Cirkulære om sekretærhjælp for præster.
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. I pastorater, for hvilke kordegnestilling ikke er oprettet, har den kirkebogsførende præst ret til sekretærhjælp til førelse og hovedministerialbøgerne og til udfærdigelse af indberetninger og korrespondance i forbindelse hermed.
§ 2. Sekretærhjælp efter § 1 ydes, såfremt pastoratets folketal overstiger 2.700 men ikke 6.000. Sekretærhjælp ydes med indtil følgende timetal ugentlig
Pastoratets folketal Timetal ugentlig 2.701 - 3.000 6 3.001 - 4.000 8 4.001 - 5.000 10 5.001 - 6.000 12
§ 3. Sekretæren ansættes af menighedsrådet (menighedsrådene) efter opslag og på grundlag af indstilling fra sognepræsten.
§ 4. Udgifterne til sekretæren afholdes af kirkekassen, jf. § 2. stk. 1, nr. 4, i lov om folkekirkens økonomi.
§ 5. Sekretæren aflønnes efter teksterne for kontorassistenter, der er ansat efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.
Stk. 2. Sekretæren er berettiget til ferie med løn efter ferieloven.
Stk. 3. Ved ansættelsen aftales et gensidigt opsigelsesvarsel på 1 måned til den 1. i en måned. Dette varsel kan dog ved aftalen fraviges i en prøveperiode på 3 måneder.
§ 6. Ansættelsesaftalen skal være skriftlig og indskærpe sekretærens tavshedspligt med hensyn til kirkebøgernes indhold og forhold i øvrigt, som sekretæren i medfør af sin stilling bliver bekendt med (jf. bilag).
Stk. 2. Sognepræsten er ansvarlig for sekretærens arbejde. Ansættelsesforholdet skal derfor af menighedsrådet bringes til ophør med kortest muligt varsel, såfremt sognepræsten fremsætter behørigt begrundet anmodning herom. Det kan af provsten som led i kirkebogstilsynet pålægges sognepræsten at søge ansættelsesforholdet bragt til ophør. Provstens pålæg kan af sognepræsten indbringes for biskoppen.
§ 7. Dette cirkulære bedes bekendtgjort for provstiudvalg, menighedsråd og sognepræster.
Stk. 2. Cirkulæret træder i kraft den 1. marts 1989. Fra samme dato ophæves Kirkeministeriets cirkulære af 25. september 1981 om sekretærhjælp for præster.
Kirkeministeriet, den 20. februar 1989
Torben Rechendorff
/K. Bagger
Bilag
Forslag til ansættelsesbrev for sekretærer for præster.
Efter indstilling fra sognepræst ............... ansætter ............ menighedsråd Dem herved som sekretær for sognepræst ............. med en arbejdstid på ..... timer ugentlig, der placeres efter nærmere aftale mellem sognepræsten og Dem. Lønnen udgør ......kr. pr. time, der udbetales månedsvis bagud. Beløbet reguleres i overensstemmelse med timelønnen till kontorassistenter efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Ansættelsesforholdet kan opsiges af begge parter med 1 måned til den 1. i en måned - dog i de 3 første måneder med 14 dages varsel til en hvilken som helst dag. De har krav på ferie efter ferielovens regler. Det indskærpes Dem, at De har tavshedspligt med hensyn til kirkebøgernes indhold og med forhold i øvrigt, som De bliver bekendt med i medfør af Deres stilling som sekretær for sognepræsten.
Cirkulære om sekretærhjælp for præster.
I medfør af § 32, stk. 1, i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 25. august 1980, fastsættes følgende
Ingen