Legislator Case Law & Legislation
C19891000360 DK

Vejledning om statsrekvisition af flyrejser til søfarende m.fl. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1989 10003 Historic

Vejledning om statsrekvisition af flyrejser til søfarende m.fl. (* 1)

I Statsrekvisition til SAS

På visse nærmere fastsatte vilkår har Trafikministeren (tidligere Ministeren for offentlige Arbejder) pålagt luftfartsselskabet Scandinavian Airlines System (SAS) efter statsrekvisition (Government Request) at transportere søfarende m.fl. i danske, norske og svenske handelsflåder på alle luftfartsselskabets flyruter. Statsrekvisitionen omfatter ikke alene flyrejser til og fra Danmark, Norge og Sverige samt mellem disse lande, men også flyrejser mellem lufthavne uden for Skandinavien.

Ordningen omfatter også søfarende i dansk disponerede skibe under fremmed flag.

II Tilsluttede luftfartsselskaber

Trafikministeriet har for tiden givet tilladelse til, at bestemmelserne i den til SAS udstedte rekvisition også kan anvendes af følgende luftfartsselskaber

Udenlandske selskaber

Aer Lingus KLM Aeroflot Kuwait Airways Air France Lufthansa Air Lanka Malev Air Royal Jordanian Middle East Airlines Air UK Northwest Orient Airlines Alitalia Pakistan International Airlines Austrian Airlines Sabena British Airways Singapore Airlines CSA, Czech. Airlines Swissair Dan-Air Services TAP, Air Portugal Egyptair Tarom Finnair Thai International Iberia Tower Air Icelandair Varig

Japan Air Lines

Kenya Airways

Danske selskaber

Maersk Air

Midtfly

North Flying

III Personkredsen

Statsrekvisition af flyrejser kan udstedes til

1. Søfarende, der skal rejse til og fra dansk registreret eller dansk disponeret skib, havanlæg eller fartøj optaget i fartøjsfortegnelsen.

2. Søfarendes ægtefælle eller børn, der er fyldt 12 år, men ikke fyldt 22 år, når pågældendes rejse står i forbindelse med besøg hos den søfarende om bord eller i havn.

3. Læger, sygeplejersker eller andre som skal ledsage en syg søfarende, dennes ægtefælle eller børn.

IVRabattens størrelse

Flyrejse efter statsrekvisition sker på økonomi-/turistklasse. Rabat ydes kun, når luftfartsselskabet modtager en statsrekvisition for flyrejsen.

SAS og de til statsrekvisitionsordningen tilsluttede luftfartsselskaber giver på flyrejser inden for Europa en rabat på 40% af den normale IATA billetpris og for andre rejser en rabat på 35%. På flyrejser mellem Danmark og henholdsvis Grønland og Færøerne ydes samme rabat, som er gældende for intereuropæiske rejser.

Med hensyn til båretransport af syge søfarende m.fl. gælder, at der - udover den rabat, der ydes på den søfarendes egen billet ved rejsen på Government Request - gives rabat på tillægget for transporten.

Hver enkelt rejsende kan medbringe en fribagage på 40 kg. Overvægt af bagage rabatteres ikke, men bagage, som tilhører personer, der er omfattet af ordningen, og som rejser sammen, kan blive vejet under et, således at retten til fribagage udnyttes bedst muligt.

V Udstedelse af statsrekvisition

Statsrekvisition udskrives på følgende blanket

Om udfyldning af rubrikkerne i blanketten kan oplyses: I rubrikken »Government Request of« angives det ved et kryds ud for »Denmark«, at flyrejsen foretages efter den danske statsrekvisitionsordning. Afkrydsning ud for »IATA ind. discount« foretages kun ved søfarendes flyrejser til og fra skib efter den særlige af IATA fastsatte sømandsrabatordning.

I rubrikken »Requisition issued to« anføres navnet på det luftfartsselskab, som rekvisitionen udstedes til.

I rubrikken »Name of ship and owner« anføres skibets og rederiets navn, og hvis det er nødvendigt af hensyn til identifikation af skib/rederi, anføres yderligere fuldstændig forretningsadresse. Er skibet registreret under fremmed flag, men dansk disponeret, anføres dette.

I rubrikken »Seamen's/family members« names in full, rank' og »Birth/Civic reg. No.« er der mulighed for at angivelse af navn og CPR-nr. at anføre op til 6 søfarendes flyrejser. Bemærk i den forbindelse, at det er en betingelse for at opnå ret til Government Request-rabat, at den enkelte søfarende skal gøre skibstjeneste om bord under sejlads mellem to havne. For ægtefællers og børns flyrejser anføres foruden personernes navne og CPR-nr. enten »ægtefælle til« eller »barn af« efterfulgt af navn og stilling på den søfarende, der skal besøges.

I rubrikken »From/To« anføres navnet på den lufthavn, hvor rejsen begynder, og på den lufthavn, hvor rejsen slutter. Såfremt den søfarendes endelige rejsemål er en lokal dansk lufthavn, f.eks. Esbjerg eller Vagar, Færøerne, er det vigtigt af hensyn til den enkelte søfarendes viderebefordring, at denne destination anføres.

Rubrikkerne »Place and date«, »Signature« og »Stamp« er forbeholdt den attesterende myndighed.

Statsrekvisitionerne attesteres i Danmark af Søfartsstyrelsen, i Grønland af Grønlands Handels (KNI) stedlige kontor og på Færøerene af landfogden (politimesteren).

I udlandet attesteres statsrekvisitionerne af de stedlige danske udenrigsrepræsentationer eller, hvis der ikke er en dansk repræsentation på stedet eller, hvis denne måtte være lukket, af skibsføreren.

Opmærksomheden henlede i øvrigt på, at ved afkrydsning af blankettens rubrik »IATA ind.discount« kræves ikke, at en offentlig myndighed attesterer blanketten.

Det er en betingelse for udstedelse af statsrekvisition, at det i fornødent omfang dokumenteres, at de pågældende er berettiget til at få udstedt statsrekvisition. Specielt for så vidt angår ægtefæller og børn kan som fornøden dokumentation anses f.eks. erklæring fra rederi og/eller vielses- og dåbsattest.

Den udfyldte rekvisitionsblanket for en billet på en flyrejse på Government Request skal i udlandet efter at være udfyldt og attesteret indgives til det lokale SAS-kontor. Er der ikke et SAS-kontor på stedet, kan rekvisitionsblanketten indgives til et af de under afsnit II nævnte luftfartsselskabers kontor.

Betaling af en efter statsrekvisition udstedt flybillet påhviler rekvirenten, det være sig enten rederiet, den søfarende, ægtefællen eller børnene. Staten (Søfartsstyrelsen/dansk udenrigsrepræsentation) hæfter ikke som følge af attestation på statsrekvisitionen for betaling overfor luftfartsselskabet.

VI I øvrigt

Denne vejledning erstatter Meddelelse nr. 57 af 22. december 1981 fra Direktoratet for Søfarende.

Eksemplarer af statsrekvisitionsblanketten: Requisition for Air Travel for ShipsøEmployees and Their Family Members' kan rekvireres fra Udenrigsministeriet og visse af dets repræsentationer, fra alle SAS kontorer samt fra Søfartsstyrelsens betjentstue, tlf. 01 27 15 15, lokal 5064.

For så vidt angår hjemrejse efter sømandslovens § 8 anvendes blanket HA 23-622.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →