Vejledning om ydelse af støtte til forarbejdning af olieholdige frø med henblik på olieproduktion eller iblanding i foderstoffer
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Bilag 1
Retsgrundlag
Rådsforordning nr. 136/66 af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer, senest ændret ved forordning nr. 1225/89.
Rådsforordning nr. 1594/83 af 14. juni 1983 om støtte til olieholdige frø, senest ændret ved forordning nr. 2215/88.
Kommissionsforordning nr. 2681/83 af 21. september 1983 om gennemførelsesbestemmelser til støtteordningen for olieholdige frø, senest ændret ved forordning nr. 1966/89.
Rådsforordning nr. 1569/72 af 20. juli 1972 om indførelse af særlige foranstaltninger for raps-, rybs- og solsikkefrø, senest ændret ved forordning nr. 2216/88.
Kommissionsforordning nr. 1813/84 af 28. juni 1984 om gennemførelsesbestemmelser for differencebeløbene for raps-, rybs- og solsikkefrø, senest ændret ved forordning nr. 431/89.
Bilag 2
Metode til beregning af vægten af olieholdige frø
100 - (i + h) --------------- x q = x 100-(i +h )
i = indhold af urenheder i de frø, hvis vægt skal bestemmes.
h = indhold af vand i de frø, hvis vægt skal bestemmes. Hvis det konstaterede vandindhold i de frø, der er høstet i Fællesskabet er mindre end
- 6 vægtprocent for raps- og rapsfrø, er h = 6, - 5 vægtprocent for solsikkefrø, er h = 5.
i = urenheder i standardkvaliteten.
h = vandindhold i standardkvaliteten.
g = mængde af leverede frø i kg, hvis vægt skal bestemmes.
x = korrigeret vægt i kg.
BEMÆRK
Hvad angår vandindhold og indhold af urenheder anføres kun de første 2 decimaler.
Bilag 3
Stempelfri
EF-direktoratet
( I-kontoret - RAPS)
Underskrevne ---------------------------------------------------- indestår herved EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K, for på anfordring og uden rettergang at betale et beløb på indtil kr.------------------ skriver kroner-------------------------------------, som -----------------------------------------------. virksomhedsnr.:-----------------
bliver EF-direktoratet skyldig ved forretninger, for hvis overholdelse, der over for EF-direktoratet skal stilles sikkerhed i medfør af ordninger omfattet af de i § 1, stk. 1 og 2, i Lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer mv. og de i § 1, stk. 1 og 2, i Lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter mv. nævnte ordninger og bestemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987 og nr. 72 af 11. februar 1988.
Garantien kan bringes til ophør med et opsigelsesvarsel på 3 dage (lørdage, søn- og helligdage ikke indbefattet), således at ansøgninger, der herefter fremkommer til EF-direktoratet fra vedkommende, ikke er omfattet af erklæringen.
Såfremt garantien ændrer/supplerer en tidligere stillet garanti, omfattes allerede indgåede forpligtelser af garantien.
Garantien frigives først i sin helhed, når det over for EF-direktoratet er dokumenteret, at samtlige af garantien omfattede forpligtelser er opfyldt.
Garantien stilles som -- en løbende maksimalgaranti -- en enkeltstående garanti ---------------------, den ----------------. -------------------------------------------- (underskrift)
Bilag 4
Vejledning om ydelse af støtte til forarbejdning af olieholdige frø med henblik på olieproduktion eller iblanding i foderstoffer
Denne vejledning erstatter vejledning nr. I-12/88 af 28. september 1988.
Fremtidige ændringer til denne ordning vil almindeligvis blive udsendt som rettelsesblade til denne vejledning.
Retsgrundlaget for ordningen om ydelse af støtte til forarbejdning af olieholdige frø er angivet i bilag 1.
1. Definitioner
I denne vejledning forstås ved
A. Virksomhed: En oliemølle eller en foderfremstillingsvirksomhed samt
1. ethvert lokale eller anden plads inden for produktionsvirksomhedens område,
2. ethvert lokale uden for virksomheden, der befinder sig på den medlemsstats toldområde, hvor produktionsvirksomheden ligger og som giver tilstrækkelig sikkerhed i kontrolmæssig henseende og på forhånd er godkendt af toldvæsenet.
B. Forarbejdning
1. Formaling af de olieholdige frø for at udvinde al olien eller en del af denne, eller
2. Iblanding af olieholdige frø i foderstoffer.
C. Iblanding: Blanding med andre produkter i foderet af olieholdige frø, der knuses eller males før eller efter denne proces, uden udvinding af olie.
D. Raps- og rybsfrø af dobbeltlave sorter: Raps- eller rybsfrø i ensartede partier med indhold af glukosinolater på højst 20 mikromol pr. gram frø. Dog tillades til og med produktionsåret 1990/91 et maksimumindhold af glukosinolater på 35 mikromol pr. gram frø beregnet efter HPLC-metoden.
E. Parti: En mængde frø som er blevet bestemt og nummereret ved ankomsten til virksomheden, og som underkastes en analyse hos Statsfrøkontrollen.
F. Identificering: En handling hvorved EF-direktoratet efter ansøgning om I.D.-attest fra den pågældende virksomhed attesterer, at støttebeløbet for en mængde raps-, rybs- eller solsikkefrø, er det beløb, som gælder på dagen for EF-direktoratets modtagelse af ansøgningen. Støttebeløbet kan dog undergå visse korrektioner f.eks. i forbindelse med afvigelser fra de af Kommissionen fastsatte maksimale garantimængder.
2. Formaliteter inden forarbejdningen påbegyndes
Det er en betingelse for opnåelse af støtte til forarbejdning af olieholdige frø, at følgende formaliteter overholdes
- Forinden produktionen iværksættes og før tilførslen af frøene finder sted, skal virksomheden registreres hos EF-direktoratet samt fra toldvæsenet have meddelt bevilling, hvori er fastsat nærmere forskrifter for de formaliteter, der skal iagttages af virksomheden. Ansøgning om bevilling indsendes til det lokale toldkammer.
- Ved tilførslen skal hvert enkelt parti tages under toldkontrol og vejes, og samtidig skal der udtages prøver.
- Forinden forarbejdningen påbegyndes, skal EF-direktoratet have modtaget virksomhedens ansøgning om I.D.-attest (identificering).
3. Støtteberettigede produkter
3.1. Genstand for støtte i henhold til bestemmelserne i denne vejledning er raps-, rybs- og solsikkefrø, der er høstet i Fællesskabet, og som enten forarbejdes med henblik på oliefremstilling eller iblandes i foderstoffer.
3.2. Der ydes kun støtte til frø af sund og sædvanlig handelskvalitet. For solsikkefrø skal endvidere indholdet af hvide og stribede frø være under 1pct..
4. Vejning og prøvetagning
4.1. Hvert enkelt parti frø skal ved tilførslen til virksomheden vejes af en statsautoriseret vejer og måler. Udgifterne til vejning betales af virksomheden.
4.2. Til brug ved konstatering af frøenes indhold af
urenheder og vand samt, efter anmodning fra virksomheden, for frø af dobbeltlave sorter tillige indholdet af glukosinolater, skal der udtages prøver af frøene i forbindelse med, at frøene tages under toldkontrol. Prøvetagning skal foretages af en af Statsfrøkontrollens prøvetagere, der indsender prøverne til Statsfrøkontrollen. Ved henvendelse til Statsfrøkontrollen, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, tlf. 42-883366, oplyses navn og adresse på en prøvetager, som kan udtage prøverne. Udgifterne ved udtagning, forsendelse og undersøgelse af prøverne betales af virksomheden til Statsfrøkontrollen.
4.3. Frø, der er høstet i Fællesskabet, og som er taget under toldkontrol på virksomheden, kan kun forlade denne efter tilladelse fra toldvæsenet, og kun såfremt der ikke (bortset fra force majeure) er ansøgt om I.D.attest for de pågældende produkter.
5. Ansøgning om identificering (I.D.-attest)
5.1. Ansøgning om I.D.-attest (identificering) kan indgives fra det tidspunkt, hvor frøene tages under toldkontrol. Ansøgningen skal være modtaget i EF-direktoratet, før forarbejdningen påbegyndes.
5.2. Ansøgningen skal ske ved brug af en formular som vist i bilag 4. Yderligere ansøgningsblanketter kan rekvireres hos EF-direktoratet. Ansøgningen kan også indgives pr. telex eller telefax. Såfremt ansøgning indgives ved telex, telefax eller telegram, skal den indeholde alle de angivelser, som fremgår af ansøgningsskemaet. Såvel telexmeddelelse som telefax skal efterfølges af en udfyldt ansøgningsformular. Dette krav anfægter ikke gyldigheden af den pr. telex eller telefax fremsendte ansøgning. Ansøgninger der indeholder betingelser, som ikke er indeholdt i forordningens bestemmelser, afvises.
5.3. En ansøgning om I.D.-attest vil kun komme i betragtning, såfremt de olieholdige frø ved tilførslen er taget under toldkontrol på virksomheden senest på den dag, hvor ansøgningen er EF-direktoratet i hænde, eller hvis partiet er taget under kontrol på den eller de dage, som følger efter dagen for ansøgningens indgivelse, dersom den eller de pågældende dage ikke er arbejdsdage.
5.4. Såfremt der ansøges om identificering af raps- og rybsfrø af dobbeltlave sorter, anføres i rubrik 3 på ansøgninsblanketten: »Raps- eller rybsfrø af dobbeltlave sorter«.
5.5. I forbindelse med ansøgningen om I.D.-attest skal der til EF-direktoratet indsendes følgende
- Kopi af kontroleksemplar T 5.
- Kopi af vægtattest.
- Resultatet af Statsfrøkontrollens analyse. Såfremt analyseresultatet endnu ikke foreligger, skal analysebeviserne eftersendes hurtigst muligt.
Bemærk! Såfremt det af kontroleksemplaret T 5 fremgår, at datoen for varens tilførsel er senere end datoen for modtagelsen af ansøgningen om I.D.-attest, afvises ansøgningen, jfr. dog pkt. 5.3.
6. Tidsfrister i forbindelse med ansøgning om I.D.-attest
6.1. En ansøgning om udstedelse af I.D.-attest i form af en ansøgningsformular, jf. bilag 4, eller telex eller telefax skal for at få virkning fra indgivelsesdagen være modtaget i direktoratet inden kl. 16.00. Såfremt en overskridelse af de anførte frister ikke bevirker en ændring af støttebeløbet, forlænges fristen til kl. 24.00.
6.2. Såfremt en ansøgning om udstedelse af I.D.-attest i form af ansøgningsskema, telexmeddelelse eller telefax ankommer på en dag, der for EF-direktoratet ikke er en arbejdsdag, eller ankommer efter kl. 16.oo på en arbejdsdag, betragtes ansøgningen som indgivet den første arbejdsdag efter modtagelsen, sammenhold dog pkt. 6.1, sidste punktum.
7. Betingelser for udstedelse af I.D.-attest
7.1. Udstedelse af I.D.-attest er betinget af, at der fremlægges et kontroleksemplar T 5, hvoraf fremgår, at det eller de pågældende parti/partier er undergivet toldvæsenets kontrol på det tidspunkt, hvor ansøgningen om I.D.-attest blev modtaget i EF-direktoratet, jf. dog pkt.5.3.
7.2. Forinden udstedelsen af I.D.-attest skal der endvidere til EF-direktoratet indsendes en kopi af vægtattester samt resultatet af Statsfrøkontrollens analyse.
7.3. I. D.-attesten anses som udstedt den dag, hvor EFdirektoratet har modtaget ansøgningen.
7.4. Rettigheder og pligter i henhold til en I.D.-attest kan ikke overdrages.
7.5. I tilfælde hvor en forudfastsættelsesattest (A.P.attest) ønskes benyttet ved ansøgning om udstedelse af I.D.-attest, skal nummeret på den pågældende A.P.-attest (partialattest) fremgå af ansøgningen. Såfremt en ansøgning, der er indgivet pr. telex eller telefax, vedrører en udenlandsk A.P.-attest, skal A.P.-attesten være direktoratet i hænde senest i løbet af den 2. arbejdsdag efter indgivelse af ansøgningen, med mindre den attestudstedende myndighed fra det pågældende andet medlemsland forinden giver underretning om attestens fremsendelse. I så fald skal attesten være EF-direktoratet i hænde inden 15 arbejdsdage efter ansøgningens indgivelse. Efter afskrivning af den identificerede mængde returneres A.P.-attesten.
8. Bestemmelser om forarbejdning af identificeret frø
8.1. Bortset fra force majeure skal de identificerede oliefrø være forarbejdet eller iblandet foderstoffer inden for en frist på 90 dage regnet fra dagen for udstedelsen af I.D.-attesten.
8.2. Den i pkt. 8.1. nævnte forpligtelse anses for opfyldt, når den mængde, der er forarbejdet, beregnet efter metoden i bilag 2 ikke er mindre end 98pct. af den identificerede mængde.
8.3. Hvis den forarbejdede mængde udgør under 98pct. af den identificerede mængde, nedsættes den støtte, der skal betales i kontrolperioden, med forskellen mellem den identificerede og den forarbejdede mængde multipliceret med den højste støtte i denne periode.
8.4. Forarbejdningen anses for nøjagtigt at følge rækkefølgen for identificeringen, bortset fra tilfælde hvor det for hele produktionsåret er muligt at følge samtlige partier frø, fra de indgår til virksomheden, til de forarbejdes.
8.5. Retten til støtte fortabes for de mængder, der forarbejdes før identificering.
8.6. I tilfælde af force majeure betragtes forpligtelsen som opfyldt pro rata for de forarbejdede mængder.
9. Ansøgning om forudfastsættelse (A.P.-attest)
9.1. En ansøgning om forudfastsættelse af støtten (udstedelse af A.P.-attest) skal ske skriftligt ved anvendelse af en formular som vist i bilag 4. Yderligere ansøgningsblanketter kan rekvireres hos EF-direktoratet. Ansøgningen kan indgives pr. telex eller telefax.
9.2. Såfremt ansøgning indgives ved telex eller telefax, skal den indeholde alle de angivelser som fremgår af ansøgningsblanketten og derudover efterfølges af en udfyldt ansøgningsblanket. Dette krav anfægter ikke gyldigheden af den pr. telex eller telefax fremsendte ansøgning. Ansøgninger, der indeholder betingelser, som ikke er indeholdt i forordningens bestemmelser, afvises.
9.3. Ved udfyldning af ansøgningens rubrik 6 skal der foruden det samlede garantibeløb anføres en entydig identifikation af hvilken garanti, der stilles. Såfremt en eksisterende maksimalgaranti ønskes benyttet, er det tilstrækkeligt at anføre garantinummeret i ansøgningen.
9.4. A.P.-attesten anses som udstedt om eftermiddagen på den første arbejdsdag efter dagen for ansøgningens modtagelse. A.P.-attesten kan først anvendes fra udstedelsesdagen.
9.5. De beløb, der forudfastsættes, og som anføres på A.P.-attesten, er de støttebeløb, der er gældende på den dag, hvor ansøgningen modtages i EF-direktoratet. Støttebeløbene kan dog undergå visse korrektioner f.eks. i forbindelse med afvigelser fra de af EF-Kommissionen fastsatte maksimale garantimængder.
10. Sikkerhedsstillelse ved ansøgning om udstedelse af A.P.-attest
Ansøgningen afvises, såfremt der ikke inden kl. 16.oo på den dag, hvor ansøgningen indgives, er stillet en sikkerhed til opfyldelse af de forpligtelser, der er nævnt i pkt. 12. Sikkerheden andrager 6 ECU pr. 100 kg (p.t. kr. 53,58). Sikkerheden kan stilles i rede penge eller i form af en bank- eller forsikringsgaranti. En garanti skal affattes som angivet i bilag 3.
11. Tidsfrister i forbindelse med ansøgning om A.P.-attest.
11.1. En ansøgning om udstedelse af A.P.-attest i form af ansøgningsformular, telex eller telefax, skal for at få virkning fra indgivelsesdagen være modtaget i EF-direktoratet inden kl. 16.00.
11.2. Såfremt en anmodning om udstedelse af A.P.-attest i form af ansøgningsformular, telex eller telefax ankommer på en dag, der for EF-direktoratet ikke er en arbejdsdag, eller ankommer efter kl. 16.oo på en arbejdsdag, betragtes ansøgningen som indgivet den første arbejdsdag efter modtagelsen.
12. Forpligtelser der er knyttet til A.P.-attesten
12.1. Udstedelse af en A.P.-attest medfører en forpligtelse for virksomheden til inden for attestens gyldighedsperiode at anbringe de i attesten anførte mængder olieholdige frø under toldkontrol og ansøge om udstedelse af I.D.-attest.
12.2. Forpligtelsen til at ansøge om identificering anses for opfyldt, når den mængde olieholdige frø, der er identificeret i I.D.-attesten, udgør højst 107pct. eller mindst 93pct. af mængden ifølge A.P.-attesten beregnet efter metoden i bilag 2.
13. A.P.-attestens gyldighed
13.1. A.P.-attester for raps- og rybsfrø er gyldige i løbende måned + 5 måneder regnet fra udstedelsesdagen. A.P.-attester for solsikkefrø er gyldige i løbende måned + 4 måneder.
13.2. Såfremt de i pkt. 12.1 nævnte forpligtelser ikke kan opfyldes inden for attestens gyldighedsperiode på grund af force majeure, kan EF-direktoratet efter skriftlig anmodning afgøre, om forpligtelsen kan ophæves og sikkerheden frigives, eller om attestens gyldighed kan forlænges i fornødent omfang.
13.3. A.P.-attesten er gyldig i hele Fællesskabet.
14. Overdragelse af A.P.-attest
14.1. De rettigheder, som følger af en A.P.-attest eller en partialattest, jf. pkt. 15, kan inden for gyldighedsperioden overdrages til en enkelt anden person for de mængder, der endnu ikke er afskrevet på attesten. Overdragelsen gælder fra det tidspunkt, hvor EF-direktoratet forsyner attesten med modtagerens navn og adresse. Overdragelse kan kun finde sted en gang, og rettighederne kan ikke tilbageføres til attestens oprindelige indehaver.
14.2. De forpligtelser, der er knyttet til en A.P.-attest, kan ikke overdrages.
15. A.P.-partialattester
15.1. EF-direktoratet kan efter skriftlig anmodning fra indehaveren af en A.P.-attest udstede en eller flere partialattester.
15.2. Anmodningen om udstedelse af partialattest(er) skal være forsynet med A.P.-attestens nummer. For så vidt angår A.P.-attester udstedt i et andet medlemsland, skal disse indsendes sammen med anmodningen om partialattest.
15.3. En partialattest kan ikke opdeles yderligere.
15.4. Partialattester udfærdiges i 2 eksemplarer hvoraf det ene udleveres til ansøgeren, og det andet beholdes af EF-direktoratet. Partialattestens mængde afskrives på A.P.-attesten.
15.5. Reglen i pkt. 16.4 finder tilsvarende anvendelse for partialattester.
15.6. Der må ikke foretages ændringer i attesternes eller partialattesternes angivelser efter udstedelsen.
15.7. Hvis der opstår tvivl om rigtigheden af angivelserne i en A.P.-attest eller en partialattest, skal indehaveren på direktoratets forlangende tilbagelevere sit eksemplar til direktoratet.
15.8. Såfremt en indehaver af en A.P.-attest eller partialattest, der er udstedt i et andet medlemsland, ønsker at benytte denne ved identificering af frø i Danmark, kan EF-direktoratet forlange attesten oversat til dansk.
15.9. I tilfælde af bortkomst af en A.P.-attest eller en partialattest kan EF-direktoratet efter anmodning udstede et duplikat af attesten til erstatning af det bortkomne dokument.
16. Støttebeløb
16.1. Fællesskabsmyndighederne fastsætter støttebeløbet mindst en gang om ugen. Støttebeløbene offentliggøres i EF-Tidende, og oplysning herom kan fås i EF-direktoratet.
16.2. Støttebeløbet er det beløb, der gælder den dag hvor EF-direktoratet modtager ansøgning om I.D.-attest, der opfylder kravene i pkt. 5 - 7. Såfremt støttebeløbet er forudfastsat, jf. pkt. 9, anvendes den forudfastsatte støtte for den måned, hvor ansøgningen om identificering er modtaget. I tilfælde hvor den indikativpris, der gælder i måneden for ansøgningen om I.D.-attest, er ændret i forhold til den, der gjaldt på forudfastsættelsestidspunktet, reguleres det forudfastsatte støttebeløb med et korrektionsbeløb, der er fastsat af fællesskabsmyndighederne.
16.3. Såfremt den dag, hvor EF-direktoratet modtager virksomhedens ansøgning om identificering, ligger umiddelbart forud for en eller flere arbejdsfrie dage, der inkluderer den 1. i en måned, er støttebeløbet for frø, der skal forarbejdes i løbet af de arbejdsfri dage efter månedsskiftet, det beløb, der gælder på forarbejdningsdagen, forudsat at anmodning herom fremsættes ved ansøgningens indgivelse.
16.4. Såfremt den mængde, der er identificeret i I.D.attesten efter metoden, som er beskrevet i bilag 2, overskrider 107pct. af mængden ifølge A.P.-attesten, betales for den overskydende mængde den støtte, der gælder på dagen for identificering.
16.5. Såfremt A.P.-attestens gyldighedsperiode forlænges, jf. pkt. 13.2, udgør det forudfastsatte støttebeløb i forlængelsesperioden det beløb, som er fastsat for den sidste gyldighedsperiode i den oprindelige A.P.-attest.
17. Udbetaling af støtte
17.1. Støtten udbetales mod fremlæggelse af attestens I.D.-del, efter at toldvæsenet ved indsendelse af originalt kontroleksemplar T 5 har bekræftet, at forarbejdning har fundet sted inden for den i pkt. 8.1. anførte frist.
17.2. Såfremt I.D.-attesten vedrører raps- eller rybsfrø af dobbeltlave sorter, udbetales det af Kommissionen fastsatte tillæg, når EF-direktoratet har kontrolleret, at den pågældende mængde raps- eller rybsfrø faktisk er af dobbeltlave sorter og svarer til definitionen i pkt. 1, D.
17.3. Støtten udbetales senest 120 dage efter modtagelse af kontroleksemplar T nr. 5 fra toldvæsenet.
18. Forudbetaling af støtte
Støtten kan forudbetales, når anmodning herom fremsættes samtidig med ansøgning om udstedelse af I.D.-attest. Der skal i så fald stilles en sikkerhed som garanti for opfyldelse af de forpligtelser, som er nævnt i pkt. 8. Sikkerheden, der skal stilles efter reglerne i pkt. 10.1, skal være af samme størrelse som støttebeløbet. Den vægt, der skal lægges til grund ved beregningen af forskudsbeløbet er
- enten varens fysiske vægt som konstateret ved ankomsten til virksomheden
- eller frøenes justerede vægt, såfremt de pågældende analyseresultater foreligger.
19. Frigivelse af sikkerhed
19.1. Den i henhold til pkt. 10. stillede sikkerhed frigives, når EF-direktoratet har konstateret, at betingelserne for identificering er opfyldt, jf. pkt. 12.1. Udgør den identificerede mængde under 93pct. men dog mindst 7pct. af den nettomængde, der er anført i A.P.-attesten, fortabes sikkerheden for en mængde svarende til forskellen mellem 93pct. af den anførte mængde og den mængde, der faktisk er identificeret. Hele sikkerheden fortabes, hvis den identificerede mængde udgør mindre end 7pct., og den tabte sikkerhed udgør mindst 5 ECU.
19.2. Den i henhold til pkt. 18 stillede sikkerhed frigives, når EF-direktoratet modtager underretning fra toldvæsenet om, at den mængde, der er anbragt under kontrol, faktisk er anvendt og berettiget til støtte, jf. pkt. 17.1. Sikkerheden fortabes for de mængder, der ikke opfylder betingelserne for at opnå støtte i overensstemmelse med pkt. 8.
20. Kontrolbestemmelser
Den kontrollerende myndighed har mod behørig legitimation adgang til de registrerede virksomheder og er berettiget til uden erstatning at udtage prøver af produkterne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Kontrolmyndigheden er endvidere berettiget til at efterse de pågældende virksomheders varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv. Det påhviler virksomheden at yde den bistand, der er nødvendig for kontrollen.
21. Anke
De afgørelser, som EF-direktoratet træffer i henhold til denne vejledning, kan indankes for Landbrugsministeriet.
22. Ikrafttrædelsesbestemmelser
Denne vejledning har virkning fra 1. juli 1989.