Vejledning om ydelse af produktionsstøtte til markfrø (* 1)
Statutory Text (4 Articles)
Bilag 1
Retsgrundlag
Rådsforordning nr. 2358/71 af 26. oktober 1971 om den fælles markedsordning for frø, senest ændret ved forordning nr. 1239/89 af 3. maj 1989.
Rådsforordning nr. 1674/72 af 2. august 1972 om fastsættelse af almindelige regler om ydelse og finansiering af støtte inden for frøsektoren, senest ændret ved forordning nr. 3795/85.
Kommissionsforordning nr. 1686/72 af 2. august 1972 om gennemførelse af visse regler om støtte inden for frøsektoren, som ændret ved forordning nr. 2511/88 af 8. august 1988.
Kommissionsforordning nr. 1546/75 af 18. juni 1975 om fastsættelse af det forhold, der ligger til grund for retten til støtte til frø, som ændret ved forordning 2811/86.
Kommissionsforordning nr. 1445/76 af 22. juni 1976 om fastsættelse af listen over de forskellige sorter af Lolium perenne L., senest ændret ved forordning nr. 2088/89 af 12. juli 1989.
Rådsforordning nr. 1962/87 af 2. juli 1987 om fastsættelse af støttebeløbene inden for frøsektoren for produktionsårene 1988/89 og 1989/90.
Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 22. januar 1988 om ydelse af produktionsstøtte til markfrø.
Bilag 2
Bilag 3
Lolium Perenne L. - Alm. rajgræs
A. Sorter med høj persistens, sildige eller halvsildige: 1. Aberystwyth S 23 2. Abonda 3. Albi 4. Alsinto 5. Amadur 6. Anduril 7. Animo 8. Antrim 9. Arno
10. Barball
11. Baracentra (T)
12. Barclay
13. Barcredo
14. Bardetta
15. Barenza
16. Barglen
17. Barlenna
18. Barlet
19. Barmega
20. Barprince
21. Barry
22. Barsandra
23. Bartony
24. Belfort (T)
25. Bellatrix
26. Borvi
27. Capper
28. Caprice
29. Chantal
30. Cigil
31. Citadel (T)
32. Combi
33. Compas
34. Condesda (T)
35. Contender
36. Corona
37. Cupido
38. Danny
39. Dinora
40. Dolby
41. Domino
42. Donata
43. Duramo
44. Edgar
45. Elka
46. Elrond
47. Emir
48. Ensporta
49. Entrar
50. Fanal (T)
51. Final
52. Fingal
53. Flamingo (T)
54. Floret
55. Heraut
56. Hercules
57. Hermes
58. Hobbit
59. Honneur
60. Hunter
61. Idole
62. Jetta
63. Karin
64. Kent Indigenous
65. Kerdion
66. Kosta
67. Langa
68. Lamora (Mommersteeg's Weidauer)
69. Lennox
70. Lihersa
71. Lilope
72. Limage
73. Limes
74. Liparis
75. Liquick
76. Liraylo
77. Lisabelle
78. Lisuna
79. Look
80. Loretta
81. Lorina
82. Lucretia
83. Madera (T)
84. Magella
85. Magister
86. Majestic
87. Mandola
88. Manhattan
89. Maprima
90. Mascot
91. Master
92. Meltra RVP (T)
93. Mirvan
94. Modus (T)
95. Mombassa
96. Mondial
97. Moretti
98. Othello
99. Outsider
100. Pablo
101. Parcour
102. Patora
103. Pelleas
104. Perfect
105. Perma
106. Perray
107. Phoenix (T)
108. Pippin
109. Player
110. Pleno
111. Preference
112. President
113. Prester
114. Profit
115. Progress
116. Rally (T)
117. Rathlin
118. Rival
119. Ronja
120. Saione
121. Salem
122. Saver
123. Score (Fair Way)
124. Semperwelde
125. Senator
126. Servo
127. Sisu
128. Sommora
129. Spargo (T)
130. Splendor
131. Springfield
132. Sprinter
133. Stentor
134. Surprise
135. Talbot
136. Taya
137. Texas
138. Trani
139. Tresor
140. Trimmer
141. Troubadour
142. Tyrone
143. Variant
144. Vigor
145. Wendy
B. Nye sorter og andre ikke nævnte.
C. Sorter med lav persistens, halvsildige, halvtidlige eller tidlige
1. Atempo (T)
2. Delray
3. Lenta Pajbjerg
4. Printo
5. Verna Pajbjerg
Vejledning om ydelse af produktionsstøtte til markfrø (* 1)
Fremtidige ændringer vedrørende produktionsstøtte til markfrø vil blive udsendt som rettelsesblade til denne vejledning.
Retsgrundlaget for Det europæiske økonomiske Fællesskabs ordning om ydelse af produktionsstøtte til markfrø er angivet i bilag 1.
1. Betingelser for ydelse af støtten
1.1. Der ydes produktionsstøtte til frø af de i bilag 2, jf. bilag 3, nævnte arter, såfremt følgende forudsætninger er opfyldt
a) Frøene skal være høstet i Danmark.
b) Frøene skal opfylde de krav, der er stillet til basisfrø eller certificeret frø efter de definitioner heraf, som indeholdes i Rådets direktiv nr. 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af fodereplanter, Rådets direktiv nr. 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn og Rådets direktiv nr. 69/208/EØF af 30. juni 1969 om handel med frø af olie- og spindeplanter, under hensyn til ændringerne af disse direktiver.
Heraf følger bl.a., at frøene skal være avlet og kontrolleret i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 656 af 21. oktober 1988 om markfrø, og at frøene skal opfylde de kvalitetskrav, der er fastsat i nævnte bekendtgørelse.
Undersøgelse af partierne for antal af andre plantearter skal være foretaget i en frømængde, der er 10 gange større end den vægtmængde, statsfrøkontrollens analyseregler foreskriver for en renhedsundersøgelse.
Produktionsstøtten til markært kan kun anvises til partier, der er mærket og plomberet som udsæd i en emballage med et indhold på højst 50 kg.
c) Frøene skal være produceret
1) enten på grundlag af en frøavlskontrakt, som er indgået mellem et frøfirma eller en forædler på den ene side og en frøavler på den anden side,
2) eller direkte af frøfirmaet eller af forædleren. Denne produktion skal attesteres ved en formeringserklæring.
d) Frøfirmaerne og forædlerne samt frøavlskontrakterne og formeringserklæringerne skal være registreret hos statsfrøkontrollen.
1.2. Registrering af frøfirmaer og forædlere i henhold til pkt. 1.1, litra d, er gyldig i hele Fællesskabet.
1.3. Frøfirmaerne og forædlerne skal snarest muligt foretage anmeldelse til det lokale distriktstoldkammer, jf. pkt. 5.2, uanset om sådan anmeldelse er sket i tidligere høstår.
2. Beregning af støtten
2.1. Produktionsstøtten ydes med de af fællesskabsmynndighederne til enhver tid fastsatte beløb. I bilag 2 er angivet støttebeløbene i ECU for de pågældende produktionsår samt de tilsvarende kronebeløb pr. 1. juli.
2.2. Størrelsen af den produktionsstøtte, der tilkommer hver enkelt frøavler, fastsættes enten
a) på grundlag af vægten af et parti, der er sammensat af to eller flere delpartier fremkommet ved oprensning af det af avleren producerede og leverede frø, såfremt en beregning baseret på delpartiernes vægt og deres analyseresultater viser, at det sammensatte parti opfylder de fastsatte kvalitetskrav, eller
b) på grundlag af vægten af hvert enkelt af de ved oprensningen fremkomne delpartier, der ved analyse af prøver af delpartierne er konstateret at opfylde de fastsatte kvalitetskrav.
2.3. Fastsættelse af støttebeløbenes størrelse efter den i pkt. 2.2, litra a, angivne gennemsnitsberegning vil finde sted, såfremt ansøgningen indeholder oplysninger om resultatet af en sådan gennemsnitsberegning.
2.4. Der udbetales ikke støttebeløb på mindre end 10 kr.
2.5. Produktionsår begynder 1. juli hvert år og slutter 30. juni i det følgende år.
3. Ansøgning om støtte
3.1. Produktionsstøtten udbetales til frøavleren efter ansøgning. til ansøgningen skal anvendes en formular, som de registrerede frøfirmaer modtager fra statsfrøkontrollen og fremsender til frøavlerne.
3.2. Ansøgningen skal bl.a. indeholde følgende oplysninger
a) Navn og adresse på det frøfirma, som ansøgeren har kontraheret med.
b) Ansøgerens navn, adresse, telefonnr. og CPR-nr. eller SE-nr.
c) Frøavlskontraktens eller formeringserklæringens registreringsnummer.
d) Frøets art og sort.
e) Det distriktstoldkammer, angivet ved nummer, over for hvilket frøfirmaet er anmeldt.
f) Frøfirmaets momsnummer.
g) Vægten af hvert enkelt delparti, uanset om delpartierne opfylder de i fællesskabsbestemmelserne fastsatte kvalitetskrav. Ved delpartier forstås de partier frø, der er fremkommet ved oprensning af det af frøavleren producerede og leverede parti frø, og som afregnes over for avleren.
h) Resultatet for hvert enkelt delparti af en analyse af en prøve, der er udtaget af delpartiet efter gældende prøvetagningsregler, og som er analyseret efter officielt godkendte regler.
i) Resultatet af den i pkt. 2.2, litra a, angivne gennemsnitsberegning, såfremt støtten ønskes fastsat på grundlag heraf. Gennemsnitsberegningen skal være foretaget for hvert enkelt af analysekravene, og det skal være angivet, hvilke delpartier gennemsnitsberegningen vedrører.
3.3. Ansøgningen skal underskrives af ansøgeren samt det firma, hvormed han har kontraheret, og skal i 4 eksemplarer indsendes til statsfrøkontrollen senest den 30. april i det pågældende produktionsår.
3.4. Støttebeløbene vil blive udbetalt af EF-direktoratet.
4. Bogføring af delpartier
4.1. De delpartier, der fremkommer ved oprensning af et parti frø, hvortil der søges produktionsstøtte, skal være opført specificeret i firmaets lagerbog under den pågældende frøavlers navn.
4.2. Delpartiernes identitet med det hovedparti, hvorfra de hidrører, skal til enhver tid kunne dokumenteres af vedkommende frøfirma på grundlag af dettes rensebog.
5. Kontrolforanstaltninger
5.1. Kontrollen med ansøgninger om produktionsstøtte efter de i denne vejledning omhandlede bestemmelser udføres af statsfrøkontrollen.
5.2. De af statsfrøkontrollen registrerede frøfirmaer og forædlere skal efter toldvæsenets anvisninger i deres regnskab foretage alle nødvendige optegnelser vedrørende det frø, der efter vejledningen er omfattet af produktionstilskudsordningen, herunder de i pkt. 4 omhandlede oplysninger.
5.3. Optegnelser og bilag, herunder frøavlskontrakter og formeringserklæringer, rensebøger, lagerbøger og genpart af afregninger, skal opbevares i mindst 5 år.
5.4. Toldvæsenet har til enhver tid ret til at foretage eftersyn i de i pkt. 1.3 omhandlede virksomheder og til at efterse varebeholdninger, forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale og korrespondance mv.
5.5. Repræsentanter for EF-direktoratet og statsfrøkontrollen er som led i kontrollen med, at grundlaget for udbetaling af produktionsstøtten er til stede, berettiget til uden erstatning at udtage prøver af varerne samt til at efterse virksomhedens varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, optegnelser og bilag samt korrespondance.
5.6. Det påhviler virksomheden at yde den bistand, der er nødvendig for foretagelsen af eftersyn og kontrol efter pkt. 5.4. og pkt. 5.5.
5.7. EF-direktoratet kan kræve rigtigheden af oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser i henhold til denne vejledning, bekræftet af statsautoriseret eller registreret revisor.
6. Anke
De afgørelser, som EF-direktoratet træffer i henhold til denne vejledning, kan indankes for landbrugsministeriet.