Cirkulære om fri proces
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om fri proces
Vedlagt sendes til orientering kopi af bekendtgørelse om fri proces, som justitsministeren har underskrevet den 18. december 1989. Bekendtgørelsen, der træder i kraft den 1. januar 1990, forventes optaget i det nummer af Lovtidende, der udkommer den 22. december 1989.
Særtryk af bekendtgørelsen vil blive udsendt, så snart det foreligger.
Bekendtgørelsen træder i stedet for bekendtgørelse nr. 799 af 15. december 1988 og udstedes som følge af bestemmelsen i retsplejelovens § 330 a, hvorefter der hvert år pr. 1. januar skal ske pristalsregulering af beløbsgrænserne vedrørende fri proces.
Den nye beløbsgrænse for enlige ansøgere er 159.000 kr.
Lever ansøgeren i ægteskab eller i andet samlivsforhold, må summen af indtægtsgrundlagene for ansøgeren og dennes ægtefælle/samlever nu ikke overstige 202.000 kr.
Tillægget for hvert barn, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne, forhøjes til 27.000 kr.
Noterne, der i den foregående bekendtgørelse knyttede sig til henholdsvis § 2, stk. 1, og § 9, stk. 3, er udgået i den nye bekendtgørelse. Endvidere er formuleringen af § 2, stk. 1, ændret. Der er herved ikke tilsigtet nogen ændring i den hidtidige retstilstand. I de tilfælde, hvor der i årsopgørelsen er anført en beregningsmæssig personlig indkomst og/eller en beregningsmæssig kapitalindkomst, vil det således fortsat være disse tal, der skal anvendes ved beregningen af indtægtsgrundlaget.
P.M.V.
J. Vorstrup Rasmussen
Til domstolene, statsamterne, advokatvagterne og de private retshjælpsinstitutioner
Ingen