Cirkulæreskrivelse om De Forenede Arabiske Emirater - attestation vedrørende hormoner i kød, fjerkrækød og kødvarer
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om De Forenede Arabiske Emirater - attestation vedrørende hormoner i kød, fjerkrækød og kødvarer
Til samtlige til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse. De Forenede Arabiske Emirater - kød, fjerkrækød og kødvarer.
Den Danske Ambassade i Abu Dhabi har meddelt, at ethvert parti af fersk kød og fersk fjerkrækød til De Forenede Arabiske Emirater (UAE) skal være ledsaget af en attestation vedrørende hormoner.
På baggrund af de modtagne oplysninger anses følgende tekst at være dækkende
»It is furthermore certified that it is by law forbidden in Danmark in any way to use hormonical feeding substances and implants to all species of food-producing animals.
On the basis of officially established information this consignment is regarded to be free of hormones beyond what is naturally produced by the animals themselves«.
Teksten kan anvendes også for kødvarer fremstillet på basis af kød af dansk oprindelse.
Attestationen anføres på bagsiden af oprindelses- og sundhedsattest (Form K.K. 1700-1983) og skal på sædvanlig måde forsynes med dato, embedsstempel og dyrlægens underskrift.
Ifølge det oplyste, er bestemmelserne allerede trådt i kraft, og for partier, som er afsendte, men endnu ikke indklareret, skal der evt. pr. telefax fremsendes erstatningsattest eller separat attestation med henvisning til pågældende parti og sundhedsattest.
Der meddeles hermed generel tilladelse til, at sådanne erstatningsattester/separate attestationer udstedes for allerede afsendte partier. Kopi heraf sendes til vedkommende veterinærinspektør.
P.V.V.
K. Hermansen
Ingen