Skrivelse om kreditoplysningsbureauers videregivelse af summariske oplysninger samt om sletningsfrister for registrering af oplysninger om insolvenserklæring, betalingsstandsning, indledt gældssanering, aflyste og betalte tvangsauktioner samt konkurs.

Skrivelse om kreditoplysningsbureauers videregivelse af summariske oplysninger samt om sletningsfrister for registrering af oplysninger om insolvenserklæring, betalingsstandsning, indledt gældssanering, aflyste og betalte tvangsauktioner samt konkurs.

Som følge af ændringerne i lov om private registre m.v, der trådte i kraft pr. 1. april 1988, har Registertilsynet fået forelagt nogle principielle spørgsmål om fortolkning af de nye regler for kreditoplysningsbureauers videregivelse af summariske oplysninger i lovens § 12, stk. 3, samt spørgsmål, der knytter sig til lovens § 9, stk. 3, om fastsættelse af generelle sletningsfrister for visse negative kreditoplysninger. Spørgsmålene vedrører

1. om oplysning om insolvenserklæring kan videregives i summarisk form, og i bekræftende fald hvilken sletningsfrist, der skal fastsættes (lovens § 12, stk. 3 og § 9, stk. 3)

2. om oplysning om betalingsstandsning kan videregives i summarisk form (lovens § 12, stk. 3)

3. om oplysning om indledt gældssanering, der fremgår af Statstidende, kan videregives i summarisk form, og i bekræftende fald hvilken sletningsfrist, der skal fastsættes (lovens § 12, stk. 3 og § 9, stk. 3)

4. om ændring af sletningsfristen for aflyste tvangsauktioner samt sletningsfrist for betalte tvangsauktioner

5. om fastsættelse af generel sletningsfrist for konkurs i tilfælde af 1) tvangsakkord i konkurs, eller 2) hvor konkursen ophæves, eventuelt som følge af opnåelse af en saldokvittering, eller 3) skyldner betaler alle kreditorerne ud, efter at konkursen er indtrådt.

Spørgsmålene er blevet forelagt for Registerrådet den 7. december 1988. Man finder det hensigtsmæssigt ved denne skrivelse at underette de anmeldte kreditoplysningsbureauer om Registertilsynets vurdering af de rejste spørgsmål, idet denne har betydning for den fremgangsmåde, det enkelte kreditoplysningsbureau skal anvende i sin virksomhed.

Indledningsvis bemærkes, at det af lov om private registre m.v. § 9, stk. 3, fremgår, at oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, ikke må registreres eller videregives, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen af den pågældendes økonomiske soliditet og kreditværdighed.

Det fremgår af lov om private registre m.v. § 12, stk. 3, der er trådt i kraft pr. 1. april 1988, at summariske oplysninger om skyldforhold kun må videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, eller hvis oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr. og kreditor har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller hvis der er foretaget retslige skrift mod den pågældende. Oplysninger om endeligt godkendt gældssanering må dog ikke videregives. 1. Videregivelse af oplysning om insolvenserklæring i summarisk form (lov om private registre m.v. § 12, stk. 3).

Registertilsynet er blevet opmærksom på, at nogle kreditoplysningsbureauer registrerer og videregiver oplysning om insolvenserklæring både i summarisk form og som led i bredere bedømmelser. Et kreditoplysningsbureau har endvidere over for Registertilsynet rejst spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt at sammenholde sletningfristen for oplysning om insolvenserklæring med retsplejelovens § 490, hvori der er fastsat en fredningperiode på 6 måneder.

I den anledning skal Registertilsynet bemærke følgende: Registertilsynet her i tilsynets hidtidige praksis lagt til grund, at oplysning om insolvenserklæring er en oplysning, som efter dens art er af betydning for bedømmelse af en persons eller virksomheds soliditet og kreditværdighed, jf. lov om private registre m.v. § 9, stk. 1.

For oplysningen om insolvenserklæring gælder, at oplysningen ikke offentliggøres i Statstidende under »retslige kundgørelser«. Oplysning om insolvenserklæring vil herefter alene kunne videregives som summarisk oplysning efter reglerne i lovens § 12, stk. 3, 1. pkt., 2. led. Dette forudsætter således, at den underliggende fordring, der betinger insolvenserklæring, udgør mere end 1.000 kr.

Med hensyn til kravet om foretagelse af »retslige skridt«, jf. lov om private registre m.v. § 12, stk. 3, 1. pkt., 2. led, må dette efter Registertilsynet opfattelse anses for opfyldt i tilfælde, hvor fogedretten ved den første udlægsforretning har taget udtømmende stilling til, hvad skyldneren ejer, som kan gøres til genstand for udlæg, således at kreditor i dette tilfælde vil kunne indberette oplysningen om insolvenserklæring.

Efter retsplejelovens § 490, stk. 1, kan fogedretten afvise at foretage udlægsforretning hos en skyldner, såfremt fogedretten er bekendt med, at der indenfor de sidste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå dækning. I disse tilfælde kan der efter Registertilsynet opfattelse ikke på ny indberettes oplysning om insolvenserklæring. Dog vil de pågældende kreditorer i disse tilfælde, hvor der er tale om forgæves forsøg på udlæg, kunne indberette de underliggende fordringer.

Med hensyn til spørgsmålet om sletningsfrist vedrørende oplysningen om insolvenserklæring har Registertilsynet i sin hidtidige praksis fundet, at fristen for en registreret oplysning om insolvenserklæring bør tilpasses retsplejelovens § 490, således at oplysning om insolvenserklæring slettes senest seks måneder efter, at debitor over for fogedretten har afgivet en insolvenserklæring.

Registertilsynet finder det begrundet at fastholde denne praksis, hvorefter oplysningen slettes senest 6 måneder efter, at debitor over for fogedretten har afgivet insolvenserklæring i overensstemmelse med retsplejelovens § 490. Registertilsynet har herved bl.a. lagt vægt på, at det forhold, at en insolvenserklæring ikke efterfølges af en ny insolvenserklæring, indicerer, at debitors økonomiske vanskeligheder alene har været af forbigående karakter.

Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en insolvenserklæring afløses af en ny erklæring efter udløbet af den i retsplejelovens § 490 omtalte 6 måneders fredningsperiode, vil oplysning om den nye insolvenserklæring kunne registreres i en tilsvarende 6 måneders periode. Endvidere kan bemærkes, at de forudgående enkeltstående negative registreringer fortsat vil kunne videregives. 2. Videregivelse af oplysning om betalingsstandsning i summarisk form.

Registertilsynet er blevet opmærksom på, at mindst et kreditoplysningsbureau videregiver oplysninger om betalingsstandsning i summarisk form.

Registertilsynet har i sin hidtidige praksis lagt til grund, at oplysning om betalingsstandsning ikke bør videregives som summarisk oplysning, da oplysningen ikke optages i Statstidende. Derimod har Registertilsynet accepteret, at oplysning om betalingsstandsning har kunnet indgå i bureauernes bredere bedømmelser.

Registertilsynet finder, at denne praksis må fastholdes. Oplysning om betalingsstandsning må herefter ikke videregives i summarisk form. 3. Videregivelse af oplysning om indledt gældssanering i summarisk form og sletningsfristen herfor.

Et kreditoplysningsbureau har rettet henvendelse til Registertilsynet i anledning af, at bureauet har besluttet at påbegynde registrering af oplysninger om indledt gældssanering, hentet fra Statstidende. Da ændringen af lov om private registre m.v. har medført, at oplysningen om en endeligt godkendt gældssanering ikke må videregives som summariske oplysning, har denne henvendelse rejst det principielle spørgsmål, om en oplysning om indledt gældssanering, hentet fra Statstidende, kan videregives i summarisk form.

I den anledning skal Registertilsynet bemærke følgende

Det fremgår bl.a. af lov om private registre m.v. § 12, stk. 3, at summariske oplysninger om skyldforhold kun må videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende. Det fremgår endvidere af samme bestemmelses 2. pkt., at oplysninger om endeligt godkendt gældssanering dog ikke må videregives.

I retsudvalgets betænkning til forslag om lov om ændring af lov om private registre m.v. og lov om offentlige myndigheders registre, er det angivet, at oplysninger om endelige retsafgørelser, hvorved en skyldners forslag om gældssanering er taget helt eller delvist til følge, ikke må videregives som summariske kreditoplysninger, idet en endelig gældssanering ikke i sig selv bør kunne føre til, at den skyldner, hvis økonomiske forhold nu er saneret, optages på kreditoplysningsbureauernes »sortlister«.

På denne baggrund er Registertilsynet af den opfattelse, at kreditoplysningsbureauerne kan registrere oplysningen om både indledt og endeligt godkendt gældssanering i fem år i medfør af lovens § 9, stk. 3, til brug ved en bredere bedømmelse af den registreredes kreditværdighed.

Registertilsynet finder endvidere, at bureauerne kan videregive oplysninger om en indledt gældssanering, som er offentliggjort i Statstidende, men således at oplysningen skal slettes, når gældssaneringen efter offentliggørelse i Statstidende er endeligt godkendt, jf. lov om private registre m.v. § 12, stk. 3, 2. pkt. 4. Sletningsfrister for aflyste og betalte tvangsauktioner.

Ved cirkulæreskrivelse af 3. oktober 1980 henstillede Registertilsynet, at en korrekt registreret, men senere aflyst tvangsauktion skal slettes senest 2 år efter aflysningen, såfremt der i øvrigt ikke er andre negative registreringer om vedkommende. Registertilsynet lagde herved vægt på, at bekendtgørelsen af en tvangsauktion - uanset bortfald eller udsættelse - indicerer, at der foreligger sådanne økonomiske vanskeligheder, at det kan være væsentligt at være vidende herom ved kreditværdighedsbedømmelsen.

Registertilsynet har fundet anledning til at foretage en revurdering af den i 1980 behandlede sag og dermed spørgsmålet om, hvilke retningslinier, der bør gælde for videregivelse af summariske oplysninger om aflyste tvangsauktioner.

Baggrunden herfor er bl.a. at Registertilsynet har modtaget en række telefoniske og skriftlige henvendelser fra registrerede personer, hvorved der er rejst spørgsmål om, hvorvidt det er rimeligt eller lovligt, at de pågældende står registreret i et kreditoplysningsbureaus registre i op til 2 år efter, at en tvangsauktion er blevet aflyst.

Registertilsynet finder på baggrund af de indhøstede erfaringer, herunder særligt, at der ikke synes at være et reelt behov for at videregive oplysninger om aflyste tvangsauktioner i mere end 1 år fra aflysningstidspunktet, at en korrekt registreret, men senere aflyst tvangsauktion, ikke bør videregives som summarisk oplysning i mere end 1 år fra tidspunktet for aflysningen af tvangsauktionen i det omfang, kreditoplysningsbureauerne er gjort bekendt med aflysningen, og såfremt der i øvrigt ikke er andre negative registreringer om vedkommede.

Registertilsynet har endvidere fundet anledning til at overveje, hvor længe en korrekt registrering af en oplysning om en afholdt, men senere betalt tvangsauktion bør kunne videregives i summariske form. Ofte er der i sådanne tilfælde tale om, at debitor enten i forbindelse med afholdt tvangsauktion eller efterfølgende har betalt alle kreditorer med pant i auktionens genstand ud, hvilket må tages som udtryk for en forbedring af debitors økonomiske situation og dermed en forbedring af den pågældendes kreditværdighed.

På denne baggrund er Registertilsynet af den opfattelse, at en korrekt registreret, men senere betalt tvangsauktion bør markeres som betalt i bureauernes registre, og at oplysningen ikke bør videregives som summarisk oplysning i mere end 2 år efter, at markeringen er foretaget, såfremt der i øvrigt ikke er andre negative registreringer om vedkommende. 5. Sletningsfrister for konkurs.

Et kreditoplysningsbureau har udbedt sig oplyst, hvilke sletningsfrister, der er gældende for konkurs i tilfælde af 1) tvangsakkord i konkurs, eller 2) hvor konkursen ophæves, eventuelt som følge af opnåelse af en saldokvittering, eller 3) hvor skyldner betaler alle kreditorer ud, efter at konkursen er indtrådt.

I den anledning skal Registertilsynet bemærke følgende

1. Registertilsynet har ved cirkulæreskrivelse af 24. maj 1985 udtalt, at man finder, at en oplysning om tvangsakkord indicerer, at der foreligger sådanne økonomiske vanskeligheder for den pågældende, at oplysningen er af betydning for bedømmelsen af den registreredes kreditværdighed. Registertilsynet finder endvidere, at en oplysning om en betalt tvangsakkord skal slettes senest to år efter gennemførelsen af tvangsakkorden, såfremt der i øvrigt ikke er andre negative registreringer om vedkommende. Betalingen skal dog markeres i kreditoplysningsbureauets register.

Det fremgår af konkurslovens § 196, at en skyldner, hvis bo er taget under konkursbehandling, kan anmode skifteretten om at indkalde en skiftesamling til behandling af og afstemning om et af ham fremsat akkordforslag. Det følger endvidere af samme lovs § 144, stk. 1, at såfremt skyldneren opnår tvangsakkord, og såfremt de fordringshavere i konkursboet, som ikke omfattes af akkorden, er fyldestgjort eller tilstrækkeligt sikret, sluttes boet straks.

Registertilsynet finder under henvisning til, at opnåelse af tvangsakkord bevirker afslutning af konkursen, og dermed afløser denne, at tvangsakkord i konkurs må opfattes som en betalt tvangsakkord med hensyn til spørgsmålet om sletning, hvorfor man skal henholde sig til Registertilsynets cirkulæreskrivelse af 24. maj 1985.

2. Med hensyn til spørgsmålet om videregivelse af oplysning om en ophævet konkurs skal indledningsvis bemærkes, at ophævelse kan finde sted på fælgende måder

Fremlægger skyldneren efter udløbet af anmeldelsesfristen samtykke fra samtlige fordringshavere eller bevis for, at de er fyldestgjort, sluttes boet straks. Beviset kan f.eks. bestå i en saldokvittering.

Viser det sig under boets behandling, at der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostningerne, sluttes boet. En fordringshaver, der har begæret konkurs, og som hæfter for boets omkostninger, kan forlange boet afsluttet, såfremt ingen anden i hans sted vil indestå for yderligere omkostninger.

Registertilsynet finder, at en oplysning om konkurs indicerer, at der foreligger sådanne gennemgribende økonomiske vanskeligheder for den pågældende, at oplysningen er af betydning for bedømmelsen af den registreredes kreditværdighed. Registertilsynet er herefter af den opfattelse, at en korrekt registreret, men senere ophævet konkurs kan registreres og videregives i fem år.

3. Registertilsynet finder dog for så vidt angår de tilfælde, hvor skyldner efterfølgende betaler alle kreditorer ud, at betalingen skal markeres i bureauets registre, samt at oplysningen om en betalt konkurs kun må videregives som summarisk oplysning i to år, efter at konkursen er markeret som betalt. Registertilsynet har herved lagt vægt på, at efterfølgende betaling til alle kreditorerne indicerer en forbedring af den opgældendes økonomi.

Afslutningsvis bemærkes, at for så vidt angår registrering af de ovenfor omhandlede oplysningstyper i egentlige bedømmelsesregistre, er det Registertilsynets opfattelse, at konkrete oplysninger herom vil kunne stå registreret i op til 5 år, jf. lov om private registre m.v. § 9, stk. 3.

Såfremt der opstår tvivl om fortolkningen eller rækkevidden af denne skrivelse, kan forespørgsler forelægges Registertilsynet, så vidt muligt skriftligt.

P. R. V.

B. O. Jespersen

Til samtlige kreditoplysningsbureauer og foreningen af kreditoplysningsbureauer i Danmark.

Ingen