Legislator Case Law & Legislation
C19891326448 DK

Skovfrøavlere, som har egen salgsplanteskole Eget avlet frø til egen salgsplanteskole. Anmeldelse til Herkomstkontrollen, Centrificering, indsendelse af halvårlige listeoplysninger, betaling af gebyr

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Regel 1989 13264 Historic

Skovfrøavlere, som har egen salgsplanteskole Eget avlet frø til egen salgsplanteskole. Anmeldelse til Herkomstkontrollen, Centrificering, indsendelse af halvårlige listeoplysninger, betaling af gebyr

STATENS HERKOMSTKONTROL

MED SKOVFRØ OG -PLANTER JOURNAL NR. 95

SKOVBRYNET 16 - DK-2800 LYNGBY DEN 23.05.1989

TELEFON: 02 93 13 15

GIRO: 7 00 77 44

Skovfrøavlere, som har

egen salgsplanteskole

Eget avlet frø til egen salgsplanteskole. Anmeldelse til Herkomstkontrollen, certificering, indsendelse af halvårlige listeoplysninger, betaling af gebyr.

Under henvisning til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 150 af 31. marts 1981 om handel med forstligt formeringsmateriale samt ny bekendtgørelse af 3. maj 1989 om betaling af gebyr for kontrol med forstligt formeringsmateriele, og under henvisning til generelle regler for indsamling af skovfrø under frøavlerens kontrol i kårede frøavlsbevoksninger og frøhaver samt for salg af dette frø, samt til Herkomstkontrollens skrivelse af 23.05.1989 om halvårlige indberetninger om frøsalg/frøforbrug m.v., jorunal nr. 93, fastsættes følgende regler

1. Skovfrøavlere, som har egen salgsplanteskole, anmelder al høst af frø i egne, forstligt kårede frøavlsbevoksninger til stamcertificering i Herkomstkontrollen, uanset om frøet påtænkes solgt til anden side, eller om det påtænkes udsået i egen salgsplanteskole. Også det frø, som udsåes i egen salgsplanteskole, skal derfor være omfattet af et stamcertifikat, uanset om de deraf producerede planter senere anvendes helt eller delvist på egen ejendom, eller om planterne senere sælges til anden side.

2. Ved salg af det i pkt. 1 nævnte frø til anden side eller ved udsåning i egen salgsplanteksole skal der udstedes gult A-bevis for pågældende parti. Ved salg af frøet samt ved udsåning af frøet i egen salgsplanteskole med uspecificerede formål, dvs. i alle andre tilfælde end omtalt under pkt. 3, udstedes de gule A-beviser efter sædvanlige retningslinjer, og fakturabeløbene, som anføres for de pågældende partier på de halvårlige indberetninger om frøsalg/frøforbrug m.v., kalkuleres efter sædvanlige forretningsmæssige principper.

3. Ved udsåning af det i pkt. 12 nævnte frø i egen salgsplanteskole med det specificerede formål udelukkende at producere planter til anvendelse på egen ejendom udstedes der gule A-beviser med påskriften i øverste højre hjørne: »Planter udelukkende til egen skov«, jvf. bilag 1. På de halvårlige indberetning om frøsalg/frøforbrug m.v. for pågældende partier anføres fakturabeløbet 0 kr. Efterhånden som planterne produceres og udleveres, skrives den aftagende skovparts navn i kolonnnen »Sted eller køber« under »Kontrolblad for planteskoler«, foruden dato, faktura nr., plantealder og møngdeoplysninger. Alle planter, som produceres på sådanne gule A-beviser, forudsættes benyttet til det specificerede formål.

4. Såfremt planterne, der produceres med det i pkt. 3 specificerede formål, alligevel senere helt eller delvist sælges til anden side, skal der erlægges frøgebyr for hele frøpartiet, som hører til pågældende gule A-bevis. Frøgebyret opkræves i så fald af Herkomstkontrollen efter anmeldelse, senest når det udskrevne herkomstbevis indsendes dertil. I sådanne tilfælde betragtes udstedelsesdatoen for det gule A-bevis som forfaldsdag, og der betales ud over frøgebyret en rente svarende til procentsatsen ifølge ovennævnte bekendtgørelse om gebyr, §3.

Ovenstående regler træder i kraft straks.

p. H. v.

Søren Fl. Madsen

Bilag 1: Gult A-bevis med påskriften.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →