Kirkegårde. Vedtægter. Takster

Kirkegårde. Vedtægter. Takster

Kirkeministeriets skrivelse af 11. juli 1989 til Folketingets Ombudsmand.

I skrivelse af 11. maj 1989 (j.nr. 1989-423-72) har ombudsmanden udbedt sig en udtalelse fra ministeriet i anledning af, at Refsvindinge sogns menighedsråd i skrivelse af 3. maj 1989 har klaget over en af ministeriet i skrivelse af 28. oktober 1988 truffet afgørelse vedrørende takstbestemmelser for Refsvindinge kirkegård i Nyborg provsti, Fyens stift.

I denne anledning skal man hoslagt fremsende kopier af sagens akter, herunder kopi af den i sagen omtalte skrivelse herfra af 12. marts 1929, således som den er gengivet i »Love og Ekspeditioner vedkommende Kirke- og Skolevæsen«, 1929-30, s. 71-72.

Ministeriet kan henholde sig til det i sin skrivelse af 28. oktober 1988 anførte og skal i tilslutning hertil udtale følgende

Ifølge lov nr. 268 af 22. maj 1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 12, stk. 1, skal der ved enhver kirkegård være en af stiftsøvrigheden godkendt vedtægt for orden på kirkegården og dennes benyttelse. Vedtægten skal, jf. § 12, stk. 2, blandt andet indeholde takstbestemmelser vedrørende erhvervelse, fornyelse og vedligeholdelse af gravsteder. De nævnte bestemmelser svarer til bl.a. § 23, stk. 1, 1. og 2. punktum, i den tidligere lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v. (lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947). Der henvises herved til bemærkningerne til § 12 i det for Folketinget fremsatte lovforslag, hvoraf særtryk vedlægges. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det anført, at når »det i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser anføres, at den foreslåede bestemmelse »svarer til« en bestemmelse i den nugældende lov, betyder dette - hvor intet andet er anført - at den hidtidige retstilstand foreslås opretholdt'. Når en kirkegårdsvedtægt med takstregulativ ifølge § 12 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde skal godkendes af stiftsøvrigheden indebærer dette således ikke nogen indholdsmæssig ændring i forhold til de ophævede bestemmelser i lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v., § 23, stk. 1, 1. og 2. punktum, hvorefter stiftsøvrigheden efter forslag fra kirkens bestyrelse fastsætter en vedtægt for orden på kirkegården og dennes benyttelse og i denne forbindelse fastsætter bestemmelser om betaling for gravsteder m.v. Retstilstanden har været og er fremdeles denne, at det tilkommer den enkelte kirkegårdsbestyrelse at fremsætte forslag til kirkegårdsvedtægt og takstregulativ, der skal forelægges stiftsøvrigheden til godkendelse. Ministeriet finder det af ligningsmæssige grund naturligt, at takstregulativerne inden for et fællesligningsområde - i dette tilfælde Ørbæk kommune - søges koordineret, således at samme princip i videst muligt omfang lægges til grund for taksternes fastsættelse inden for det pågældende ligningsområde.

I stiftsøvrighedens godkendelsesbeføjelse ligger bl.a., at kun takster, der er godkendt af stiftsøvrigheden, kan bringes i anvendelse.

Kirkeministeriet finder i overensstemmelse hermed ikke at kunne kritisere, at Fyens stiftsøvrighed ved sin godkendelse af kirkegårdsvedtægter lægger til grund, at der, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, skal fastsættes samme takster i samtlige kirkegårdsvedtægter i ligningsområdet, jf. stiftsøvrighedens skrivelse af 10. maj 1988 til Refsvindinge sogns menighedsråd.

Ministeriet har ej heller noget at bemærke til, at stiftsøvrigheden ved sin afgørelse har lagt vægt på en fra Nyborg provstiudvalg modtaget indstilling om fastsættelse af kirkegårdstakster. Det bemærkes i denne forbindelse, at det af provstiudvalget arrangerede fællesmøde for provstiets menighedsråd ikke - som af Refsvindinge sogns menighedsråd anført - har været tillagt »kompetence i afgørelser, der vedrører Refsvindinge sogns kirkegårdsvedtægt.«

Ingen

Ministeriet finder ikke at kunne kritisere, at en stiftsøvrighed ved sin godkendelse af kirkegårdsvedtægter lægger til grund, at der skal fastsættes samme takster i samtlige kirkegårdsvedtægter i ligningsområdet