Legislator Case Law & Legislation
C19891353560 DK

Vejledning om ydelse af produktsrestitution for sukker der anvendes i den kemiske industri (* 1)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Vejledning 1989 13535 Historic

Bilag 1

Retsgrundlag

Rådsforordning nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker, senest ændret ved forordning nr. 1069/89.

Rådsforordning nr. 1010/86 af 25. marts 1986 om almindelige regler for produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri, senest ændret ved forordning nr. 2306/88.

Kommissionsforordning nr. 1729/78 af 24. juli 1978 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende produktionsrestitution for sukker, der anvendes i den kemiske industri, senest ændret ved forordning nr. 748/89.

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 439 af 7. september 1978 om ydelse af produktionsrestitution for sukker, der anvendes i den kemiske industri.

Vejledning 1989 13535 Historic

Bilag 2a

BASISPRODUKTER

---------------------------------------------------------------- Toldposition KN-kode Varebeskrivelse ---------------------------------------------------------------- 17.01 Roe- og rørsukker samt kemisk ren saccharose i fast form. ex 17026090 Andet sukker i fast form og sukkersirup uden ex 17029090 indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer (men excl. lactose, glucose, maltodekstrin og isoglucose) med en renhedsgrad på mindst 85pct.. 17023030 Isoglucose under forudsætning af, 17024010 at produktet 17026010 17029030 a) er fremstillet ved isomerisering af glucose, b) i tør tilstand har et vægtindhold på mindst 41 pct. fructose, og c) i tør tilstand har et samlet vægtindhold af polysaccharider og oligosaccharider, inklusive indholdet af di- eller trisaccharider, som ikke overstiger 8,5 pct.. Bilag 2b. MELLEMPRODUKTER ----------------------------------------------------------------- KN-kode Varebeskrivelse Koefficient (1) (2) (3) ----------------------------------------------------------------- ex 1702 90 71 Karameliseret sukker med indhold af saccharose i tør tilstand på 50 vægtprocent eller derover 1,00 (1) ex 170290 90 Invertsukker 1,00 (1) 2905 Acykliske alkoholer samt halogen-, sulfo-, nitro- eller nitrosoderivater deraf: - Andre polyvalente alkoholer: 290543 00 - - Mannitol 1,06 290544 - - D-Glucitol (sorbitol): - - - I vandig opløsning 290544 11 - - - - Med indhold af mannitol på 2 vægtprocent og derunder, beregnet på grundlag af indholdet af D-glucitol 0,74 (2) 29054419 - - - - I andre tilfælde 0,74 (2) - - - I andre tilfælde: 29054491 - - - - Med indhold af mannitol på 2 vægtprocent og derunder, beregnet på grundlag af D-glucitol 1,06 29054499 - - - - I andre tilfælde 1,06 3823 60 - D-Glucitol (sorbitol), undtagen varer henhørende under position 290544: - - I vandig opløsning: 3823 60 11 - - - Med indhold af mannitol på 2 vægtprocent og derunder beregnet på grundlag af D-glucitol 0,74(2) 382360 19 - - - I andre tilfælde 0,74(2) 2823 60 91 - - I andre tilfælde: - - - Med indhold af D-mannitol på 2 vægtprocent eller derunder beregnet på grundlag af indholdet af D-glucitol 1,06 38236099 - - - I andre tilfælde 1,06 ----------------------------------------------------------------

(1) Produktionsrestitutionerne, der fastsættes ud fra denne koefficient forstås som dem, der beregnes for invertsukker eller alt efter tilfældet for karameliseret sukker, der henholdsvis har et tørstofindhold på 100 vægtprocent.

For invertsukker eller karameliseret sukker med henholdsvis et andet tørstofindhold beregnes restitutionerne pr. 100 kg produkt på mellemstadiet ved anvendelse af følgende formel

(a) x 1,00 x (b)

(2) De produktionsrestitutioner, der fastsættes ud fra denne koefficient forstås som dem, der er beregnet for en vandig opløsning af D-glucitol (sorbitol) med et tørstofindhold på 70 vægtprocent

For vandige opløsninger af D-glucitol (sorbitol) med et andet tørstofindhold beregnes disse restitutioner pr. 100 kg produkt på mellemstadiet ved anvendelse af følgende formel

(b) (a) x 0,74 ---- 0,70 (a) = Den pågældende produktionsrestitution for hvidt sukker (b) = produktets tørstofindhold i vægtprocent. ---------------------------------------------------------------- Bilag 3 FÆRDIGVARER ---------------------------------------------------------------- KN-kode Varebeskrivelse ---------------------------------------------------------------- 130231 00 - Planteslimer og gelatineringsmidler, også modificerede, 1302 32 undvundet af vegetabilske stoffer 1302 39 00 ---------------------------------------------------------------- ex 1520 Glycerol (glycerin), også kemisk ren: glycerolvand og glycerollud: 1520 90 00 - Andre varer, herunder syntetisk glycerol ---------------------------------------------------------------- 1702 90 10 - - Kemisk ren maltose ---------------------------------------------------------------- ex 2520 Gipssten: anhydrit: brændt gips, også farvet eller tilsat små mængder acceleratorer eller retarderingsmidler: 2520 20 - Brændt gips ---------------------------------------------------------------- ex 2839 Silicater: kommercielle silicater af alkalimetaller: 283990 - I andre tilfælde ---------------------------------------------------------------- Kapitel 29 ORGANISKE KEMIKALIER (undtagen pos. 290543 00 og 2904 44) ---------------------------------------------------------------- Kapitel 30 PHARMACEUTISKE PRODUKTER ---------------------------------------------------------------- 3307 Præparater til brug før, under og efter barbering, desodoriseringsmidler til personlig brug, præparater til badebrug, hårfjerningsmidler samt andre parfumevarer, kosmetik- og toiletartikler ikke andetsteds tariferet: tilberedte rumdesodoriseringsmidler, også parfumerede eller med desinficerende egenskaber: - Præparater til parfumering eller desodorisering af rum, herunder duftpræparater til religiøse ceremonier: 330749 00 - - Andre varer 330790 00 - Andre varer --------------------------------------------------------------- 3401 Sæbe, organiske overfladeaktive stoffer og præparater til brug som sæbe, i form af stænger, blokke eller støbte stykker og figurer, også med indhold af sæbe: papir, vat, filt og fiberdug, imprægneret eller overtrukket med sæbe eller rensemidler: - Sæbe og organiske overfladeaktive stoffer og præparater i form af stænger, blokke eller støbte stykker og figurer, samt papir, vat, filt og fiberdug, imprægneret eller overtukket med sæbe eller rensemidler: 3409 19 00 - - I andre tilfælde ---------------------------------------------------------------- 3402 Organiske overfladeaktive stoffer (undtagen sæbe): overfladeaktive præparater, tilberedte vaskemidler (herunder hjælpepræparater til vask) og tilberedte rengørings- og rensemidler, også med indhold af sæbe, undtagen varer henhørende under pos. 3401 ---------------------------------------------------------------- 3403 Tilberedte smøremidler (herunder skæreolier, gevindløsningspræparater, antirust og antikorrosionspræparater og præparater til frigørelse af støbeforme, på basis af smøremidler) samt præparater til olie- eller fedtbehandling af tekstilmaterialer, læder, pelsskind eller andre materialer, med undtagelse af produkter, der som karaktergivende bestanddele indeholdder 70 vægtprocent eller derover af olier udvundet af jordolie eller af rå olier hidrørende fra bituminøse mineraler: - Med indhold af olier udvundet af jordolie eller af rå olier hidrørende fra bituminøse mineraler: 3403 19 - - Andre varer: 3403 19 10 - - - Præparater, der indeholder 70 vægtprocent eller derover af olier udvundet af jordolie eller af rå olier hidrørende fra bituminøse mineraler, men ikke som karaktergivende bestanddel ---------------------------------------------------------------- 3405 Pudse- og polermidler (til fodtøj, møbler, gulve, automobiler, glasvarer eller metalvarer), skurepasta og skurepulver og lignende varer (herunder papir, vat, filt, fiberdug, skumplast eller skumgummi, imprægneret eller overtrukket med disse præparater), undtagen voks henhørende under pos. 3404 ---------------------------------------------------------------- 3407 00 00 Modellermasse, også som legetøj: såkaldt dentalvoks samt aftryksmasse til dentalbrug, i assortimenter, detailsalgspakninger, i plader, hesteskoform, som stænger eller i lignende former: andre præparater til dentalbrug, på basis af gips (af brændt gips eller kalciumsulfat) ---------------------------------------------------------------- Kapitel 35 PROTEINER: MODIFICERET STIVELSE: LIM OG KLISTER: ENZYMER (undtagen pos. 3501, 3505 10 10, 3505 10 90 og 3505 20) ---------------------------------------------------------------- Kapitel 38 DIVERSE KEMISKE PRODUKTER (undtagen pos. 3809 10, ex 3809 91 00, ex 3809 92 00, ex 3809 99 00 og 3823 60) ---------------------------------------------------------------- 3901 til 3914 PLAST' ---------------------------------------------------------------- Bilag 4 Stempelfri EF-direktoratet (I-kontoret - sukker) Underskrevne ---------------------------------------------------------------- indestår herved EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K, for på anfordring og uden rettergang at betale et beløb på indtil kr. ----------------- skriver kroner ------------------------------------------------- som ------------------------------------------------------------ virksomhedsnr.: ---------------------- bliver EF-direktoratet skyldig ved forretninger, for hvis overholdelse, der over for EF-direktoratet skal stilles sikkerhed i medfør af ordninger omfattet af de i § 1, stk. 1 og 2, i Lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer mv. og de i § 1, stk. 1 og 2, i Lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter mv. nævnte ordninger og bestemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987 og nr. 72 af 11. februar 1988. Garantien kan bringes til ophør med et opsigelsesvarsel på 3 dage (lørdage, søn- og helligdage ikke indbefattet), således at ansøgninger, der herefter fremkommer til EF-direktoratet fra vedkommende, ikke er omfattet af erklæringen. Såfremt garantien ændrer/supplerer en tidligere stillet garanti, omfattes allerede indgåede forpligtelser af garantien. Garantien frigives først i sin helhed, når det over for EF-direktoratet er dokumenteret, at samtlige af garantien omfattede forpligtelser er opfyldt. Garantien stilles som ---- en løbende maksimalgaranti ---- en enkeltstående garanti -------------------, den -------------------- ---------------------------- (underskrift)

Vejledning 1989 13535 Historic

Vejledning om ydelse af produktsrestitution for sukker der anvendes i den kemiske industri (* 1)

Denne vejledning erstatter vejledning nr. I-16/88 af november 1988.

Fremtidige ændringer af denne ordning vil blive udsendt som rettelsesblade til denne vejledning.

Retsgrundlaget for ordningen om ydelse af produktionsrestitutioner i sukkersektoren er angivet i bilag 1.

1. Anvendelsesområde

Genstand for ydelse af produktionsrestitution i henhold til bestemmelserne i denne vejledning er de basisprodukter eller mellemprodukter, som er anført i bilag 2, såfremt de anvendes til fremstilling af kemiske produkter henhørende under toldpositionerne i bilag 3 (færdigvarer).

2. Definitioner

I denne vejledning forstås ved

Basisprodukter: De produkter, der er opført i bilag 2 a.

Mellemprodukter: Produkter anført i bilag 2 b, under forudsætning af, at det pågældende mellemprodukt er fremstillet i Fællesskabet af et af de i bilag 2 a anførte basisprodukter.

Færdigvarer: De kemiske produkter, der henhører under toldpositionerne i bilag 3.

Fabrikanten: En juridisk eller fysisk person, der anvender et af de i vejledningen nævnte basisprodukter eller mellemprodukter til fremstilling af et kemisk produkt (færdigvaren).

Produktionsår: Tiden fra 1. juli til 30. juni.

3. Formaliteter før produktionen påbegyndes

Det er en betingelse for opnåelse af produktionsrestitution, at følgende formaliteter er overholdt

- Forinden produktionen af en færdigvare igangsættes, skal fabrikanten hos toldvæsenet have meddelt bevilling til produktionsrestitution for sukker, der anvendes i den kemiske industri.

- Forinden tilførslen af et parti basisprodukter/mellemprodukter skal fabrikanten afgive et udfyldt kontroleksemplar T5 til toldkammeret.

- Forinden forarbejdningen påbegyndes, skal EF-direktoratet fra fabrikanten have modtaget en skriftlig ansøgning om udstedelse af restitutionscertifikat.

4. Bevilling til produktionsrestitution for sukker

4.1. Forinden fremstillingen af kemiske produkter påbegyndes, skal fabrikanten hos toldvæsenet have meddelt bevilling til produktionsrestitution for sukker, der anvendes i den kemiske industri. Ansøgning om bevilling skal indeholde følgende oplysninger

- Fabrikantens navn og adresse samt virksomhedsnummer.

- Basisproduktets/mellemproduktets art med anførsel af KN-kodens første 8 cifre.

- De kemiske produkters (færdigvarens) art med anførsel af toldposition.

- Forarbejdningssted (eller -steder).

- Opbevaringsform for basisprodukterne/mellemprodukterne, f.eks. sække, beholdere (siloer).

Ansøgning skal indsendes til distriktstoldkammeret.

4.2. Bevillingen til produktionsrestitution for sukker indeholder bl.a. bestemmelser om anmeldelse til toldvæsenet (afgivelse af kontroleksemplar T5), om indretning af lagerlokaler, om afgivelse af produktionsanmeldelse og færdiganmeldelse samt om kravene til virksomhedens lager- og produktionsregnskab mv, som virksomheden skal følge, for at forordningernes forskrifter kan anses for opfyldt.

5. Ansøgning om restitutionscertifikat

5.1. Fabrikanten skal, inden produktionen påbegyndes, skriftligt anmode EF-direktoratet om udstedelse af restitutionscertifikat.

5.2. Fabrikanten skal i ansøgningen om udstedelse af restitutionscertifikat anføre følgende

- Navn, adresse og virksomhedsnummer (moms-nr.).

- Arten og mængden af basisprodukterne/mellemprodukterne til forarbejdning udtrykt som hvidt sukker eller som tørstof for isoglucose.

- Toldposition for og beskrivelse af færdigvaren, til hvis fremstilling basisprodukterne/mellemprodukterne skal anvendes.

- Forarbejdningssted (adresse).

- Garantibeløb og garantiform/-identifikation, jf. pkt. 6.1.

5.3. Vedrører ansøgningen et mellemprodukt, skal denne ud over ovenstående oplysninger indeholde

- Arten og mængden af det basisprodukt, der er anvendt til fremstilling af mellemproduktet.

- Navn og adresse på den fabrikant, der har fremstillet mellemproduktet.

- Mellemproduktets produktionssted.

5.4. Ansøgning om restitutionscertifikat for et mellemprodukt skal desuden ledsages af

- originalen af et dokument, der efter ansøgerens anmodning er blevet udstedt til den godkendte fabrikant af den kompetente myndighed (i Danmark Toldvæsenet) i den medlemsstat, hvor mellemproduktet er fremstillet, eller

- en erklæring fra ansøgeren af restitutionscertifikatet om inden certifikatets udløbsdato at indlevere ovennævnte dokument til EF-direktoratet.

5.5. Dokumentet skal indeholde følgende

a. Arten og mængden af det basisprodukt, der er anvendt til fremstilling af det pågældende mellemprodukt.

b. Arten og mængden af det pågældende mellemprodukt.

c. Navn og adresse på den fabrikant, der har fremstillet mellemproduktet.

d. Fremstillingsstedet for mellemproduktet.

e. En erklæring om, at den under pkt. c nævnte fabrikant før fremstillingen af det pågældende mellemprodukt er godkendt af den medlemsstat, hvor mellemproduktet fremstilles.

f. En erklæring om, at mellemproduktet er fremstillet i Fællesskabet direkte med udgangspunkt i et af de i forordning (EØF) nr. 1010/86, art. 1, nævnte basisprodukter, og at der ikke er ansøgt om produktionsrestitution under en anden ordning.

6. Sikkerhedsstillelse

6.1. Anmodning om udstedelse af restitutionscertifikat skal ledsages af en sikkerhedsstillelse på 31,30 ECU (p.t. kr. 279,51) pr. 1.000 kg sukker udtrykt i hvidt sukker eller for isoglucose pr. 1.000 kg tørstof. Sikkerheden kan stilles i rede penge eller i form af en bank- eller forsikringsgaranti. En garanti skal affattes som angivet i bilag 4. I anmodningen om restitutionscertifikat skal anføres det samlede garantibeløb samt en entydig identifikation (garantiform plus garantinr. el. lign) af, hvilken garanti der stilles.

6.2. For mellemprodukter beregnes sikkerheden pr. ton på følgende måde

Garantibeløbet nævnt i pkt. 6.1 multipliceres med den koefficient, der er anført ud for det pågældende mellemprodukt i bilag 2 b, idet denne koefficent i givet fald justeres efter indhold af tørstof i henhold til formlen angivet i samme bilag.

7. Restitutionscertifikat

7.1. Restitutionscertifikatet og den derpå anførte restitutionssats har gyldighed fra dagen for anmodningens modtagelse i EF-direktoratet og indtil udgangen af det kvartal, der følger efter det kvartal, hvori ansøgningen blev modtaget. Den sats, der anføres i restitutionscertifikatet, er den, der gælder den dag, hvor ansøgningen modtages i EFdirektoratet.

7.2. Tildeling af restitutionscertifikat giver fabrikanten ret til udbetaling af den i certifikatet anførte restitution, når toldvæsenet over for EF-direktoratet bekræfter, at basisproduktet/mellemproduktet er blevet forarbejdet til den pågældende godkendte færdigvare. Såfremt interventionsprisen for sukker ændres i certifikatets gyldighedsperiode, foretages en regulering af den produktionsrestitutionssats, der er anført i certifikatet, for så vidt angår den mængde basis-/mellemprodukter, der forarbejdes fra den dag, hvor den nye interventionspris trådte i kraft.

7.3. Restitutionscertifikatet skal sammen med den i bevillingen nævnte færdiganmeldelse fremlægges for toldvæsenet til attestation af de på bagsiden anførte produktionsoplysninger.

7.4. Rettighederne i henhold til restitutionscertifikatet kan ikke overdrages.

7.5. Af hensyn til endelig afregning og frigivelse af sikkerhedsstillelsen skal restitutionscertifikatet straks efter færdigudnyttelse eller snarest efter gyldighedsperiodens udløb indsendes til EF-direktoratet.

7.6. Når EF-direktoratet har modtaget certifikatet retur, betragtes det som færdigudnyttet i henhold til afskrivningerne på bagsiden.

8. Udbetaling af produktionsrestitution

Udbetaling af produktionsrestitution foretages af EF-direktoratet. Udbetalingen finder sted, snarest efter at EF-direktoratet fra toldvæsenet har modtaget det originale kontroleksemplar T 5 forsynet med toldvæsenets påtegning, om at det angivne parti basisprodukter/mellemprodukter er blevet anvendt til fremstilling af den godkendte færdigvare indenfor certifikatets gyldighedsperiode. Produktionsrestitution udbetales kun for den forarbejdede mængde basisprodukter/mellemprodukter. Udbetaling af produktionsrestitution for et mellemprodukt er desuden betinget af, at det under pkt. 5.4 nævnte dokument er fremlagt inden for den foreskrevne tidsfrist.

9. Forudbetaling af produktionsrestitution

9.1. En fabrikant, der har fået tildelt et restitutionscertifikat, har adgang til at anmode om et forskud på maksimalt 80pct. af det beløb, som restitutionscertifikatet omfatter, så snart basisproduktet/mellemproduktet er undergivet toldkontrol med henblik på forarbejdningen.

9.2. Anmodningen om forudbetaling indsendes til EF-direktoratet. Anmodningen skal være ledsaget af

a. Den af toldvæsenet påtegnede kopi af kontroleksemplar T 5.

b. En sikkerhedsstillelse svarende til forskudsbeløbet med et tillæg på 5pct.. Sikkerheden skal vedlægges i form af kontanter (check) eller i form af en bank- eller forsikringsraranti affattet som angivet i bilag 4. Ønskes en løbende (max) garanti anvendt, er det dog tilstrækkeligt at anføre garantinummeret i anmodningen.

9.3. Såfremt kun en del af den mængde råvare, der er angivet i restitutionscertifikatet, bliver forarbejdet inden for certifikatets gyldighedsperiode til det angivne formål, vil direktoratet kræve tilbagebetaling af den del af forskuddet, forhøjet med 5pct., som svarer til de råvaremængder, som ikke er blevet forarbejdet.

9.4. Såfremt forarbejdningen ikke har kunnet finde sted på de fastsatte betingelser som følge af omstændigheder, der må betragtes som force majeure, og såfremt fabrikanten har anmodet om, at disse omstændigheder tages i betragtning, træffer direktoratet afgørelse om de foranstaltninger, det anser for nødvendige i denne anledning.

10. Frigivelse/inddragelse af sikkerhedsstillelse

10.1. Den i henhold til pkt. 6 og pkt. 9 stillede sikkerhed frigives, når EF-direktoratet har konstateret, at den i restitutionscertifikatet angivne mængde basisprodukter/mellemprodukter er forarbejdet til de anførte færdigvarer inden for certifikatets gyldighedsperiode, samt at der for mellemprodukters vedkommende er fremlagt det i pkt. 5.4 nævnte dokument.

10.2. Betingelserne for forarbejdning af basisprodukterne betragtes som opfyldt, såfremt mindst 95pct. af den i certifikatet angivne mængde af basisproduktet/mellemproduktet er forarbejdet til den anførte færdigvare.

10.3. Forarbejdes mindre end 95pct., fortabes et garantibeløb svarende til forskellem mellem den faktisk anvendte mængde og den i rubrik 6 på certifikatet anførte mængde.

10.4. Sikkerheden frigives også, når det forudbetalte beløb fordøjet med 5pct. er tilbagebetalt, eller såfremt produktionen ikke har kunnet finde sted på grund af force majeure.

11. Vedr. offentliggørelse af produktionsrestitutionen

Produktionsrestitutionssatsen fastsættes normalt for et kvartal. Restitutionssatsen offentliggøres i EF-tidende og kan fås oplyst ved henvendelse til EF-direktoratets I-kontor.

12. Anke

De afgørelser, som EF-direktoratet træffer i henhold til denne vejledning, kan indankes for Landbrugsministeriet.

13. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Vejledningen har virkning fra den 1. juli 1989.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →