Cirkulæreskrivelse om transport af ikke-færdigudlignede halve svin og midterstykker.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om transport af ikke-færdigudlignede halve svin og midterstykker.
Til samtlige til eksport af fersk kød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse. Transport af ikke-færdigudlignede halve svin og midterstykker.
På grundlag af det i henhold til skrivelse af 21. december 1988 modtagne materiale om erfaringerne med forsøgsordningen ved transport af ikke-færdigudlignede halve svin og midterstykker har landbrugsministeriet meddelt, at der på uændrede betingelser kan meddeles en permanent dispensation fra pkt. 65 i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød for kortvarige transporter af halve svin og midterstykker mellem eksportautoriserede kødvirksomheder her i landet.
I henhold hertil meddeles herved tilladelse til mellem eksportautoriserede kødvirksomheder her i landet, uanset bestemmelsen i pkt. 65 i bekendtgørelse nr. 544, at transportere ikke-færdigudlignede halve svin og midterstykker på betingelse af,
1. at der, forinden kødet udtages fra kølerum før transporten, er fjernet så mange kalorier, at kødet efter temperaturudligningen har en temperatur på højst 7 grader C,
2. at temperaturen i kammens tykkeste del målt mellem 13. og 14. ribben/midterstykkernes tykkeste del ikke er over 12 grader C, når transporten påbegyndes,
3. at forsendelsen ledsages af vedlagte kontrolskema (K.K. 1303-1985) af 23. februar 1989 i udfyldt stand,
4. at kødet ved ankomsten til modtagervirksomheden straks føres til kølerum og ikke anvendes i produktionen før temperaturen overalt i kødet er 7 grader C eller derunder,
5. at kødets temperatur ikke stiger under transporten, og
6. at kødets ophold uden for kølerum ikke overstiger 3 timer.
For at sikre overholdelsen af pkt. 5 skal der ske mærkning eller lignende af den/de dele, hvori kødets temperatur er målt.
Kontrolskemaet skal opbevares af veterinærkontrollen i mindst et år.
Det er en forudsætning for foranstående, at der forinden en sådan transport iværksættes mellem virksomheden og embedsdyrlægen er aftalt tid og temperatur for afkøling til overholdelsen af bestemmelsen i pkt. 1.
Cirkulæreskrivelse af 10. februar 1988 (K.K. 1303-|988) om samme emne tilbagekaldes.
P.V.V.
K. Hermansen
---------------------
KONTROLSKEMA
Ved transport af ikke-færdigudlignede halve svin og midterstykker mellem eksportautoriserede kødvirksomheder her i landet.
Vareidentifikation Slagtedato: Slagtedato: Halve svin: stk. Midterstykker: stk. --------------------------------------------------------------------- Afsender (aut.nr.): Modtager (aut.nr.): --------------------------------------------------------------------- Tidsregistrering Indladning i kølekasse Udlæsning fra kølekasse starttidspunkt (kl.): starttidspunkt (kl.): sluttidspunkt (kl.): sluttidspunkt (kl.): --------------------------------------------------------------------- Temperaturregistrering Temperaturen i kammen: Kødets temperatur: --------------------------------------------------------------------- .... ........................... .... ............................... Dato Veterinærkontrollens Dato Veterinærkontrollens underskrift underskrift
Ingen