Legislator Case Law & Legislation
C19891334510 DK

Cirkulæreskrivelse om Østrig - fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1989 13345 Historic

Cirkulæreskrivelse om Østrig - fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer

Cirkulæreskrivelse om fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer

(Til samtlige til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.)

Østrig

På given foranlednng skal meddeles, at Østrig har vedtaget nye »Mindestanforderungen« samt, at den i forbindelse hermed etablerede overgangsperiode er udløbet, hvorfor der ved eksport til Østrig fremover kræves anvendt særlige attestationer.

Disse fremgår af følgende bilag

Fersk kød af okse, kalv og svin K.K. 562-5410/89 Kødvarer K.K. 562-5411/89 Konserves K.K. 562-5412/89 Fjerkrækød og -produkter K.K. 562-5413/89

De pågældende attestformularer med påført formularnummer vedlægges, og disse vil kunne optrykkes og kopieres af de involverede virksomheder i fornødent omfang.

Det skal bemærkes, at de østrigske myndigheder ikke accepterer anvendelsen af sort farve til embedsstempling og til dyrlægens underskrift, samt at eksport til Østrig af hakket eller på anden måde findelt fjerkrækød ikke er mulig, grundet de østrigske »Mindestanforderungen«, som ikke kan attesteres fra dansk side.

Såfremt salmonellaundersøgelse for undersøgelsespligtige varer, (jf. bilag 1, pkt. f)) ikke er foretaget, vil den blive foretaget i Østrig for modtagerens regning, og varens frigivelse skal afvente undersøgelsesresultatet.

Det er oplyst, at såfremt der ved undersøgelser foretaget i Østrig påvises salmonellabakterier, vil partiet blive returneret eller destrueret, hvorfor de østrigske myndigheder, for at undgå sådanne vanskeligheder, anbefaler, at undersøgelsen foretages i oprindelseslandet.

Cirkulæreskrivelse herfra dateret 4. august 1983 (med bilag), tilbagekaldes hermed.

P. V. V.

K. B. Mortensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →