Registrerede planteskoler og plantehandlere. Udstedelse af blå A/B-beviser kan evt. undlades ved salg af stamcertificerede plantepartier under 1000 stk. til andre registrerede planteskoler eller plantehandlere
Statutory Text (2 Articles)
Registrerede planteskoler og plantehandlere. Udstedelse af blå A/B-beviser kan evt. undlades ved salg af stamcertificerede plantepartier under 1000 stk. til andre registrerede planteskoler eller plantehandlere
Under henvisning til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 150 af 31. marts 1981 om handel med forstligt formeringsmateriale, § 9, stk. 1, pkt. 2, idet plantepartier af ovennævnte størrelse antages at være til hovedsageligt ikke-forstlige formål, meddeles hermed følgende generelle dispensation fra bestemmelserne i § 6, stk. 1, om udfærdigelse af oprindelsesbevis for stamcertificeret materiale
Registrerede planteskoler og plantehandlere, som sælger stamcertificerede planter i partier under 1000 stk. (poppel dog under 500 stk.) til andre registrerede virksomheder under Herkomstkontrollen, kan undlade at udstede blå A/B-beviser, såfremt salgsfakturaen påføres stamcertifikatnummer, art, alder samt herkomst for partiet.
I øvrigt henledes opmærksomheden på, at der ved import af plantepartier under 1000 stk. (500 stk.) af de i ovennævnte bekendtgørelse, bilag 1 og 2, nævnte arter, fortsat skal ske anmeldelse heraf til Herkomstkontrollen, som udsteder stamcertifikat efter reglerne herom.
Dispensationen træder i kraft straks.
p.H.v.
Søren Fl. Madsen