Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1553 af 6. april 1989 (Ang.: Forenkling af vægtangivelse ved standardtypegodkendelse).

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1553 af 6. april 1989 (Ang.: Forenkling af vægtangivelse ved standardtypegodkendelse).

Det meddeles herved at vægtangivelse ved standardtypegodkendelse forenkles, således at der fastsættes ens vægtdata for flere køretøjsvarianter

1. En standardtypegodkendelse kan omfatte flere varianter med forskellige

- motorer,

- drivaksler,

- karrosserier (f.eks. 2- eller 4-dørs),

- transmissioner (f.eks. manuel eller automatisk gear) eller

- udstyr (f.eks. soltag, klimaanlæg, indretning af campingvogn m.m.).

2. En Standardtypegodkendelse kan dog kun omfatte

- køretøjer med ens fabrikat, model og type,

- biler med ens bremsesystem (bremsesystemer med f.eks. forskellige forstærkere, bremseskivetykkelse og bremsebakkebredde samt med eller uden blokeringsfri bremsesystem kan dog medtages, såfremt de for givne pedaltryk - såvel med som uden forstærkning - giver ens bremsekræfter),

- påhængskøretøjer med ens totalvægt.

3. En standardtypegodkendelse, der indeholder flere varianter

grupperes i variantgrupper (udførelser) efter følgende

retningslinier

- Motor. Forskellige motorer opdeles i hver sin variantgruppe.

- Drivaksel. 2- og 4-hjulstrukne biler opdeles i hver sin variantgruppe.

- Karrosseri, transmission eller udstyr. Forskellige karrosserier, transmissioner eller udstyr opdeles kun i forskellige variantgrupper, såfremt de tilladte akseltryk og/eller de tilladte totalvægte er forskellige, eller såfremt betingelserne i pkt. 5. ikke er opfyldt.

Såfremt køretøjsfabrikanten oplyser forskellige tilladte akseltryk og totalvægte uden egentlige konstruktive afvigelser (f.eks. fjedre), fastsættes bilens tilladte akseltryk og totalvægt til det af køretøjsfabrikanten højst tilladte. Der vil derfor i enkelte tilfælde opstå afvigelser mellem et konkret køretøjs eventuelle fabrikationsplade og de godkendte tilladte vægte.

4. Egenvægt for en variantgruppe fastsættes som gennemsnittet af mindste og og største faktiske egenvægt på grundlag af køretøjsfabrikantens oplysninger og afrundes til nærmeste tal deleligt med 25, for motorcykel afrundes dog til nærmeste tal deleligt med 10.

5. For at flere varianter kan indgå i samme variantgruppe, er det en betingelse,

- at forskellen mellem mindste og største faktiske egenvægt ikke overstiger 100 kg for bil og påhængskøretøj og 50 kg for motorcykel, og

- at mindste faktisk egenvægt for bil og campingvogn ikke ligger i en lavere vægtafgiftklasse end den fastsatte gennemsnitsegenvægt.

6. Største tilladte totalvægt for tilkoblet påhængskøretøj henholdsvis med og uden bremser fastsættes efter gennemsnitstjenestevægt for hver variantgruppe.

Det bemærkes, at gennemsnitstjenestevægt efter denne meddelelse ikke danne grundlag for, om en bil kan/skal være miljøvenlig, men derimod tjenestevægt (med standardudstyr), som oplyst i Meddelelse nr. 1550 af 21. marts 1989 og nr. 1552 af 30. marts 1989.

P.M.V.

E.B.

Ib Rasmussen

Ingen