Legislator Case Law & Legislation
C19891114532 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1548 af 9.3.89 (Ang.: Ændrede bestemmelser om lygter, reflekser og hastighedsmåler) (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1989 11145 Historic

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1548 af 9.3.89 (* 1)

(Ang.: Ændrede bestemmelser om lygter, reflekser og hastighedsmåler)

Det meddeles herved, at Detailforskrifter for Køretøjer 1990 vil indehold følgende nye/ændrede bestemmelser

»6.02.033 TRE-HJULET MOTORCYKEL

(1) Tre-hjulet motorcykel, hvis bredde overstiger 1,3 m, skal være forsynet med 2 nærlyslygter. Nærlyslygte skal opfylde bestemmelsen i pkt. 6.02.003(1)e).

(2) (som nuværende pkt. (1))

6.03.004 MARKERINGSLYGTER

(2) Markeringslygte: ...

b) Skal være anbragt så tæt ved køretøjets yderste kant som muligt. Bestemmelsen anses for opfyldt, såfremt lygten er anbragt højst 400 mm fra køretøjets yderste kant.

c) Skal være anbragt så højt, som det er foreneligt med kravene om placering i forhold til bredden og om lygternes symmetri. Ved specielle opbygninger kan lygterne dog anbringes lavere.

d) (som nuværende pkt. c)).

6.03.021 PERSONBIL M1

(1) Personbil M1 skal være forsynet med: ...

d) to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter, såfremt køretøjets bredde overstiger 2,1 m.

(2) Personbil M1 kan være forsynet med: ...

d) To fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter, såfremt køretøjets bredde er mindst 1,8 m. ...

6.03.023 PERSONBIL M3

(1) Personbil M3 skal være forsynet med: ...

b) to baglygter, ...

d) to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter, såfremt køretøjets bredde overstiger 2,1 m.

(2) Personbil M3 kan være forsynet med

a) Fire eller seks baglygter. ...

6.03.050 TRAKTOR

(2) Traktor kan være forsynet med: ...

c) To fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter, såfremt køretøjets bredde er mindst 1,8 m. ...

6.03.100 PÅHÆNGSKØRETØJ

(1) Positionslygte

a) Skal være anbragt foran køretøjets forreste aksel.

b) Skal være anbragt så tæt ved køretøjets yderste kant som muligt og højst 150 mm derfra.

c) Skal være synlig mindst 5 grad indad.

6.03.111 PÅHÆNGS-/SÆTTEVOGN 01

(1) Påhængs-/sættevogn 01 skal være forsynet med

a) to positionslygter, såfremt køretøjets bredde overstiger 1,6 m,

b) (som nuværende pkt. a))

c) (som nuværende pkt. b))

d) to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter, såfremt køretøjets bredde overstiger 2,1 m.

(2) Påhængs-/sættevogn 01 kan være forsynet med: ...

b) To positionslygter.

c) To fremadrettede markeringslygter, såfremt køretøjets bredde er mindst 1,8 m.

d) To bagudrettede markeringslygter, såfremt køretøjets bredde er mindst 1,8 m. ...

6.03.113 PÅHÆNGS-/SÆTTEVOGN 03

(1) Påhængs-/sættevogn 03 skal være forsynet med

a) to positionslygter,

b) to baglygter,

c) (som nuværende pkt. a))

d) to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter, såfremt køretøjets bredde overstiger 2,1 m.

(2) Påhængs-/sættevogn 03 kan være forsynet med

a) Fire eller seks baglygter. ...

6.03.200 Vogntog

(1) Ledbus: (nuværende pkt. (2)) ...

b) Sættevognen skal ikke være forsynet med positionslygter.

c) (som nuværende pkt. b))

(Nuværende pkt. (1) ophæves.)

6.03.386 KØRETØJER TILL SYNSFRI SAMMENKOBLING

Ophæves.

6.05.020 BIL

(1) Bil skal være forsynet med: ...

b) refleksanordninger, der vender til siden, såfremt bilens længde er mere end 6.0 m (dette gælder dog ikke personbil M1).

6.05.060 MOTORREDSKAB

(2) Motorredskab skal endvidere være forsynet med siderefleksanordninger, såfremt køretøjets længde overstiger 6,0 m.

10.04.030 MOTORCYKEL

(1) Motorcykel skal være forsynet med hastighedsmåler.«

Detailforskrifter for Køretøjer 1990 træder ikraft den 1. april 1990 og gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.

Ethvert køretøj kan dog straks indrettes i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser.

Til orientering kan oplyses, at ændringerne foretages som en følge af dels Danmarks ratifikation af Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik og dels de vedtagne ændringer af Rådets direktiv nr. 76/756/EØF om montering af lygter på biler og påhængskøretøjer dertil.

Endvidere skal opmærksomheden henledes på, at bil, der er godkendt til at indgå i et vogntog, herefter ikke skal være forsynet med siderefleksanordninger, såfremt dens længde er højst 6,0 m.

P.M.V.

E.B.

Ib Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →