Vejledning om værdiansættelse af terminskontrakter m.v. i livsforsikringsselskaber og pensionskasser
Statutory Text (3 Articles)
§ 37 i ovennævnte bekendtgørelse nr. 724 og § 34 i ovennævnte bekendtgørelse nr. 760 lyder således
»Uafviklede handler med værdipapirer, terminsforretninger, futures og optioner ansættes til den værdi kontrakterne har på balancetidspunktet (mark to market).«
Hensigten med denne regel, hvorefter der skal foretages en separat værdiansættelse af de nævnte kontrakter, er, at kursgevinster og -tab skal indgå i årsregnskabet i den periode, hvori de er optjent eller tabt, uanset om gevinsten eller tabet relaterer sig til en af de i bestemmelsen nævnte kontrakter eller direkte til de underliggende aktiver.
Livsforsikringsselskaber og pensionskasser kan imidlertid undlade at optage kontrakterne til en værdi i balancen, når
1) kontrakterne forudsætter levering og ikke blot differenceafregning (dvs. uafviklede spotforretninger og sædvanligvis terminsforretninger) og
2) kontrakterne vedrører værdipapirer, der er omfattet af § 32, stk. 1 eller 2 i bekendtgørelse nr. 724 eller § 29, stk. 1 eller 2 i bekendtgørelse nr. 760.
Aftalekursen i terminskontrakter anvendes i så fald ved fastsættelsen af anskaffelsespris henholdsvis afståelsessum for de pågældende værdipapirer på udløbstidspunktet.
Markedsværdien af uafviklede handler, terminskontrakter, futures og optioner skal under alle omstændigheder indgå i den opgørelse til markedsværdi, som skal oplyses i noterne efter § 54 i bekendtgørelse nr. 724 og § 49 i bekendtgørelse nr. 760.
Finanstilsynet, den 20. december 1989.
Erik Johansen
/Flemming Petersen
Vejledning om værdiansættelse af terminskontrakter m.v. i livsforsikringsselskaber og pensionskasser
Denne vejledning henvender sig til livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der aflægger årsregnskab efter reglerne i bekendtgørelse nr. 724 af 27. november 1989 om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber samt til firmapensionskasser, der aflægger årsregnskab efter reglerne i bekendtgørelse nr. 760 af 7. december 1989 om firmapensionskassers årsregnskaber.
Ingen