Cirkulæreskrivelse om returvarer Til samtlige til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om returvarer Til samtlige til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.
1. Tilladelse til genindførsel.
Tilladelse til genindførsel af eksporterede varepartier eller dele heraf bestående af fersk kød, fersk fjerkrækød eller kødvarer meddeles skriftligt efter ansøgning af vedkommende veterinærinspektør eller af Grænsedyrlægen, Transitvej 10, 6330 Padborg (tlf. 04 673212).
Ansøgning udfærdiges på vedlagte formular (K.K. 324-1989) og skal vedlægges kopi af sundhedscertifikatet for partiet med oplysning om forventet dato for genindførsel og årsagen til returnering/ afvisning samt ønsket kontrolstation, idet partiet dog skal tilbageføres til oprindelsesvirksomheden i de under pkt. 2-2 nævnte tilfælde, medmindre der i hvert enkelt tilfælde er meddelt tilladelse til at anvende anden kontrolstation.
Det genindførte parti skal føres direkte til kontrolstationen og beslaglægges af embedsdyrlægen til nærmere undersøgelse og bedømmelse, inden det kan frigives. Embedsdyrlægen ved kontrolstationen skal efterlyse partiet, hvis det ikke ankommer til det forventede tidspunkt.
2. Kontrolstation.
En kontrolstation er
2-1 Et autoriseret frysehus, der er indrettet til at modtage og håndtere pågældende returvare.
2-2 Oprindelsesvirksomheden i følgende tilfælde
a) virksomheden er autoriseret til eksport af udenlandsk kød eller kødvarer,
b) virksomheden er et autoriseret fjerkræslagteri,
c) returvarerne er en konservesvare,
d) returvarerne har kun været i eller gennem lande, der af USA anses for fri for mund- og klovesyge og kvægpest,
e) returvarerne har under transporten været i et land, der af USA ikke anses for fri for mund- og klovesyge og kvægpest, men
i) transportmidlet er ved ankomsten her til landet fortsat forsynet med det oprindelige segl, eller
ii) kartonerne er ubrudte, og partiet ledsages af erklæring fra afvisningslandets myndigheder med angivelse af nummeret på det brudte, henholdsvis det nye segl samt tid og sted for genforsegling, og partiet er ved modtagelsen fortsat forsynet med dette segl.
3. Undersøgelse og bedømmelse af returvarer.
Embedsdyrlægen skal foretage en registrering af
a) varepartiets identitet (art, størrelse og mærkning) ved at sammenholde partiet med det tilhørende certifikat,
b) varepartiets fysiske tilstand, herunder temperatur, emballage, forsegling m.v.,
c) transportmidlets hygiejniske tilstand.
Embedsdyrlægen skal påse, at varepartiet oplagres under beslag adskilt fra andre varer, indtil undersøgelsen og bedømmelsen af partiet er afsluttet.
3-1 Fersk kød og kødvarer (bortset fra konserves).
Såfremt varepartiet på grundlag af mærkning, alder eller andet kan sorteres i delpartier, skal hvert delparti undersøges og bedømmes for sig.
Giver registreringen af varepartiet sammenholdt med afvisningsårsagen ikke anledning til bemærkninger, kan embedsdyrlægen umiddelbart frigive partiet til
- oparbejdning og/eller til salg på hjemmemarkedet,
- oparbejdning på eksportautoriseret »udenlandsk« virksomhed (800-virksomhed) og
- oparbejdning på eksportautoriseret virksomhed i de under pkt. 2-2 nævnte tilfælde.
Såfremt registreringen (herunder indfrysning af kølede varer) eller afvisningsårsagen giver anledning til bemærkninger, eller såfremt partiet ønskes reeksporteret, i overensstemmelse med pkt. 3-1, c, skal der foretages udvidet undersøgelse af partiet efter følgende retningslinier
a) Organoleptisk undersøgelse.
Der skal fra hvert delparti udtages og undersøges mindst følgende antal prøver
antal vareenheder antal prøver 1 - 75 2 76 - 150 3 151 - 200 4 201 - 300 5 over 300 6
Såfremt prøverne skal udtages ved udsavning af frosne varer, skal der udtages dobbeltprøver, hvoraf den ene, efter mærkning, opbevares i frossen stand med henblik på en eventuel laboratoriemæssig undersøgelse.
Alle udtagne prøver og de tilhørende emballager skal mærkes, således at det sikres, at den til en given prøve hørende emballage kan identificeres.
Ved den organoleptiske undersøgelse skal varens udseende og friskhed vurderes (for frosne varer efter optøning), og der skal eventuelt foretages koge- og/eller stegeprøve.
I de tilfælde, hvor partiet er afvist af en udenlandske myndighed, skal der foretages en speciel undersøgelse af det/de forhold, som angives (eller formodes) at være afvisningsårsagen.
Er undersøgelsesresultatet tilfredsstillende, kan partiet frigives til salg på hjemmemarkedet, eventuelt betinget af, at det anvendes til oparbejdning.
Er undersøgelsesresultatet af tvivlsom karakter, eller agtes partiet reeksporteret i overensstemmelse med pkt. 3-1, c, skal der yderligere foretages en laboratoriemæssig undersøgelse.
b) Laboratoriemæssig undersøgelse.
Der skal udtages det under a) nævnte antal prøver, som skal indsendes til Veterinærdirektoratets Laboratorium, Kongensgade 16, 4100 Ringsted, (tlf. 53 618061), ledsaget af formular (K.K. 324-1989) i udfyldt stand (også bagsiden).
Prøverne skal udtages så vidt muligt på aseptiske måde, hvorfor redskaber, som anvendes ved prøveudtagningen, skal være rengjort og desinficeret (kogt eller aftørret med sprit) for hver prøve.
Prøver af fersk kød skal omfatte mindst 500 g muskulatur og fedt, så vidt muligt i eet stykke.
Af pakkede (herunder detailpakkede) varer på op til 2 kg udtages ubrudte pakninger.
Af varer over 2 kg udtages prøver på ca. 200 g.
Prøver og tilhørende emballager skal mærkes som angivet under pkt. 3-1,a.
Når resultatet af den laboratoriemæssige undersøgelse foreligger, foretager embedsdyrlægen den endelige bedømmelse af partiet.
c. Bedømmelse.
Er der ved registreringen af partiet eller ved den organoleptiske eller laboratoriemæssige undersøgelse konstateret forhold, der medfører, at partiet kan frigives på betingelser, skal embedsdyrlægen straks meddele dette skriftligt til eksportøren/ oprindelsesvirksomheden samt til embedsdyrlægen ved forarbejdningsvirksomheden. Kopi heraf skal opbevares i mindst et år.
Er der ved den organoleptiske eller laboratoriemæssige undersøgelse konstateret forhold, der medfører, at partiet skal kasseres, skal embedsdyrlægen straks meddele dette skriftligt til kontrolstationen og til eksportøren/oprindelsesvirksomheden, forinden kassationen effektueres. Kopi heraf skal opbevares i mindst et år.
Frigivne partier må ikke reeksporteres, medmindre Veterinærdirektoratet har meddelt skriftlig tilladelse hertil i hvert enkelt tilfælde. Ved ansøgning herom skal anvendes formular (form. K.K. 324-1989) i udfyldt stand.
3-2 Konserves.
a) Optælling og sortering.
Partiet opdeles i koder, der sorteres i følgende kategorier
i) Dåser, som tilsyneladende er normale.
ii) Dåser, som er beskadiget (rustangreb, biler og lignende beskadigelser).
iii) Dåser med fjedrende låg (dåser, hvis låg og bund kan bevæges ved fingertryk).
iv) Dåser, som er hårdt bomberede.
b) Organoleptisk undersøgelse.
Af hver kode og uanset sorteringsresultatet skal der udtages og åbnes et antal normale dåser med henblik på organoleptisk undersøgelse.
Antal dåser, der mindst skal udtages og åbnes
antal dåser i koden prøveantal indtil 75 2 76 - 150 3 151 - 200 5 201 - 300 7 301 - 500 10 501 - 800 15 801 - 1300 22 1301 - 3200 30 3201 - 8000 45 over 8000 60
Efter at prøverne har opnået stuetemperatur, åbnes dåserne og indholdet udtages.
Faste dele gennemskæres, og varens udseende og lugt bedømmes.
Eksemplar på afvigende lugt er kærnemælksagtig, blomsteragtig, kålagtig, smørsyreagtig eller rådagtig.
c) Bedømmelse.
i) Udgør antallet af bomberede dåser og dåser med fjedrende låg mindre end 1% af det totale antal af dåser i den pågældende kode, og er der ved den organoleptiske undersøgelse af samme kode ikke fundet mangler ved varens udseende, lugt, smag eller konsistens, som har betydning for varens sundhedsmæssige og hygiejniske kvalitet, kan embedsdyrlægen frigive alle de normale dåser til salg på hjemmemarkedet. Dåser med fjedrende låg og beskadigede dåser kan frigives til anvendelse i produktionen. Bomberede dåser skal kasseres.
Agtes de normale dåser reeksporteret, skal varen forinden underkastes en kvalitetsbedømmelse. Til dette formål skal der af hver kode udtages 1 dåse, som indsendes til Veterinærdirektoratets afdeling på Slagteri- og Konserveslaboratoriet, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg, ledsaget af formular K.K. 324-1989 i udfyldt stand. Kopi af den udfyldt formular sendes samtidig til Veterinærdirektoratets Laboratorium, Postbox 93, 4100 Ringsted.
Når resultatet af kvalitetsbedømmelsen foreligger, foretager embedsdyrlægen den endelige bedømmelse af partiet.
ii) Udgør antallet af bomberede dåser og dåser med fjedrende låg mere end 1% af det totale antal dåser i den pågældende kode, eller er der ved den organoleptiske undersøgelse (b) konstateret organoleptiske fejl i en eller flere dåser, eller er der af andre årsager tvivl om kodens eller partiets friskhedstilstand, skal embedsdyrlægen af hver kode udtage 3 normale dåser samt 1 beskadiget, 1 med fjedrende låg og 1 bomberet dåse, som indsendes til Veterinærdirektoratets Laboratorium, Kongensgade 16, 4100 Ringsted, ledsaget af formular K.K. 324-1989 i udfyldt stand.
Når resultatet af den laboratoriemæssige undersøgelse foreligger, foretager embedsdyrlægen den endelige bedømmelse af partiet.
Såfremt bedømmelsen medfører kassation af partiet, skal embedsdyrlægen straks meddele dette skriftligt til ejeren af partiet, forinden kassationen effektueres.
Agtes de normale dåser reeksporteret, skal der forinden foretages kvalitetsbedømmelse som beskrevet under i).
Frigivne partier, i) og ii), må ikke reeksporteres, medmindre Veterinærdirektoratet i hvert enkelt tilfælde skriftligt har meddelt tilladelse hertil. Ansøgning herom skal ledsages af formular K.K. 324-1989 i udfyldt stand, samt kopi af resultatet af kvalitetsbedømmelse.
4. Omkostningerne i forbindelse med ovennævnte undersøgelser m.v. afholdes af vedkommende kontrolstation.
Cirkulæreskrivelse af 24. april 1986 (K.K. 3815-1985) om samme emne tilbagekaldes.
P.V.V.
K. Hermansen