Legislator Case Law & Legislation
C19891123554 DK

Skrivelse om jugoslaviske domfældtes mulighed for overførelse til strafafsoning i Jugoslavien. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1989 11235 Valid

Skrivelse om jugoslaviske domfældtes mulighed for overførelse til strafafsoning i Jugoslavien. (* 1)

Danmark og Jugoslavien har indgået en overenskomst om gensidig overførelse af domfældte med henblik på strafafsoning.

Overenskomsten er ratificeret den 5. maj 1989 og således trådt i kraft den 6. maj 1989. Et antal eksemplarer af overenskomsten vedlægges på dansk og jugoslavisk. (* 2)

Justitsministeriet har anmodet Udenrigsministeriet om at tage kontakt til de jugoslaviske myndigheder med henblik på udarbejdelsen af en vejledning til brug for jugoslaviske domfældte i Danmark. Vejledningen forventes udarbejdet på grundlag af Europarådets standardvejledning.

På den baggrund anmoder man om, at jugoslaviske domfældte orienteres om overenskomstens ikrafttræden samt mulighederne for overførelse til Jugoslavien. Indtil den jugoslaviske vejledning foreligger, kan den danske standardvejledning - som var vedlagt skrivelse herfra af 23. april 1987 om den europæiske konvention om overførelse af domfældte - udleveres til interesserede tillige med den ovennævnte overenskomst.

Til orientering vedlægges endvidere et antal eksemplarer af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 253 af 20. april 1989. (* 2)

E.B.

E. Steiner

Til kriminalforsorgens anstalter og arrestinspektørerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →