Cirkulære om helbredskontrol med personer beskæftiget ved virksomheder, der er autoriseret til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød eller kødvarer. Til samtlige til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød eller kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om helbredskontrol med personer beskæftiget ved virksomheder, der er autoriseret til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød eller kødvarer. Til samtlige til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød eller kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.
Med henvisning til bilag 1, kap. IV, pkt. 23 og 24, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød, bilag 1, kap. II, pkt. 17 og 18, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 673 af 14. oktober 1988 om udførsel af kødprodukter og bilag 1, kap. I, pkt. 11 og 12, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 887 af 8. december 1988 om slagtning af fjerkræ samt engrosforhandling og udførsel af fersk fjerkrækød og med henvisning til vedlagte eksemplar af formular nr. K.K. 2290-1982 til helbredsattest for personer beskæftiget ved virksomheder, der er autoriseret til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød eller kødvarer, fastsættes her ved følgende
1. Alle personer, der i de nævnte virksomheder arbejder med eller håndterer fersk kød, fersk fjerkrækød eller kødvarer i uemballeret stand, skal underkastes helbredskontrol. Pligten til at lade sig underkaste helbredskontrol gælder også veterinærkontrollens personale og trikinsøgerne.
2. Personer, der UDELUKKENDE beskæftiges i svineslagteri til og med sortskrabning, i kreaturslagteri til og med aflivning, i konservesfabrik med fyldte og lukkede dåser, og personer, der KUN beskæftiges med behandling af tarme, med konfiskater, med kontorarbejde, i værksted, og med færdigemballerede varer, og andre personer, der på nævnte virksomheder er beskæftiget med andet arbejde end det i pkt. 1 nævnte, er ikke omfattet af bestemmelserne i dette cirkulære.
3. Virksomheden skal drage omsorg for, at der for alt personale, der antages til at udføre arbejde som angivet i pkt. 1, inden 14 dage efter ansættelsen afleveres en lægeerklæring fra pågældendes praktiserende læge om, at der intet er til hinder for denne beskæftigelse, og holde embedsdyrlægen underrettet herom, jf. pkt. 9. Lægeerklæringen skal fornys hvert år.
4. Virksomheden skal udfylde afsnit A i helbredsattesten og pålægge den, der skal undersøges, at udfylde afsnit B inden besøg hos opgældendes praktiserende læge.
5. Virksomheden skal opbevare de udfyldte lægeerklæringer i et arkiv, der kun må være tilgængeligt for virksomhedens ledelse, embedsdyrlægen og veterinærinspektøren.
6. En gyldig lægeerklæring kan, når den pågældende person fremsætter anmodning derom, overføres till nyt arbejdssted, der er autoriseret til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød eller kødvarer.
7. Virksomheden har ansvaret for, at kun personer med lægeerklæring beskæftiges med det under pkt. 1 nævnte arbejde.
8. Virksomheden skal sikre, at personer, som vil kunne påføre kødet smitte, bl.a. ved patogene stoffer, ikke arbejder med eller håndterer fersk kød, fersk fjerkrækød eller kødvarer, og virksomheden skal foranledige lægeundersøgelse foretaget i de tilfælde, hvor der er grund til at formode, at en ved sådant arbejde beskæftiget person kan påføre kødet smitte.
9. Embedsdyrlægen skal påse, at der ikke beskæftiges personer, der ikke opfylder foranstående bestemmelser.
10. Udgiften til helbredsundersøgelse afholdes af virksomheden efter de til enhver tid herom gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 87 af 7. februar 1989 om udgifter ved offentlig kontrol i forbindelse med udførsel af kød m.m.
11. Dette cirkulære træder i kraft 20 maj 1989.
Cirkulære af 21. august 1973 om helbredskontrol med personer beskæftiget ved fjerkræslagterier og -konservesfabrikker, som ændret ved cirkulære af 10. oktober 1978 og
Cirkulære af 15. november 1966 om helbredskontrol med personer beskæftiget ved autoriserede kødeksportvirksomheder, som ændret ved cirkulære af 26. august 1969 og 10. oktober 1978 tilbagekaldes.
P.V.V.
K. Andreasen
Ingen