Legislator Case Law & Legislation
C19891358210 DK

Cirkulæreskrivelse om midtflækning af ungtyre til Italien

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1989 13582 Historic

Cirkulæreskrivelse om midtflækning af ungtyre til Italien

Til samtlige eksportautoriserede kreatur- og svineslagterier samt veterinærkontrollen ved disse.

Midtflækning af ungtyre til Italien.

Med henvisning til Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelser af 10. januar 1989 og 27. februar 1989 (begge K.K. 3408-1986) om midtflækning af fedekalve til Italien meddeles herved, at Landbrugsministeriet har besluttet, at nævnte cirkulæreskrivelser suspenderes.

I stedet gælder indtil videre, at slagtekroppe, som agtes eksporteret til Italien, og som hidrører fra kreaturer

- som er under 12 måneder gamle og

- som vejer højst 280 kg slagtet vægt

kan undlades midtflækket.

Såfremt sådanne slagtekroppe ikke kommer til afsendelse til Italien, skal de midtflækkes og inspiceres af dyrlægen, før de anvendes til andet formål.

Efterfølgende har Landbrugsministeriet til Veterinærdirektoratet meddelt, at følgende definition kan anvendes

Vægtgrænsen på 280 kg slagtet vægt, det vil sige kold afregningsvægt, modsvarer 310 kg konstateret varm vægt, uanset den faktiske præsentationsform for den varme slagtekrop.

Cirkulæreskrivelse af 28. april 1989 (K.K. 561-2050/89) om samme emne tilbagekaldes.

P.V.V.

Else Erikstrup

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →