Til sædekorns- og markfrøfirmaerne Vedrørende rabat på kvalitetsanalyse af raps i sæsonen 1989/90
Statutory Text (3 Articles)
BILAG 1
OPLYSNING OM ANTAL RAPSPRØVER TIL KVALITETSANALYSE VED STATSFRØKONTROLLEN
Statsfrøkontrollen tilbyder en rabat på 20. pct. på analyseprisen til firmaer, som inden den 1. juli 1989 har givet tilsagn om at lade kvalitetsanalyserne gennemføre ved Statsfrøkontrollen.
Til sædekorns- og markfrøfirmaerne Vedrørende rabat på kvalitetsanalyse af raps i sæsonen 1989/90
Af hensyn til planlægningen af arbejdet ved Statsfrøkontrollen anmodes firmaerne om at oplyse, hvor mange prøver af raps til industribrug der forventes indsendt til kvalitetsanalyse ved Statsfrøkontrollen i efteråret 1989. Der tilbydes en rabat på 20 pct. på sidste års analysepriser til de firmaer, som inden 1. juli 1989 giver tilsagn om at lade kvalitetsanalyserne udføre ved Statsfrøkontrollen.
Erfaringer gennem en årrække har vist, at Statsfrøkontrollen kan udføre analysearbejdet økonomisk mest rationalt, når der ud over udsædsprøver modtages et vist antal prøver af raps til industriformål. Dette betyder, at Statsfrøkontrollen ved også at have rapsanalyser kan levere ydelserne for udsædspartier billigere, end de ellers ville være. Et forhold, som dermed kommer hele jordbrugserhvervet til gode.
Kvalitetsanalyserne af raps er med til at nedsætte Statsfrøkontrollens faste udgifter pr. analyse. Uden rapsanalyser belastes udsædsanalyserne derfor med en større andel af Statsfrøkontrollens faste udgifter.
Dertil kommer, at Statsfrøkontrollen vil være i stand til at give sæsonansatte medarbejdere så lang en arbejdsperiode, at der er større mulighed for at fastholde sæsonmedarbejdere. Hvis de samme medarbejdere ikke kan fastholdes gennem flere sæsoner, vil omkostningerne til oplæring stige. Samtidig hermed vil uerfarne medarbejdere bruge længere tid på hver enkeltanalyse. Dette vil i sig selv medføre højere udgifter pr. analyse, hvilket naturligvis må afspejle sig i prisfastsættelsen for de resterende analyser.
De produktionsmæssige fordele, som Statsfrøkontrollen opnår ved bl.a. et tidligt tilsagn om det forventede antal indsendte prøver, motiverer, at der kan tilbydes 20 pct. rabat på analysepriserne, hvis et sådant tilsagn er Statsfrøkontrollen i hænde inden 1. juli 1989 på medfølgende bilag.
De økonomiske fordele for Statsfrøkontrollen ved opnåelse af en rimelig andel af kvalitetsanalyserne af raps til industriformål vil afspejle sig i et mindre behov for prisstigninger i fremtiden.
Normal Varslet Analysens art indsendelse indsendelse Kvalitetsanalyse 1 ............ 389 kr. 312 kr. Glucosinolatindhold, vejledende 388 kr. 322 kr. Erucasyreindhold, vejledende .. 164 kr. 136. kr.
Kvalitetsanalyse 1 omfatter undersøgelse for vandindhold i råvaren, procent renvare, procent rent frø i renvaren, procent olieholdige urenheder i renvaren og procent ikke-olieholdige urenheder i renvaren, procent olieindhold i renvarens tørstof.
Der udføres tillige 2 andre kvalitetsanalyser. Kvalitetsanalyse 2 omfatter de samme undersøgelser, blot angives kun et tal på analysebeviset for procenten af rent frø + procenten af urenheder i renvaren, idet olieholdige urenheder ikke adskilles fra rent frø-fraktionen. Kvalitetsanalyse 3 omfatter kun undersøgelse for vandindhold i råvaren, procent renvare og olieindhold i renvarens tørstof.
En vejledende analyse af glucosinolat- og erucasyreindhold kan kun bestilles i forbindelse med indsendelse af rapsprøver til kvalitetsanalyse.
Ønskes der en omregning af råvaremængde till mængde standardkvalitet med 9 pct. vandindhold, 98 pct. renhed og 40 pct. olieindhold, kan den bestilles ved levering af prøverne. Omregningen foretages uden beregning.
Med venlig hilsen
Erik Madsen
Ingen