Cirkulæreskrivelse om forbud mod indførsel af kød- og benmel fra Storbritannien (Til samtlige destruktionsanstalter og dyrlægerne ved disse)

Bilag

Fra VD-ORIENTERING nr. 6, 24. november 1988. Ny Kvægsygdom i Storbritannien

I efteråret 1986 blev det første tilfælde af Bovin Spongiform Encephalopati (BSE) diagnosticeret i Storbritannien.

BSE er en hjernelidelse med mange lighedspunkter med encephalopatier forårsaget af ukonventionelle viruslignende agens hos andre dyrearter. Som eksempler kan nævnes Scrapie hos får og geder, Transmissibel Mink Encephalopati, samt Kuru og Creutzfeld-Jacobs sygdom hos mennesker.

Navnet BSE skyldes den karakteristiske vakuolisering i hjernens grå substans, der kan påvises i histologiske snit fra angrebne dyr.

De tidligste tilfælde i Storbritannien med typiske kliniske symptomer rapporteres at være fra april 1985, hvorefter der i 1985 og begyndelsen af 1986 blev konstateret eet til to tilfælde om måneden. Siden har sygdommen haft en epidemisk udvikling og for tiden registreres der ca. 250 tilfælde om måneden. Denne udvikling har ført til, at der, fra de engelske myndigheders side, er iværksat foranstaltninger mod sygdommen; blandt andet er den gjort anmeldepligtig og der udbetales erstatning for kvæg, aflivet på grund af mistanke om BSE.

Epidemiologiske undersøgelser har vist at sygdommen er spredt over det meste af Storbritannien, i visse områder af Sydengland er 4% af besætningerne ramt, men incidensen i de angrebne besætninger er meget lav, 75% af dem har kun eet tilfælde.

Der er ikke fundet nogen sammenhæng med køn, race, laktationsstadie, drægtighed eller management, men BSE ses 30 gange hyppigere i malkekvægbesætninger end i kødkvægbesætninger. Dyr til dyr smitte er ikke påvist, dog kan BSE overføres til mus ved podning med hjernemateriale fra angrebet kvæg.

Sygdommen ses hyppigst hos dyr omkring fire års alderen og inkubationstiden menes at være mellem tre og otte år.

En hypotese går ud på at BSE forårsages af et termostabilt agens, meget lig det som forårsager Scrapie hos får og geder, og at udbredelsen skyldes kraftfoder med animalsk protein fra inficerede drøvtyggere.

Som følge heraf er brugen af animalsk protein i foder til drøvtyggere blevet forbudt i Storbritannien, foreløbig indtil 1. januar 1989.

Der ses typiske neurologiske symptomer ved BSE. Sygdommen udvikler sig gradvist over en periode på een til seks måneder og ender altid fatalt.

Hos det angrebne dyr ses i starten ængstelse, frygt og abnorm kraftig reaktion på berøring og lyd. Der kan ses balanceforstyrrelser med svajende gang, snublende og høje benløft, samt stereotype bevægelser som skraben i jorden og konstant slikken af næseborene. Senere hen kan ses aggression grænsende til det maniske, reduceret mælkeydelse uden tegn på mastitis, og kraftig afmagring. Temperatur og øvrige naturlige funktioner er stort set normale.

Af mulige differentialdiagnoser kan nævnes ketose, hypomagnesæmi og listeriose.

BSE er ikke med sikkerhed konstateret udenfor Storbritannien og altså heller ikke i Danmark.

Dyrlæger, som får mistanke om at et dyr kan lide af BSE, må kontakte Statens veterinære Serumlaboratorium, København, med henblik på eventuel indsendelse af materiale.

Cirkulæreskrivelse om forbud mod indførsel af kød- og benmel fra Storbritannien

(Til samtlige destruktionsanstalter og dyrlægerne ved disse)

Som det fremgår af vedlagte beskrivelse af Bovin Spongiform Encephalopati (BSE), er der siden 1985-1986 i Storbritannien konstateret et stadigt stigende antal tilfælde af sygdommen.

Årsagen til sygdommen er af viruslignende karakter, og dette kan ikke påregnes at blive dræbt ved almindelige destruktionstemperaturer.

På baggrund heraf meddeles derfor indtil videre forbud mod indførsel af kød- og benmel fra drøvtyggere med oprindelse i Storbritannien. For foderstoffer, der importeres med henblik på anvendelse til kvæg og andre drøvtyggere, skal det indtil videre attesteres, at eventuelt indhold af kød- og benmel ikke stammer fra Storbritannien.

P.V.V.

K.B. Mortensen

Ingen