Skrivelse om ophævelse af aftale om godtgørelse for tjenstlige udgifter til folkekirkens præster.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om ophævelse af aftale om godtgørelse for tjenstlige udgifter til folkekirkens præster.
Til stiftsøvrighederne
Man fremsender vedlagt aftale af 31. marts 1989, hvorved aftale af 5. februar 1976 om godtgørelse for tjenstlige udgifter, der ikke dækkes på anden måde, til folkekirkens præster (kontorholdsgodtgørelse) ophæves.
Efter aftalen er retstilstanden herefter
1. Præster, der førstegangsansættes eller genansættes med tiltrædelsesdag 1. april 1989 eller senere (jfr. nedenfor pkt. 3 om forflyttelser).
Der tilkommer ikke de pågældende kontorholdsgodtgørelse. Er der udbetalt godtgørelse for april måned, kræves beløbet ikke tilbagebetalt, men særskilt indrapportering af godtgørelsens bortfald fra næste lønudbetaling må snarest ske.
2. Præster, der er ansat inden 1. april 1989.
Den kontorholdsgodtgørelse, der tilkom præsterne før 1. april 1989, vil blive reduceret pr. 1/4 med 33%. Pr. 1/4 1990 vil godtgørelsen blive nedsat til 50% af det pr. 31/3 1990 gældende beløb. Godtgørelsen vil helt bortfalde 1/4 1991.
På grund af det fremskredne tidspunkt vil førstnævnte reduktion først blive foretaget i den løn, der udbetales i slutningen af april.
Der vil herfra blive givet generel lønordre om ændring af godtgørelserne som anført.
3. Præster, der forflyttes 1/4 1989 eller senere, bevarer den kontorholdsgodtgørelse, de oppebar pr. 31. marts 1989 i den tidligere stilling, reduceret som anført under pkt. 2.
Der må ske særskilt indrapportering af rettelser, såfremt anden kontorholdsgodtgørelse er anvist. Rettelse foretages med fremtidig virkning.
4. Præster der den 31. marts 1989 havde tjenestefrihed uden løn.
De pågældende er berettigede til kontorholdsgodtgørelse som anført i pkt. 2-3 efter tjenestefrihedens udløb.
5. Der forholdes med hjælpepræster som med tjenestemandsansatte præster, jfr. hjælpepræsteoverenskomsten § 22.
Denne skrivelse bedes bekendtgjort for stiftets præster.
P.M.V.
E.B.
Aase Garvin
fm
Ingen