Importkontrolregler frugt og grøntsager m.m.
Table of Provisions (21)
Statutory Text (21 Articles)
§ 1. Kontrolmyndighed § 2. Kontrollens omfang § 3. Kontrol § 4. Forringelser § 5. Mærkning § 6. Kontrolattest § 7. Begæring om kontrol af importerede produkter § 8. Plantesundhedsbestemmeler § 9. - , frugt § 10. - , afskårne blomster og frisk løvværk
§ 1. Kontrolmyndighed.
På grundlag af de bestemmelser og bemyndigelser, der er givet i retsgrundlaget, foretager statens plantetilsyn kvalitetskontrol og plantesundhedskontrol af de arter af frugt og gartneriprodukter til konsum, der er omfattet af EF-kvalitetsnormer.
§ 2. Kontrollens omfang.
Kontrol ved importen for kvalitet, mærkning og plantesundhed foretages for følgende varegrupper
Abrikoser Clementiner Pærer Agurker Courgetter Rosenkål Appelsiner Druer Rødkål Artiskokker Ferskner Savoykål Asparges Gulerødder Spidskål Auberginer Hovedsalat Spinat Bladselleri Hvidkål Spiseløg Blomkål Hvidløg Sød peber Blommer Jordbær Tomater Bønner Kirsebær Æbler Cikoriesalat Mandariner Ærter med bælg Citroner Porrer
Blomsterløg og -knolde emballeret med henblik på salg til forbrugeren kontrolleres for kvalitet, mærkning m.m.
Afskårne blomster og frisk løvværk er omfattet af kvalitets- og mærkningsbestemmelser ved importen og i engroshandelen.
Plantesundhedsbestemmelser ved import, se § 8.
Stk. 2. Udtaget fra kvalitetskontrollen er produkter, der importeres til be- og forarbejdningsvirksomheder. Produkter, der er importeret beregnet til be- og forarbejdningsvirksomheder, må ikke bringes i handlen på friskvaremarkedet.
Ved et evt. kontroleftersyn skal det kunne dokumenteres, at sådanne sendinger er beregnet til anvendelse i be- og forarbejdningsvirksomheder.
§ 3. Kontrol.
Statens plantetilsyn har adgang til ethvert sted, hvor de omhandlede produkter i erhvervsmæssigt øjemed tilvirkes, oplagres eller forhandles, samt til erhvert transportmiddel, hvor produkterne er indladet, samt er berettiget til at foretage eftersyn af produkterne og udtage prøver til eftersyn uden erstatning.
Virksomheden skal yde den bistand, der er nødvendig for foretagelsen af kontrollen.
Stk. 2. Import fra de øvrige EF-lande. Ved import af produkter omfattet af EF-kvalitetsnormer fra de øvrige EF-lande foretages kontrollen som en stikprøvekontrol. Kontrollen foretages i umiddelbar tilknytning til importen, og medens sendingen er intakt.
Såfremt det ved kontrollen konstateres, at produkterne ikke opfylder kravene til kvalitet og mærkning, skal kontrollen kræve, at de bringes i overensstemmelse med kvalitetsnormerne, inden produkterne bringes i handelen, medmindre produkterne sendes tilbage til afsenderlandet eller tillades indført til anden anvendelse.
Stk. 3. Import fra tredjelande. Kontrollen foretages på fortoldningsstedet, før toldvæsenet frigiver varerne. Kan dette af tekniske eller praktiske grunde ikke lade sig gøre, foretages kontrollen på første destination efter fortoldningsstedet, dvs. på lager hos importøren. Formålet med kontrollen er at sikre, at de produkter, der indføres fra tredjelande, opfylder kravene til EF-kvalitetsnormernes klasse I eller mindst klasse II, når denne klasse anvendes. Det er ikke tilladt at indføre klasse III fra tredjelande. Såfremt det ved kontrollen konstateres, at produkterne ikke opfylder kravene til kvaliteten, skal kontrollen afvise sendingen, medmindre der foretages en omsortering, der bringer produkterne i overensstemmelse med kvalitetsnormerne, eller der foretages en nedklassificering til en lavere klasse, hvis indførsel tillades, - eller produkterne kan tillades indført til anden anvendelse end forbrug i frisk tilstand, dvs. industriel anvendelse.
Stk. 4. De i stk. 3 omtalte foranstaltninger til afhjælpning af fejl og mangler ved en sending påhviler importøren. Det kan dog tillades. at den første køber, under tilsynets kontrol, påtager sig disse foranstaltninger, hvis kontrolløren skønner dette praktisk muligt.
§ 4. Forringelser.
Med undtagelse af produkter i klasse Ekstra tages der ved kontrollen hensyn til, at produkterne kan være uvæsentligt forringet med hensyn til friskhed og saftspænding. Produkterne skal dog fortsat opfylde kravene til den mærkede kvalitet.
§ 5. Mærkning.
Enhver transportemballage skal med let læselige bogstaver, der ikke kan udviskes, på en af emballagens sider bære de oplysninger, der er krævet i kvalitetsnormernes afsnit VI. Oplysningerne kan påtrykkes direkte på emballage, der er modtagelig for tryk, eller på en forsvarligt fastgjort etiket.
Ved import af produkter fra tredjelande, der ikke tydeligt bærer disse oplysninger på emballagen, påhviler det importøren at forsyne emballagen med i det mindste oplysninger om evt. sortnavn, oprindelse og kvalitetsklasse. Importøren kan dog overlade til den første køber at foretage denne mærkning, jf. § 3, stk. 4.
§ 6. Kontrolattest.
Ved import af produkter fra de øvrige EF-lande skal der fra afsenderlandet med sendingen følge en EØF-kontrolattest for kvalitet. Ved import fra tredjelande, der er medlemmer af OECD, medfølger der en OECD-kontrolattest for kvalitet. Fra øvrige tredjelande kan der ikke forventes kontrolattest. Disse kontrolattester skal på forlangende forevises tilsynet i en kontrolsituation.
Kontrolattesterne skal forevises ved importkontrollen, uanset om kontrollen sker ved grænsen eller første stop efter grænsen.
På formular 220 skal der ved importkontrol anføres nummeret på kontrolattesten, mangler det, skal det anføres specielt under bemærkninger på formularen.
Hvis der ved importkontrollen konstateres kvalitetsproblemer ved produkterne, skal der til C.f.G. indsendes en kopi af kontrolattesten sammen med formular 220. I sådanne tilfælde vil myndighederne i afsenderlandet blive gjort opmærksomme på problemerne omkring kontrolattesten.
§ 7. Begæring om kontrol af importerede produkter.
Såfremt en importør finder, at importerede produkter, der er omfattet af EF-kvalitetsnormer, på tidspunktet for import ikke opfylder kravene til den mærkede kvalitet, kan importøren anmode tilsynet om kontroleftersyn når dette sker udmiddelbart efter importøren har modtaget sendingen, og i det omfang, det er muligt, vil tilsynet efterkomme et sådant ønske fra importøren. Tilsynet vil efter sædvanlig praksis skrive rapport om resultatet af kontroleftersynet, men tilsynet kan ikke udpeges som opmand i voldgiftssager, dog kan tilsynets rapport indgå som bilag i voldgiftssager.
§ 8. Plantesundhedsbestemmelser.
For de i § 9 nævnte produkter er det en betingelse for import, at der fra afsenderlandet med sendingen følger plantesundhedscertifikat eller reeksportcertifikat vedlagt plantesundhedscertifikat i original eller kopi fra oprindelseslandet.
Stk. 2. I forbindelse med importen skal plantesundhedscertifikatet straks afleveres til statens plantetilsyn, Center for Gartneri.
Stk. 3. I tilfælde med fejl eller mangler ved certifikatet eller sendingen skal importøren henvende sig til tilsynets lokalkontor i området. Fejl eller mangler kan der efter gældende regler dispenseres for, betinget af kontrol af sendingen og betaling i henhold til gældende betalingsreglement.
§ 9. Plantesundhedsbestemmelser - frugt. Følgende frugtarter er omfattet af plantesundhedsbestemmelser og krav om medfølgende plantesundhedscertifikat. De ud for frugtarterne nævnte skadegørere må ikke findes i sendingen.
Citrus Appelsiner Ceratitis capitata (med undtagelse Clementer af citroner) Grapefrugt Lime Mandariner Tangariner o.l. Cydonia Kvæder Anarsia lineatella Quadraspidiotus perniciosus se stk. 2 Malus og Æbler Anarsia lineatella Pyrus Pærer Ceratitis capitata Erwinia amylovora Quadraspidiotus perniciosus se stk. 2 Rhagoletis pomonella Prunus Abrikoser Anarsia lineatella Blommer Ceratitis capitata Ferskener Conotrachelus nenuphar Kirsebær Laspeyresia molesta Mirabeller Quadraspidiotus perniciosus Nektariner se stk. 2 Rhagoletis cerasi Rhagoletis cingulata Rhagoletis fausta
Stk. 2. Særbestemmelser for Quadraspidiotus perniciosus. I tiden 16. september - 30. april må der på frisk frugt forekomme ubetydelige angreb af Quadraspidiotus perniciosus. Dette er ikke tilladt i tiden 1. maj 15. september, såfremt skadegøreren er ung og bevægelig, dvs, i vandrelarvestadiet.
§ 10. Plantesundhedsbestemmelser, afskårne blomster og frisk løvværk.
Følgende afskårne blomster og plantedele til dekoration er omfattet af plantesundhedsbestemmelser og krav om medfølgende plantesundhedscertifikat. De ud for slægterne nævnte skadegørere må ikke forekomme i sendingen.
Castanea Ceratocystis fagacearum Ceratocystis roboris Endorhia parasitica Chrysanthemum Amauromyza maculosa Diarthronomyia chrysanthemi Didymella chrysanthemi Liriomyza huidobrensis Liriomyza sativae Liriomyza trifolii Puccinia horiana Dendranthema Amauromyza maculosa Diarthronomyia chrysamthemi Didymella chrysanthemi Liriomyza huidobrensis Liriomyza sativae Liriomyza trifolii Puccinia horiana Dianthus Cacoecimorpha pronubana (se stk. 3) Epichoristodes acerbella (se stk. 3) Gladiolus Uromyces spp. Gypsohila Amauromyza maculosa Liriomyza huidobrensis Liriomyza sativae Liriomyza trifolii Prunus Anarsia lineatella Quadraspeditus perniciosus (se stk. 2) Quercus Ceratocystis fagacearum Ceratocystis roboris Cronartium fusiforme Cronartium quercuum Endothia parasitica Rosa Quadraspidiotus perniciosus (se stk. 2) Salix Quadraspidiotus perniciosus (se stk. 2) Syringa Quadraspidiotus perniciosus (se stk. 2) Vitis Quadraspidiosus perniciosus (se stk. 2) Viteus vitifolii Glomerella cingulata
Stk. 2. Plantedele til dekoration er ikke omfattet af bestemmelsen om gasbehandling for Quadraspidiotus perniciosus.
Stk. 3. I perioden 16. oktober - 30. april må der forekomme svage angreb.
§ 11. Flyttegods og håndbagage
§ 11. Flyttegods og håndbagage.
Planter og plantedele er fritaget fra kravet om plantesundhedscertifikat ved indførsel her til landet som flyttegods eller håndbagage fra de øvrige EF-lande og Norge, Sverige, Island, Finland, Schweiz og Østrig, efter følgende retningslinjer
Flyttegods. Planter og plantedele, der følger med flyttegodsforsendelsen, og som alene hidrører fra den pågældendes lejlighed, hus eller have.
Håndbagage. Små mængder planter eller planteprodukter, der skal anvendes af ejeren eller modtageren til ikke-industrielle og ikke-handelsmæssige formål eller er beregnet til fortæring under transporten.
De overfor nævnte afvigelser fra certifikatkravet gælder ikke for Berberis, frugttræer og frugtbuske samt andre produkter der er indførselsforbudte.
§ 12. Kassation
§ 12. Kassation.
Produkter, der ikke opfylder kravene i plantesundhedsbestemmelserne, vil blive krævet tilbagesendt til afsenderlandet eller efter importørens valg destrueret eller sendt til industriel forarbejdning.
Produkter, der ikke opfylder kvalitetsbestemmelserne, vil, medmindre de kan bringe i overensstemmelse hermed, blive krævet tilbagesendt til afsenderlandet eller efter importørens valg destrueret, eller sendt til industriel forarbejdning.
I sådanne tilfælde skrives der rapport om kontrollen.
§ 13. Overtrædelser
§ 13. Overtrædelser.
Overtrædelser af importbestemmelserne straffes i henhold til de i retsgrundlaget nævnte love med bøde.
§ 14. Ikrafttrædelse
§ 14. Ikrafttrædelse.
Denne sammenskrivning er foretaget af tekniske og praktiske grunde. Den originale tekst i retsgrundlaget er den retsgyldige.
Importkontrolregler frugt og grøntsager m.m.
93.1.1 Regler for importkontrol
Indholdsfortegnelse
Ingen