Cirkulæreskrivelse om muslimske lande - fersk oksekød og produkter heraf
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører særlige veterinære kontrolforanstaltninger ved fremstilling af varer, som i henhold til mærkningen ikke indeholder andet kød end oksekød, og som etiketteres med henblik på eksport til visse lande.
Bilag
Bekendtgørelse om veterinære kontrolforanstaltninger ved udførsel af oksekød og kødprodukter heraf til visse lande
I medfør af § 16, stk. 1, og § 29, stk. 2, i lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød fastsættes
§ 2. De særlige veterinære kontrolforanstaltninger omfatter særligt tilsyn med fremstillingen og kemisk artsbestemmelse (laboratorieundersøgelse) af
1) Udbenet oksekød i stykker,
2) hakket oksekød med eller uden tilsætning og
3) kødprodukter af oksekød.
Stk. 2. Der skal gennemføres en kemisk artsbestemmelse af prøver af hvert parti af de produkter, der er nævnt i stk. 1, nr. 2.
§ 3. Veterinærdirektoratet fastsætter nærmere bestemmelser om kontrollens udførelse, herunder om laboratorieundersøgelse og prøveudtagning.
Stk. 2. Endvidere fastsætter Veterinærdirektoratet, hvilke lande, der er omfattet af bekendtgørelsen.
§ 4. Undersøgte partier færdivarer af de produkter, der er nævnt i § 2, må ikke eksporteres, før resultat af analyserne foreligger, og der ikke herved er forekommet reaktion for svinekød.
§ 5. De udgifter, der er forbundet med laboratorieundersøgelserne, afholdes fuldt ud af virksomheden.
§ 6. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan straffes med bøde.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1989.
Landbrugsministeriet, den 13. april 1989
LAURITS TØRNÆS
/I. Galamba
Cirkulæreskrivelse om muslimske lande - fersk oksekød og produkter heraf
Med henvisning til punkt 3 i cirkulæreskrivelse af 11. april 1989 (K.K. 561-906/89) om samme emne, hvori meddeltes, at nærmere regler var under udarbejdelse, fremsendes hoslagt Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 231 af 13. april 1989.
Alle partier af færdigvarer bestående af hakket kød med eller uden tilsætninger skal i henhold til § 2, stk. 2 underkastes kemisk artsbestemmelse før eksport til omhandlede lande. I henhold til § 3 fastsætter Veterinærdirektoratet de nærmere bestemmelser vedrørende laboratorieundersøgelse og prøveudtagning.
I medfør heraf meddeles herved, at af færdigvarer bestående af kødprodukter skal undersøges 10% af partierne, d.v.s. i gennemsnit hvert 10. parti efter embedsdyrlægens beslutning.
Dog skal alle de partier af kødprodukter, som er produceret før cirkulæreskrivelsen af 11. april 1989, og som dermed ikke har været underkastet veterinærkontrollens særlige tilsyn med fremstillingen i henhold til punkt 1 i nævnte cirkulæreskrivelse underkastes kemisk artbestemmelse før eksport.
Som et parti regnes en dagsproduktion af pågældende vareart.
Er et sådant parti fremstillet i een arbejdsgang (bestående af een hakning) skal der af partiet udtages 1 prøve.
Er partiet fremstillet i flere arbejdsgange (hakninger) eller sker fremstillingen ved en kontinuerlig proces, som ikke er opdelt i enkelte hakninger, skal der af partiet udtages 2 prøver fra forskellige dele af partiet.
Prøverne, der hver skal bestå af en salgsenhed (færdigpakning), udtages af veterinærkontrollen, som forsyner hver af prøverne med en mærkeseddel med embedsstempel og prøvens nummer eller kode i embedsdyrlægens fortegnelse, og som angiver prøvernes identitet på een følgeseddel (som vedlagte) for hvert parti.
Prøverne indsendes som eksprespost til Veterinærdirektoratets Laboratorium, Kongensgade 16, Ringsted, af virksomheden, som forinden i følgesedlen skal angive, om svar ønskes hurtigst muligt eller inden 8 dage, idet hurtigt svar medfører en merpris.
Svar skal under alle omstændigheder meddeles embedsdyrlægen. Ønskes hurtigt svar på telefax skal virksomheden således viderebringe telefaz-svaret til embedsdyrlægen.
Det pågældende parti holdes under beslag af veterinærkontrollen indtil tilfredsstillede undersøgelsesresultat foreligger.
Undersøgelsesreglerne træder i kraft straks og prøver kan indsendes fra dags dato.
Prisen for undersøgelserne vil blive meddelt, så snart beregningerne er afsluttet.
P.V.V.
K. Andreasen
Ingen