Legislator Case Law & Legislation
C19891303010 DK

Cirkulæreskrivelse om Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 673 af 14. oktober 1988 om udførsel af kødprodukter Til samtlige til eksport af kødprodukter autoriserede virksomheder og dyrlægerne ved disse.

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1989 13030 Historic

§ 1, stk. 1, nr. 2.

Udover fersk kød af dansk oprindelse, herunder ornestemplet fersk kød, kan der ved produktion af kødprodukter også anvendes fersk kød fra EF-medlemslandene samt 3.-lande, ligesom der kan anvendes fersk fjerkrækød af dansk oprindelse og fra EF-medlemslandene samt fra 3.-lande.

Anvendelsen af andet kød end af danske oprindelse er imidlertid begrænset af, at visse 3.-lande (Canada, Japan, Mellemamerika, Skandinaviske Lande og USA m.fl.) kræver særlige bestemmelser om bl.a. zoosanitære forhold og om råvarernes oprindelse opfyldt. Det er derfor en forudsætning for at kunne eksportere til disse lande, at der kun modtages kød fra lande og virksomheder, som er godkendt af disse lande.

Med henvisning hertil og den indbyrdes handel med kød og kødprodukter mellem de eksportautoriserede virksomheder er der ikke mulighed for at modtage og oparbejde udenlandsk kød, medmindre autorisationen ændres til en autorisation i henhold til bekendtgørelsen om udenlandsk kød m.m.

Virksomheder, der er autoriseret i henhold til bekendtgørelsen om udenlandsk kød tildeles autorisationsnumre mellem 800 og 899. Kød fra sådanne virksomheder må ikke under nogen omstændigheder indbringes på virksomheder, der er autoriseret til at producere kød/kødprodukter udelukkende af dansk oprindelse, med undtagelse af de autoriserede frysehuse.

De danske fjerkræslagterier er ikke godkendt til eksport til USA og Canada, men såfremt der kan sikres den nødvendige adskillelse af fjerkrækødet og øvrige råvarer og færdigvarer (modtagelse, produktion og ekspedition m.v.), vil der kunne forventes meddelt tilladelse til at anvende fersk fjerkrækød på de eksportautoriserede virksomheder, hvorfor der i påkommende tilfælde må fremsendes ansøgning til vedkommende veterinærinspektør med nærmere beskrivelse af den påtænkte produktion og adskillelse.

Kød af hjortedyr, der er kontrolleret og godkendt til menneskeføde (rundstemplet), kan indbringes og anvendes i produktionen. Det skal under produktionen m.v. forholdes, som anført for kød af fjerkræ, og det færdige kødprodukt skal sundhedsmærkes med det cirkelrunde statskontrolmærke.

Cirkulæreskrivelse 1989 13030 Historic

Bilag 2

Sundhedscertifikat.

Der er trykt følgende EF-sundhedscertifikater for kødprodukter med angivelse af modtagerland(e)

EF 6 E (Irland og Storbritannien)

EF 7 F (Frankrig)

EF 8 H (Holland)

EF 9 I (Italien)

EF 10 T (Vesttyskland)

EF 18 G (Grækenland)

EF 20 S (Spanien)

EF 23 P (Portugal).

Til Belgien kan anvendes KK EF 7 F eller 8 H.

Til Luxembourg anvendes KK EF 7 F.

Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 5. september 1979 (K.K. 3379-1979) om samme emne tilbagekaldes.

P.V.V.

Hermansen

Cirkulæreskrivelse 1989 13030 Historic

§ 2. stk. 3.

Maver, tarme og blærer fra svin er ikke omfattet af undtagelsen om autorisation, idet modtagerlandene oftest kræver medfølgende attestation om autorisation af oprindelsesvirksomheden og om kontrol af slagtedyrene og deres oprindelse.

Cirkulæreskrivelse 1989 13030 Historic

§ 6, stk. 2.

Opmærksomheden henledes på de særlige regler om ioniserede bestråling af levnedsmidler, der er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1985 om behandling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser med ioniserede stråling.

Cirkulæreskrivelse 1989 13030 Historic

§ 7, stk. 2.

For kødprodukter, der har gennemgået en ufuldstændig behandling, jf. bilag 1, kap. V, pkt. 28, og som skal afsættes indenfor Fællesskabet, skal på engrosemballagen på klar og læselig måde være angivet, ved hvilken temperatur produktet bør transporteres og oplagres, og hvor lang holdbarhed, der kan sikres på denne måde.

Ved afsætning til 3.-lande skal eventuel særlige bestemmelser for de enkelte lande iagttages i stedet for.

Cirkulæreskrivelse 1989 13030 Historic

§ 13, stk. 1.

Indtil videre må kun anvendes godkendt methylviolet stempelfarve, dog kan Veterinærdirektoratet efter ansøgning i særlige tilfælde og til særlige lande godkende andre stempelfarver.

Bilag 1.

Pkt. 1, litra a) 2. tankestreg.

Ved »andet kød« forstås f.eks. kød hidrørende fra ikke-eksportautoriserede slagtehuse og kød af andre rundstemplede dyr, herunder kød af hjortedyr. Da sådant kød, bortset fra kød af hjortedyr, alene er godkendt til salg på hjemmemarkedet, jf. § 5 i lov nr. 328 af 4. juni 1986 om kød m.m., må det pågældende kød ikke indbringes og anvendes i produktionen af kødprodukter på de eksportautoriserede kødproduktvirksomheder, jf. § 4, stk. 2.

Pkt. 1. litra e.

Rummet til opbevaring af krydderier, tilsætningsstoffer og lignende skal være aflåseligt.

Pkt. 2.

Der skal være særskilt lokale til de forskellige formål, dog med enkelte undtagelser, jf. sidste afsnit i punktet.

Pkt. 2, litra j.

Rensning af dåserne foretages ved vandspray eller jet-vaccuum~ luftudblæsning.

Pkt. 5.

Håndvaske med trykknapbetjening kan ikke godkendes, jf. herunder også kap. I, pkt. 1, litra 1.

Anordninger til vaske og desinfektion af hænder og arbejdsredskaber skal forefindes så nær arbejdspladsen som muligt, hvorfor det normalt ikke er tilstrækkeligt, at de alene placeres f.eks. ved arbejdslokalets ene endevæg.

Der skal være termometer på +82 grad C vandsystemet.

Pkt. 15.

Kun rengørings- og desinfektionsmidler, der er godkendt af Veterinærdirektoratet, må anvendes.

Pkt. 18.

Enhver person, der arbejder med fersk kød eller kødprodukter skal have en helbredsattest, der godtgør, at der ikke er noget til hinder for beskæftigelsen. Attesten skal fornys hvert år.

Der vil senere blive udsendt ændrede bestemmelser vedrørende helbredskontrol i overensstemmelse hermed.

Pkt. 19.

Fersk kød skal transporteres i plomberede transportmidler, jf. bilag 1, kap. XIV, pkt. 68, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød.

Pkt. 23.

Angiver embedsdyrlægens opgaver. Det fremgår heraf bl.a., at embedsdyrlægen skal føre en protokol (fortegnelse) over udtagning af prøver til laboratoriemæssig undersøgelse m.v. samt over resultaterne af de foretagne undersøgelser.

Den pågældende protokol er ikke fremstillet i standardiseret udgave, hvorfor embedsdyrlægen må lade fremstille en protokol (fortegnelse), hvortil det eneste formkrav er, at siderne skal være nummererede.

Opmærksomheden skal henledes på, at virksomheden skal føre en fortegnelse over modtaget og afsendt fersk kød og kødprodukter, der skal være tilgængelig for embedsdyrlægen.

Pkt. 24.

Lukkekontrollen, som skal udføres af producenten, kontrolleres af embedsdyrlægen. Der skal i denne forbindelse henvises til de nærmere regler herfor, som de er anført i cirkulæreskrivelse af 27. januar 1977 (K.K. 64-1977) om England.

Pkt. 25.

Resultaterne af de forskellige former for kontrol, som skal foretages af producenten, skal opbevares således, at de på begæring kan forelægges embedsdyrlægen.

Da de nævnte kontrolforanstaltninger har betydning for vurdering af, om bekendtgørelsens bestemmelser er opfyldt og dermed for sundhedsmærkningen og for udstedelse af sundhedscertifikater m.v., bør der med embedsdyrlægen aftales en praktisk fremgangsmåde, således at resultaterne dagligt kan gennemses af dyrlægen.

Kap. VII, Sundhedsmærkning.

Det anførte sundhedsmærke skal anvendes ved mærkning af produkter med indhold af kød. For produkter, som uden at indeholde kød, efter særlig tilladelse, fremstilles på de i henhold til bekendtgørelsen autoriserede virksomheder, samt for produkter, der indeholder hjortekød, skal indtil videre det cirkelrunde statskontrolmærke anvendes.

Cirkulæreskrivelse 1989 13030 Historic

Cirkulæreskrivelse om Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 673 af 14. oktober 1988 om udførsel af kødprodukter Til samtlige til eksport af kødprodukter autoriserede virksomheder og dyrlægerne ved disse.

Kødproduktdirektiverne vedrørende de sundhedsmæssige forhold (77/99/EØF) og de dyresundhedsmæssige forhold (80/215/EØF) er blevet ændret senest ved henholdsvis Rådets direktiv 85/328/EØF og Rådets direktiv 87/491/EØF. Bekendtgørelse nr. 673 og nærværende cirkulæreskrivelse er en følge af disse ændringer. De ændrede afsnit er markeret ved en lodret streg i margenen.

Til de enkelte bestemmelser skal bemærkes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →