Legislator Case Law & Legislation
C19891307032 DK

Til markfrøfirmaerne Vedrørende avlskontrollen af markfrø i 1989

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1989 13070 Historic

Til markfrøfirmaerne Vedrørende avlskontrollen af markfrø i 1989

Udlægspartier til rådighed skal senest være anmeldt 1. marts for danske sorter og 1. april for udenlandske sorter. Frøavlsarealer skal være anmeldt senest 30. april for arter, der ikke udsås i høståret, og 31. maj for øvrige arter. Høstkontrol skal være anmeldt senest 15. maj for arter, der ikke udsås i høståret, og 31. maj for øvrige arter. Efteranmeldelser betales med et forsinkelsesgebyr. Skemaerne til anmeldelser er revideret, og af praktiske hensyn bør eventuel beholdning af gamle skemaer kasseres.

1. Regler for avlskontrol

Avlskontrollen af markfrø i 1989 foregår efter Statsfrøkontrollens Regler for Avlskontrol og Certificering udsendt i marts 1988.

Formularerne, der skal anvendes ved anmeldelse og besigtigelse, er blevet revideret. Bl.a. er der efter firmaønske udarbejdet et særligt besigtigelsesskema for markært, formular IIIc. Eventuel beholdning af gamle formularer bedes kasseret, da deres brug vil give gener på Statsfrøkontrollen.

I det følgende vejledes om fremgangsmåden ved anmeldelse af partier, arealer og høstkontrol.

En særlig version af denne meddelelse, er som meddelelse xxxa-89, MA-xxa, sendt til firmaer, der kun har fremavl af markært og/eller hestebønne.

2. Anmeldelse af udlægspartier til rådighed

Udlægspartier skal anmeldes på FORMULAR Ia senest 1. marts for danske sorter og senest 1. april for udenlandske sorter. Anmeldelsen skal omfatte såvel nye partier som restbeholdninger af tidligere anmeldte udlægspartier.

Anmeldelsen er en forudsætning for, at nyindkøbte partier udsås i kontrolmark og dermed for, at avl på partiet kan godkendes til certificering.

Udlægspartier, som sendes til udlandet for opformering, skal også anmeldes på formular Ia.

Danske og udenlandske sorter bedes anmeldt på hver sine anmeldelsesskemaer, og arterne bedes anført i følgende rækkefølge

Græsmarks- Industri- bælgplanter Græsser Bælgsæd planter Rødkløver Alm. rajgræs Hestebønne Vinterraps Hvidkløver Italiensk rajgræs Markært Vårraps Alsike Hybridrajgræs Fodervikke Sennep Humlesneglebælg Timothe Hør Lucerne Hundegræs Rodfrugter Kommen Engsvingel Valmue Rød svingel Fodersukkerroe Stivbladet svingel Sukkerroe Alm. rapgræs Kålroe Engrapgræs Turnips

I rubrikken for kategori skrives udsædspartiets kategori i forkortet form som: FM, PBA, BA eller C1.

Rubrikken »kg nyanmeldt« anvendes, hvor en mængde af et parti anmeldes for første gang, og rubrikken »kg genanmeldt« anvendes, hvor mængden var inkluderet i en anmeldelse fra foregående år.

For udlægspartier af græsser, som er indkøbt/oprenset i sommeren 1988, og som er benyttet til efterårsudlæg i 1988, bedes partiets oprindelige kvantum anført i rubrikken for »kg nyanmeldt«. Den resterende mængde bedes anført i samme rubrik, men i parentes.

3. Anmeldelse af fremavlsarealer

Anmeldelser af arealer til høst 1988 sker på anmeldelsesskemaer, FORMULAR II, og på markbesigtigelsesskemaer efter art/kategori på formular IIIa, IIIb, IIIc eller IIId. Sidste frist for indsendelse er 30. april for arter, der ikke udsås i høståret, og 31. maj for øvrige arter.

Hvis et areal med markært ønskes avlskontrolleret for ærtebakteriose, kan der anmodes om dette på formular II og IIIc. I meddelelse 179-89 er beskrevet, hvordan det gøres. Udfyldelse af formular II

Firmaet bedes tildele hver avl (avlsparti) et nummer. Dette anføres i rubrikken »Avlsparti nr.«.

På hvert skema kan anmeldes flere arealer. Dog kun, hvis det er med samme udlægsparti. Ved afkrydsning angives, om arealerne anmeldes til avl af præ-basisfrø, basisfrø, C1 eller C2.

Hvis et areal er udlagt med frø fra flere udlægspartier, skal samme avl anmeldes på det tilsvarende antal formular II. Totalt udlagt areal skal angives på den ene formular II med et »x« efter. På de øvrige formular II, hvor avlspartiet optræder, skal i ha-rubrikken kun skrives »x«.

I bilag 1 er vist et eksempel på, hvordan et areal udlagt med frø fra 2 udlægspartier kan anmeldes.

For arter, der er frøgivende i flere år, skal der i kolonnen for høstår anføres f.eks. 2, 3 eller 4 som forkortelse for andet, tredje eller fjerde høstår på udlægget. Kolonnen skal ikke udfyldes, hvor avlen er første høstår. Besigtigelsesskemaer og deres udfyldelse ved anmeldelse

Skemaerne findes til 4 artsgrupper, formular IIIa - IIId. Disse er trebladede, hvoraf det tredje blad (rødt) skal indsendes sammen med formular II.

Formular IIIa: Skema for græsmarksplanter til avl af præ-basisfrø og basisfrø. Formular IIIb: Skema for græsmarksplanter til avl af C1 og C2. Formular IIIc: Skema for markært. Formular IIId: Skema for olie- og spindplanter, rodfrugter og hestebønne.

Skemaerne udfyldes med oplysninger om firma, avlers navn og adresse, art, sort, udlægsår, kontraheret areal, udlægspartiets referencenummer samt firmaets avlspartinummer. Hvis et areal ikke er placeret på avlers adresse, er det vigtigt, at arealets adresse er anført.

De tre blade i skemaerne anvendes som følger: Originalen, første blad, der er grønt, anvendes ved firmaets besigtigelse af avlen og indsendes umiddelbart efter markbesigtigelsen. Det andet blad, der er gult og i en tyndere papirkvalitet, er til firmaets interne brug.

Kun det tredje blad, der er rødt, skal indsendes sammen med formular II. Det skal bruges ved den officielle besigtigelse af avlen.

Skemaerne kan også leveres som enkeltbladede røde skemaer. Disse kan anvendes internt af firmaet eller ved den officielle besigtigelse. Det vil give store gener, hvis de anvendes som indberetning for en firmabesigtigelse.

4. Anmeldelse om høstkontrol

Høstkontrol skal af firmaerne anmeldes på et særligt skema (bilag 2) senest den 15. maj. For arter, der udsås i høståret, dog senest den 31. maj.

I henhold til avlskontrolreglerne, afsnit 9, skal der gennemføres høstkontrol, hvis der på en ejendom eller på ejendomme i samdrift er

a. frøavl af to eller flere sorter af samme art

b. frøavl af samme art til udsæd og til andet formål.

Under punkt b hører også tilfælde, hvor et areal til avl af rapsudsæd er placeret for nær en nabos avl af anden rapssort. Der skal da foretages en fraskæring af den del af arealet, der ligger inden for mindsteafstanden for pågældende udsædskategori, for at arealet med udsæd kan godkendes.

På grund af det store antal arealer, der anmeldes til høstkontrol, er det nødvendigt, at Statsfrøkontrollens besigtigelse af disse arealer kan udføres uden væsentlig tidsspilde med at finde lokaliteterne. De bedes derfor så vidt muligt vedlægge anmeldelsen en skitse, som viser ejendommens og de berørte arealernes placering.

Skitsen kan være en frihåndstegning, eller arealerne og ejendommen kan afmærkes på en kopi af et kort f.eks. i forholdet 1:100.000.

Skitser bør påføres oplysning om de berørte arealers beliggenhed,

vejnavn og nummerangivelse.

5. Annullering af anmeldte arealer

Hvis anmeldte arealer ompløjes eller af anden årsag ønskes annulleret, bedes dette meddelt så tidligt som muligt og senest den 15. maj. For arter, der udsås i høståret, dog senest den 31. maj.

6. Efteranmeldelser

For anmeldelser, der modtages senere end anførte tidsfrister, opkræves et forsinkelsesgebyr.

For sent anmeldte udlægspartier på formular Ia betales med 300 kr. pr. parti.

For sent anmeldte arealer på formular II og tredje blad af formular IIIa - IIId betales med 100 kr. pr. parti + 3 kr. pr. ha.

For sent anmeldte arealer til høstkontrol betales med 100 kr. pr. høstkontrol.

7. Bestilling af formularer

Anmeldelses- og besigtigelsesskemaer kan bestilles hos Statsfrøkontrollen. Det vil spare porto og tid, hvis der indgives en samlet bestilling ved benyttelse af vedlagte bestillingsseddel (bilag 3).

Med venlig hilsen

Hans Jørgen Andersen

Bilag 1 til

Meddelelse 180-89

MA-87

Bilag 2 til Meddelelse 180-89 MA-87 ANMELDELSE OM HØSTKONTROL AF FRØAREALER -------------------------------------------------------------------- Firma: Avlers navn, adresse og telefonnummer: ------------------------------ Art: --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Fremavlsareal(er) kontraheret med ovennævnte firma --------------------------------------------------------------------- Sort Avlspartinummer Areal ha --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Fremavlsareal for andet firma. Navn: --------------------------------------------------------------------- Sort Avlspartinummer Areal i ha --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Avl af arter til andet formål end fremavl --------------------------------------------------------------------- Sortsnavn, hvis det kendes: Areal i ha: --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Hvilket firma skal udføre høstkontrollen: Deres firma ........... Eller andet firma, der har fremavl hos avleren ... --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Bemærkninger: --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Dato og underskrift BILAG 3 til Meddelelse 180-89 MA-87

B E S T I L L I N G S S E D D E L - - - - - - - - - - - - - - - - -

Firmanavn

og adresse

Følgende antal formularer ønskes tilsendt

------------------------------------------------------------------- STK. -------------------------------------------------------------------

Formular Ia, anmeldelse af udlægspartier (på hvert

skema kan anmeldes 20-25 partier) ....................

------------------------------------------------------------------

Formula II, anmeldelse af fremavl (på hvert skema kan

anmeldes 7-8 fremavl med samme udlægsparti) ..........

------------------------------------------------------------------

Formular IIIa, besigtigelsesskema for græsmarksplanter

til avl af præ-basisfrø og basisfrø (der anvendes et

skema for hver fremavl) ..............................

---------------------------------------------------------------------

Formular IIIa, enkeltbladet ..........................

---------------------------------------------------------------------

Formular IIIb, besigtigelsesskema for græsmarksplanter

til avl af C1/C2 (der anvendes et skema for hver

fremavl) .............................................

---------------------------------------------------------------------

Formular IIIb, enkeltbladet ..........................

---------------------------------------------------------------------

Formular IIIc, besigtigelsesskema for MARKÆRT (der

anvendes et skema for hver fremavl) ..................

---------------------------------------------------------------------

Formular IIIc, enkeltbladet ..........................

---------------------------------------------------------------------

Formular IIId, besigtigelsesskema for olie- og

spindplanter, rodfrugter og hestebønne (der anvendes

et skema for hver fremavl) ...........................

---------------------------------------------------------------------

Formular IIId, enkeltbladet ..........................

---------------------------------------------------------------------

Formularer til anmeldelse af høstkontrol (der anvendes

et skema pr. høstkontrol) ............................

--------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------- Dato og underskrift

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →