Legislator Case Law & Legislation
C19891130532 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1557 af 27.07.1989 (Ang.: Afprøvning af tunge køretøjers bremsepræstation ved syn.) (* 1).

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1989 11305 Historic

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1557 af 27.07.1989 (Ang.: Afprøvning af tunge køretøjers bremsepræstation ved syn.) (* 1).

Ved syn hos Statens Bilinspektion anvendes følgende afprøvning af bremsepræstation på køretøjer med trykluft-mekaniske bremser

1. I bremseprøvestanden måles for alle aksler største sammenhørende værdier af membrantryk og bremsekræfter uden hjulblokade.

2. Bremsepræstationen ved tilladt totalvægt beregnes ud fra målingerne på følgende måde

a) For hvert hjul beregnes bremsekraften ved fuldt udstyret tryk ved lineær extrapolation

- Der antages at være et »spildtryk« på 0,5 bar, dvs. de første 0,5 bar antages alene at benyttes til overvindelse af returfjedre, friktion m.v.

- Er der ved målingen ikke opnået et membrantryk på mindst 2,5 bar, anses den målte, største bremsekraft som sammenhørende med 2,5 bar.

- Som fuldt udstyret tryk anvendes laveste arbejdstryk - 0,2 bar på grund af trykfaldet ved udvidelsen fra beholdervolumen til samlet volumen af beholder, rør og membraner. Såfremt ALB-ventilen reducerer trykket ved tilladt totalvægt, skal det reducerede tryk dog anvendes.

b) De beregnede bremsekræfter for hvert hjul adderes og korrigeres med en faktor 0,9, fordi en bremseprøvestand på grund af den lave hastighed giver for store bremsekræfter.

c) Bremsepræstationen (i m/s2 eller i %) udregnes ud fra den korrigerede samlede bremsekraft.

3. Godkendelseskriterier for bremsepræstation: Kravene i Detailforskrifter for Køretøjer, afhængigt af køretøjskategori og 1. registreringsdato.

4) Er et køretøj ikke forsynet med prøvetilslutninger for måling af membrantryk, forlanges omstilling, hvor køretøjet enten er forsynet med de nødvendige prøvetilslutninger eller fremstilles med tilnærmelsesvis fuldt læs (vejeseddel medbringes) med henblik på afprøvning ved hjælp af skrivende decelerationsmåler.

5. Fremstilleren kan, såfremt der ved afprøvningen på een eller flere aksler ikke kunne opnås et membrantryk på mindst 2,5 bar, forlange adgang til omstilling (evt. som en tredie fremstilling), hvor køretøjet er tilstrækkeligt belæsset til, at et membrantryk på 2,5 bar kan opnås.

6. Fremstilleren kan i øvrigt forlange adgang til omstilling (evt. som en tredie fremstilling), hvor køretøjet afprøves ved hjælp af skrivende decelerationsmåler. Køretøjet skal da være tilnærmelsesvis fuldt læsset (vejeseddel medbringes).

P.M.V.

E.B.

Per Frederiksen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →