Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1562 af 20.12.1989 (Ang.: ADR-godkendelse af køretøjer.) (* 1)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Bilag 1
Bilag 2
Periodisk eftersyn af tanke.
I henhold til ADR-randnummer 211 151 skal tanke og deres udstyr med faste mellemrum underkastes periodiske eftersyn, der skal omfatte: Undersøgelse af den ud- og indvendige tilstand og som hovedregel en hydraulisk trykprøve.
Godkendte prøvningssagkyndige til periodisk eftersyn
(jfr. randnummer 211 154).
Periodisk eftersyn af tanke skal udføres af een af følgende godkendte sagkyndige
- Arbejdstilsynet
- BAM (Bundesanstalt fur Materialforschung und -pr fung)
- Lloyd's
- Statens Provningsanstalt
- TUV (Technischer berwachungs-Verein e.V.)
- Veritas.
Dog kan periodisk efter af tanke, der
a) ikke er beregnet til tømning ved hjælp af trykluft, og
b) udelukkende er godkendt til stoffer tilhørende klasse 3, pkt. 3(b) (f.eks. benzin), pkt. 31 til 34 (f.eks. pkt. 32(c) (fyringsolie)) med undtagelse af pkt. 31(c) (nitromethan),
udføres af de af Arbejdstilsynet autoriserede sagkyndige.
Terminer for periodiske eftersyn
(jfr. randnumre 211 151, 211 255, 211 256, 211 650 og 211 750).
Periodisk eftersyn skal normalt udføres efter 6 års drift og derefter hvert 6. år.
For tanke godkendt til transport af følgende stoffer skal periodisk eftersyn udføres efter 3 års drift og derefter hvert 3. år
--------------------------------------------------------------------- Klasse Pkt. Navn --------------------------------------------------------------------- 2 1(at) bortrifluorid ------------------------------------------------------------ 2(bt) bygas ------------------------------------------------------------ 3(at) hydrogenbromid (brombrinte), chlor, nitrogen- dioxid, svovldioxid, carbonylchlorid (phosgen) ------------------------------------------------------------ 3(bt) hydrogensulfid (svovlbrinte) ------------------------------------------------------------ 5(at) hydrogenchlorid (chlorbrinte) --------------------------------------------------------------------- 6.1 31(a) organiske blyforbindelser (f.eks. tetraethyl- bly m.fl.) ---------------------------------------------------------------------
For tanke godkendt udelukkende til transport af følgende stoffer skal periodisk eftersyn udføres efter 6 års drift og derefter hvert 12. år
--------------------------------------------------------------------- Klasse Pkt. Navn --------------------------------------------------------------------- 2 7 stærkt kølede, fordråbede rene luftarter (f.eks. nitrogen m.fl.) ----------------------------------------------------------- 8 stærkt kølede, fordråbede blandinger af luftarter (f.eks. naturgas m.fl.) ---------------------------------------------------------------------
For tanke med vakuumisolering (kryotanke) kan den hydrauliske trykprøve og kontrollen af den indvendige tilstand med den godkendte sagkyndiges tilladelse erstattes af en tæthedsprøvning og en måling af vakuum.
For tanke til transport af radioaktive stoffer (klasse 7) kan det indvendige eftersyn erstattes af en efterprøvning af vægtykkelsen med ultralyd med 3 års mellemrum.
Attestation for udført periodisk eftersyn
(jfr. randnumre 211 154 og 211 160).
Efter periodisk eftersyn med tilfredsstillende resultat skal tankens mærkeplade eller selve tanken, hvis den er beregnet hertil, mærkes med dato (2 cifre for måned, 2 cifre for årstal) samt stempel af den prøvningssagkyndige, der har udført eftersynet, ligesom denne skal udstede en attest, som viser resultaterne af prøvningerne.
Særlige prøvninger og mærkninger af tanke.
(jfr. randnumre 211 850, 211 851 og 211 860).
For tanke godkendt til transport af følgende stoffer er der krav om særlige prøvninger og mærkninger.
--------------------------------------------------------------------- Klasse Pkt. Navn -------------------------------------------------------------------- 8 1(a) svovltrioxid ------------------------------------------------------------ 6 flussyre (hydrogenfluorid), vandfri eller opløsning med over 85% vandfri flussyre ------------------------------------------------------------ 7 vandige opløsninger af flussyre med højst 85% vandfri flussyre ------------------------------------------------------------ 24 brom ---------------------------------------------------------------------
Kravene til disse tanke vil fremgå af de til ansøger og pågældende bilinspektion tilsendte oplysninger om, hvilke ADR-randnumre der skal kontrolleres ved syn, jfr. pkt. 1.3.
Bilag 3
Tæthedsprøvning og driftskontrol for tanke og deres udstyr.
I henhold til ADR-randnummer 211 152 skal tanke og deres udstyr tæthedsprøves, og udstyret skal kontrolleres for tilfredsstillende drift.
Godkendte prøvningssagkyndige til tæthedsprøvning og driftskontrol
(jfr. randnummer 211 154).
Tæthedsprøvning og driftskontrol skal udføres af de af Arbejdstilsynet autoriserede prøvningssagkyndige, eller af en af de i bilag 2 nævnte godkendte prøvningssagkyndige til periodisk eftersyn.
Terminer for tæthedsprøvning og driftskontrol
(jfr. randnumre 211 152 og 211 255).
Tæthedsprøvning og driftskontrol skal normalt udføres efter 3 års drift og derefter hvert 3. år.
For tanke godkendt udelukkende til transport af følgende stoffer skal der foretages tæthedsprøvning 6 år efter hvert periodisk eftersyn
--------------------------------------------------------------------- Klasse Pkt. Navn -------------------------------------------------------------------- 2 7 stærkt kølede, fordråbede rene luftarter (f.eks. nitrogen m.fl.) ------------------------------------------------------------ 8 stærkt kølede, fordråbede blandinger af luftarter (f.eks. naturgas m.fl.) ---------------------------------------------------------------------
Attestation for udført tæthedsprøvning og driftskontrol
(jfr. randnummer 211 154).
Efter udført tæthedsprøvning og driftskontrol med tilfredsstillende resultat skal den prøvningssagkyndige udstede en attest.
Denne attest skal medbringes til syn.
Ved sammenfaldende terminer for periodiske eftersyn og for tæthedsprøvning og driftskontrol kan attesten for periodisk eftersyn anvendes, hvis det af denne fremgår, at også udstyret er kontrolleret for tilfredsstillende drift.
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser gældende for transport af farlige stoffer i
samtlige klasser. Køretøjer, der anvendes til transport af farlige stoffer i faste eller aftagelige tanke, beholderbatterier eller tankcontainere med en kapacitet over 3.000 liter.
10 220
(1) Beskyttelse af bagenden af køretøjer: Denne skal i hele tankens bredde være forsynet med en stødskinne, der er tilstrækkelig modstandsdygtig over for stød bagfra. Mellem tankens bagvæg og den bageste del af stødskinnen skal der være en afstand på mindst 100 mm (målt fra det bageste punkt på tankens bagvæg eller på fremspringende dele eller tilbehør, der er i forbindelse med det transporterede stof).
(2) Køretøjer, der transporterer væske med flammepunkt indtil 55 grader C eller brandfarlige stoffer hørende til klasse 2, således som de er defineret i randnummer 2200(3), skal desuden opfylde følgende krav
(a) Motorer og udstødningssystemer.
Den motor, der anvendes til at drive køretøjet og evt. tankpumpen, skal være udstyret og placeret, og udstødningsrørene udstyret eller beskyttet på en sådan måde, at man undgår enhver form for fare for ladningen ved opvarmning eller antænding.
(b) Brændstoftanke.
Brændstoftankene for motoren skal være placeret på en sådan måde, at de så vidt muligt er beskyttet mod kollision, og således at brændstoffet kan løbe direkte ned på jorden i tilfælde af lækage. Brændstoftankene må i intet tilfælde placeres direkte over udstødningsrør, og tanke med benzin skal være forsynet med en effektiv flammebeskytter, der passer til påfyldningsstudsen eller med et lukke, der kan lukke studsen hermetisk.
Brandslukningsmateriel
10 240 Før 01.01.90: 10 240(1)(b) - 10 240(1)(b) og (3).
10 240
(1) Transporterende enheder med farlige stoffer skal medbringe
(a) Mindst een håndslukker (x), som skal have en sådan samlet kapacitet og være af en sådan beskaffenhed, at den kan anvendes til bekæmpelse af brand i motoren eller i en hvilken som helst anden del af den transporterende enhed, og som, hvis den anvendes på ladningen, ikke forværrer branden, men om muligt bekæmper den. Hvis køretøjet er forsynet med en fast, automatisk eller let udløselig anordning til slukning af brand i motoren, behøver håndslukkeren dog ikke kunne bekæmpe en sådan brand;
(b) foruden det under (a) ovenfor nævnte materiel, mindst een håndslukker (x), som skal have en sådan samlet kapacitet og være af en sådan beskaffenhed, at den, hvis den anvendes ved brand i motoren eller i en hvilken som helst anden del af den transporterende enhed, ikke forværrer branden, men om muligt bekæmper den.
(2) Slukningsmidler, der anvendes i ildslukkere i transporterende enheder, må ikke kunne afgive giftige luftarter i førerkabinen eller ved varmeudvikling under brand.
(3) Håndslukkere, der er fremstillet efter forskrifterne i afsnit (1)(b) ovenfor, skal være forsynet med et segl, der angiver, at de
ikke har været anvendt. Desuden skal de være forsynet med et mærke,
der angiver, at de er i overensstemmelse med en standard, der er
anerkendt af den kompetente myndighed samt en påskrift, der angiver
den næste kontrol.
Godkendelse af køretøjer
10 282
(1) Tankvogne, køretøjer med aftagelige tanke eller beholderbatterier samt andre vogne skal, når dette kræves i bestemmelserne i kapitel II i Bilag B, synes i registreringslandet til kontrol af, at de opfylder forskrifterne i Bilag B med supplementer samt de almindelige sikkerhedsbestemmelser (bremser, lygter m.v.) i henhold til de i registreringslandet gældende love og bestemmelser. Hvis der er tale om påhængs- eller sættevogn, der er koblet til et trækkende køretøj, skal også dette underkastes det ovenfor omtalte syn.
(2) Den kompetente myndighed i indregistreringslandet udsteder en godkendelsesattest for hvert godkendt køretøj. Denne attest skal være affattet på det udstedende lands sprog eller på eet af det udstedende lands sprog, og, hvis dette ikke er engelsk, tysk eller fransk, desuden på eet af disse sprog, medmindre andet er foreskrevet i eventuelle overenskomster mellem de lande, der berøres af transporten. Attesten skal udstedes på den i Supplement B.3 viste formular.
(3) Alle særlige godkendelsesattester, der er udstedt af den kompetente myndighed i en af de kontraherende stater, for et køretøj, der er indregistreret i denne stat, accepteres i gyldighedsperioden af de kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater. Den formular, der er foreskrevet i henhold til de ADR-bestemmelser, der er gældende pr. 31. december 1989, kan anvendes til 31. december 1993.
(4) Særlige godkendelsesattester for køretøjer er højst gyldige i eet år efter synet. Ved tanke, der skal underkastes periodiske eftersyn, medfører denne bestemmelse dog ikke, at tæthedsprøvning, hydraulisk trykprøvning og indvendige eftersyn af tankene skal foretages oftere end foreskrevet i Supplement B.1a og B.1c.
Afmærkning af køretøjer og faresedler på køretøjer.
10 500
(1) Transporterende enheder med farlige stoffer skal føre to lodretsiddende rektangulære, orangefarvede reflekterende skilte med en grundflade 40 cm og en højde på mindst 30 cm. Skiltene skal have en højst 1,5 cm bred, sort kantlinie. Det ene skilt skal fastgøres foran og det andet bag på den transporterende enhed. Skiltene skal være anbragt vinkelret på den transporterende enheds længdeakse og skal være let synlige.
(x) På danske registrerede køretøjer skal håndslukkeren være godkendt efter DS 2120 (klasse 13 A, 89 B).
KAPITEL II
Særlige bestemmelser gældende for transport af farlige stoffer
hørende til klasse 1 til 8 med tilføjelser til og ændringer i forskrifterne i kapitel I
KLASSE 1
Typer af køretøjer.
11 204
(2) Transporterende enheder af »type II« skal være forsynet med motor, der drives ved hjælp af flydende brændstof med flammepunkt på 55 grader eller derover.
(a) Almindelige bestemmelser.
Disse køretøjer skal enten være lukket eller forsynet med presenning. Køretøjets kasse skal være solidt konstrueret på en sådan måde, at den yder tilstrækkelig beskyttelse for det gods, der transporteres. Læssefladen, herunder forvæggen, skal være ud i eet. Såfremt den transporterende enhed omfatter en påhængsvogn, skal denne være forsynet med en tilkoblingsanordning, der hurtigt kan udlæses (* 2), men dog være solid. Den transporterende enhed skal endvidere være forsynet med et effektivt bremsesystem, der virker på alle hjul, som aktiveres ved hjælp af det trækkende køretøjs driftsbremse, og som sikrer, at påhængsvognen automatisk standser ved brud på tilkoblingsanordningen.
(b) Motor og udstødningssystem.
Motor og udstødningssystem skal være anbragt foran kassens forvæg. Udstødningsrørets munding skal pege væk fra køretøjet.
(c) Brændstoftank.
Brændstoftanken skal sidde langt fra motor og udstødningssystem og skal være anbragt på en sådan måde, at brændstoffet i tilfælde af lækage løber direkte ned på jorden uden at komme i forbindelse med eksplosive ladninger. Den skal være anbragt på en sådan måde, at den er tilstrækkeligt beskyttet.
(d) Førerkabine.
Med undtagelse af polstringen på sæderne må der kun anvendes svært antændelige materialer til fremstilling af førerkabinen. Supplerende anlæg til opvarmning af førerkabinen skal være tilstrækkeligt brandsikret og være placeret foran beskyttelsesvæggen (førerkabinens bagvæg). Varmeanlægget skal være placeret så langt fremme og så højt som muligt (mindst 80 cm over gulvplan) og være forsynet med anordninger, der forhindrer genstande i at komme i berøring med de varme flader på varmeanlægget eller dets udstødningsrør. Der må kun anvendes anlæg med an anordning, der sikrer, at ventilatoren til udsugning af forbrændingsgasser hurtigt kan startes efter stop (maksimalt 20 sek.).
(3) Transporterende enheder af »type III«, som opfylder betingelserne for lukkede køretøjer hørende til »type II«, og som er forsynet med kasser, der desuden opfylder følgende bestemmelser
(a) Kassen skal være lukket, og overfladen skal være ubrudt. Den skal være solidt konstrueret af svært antændelige materialer og på en sådan måde, at den yder det transporterede gods tilstrækkelig sikkerhed. Det materiale, hvoraf den indvendige beklædning er fremstillet, må ikke kunne frembringe gnister. Kassens isolerende og varmebestandige egenskaber skal mindst svare til en metalvæg, der er beklædt på indersiden med 10 mm tykt lag brandimprægneret træ.
(b) Samtlige døre skal kunne aflåses. De skal være placeret og konstrueret på en sådan måde, at alle lukninger overlappes.
11 205 Før 01.01.90
Bil til sættevogn: 11 205(2)(a) og (b) - 11 204(2). Andre køretøjer: 11 205 - 11 204(3).
Elektrisk udstyr.
11 251 Før 01.01.90: 11 251(1) - 11 251(1) og (2)(a),
11 251 (1) Den elektriske belysning må højst have en nominel spænding
på 24 V. (2) Transporterende enheder af type II og III skal opfylde følgende forskrifter
(a) Batterierne skal være tilstrækkeligt sikrede og beskyttede mod beskadigelse som følge af kollision, og polerne skal være beskyttet af et elektrisk isoleret dæksel.
(b) Installeringen af den indvendige belysning i lastrummet skal være støvtæt (mindst IP54 eller tilsvarende), eller for transportgruppe J, flammesikker Ex d (mindst IP65 eller tilsvarende). Kontakten skal være placeret på ydersiden.
KLASSE 5.1
51 220 Køretøjer, der anvendes til transport af farlige stoffer i faste eller aftagelige tanke eller tankcontainere med en kapacitet over 3.000 liter.
Ved transport af væsker hørende til punkt 1 finder følgende bestemmelser anvendelse
(1) Førerkabine.
(a) Med mindre førerkabinen er fremstillet af brandsikre materialer, skal der anbringes et metalskjold af samme bredde som tanken på bagsiden af førerkabinen.
(b) Alle vinduer i førerkabinens bagvæg eller i metalskjoldet skal være hermetisk lukket. De skal være af sikkerhedsglas, der er modstandsdygtigt over for ild, og rammerne skal være brandsikre.
(c) Mellem tanken og førerkabinen eller skjoldet skal der være et mellemrum på mindst 15 cm
(2) Køretøjets kasse.
Der må ikke anvendes træ (med undtagelse af træ beklædt med metal eller et egnet syntetisk materiale) til konstruktionen af nogen del af køretøjet, som befinder sig bag det i stk. (1) ovenfor foreskrevne metalskjold.
(3) Motor.
Motoren og - undtagen på køretøjer med dieselmotor - brændstoftanken skal være anbragt foran førerkabinens bagvæg eller skjoldet, eller skal i modsat fald være forsynet med særlig beskyttelse.
SUPPLEMENT B.2
Elektrisk udstyr.
Forskrifter gældende for alle elektriske installationer.
220 000
a) Ledningsnet. De elektriske ledninger skal være af rigelig tykkelse, således af varmeudvikling undgås. De skal være isoleret på passende måde. Kredsløbene - med undtagelse af dem, der forbinder batteriet med startmotoren eller generatoren - skal skal (* 3) beskyttet mod overstrøm ved hjælp af sikringer eller automatiske afbrydere. Ledningerne skal være solidt fastgjort og anbragt på en sådan måde, at lederne er beskyttet mod stød, stenslag og varme fra udstødningssystemet.
b) 1. Hovedafbryder. Med undtagelse af de køretøjer, der er anført i randnummer 10 251 (b) (køretøjer, der skal godkendes udelukkende til klasse 1 (Eksplosive stoffer og genstande)), skal en hovedafbryder til alle elektriske kredsløb være anbragt så nær akkumulatoren som muligt. En betjeningsanordning med direkte betjening eller med fjernbetjening skal være installeret i førerkabinen og udvendig på køretøjet. Betjeningsanordningen skal være let tilgængelig og tydeligt afmærket. Hovedafbryderen skal kunne åbnes, mens motoren er i gang, uden at der opstår farlige gnister. Elektricitetsforsyningen til fartskriveren kan dog ske via en strømkreds, som er direkte forbundet til akkumulatoren. Hovedafbryderen og de elektriske kredsløb til fartskriveren og det øvrige udstyr, der efter aktivering af hovedafbryderen fortsat skal forsynes med strøm, skal være eksplosionssikre i henhold til de europæiske standarder EN 50 014 til EN 50 020. Køretøjer, der anvendes til transport af hydrogen (brint) og svovlkulstof, skal opfylde forskrifterne for gruppe II C i henhold til de europæiske standarder EN 50 014, EN 50 018 og EN 50 020.
2. Akkumulatorer. Hvis akkumulatorerne ikke sidder under motorhjelmen, skal de være placeret fastgjort i en ventileret kasse af metal eller af et materiale af tilsvarende styrke. Kassen skal have isolerende indervægge.
Forskrifter for elektriske installationer bag førerkabinen.
c) Alle elektriske installationer bag førerkabinen skal være konstrueret, udført og beskyttet på en sådan måde, at de hverken kan forårsage antændelse eller kortslutning under køretøjernes normale driftsforhold, og at risikoen i tilfælde af stød eller deformation er mindst mulig.
Særlig gælder følgende
1. Ledningsnet.
De elektriske ledninger (se punkt a) ovenfor) skal bestå af kabler, der er beskyttet med sømløse, korrosionsbestandige kapper. Beskyttelsen kan bestå af modstandsdygtigt plastrør, plastbeklædt ståltrådgitter eller lignende.
2. Belysning.
Pærer med skruesokkel må ikke anvendes. Hvis lamper inde i køretøjets kasse ikke er monteret i væggenes eller loftets forstærkninger, således at disse beskytter pærerne mod mekanisk beskadigelse, skal de være forsynet med solide kurve eller gitre.
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1562 af 20.12.1989 (Ang.: ADR-godkendelse af køretøjer.) (* 1)
0. Introduktion.
Denne meddelelse beskriver fremgangsmåden for udstedelse, forlængelse samt ændring af ADR-godkendelse.
Forlængelsen foretages fremover decentralt af Statens Bilinspektion.
Meddelelsens bilag indeholder de regler, der kontrolleres ved syn samt en præcisering af reglerne om periodisk kontrol af tanke på ADR-godkendte køretøjer.
0.1 Generelt om ADR.
Reglerne om international transport af farligt gods ad vej fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 26. april 1985, der kan købes hos Schultz Boghandel, Møntergade 1C, 1116 København K, tlf. 36 44 22 66.
Ifølge bekendtgørelsen skal international transport af farligt gods ad vej ske i overensstemmelse med forskrifterne i Den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (European A greement concerning the International Carriage of D angerous Goods by R oad).
ADR-konventionen kan købes hos Statens Brandinspektion, Kongevejen 207, 2830 Virum, tlf. 42 85 13 66.
0.2 Ændring af ADR-konventionen.
Fra den 1. januar 1990 ændres ADR-konventionen.
Ændringerne omfatter bl.a.
- Klasse 1a, 1b og 1c slås sammen til klasse 1.
- Klasse 9 (forskellige farlige stoffer og genstande) indføres. Klassen indeholder bl.a. asbest og stoffer, der kan udvikle dioxiner under brand.
- Ændret godkendelsesattest. Nuværende attester kan dog benyttes til og med 1993.
De randnumre (fortløbende nummerering af reglerne i ADR-konventionen angivet i margen), der kontrolleres ved syn, er gengivet i bilag 1. Ændringerne er af redaktionel karakter, og der er i overensstemmelse hermed ikke nogen overgangsregler.
1. Udstedelse af ADR-godkendelser.
1.1. Krav om ADR-attest.
Ifølge ADR-konventionens randnummer 10 282 skal visse køretøjer synes til kontrol af, at de opfylder forskrifterne i ADR-konventionens bilag B med supplementer samt de almindelige sikkerhedsbestemmelser (bremser, lygter m.v.).
Til disse køretøjer udstedes en godkendelsesattest (ADR-attest) i dansk- og tysksproget udgave, der har gyldighedsperiode på højst 1 år efter synet og skal medbringes under kørsel.
Kravet om ADR-attest gælder følgende køretøjer
- Køretøj med tank (fast tank, aftagelig tank eller beholderbatteri).
- Trækkende køretøj (lastbil, bil til sættevogn eller traktor) til påhængskøretøj med tank.
- Køretøj til transport af stoffer tilhørende klasse 1 (eksplosive stoffer og genstande), der skal kategoriseres til type III, jfr. randnummer 11 204.
- Bil til sættevogn, der skal kategoriseres til type III, (jfr. randnummer 11 204.
1.2. Krav om syn uden udstedelse af ADR-attest.
Ifølge randnummer 10 283 skal køretøjer, der benyttes til transport af farligt gods i tankcontainere med en kapacitet over 3000 l, synes til kontrol af, at de opfylder de almindelige sikkerhedsbestemmelser.
Dokumentation for synet udgøres af registreringsattesten i indtil 1 år efter seneste godkendelsesdato. Registreringsattesten skal medbringes under kørsel.
1.3. Ansøgning om ADR-godkendelse.
Ansøgning om ADR-godkendelse af køretøjer, der kræver udstedelse af ADR-attest, indsendes til Justitsministeriet, Færdselssikkerhedsafdelingen, Postboks 2131, 1015 København K.
Ansøgning skal indeholde følgende oplysninger
1. Ejers navn, adresse og telefonnummer.
2. Køretøjets mærke, type, stelnummer og registreringsnummer. Såfremt registrering ikke har fundet sted, indsendes oplysning om registreringsnummer, når køretøjet er blevet registreret.
3. Hvilke stoffer (klasse og pkt.) køretøjet ønskes godkendt til.
4. Hvilken bilinspektion køretøjet ønskes fremstillet til syn i.
Til ansøgning for køretøj med tank (fast tank, aftagelig tank eller beholderbatteri) skal vedlægges materiale (konstruktionstegninger, beregninger, samt attester for prøvninger) for tanken og dens udstyr, der dokumenterer, at bestemmelserne i ADR-konventionens supplement B.1 er opfyldt. Dette videresendes af Færdselssikkerhedsafdelingen til udtalelse hos Statens Brandinspektion, der vil kontakte ansøger direkte, såfremt supplerende oplysninger er nødvendige.
Ansøger samt pågældende bilinspektion vil få tilsendt brev med oplysning om, hvilke ADR-randnumre der skal kontrolleres ved synet.
I bilag 1 er der medtaget henvisninger med formen: Før 01.01.90: 10 240(1)(b) - 10 240(1)(b) og (3).
Det betyder, at et brev dateret før 1. januar 1990, som oplyser, at et givet køretøj skal opfylde randnummer 10 240(1)(b), efter 1. januar 1990 skal opfylde (de tilsvarende) randnumre 10 240(1)(b) og (3) i den ændrede ADR-konvention.
Bilag 1 kan således anvendes ved alle ADR-godkendelser hos Statens Bilinspektion.
ADR-attesten vil blive tilsendt ejeren, når Færdselssikkerhedsafdelingen har fået meddelelse fra pågældende bilinspektion om, at køretøjet er blevet synet og godkendt samt, for køretøjer med tanke, fra Statens Brandinspektion om, at tanken er godkendt til de ansøgte stoffer.
1.4. ADR-randnumre, der ikke kontrolleres ved syn.
Opmærksomheden henledes på, at køretøjer, foruden at opfylde de meddelte randnumre, under transport af farlige stoffer og afhængig af disse stoffer skal være udstyret som beskrevet i følgende randnumre
- 10 260: Diverse udstyr (værktøj, stopklods og orangefarvede lygter)
- 10 500: Afmærkning af køretøjer og faresedler på køretøjer
- 21 260: Specialudstyr (gasmaske)
- 51 220: Specialudstyr (vandtank)
- 61 260: Specialudstyr (nødkasse).
2. Forlængelse af ADR-godkendelse.
Forlængelse af ADR-godkendelse foretages af Statens Bilinspektion.
ADR-godkendelsen forlænges 1 år, når det er blevet kontrolleret, at køretøjet opfylder de oplyste randnumre samt at følgende randnumre og de heri nævnte terminer er opfyldt på godkendelsesdatoen for køretøj med tank
211 151 - vedrørende periodisk eftersyn af tanke (se bilag 2).
211 152 - vedrørende tæthedsprøvning og driftskontrol af tanke (se bilag 3).
Såfremt
- køretøjet agtes fremstillet til syn i en anden bilinspektion en den, hvor køretøjet senest er blevet godkendt, eller
- der på attestens bagside ikke er plads til, at Statens Bilinspektion kan anføre ny gyldighedsperiode,
kontaktes Færdselssikkerhedsafdelingen, tlf. 33143615, lokal 343, inden køretøjet fremstilles til syn.
3. Ændring af ADR-godkendelse.
Ønskes ADR-godkendelsen ændret, indsendes ansøgning til Justitsministeriet, Færdselssikkerhedsafdelingen, Postboks 2131, 1015 København K.
3.1. Ændring af registreringsnummer eller ejerforhold.
Ansøgning skal vedlægges ADR-attest samt kopi af ny registreringsattest.
Ændret ADR-attest vil blive tilsendt ejeren.
3.2 Ændring af ADR-godkendelsens stofklasser.
Ansøgning skal vedlægges kopi af ADR-attest samt oplysninger om, hvilke stoffer ADR-godkendelsen ønskes ændret til.
Såfremt ændringen medfører kontrol af opfyldelse af andre ADR-randnumre eller fornyet udtalelse om tankens anvendelighed til de ansøgte stoffer, vil ansøger få tilsendt oplysning herom samt om den videre fremgangsmåde.
Ansøger vil få tilsendt anmodning om at indsende ADR-attesten, der efter ændringen vil blive tilsendt ejeren.
4. Ophør af ADR-godkendelse.
I tilfælde af, at ADR-godkendelsen ved gyldighedsperiodens udløb ikke ønskes forlænget, køretøjet tages ud af drift, eller der foretages væsentlige ændringer af køretøjet, skal ADR-attesten tilbagesendes Justitsministeriet, Færdselssikkerhedsafdelingen.
5. Ikrafttræden.
Meddelelsen træder i kraft den 1. januar 1990.
P.M.V.
E.B.
Ib Rasmussen