Legislator Case Law & Legislation
C19891203054 DK

Kirkegårde. Spørgsmål om begravelse af dyr.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Skrivelse 1989 12030 Valid

Kirkegårde. Spørgsmål om begravelse af dyr.

Kirkeministeriets skrivelse af 25. april 1989 til Silkeborg Kirkegård og Krematorium.

I anledning af Deres skrivelse af 31. marts 1989 vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en afdød kan få sin hund med i kisten skal man meddele følgende

Folkekirkens kirkegårde er alene beregnede til begravelse af afdøde mennesker, hvad enten det drejer sig om kistebegravelse eller - efter stedfunden ligbrænding - om nedsættelse af askeurnen. Dette fremgår af lov om begravelse og ligbrænding og de i henhold hertil fastsatte administrative bestemmelser.

I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at folkekirkens kirkegårde er indviede begravelsespladser, som inden de tages i brug indvies af præsten med følgende ord: »Så indvier jeg da dette sted til kristen begravelse i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Fred være med deres støv, som skal hvile her. Amen.«

Der er således ikke mulighed for at tillade, at der foretages begravelse af dyr på folkekirkens kirkegårde.

Skrivelse 1989 12030 Valid

Udtalt, at det ikke kan tillades, at der foretages begravelse, af dyr på folkekirkens kirkegårde.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →