parti regnes en dagsproduktion af pågældende vareart.
Er et sådant parti fremstillet i en arbejdsgang (bestående af en hakning) skal der af partiet udtages 1 prøve.
Er partiet fremstillet i flere arbejdsgange (hakning) eller sker fremstillingen ved en kontinuerlig proces, som ikke er opdelt i enkelte hakninger, skal der af partiet udtages 2 prøver fra forskellige dele af partiet.
Prøverne, der hver skal bestå af en salgsenhed (færdigpakning), udtages af veterinærkontrollen, som forsyner hver af prøverne med en mærkeseddel med embedsstempel og prøvens nummer eller kode i embedsdyrlægens fortegnelse, og som angiver prøvernes identitet på en følgeseddel (som vedlagte) for hvert parti.
Prøverne indsendes som eksprespost til Veterinærdirektoratets Laboratorium, Kongensgade 16, Ringsted. Virksomheden skal i følgesedlen angive, om svar ønskes hurtigst muligt eller inden 8 dage, idet hurtigt svar medfører en merpris.
Svar skal under alle omstændigheder meddeles embedsdyrlægen. Ønskes hurtigt svar på telefax, skal virksomheden således viderebringe telefax-svaret til embedsdyrlægen.
Det pågældende parti holdes under beslag af veterinærkontrollen, indtil tilfredsstillende undersøgelsesresultat foreligger.
undersøgelserne træder i kraft straks, og prøver kan indsendes fra dags dato.
Det kan oplyses, at undersøgelsesfrekvensen forventes nedsat, når de konstaterede porblemer med fund af positiv reaktion for svinekød efter Veterinærdirektoratets vurdering er løst.
4. Taksering.
Analyseprisen for kemisk artsbestemmelse på Veterinærdirektoratets Laboratorium, Ringsted er på baggrund af det tidligere undersøgelsesprogram fastlagt som følger: Rutineanalyse uden tidspres: kr. 190,00 pr. prøve.
Ekspresanalyse af 1-2 prøver: kr. 2700,00
5. Tilbagekaldelse. Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 11. april 1989 (K.K. 561-906/89) og cirkulæreskrivelse af 17. april 1989 (K.K. 561-906/89) tilbagekaldes hermed.
P.V.V.
Else Erikstrup
Ingen