Vejledning i primær behandling af patienter forurenede med farlige stoffer (Til samtlige amtskommuners sygehusforvaltninger. Direktoratet for Københavns Hospitalvæsen. Frederiksberg kommunes Hospitalsdirektorat. Samtlige somatiske sygehuse)

Vejledning i primær behandling af patienter forurenede med farlige stoffer (Til samtlige amtskommuners sygehusforvaltninger. Direktoratet for Københavns Hospitalvæsen. Frederiksberg kommunes Hospitalsdirektorat. Samtlige somatiske sygehuse)

Det danske samfund rummer i dag en stigende mængde stoffer, der er farlige for omgivelserne.

Det drejer sig om industrikemikalier og radioaktivt forurenet materiale, som ikke blot anvendes i industrien, men også transporteres på landeveje, med jernbaner og med færger. Der dukker også stadig kemiske kampstoffer op, sænket i Østersøen efter 2. verdenskrig.

Der er derfor konstateret et stort behov for oplysninger og retningslinier til det personale, der skal yde livreddende indsats ved ulykker med disse farlige stoffer.

Den 17. juli 1985 udsendte Civilforsvarsstyrelsen bl.a. til samtlige amtsråd sygehusberedskabscirkulære nr. 20 om sygehusenes beredskab i tilfælde af uheld med farlige stoffer. I den arbejdsgruppeindstilling, som var vedlagt cirkulæret, blev det bl.a. anbefalet, at der senere søgtes tilvejebragt en enkel terapeutisk vejledning til brug for sygehusenes behandling af patienter, der har været udsat for uheld med farlige stoffer, idet der efter arbejdsgruppens opfattelse ikke fandtes et umiddelbart tilgængeligt informationsmateriale herom.

Civilfarsvarsstyrelsen har nu søgt at imødekomme dette behov gennem udsendelse af denne »Vejledning i primær behandling af patienter forurenede med farlige stoffer«.

Vejledningen indeholder anvisninger til brug for dem, der som de første skal tage sig af personer, der har været udsat for industrikemikalier, radioaktivt forurenet materiale eller kemiske kampstoffer.

Der er tale om generelle anvisninger for akut behandling umiddelbart efter forureningen er sket.

Vejledningen er tiltrådt af Sundhedsstyrelsen herunder af Statens Institut for Strålehygiejne.

Yderligere eksemplarer af denne vejledning kan købes i Civilforsvarsstyrelsen. Prisen er 50 kr. incl. moms.

Ole Forsting

/F. Trosbjerg, brigadechef

VEJLEDNING I PRIMÆR BEHANDLING AF PATIENTER FORURENDE MED FARLIGE STOFFER

FORORD

En stor mængder farlige stoffer findes i det danske samfund. Der er konstateret et stigende behov for oplysninger og retningslinier til det personale, der skal yde livreddende indsats, når der sker ulykker med de farlige stoffer.

Civilforsvarsstyrelsens vejledning i primær behandling af patienter forurende med farlige stoffer indeholder generelle anvisninger til brug for dem, der som de første skal tage sig af personer, der har været udsat for industrikemikalier, radioaktivt forurenet materiale eller kemiske kampstoffer.

Der er tale om generelle anvisninger for akut behandling umiddelbart efter, forureningen er sket.

Ved yderligere efterfølgende udredning og behandling henvises der til

Civilforsvarets analytisk-kemiske Laboratorium kl. 08.00 - 16.00 telefon 31 37 18 07 kl. 16.00 - 08.00 telefon 30 31 57 86 Giftinformationscentralen, Rigshospitalet kl. 08.00 - 16.00 telefon 31 39 42 33 kl. 16.00 - 08.00 telefon 31 39 66 33

oplyser vagthavendes telefonnummer.

Statens institut for Strålehygiejne

telefon 42 94 37 73 (døgnvagt)

Vejledningen af udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Civilforsvarsstyrelsen.

Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra en række relevante selskaber, styrelser og organisationer

overlæge Søren Kromann Jensen, (formand)

Sønderborg sygehus

for Dansk Katastrofemedicinsk Selskab

overlæge Erik M. Darre,

Antvorskov kaserne

for Forsvarskommandoen

1. reservelæge Henrik Diemer,

K.A.S. Glostrup

for Dansk selskab for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

lektor Svend Edelfors,

Det farmakologiske Institut

for Dansk selskab for farmakologi og toksikologi

fuldmægtig Niels Funding,

Civilforsvarsstyrelsen

overlæge, dr.med. Finn Gyntelberg,

Rigshospitalet

for Giftinformationscentralen

fuldmægtig, mag.art. Vibeke Hein,

Civilforsvarsstyrelsen

overlæge, dr.med. Jens Henriksen,

Hvidovre Hospital

for Dansk selskab for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

oberstløjtnant Niels Erik Jacobsen,

for Hærens Ingeniør- og ABC-skole

overlæge Ole Juhl,

Aalborg sygehus, Syd

for Dansk anæstesiologisk Selskab

lic.pharm. Ulla Klixbüll

for Civilforsvarets analytisk-kemiske Laboratorium

oversygeplejerske Tove Madsen,

Rigshospitalet

for skadestuesygeplejerskerne

læge Anne M. Rancke-Madsen,

for Sundhedsstyrelsen

professor, dr.med. Bent Sørensen,

Hvidovre Hospital

for plastik og brandsårskirurgisk afdeling

korpslæge Sven Trautner

for Dansk katastrofemedicinsk Selskab

brigadechef Finn Trosbjerg,

Civilforsvarsstyrelsen

embedslæge Per Vagn-Hansen,

Storstrøms Amt

for Embedslægeinstitutionen.

Vejledning er godkendt af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Strålehygiejne.

Civilforsvarsstyrelsen vil efter behov udsende revideret udgave af »Vejledning i primær behandling af patienter forurende med farlige stoffer«.

I vejledningen er anvendt en stavemåde svarende til Lægeforeningens Medicinfortegnelse.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Vejledning i primær side 1 - 3 behandling af skadede ved kemikalieudheld (på skadestedet) Vejledning i lægelig side 4 - 22 primær behandling af skadede ved kemikalieuheld Vejledning i primær side 23 - 31 behandling af patienter udsat for stråling fra radioaktive stoffer Vejledning i primær side 32 - 35 behandling af patienter udsat for kemiske kampstoffer Præparatliste side 36

VEJLEDNING I PRIMÆR BEHANDLING AF SKADEDE VED KEMIKALIEUHELD

Det er den ansvarlige leder på skadestedet, der vurderer situationen og tager stilling til, hvornår og hvordan redningsindsatsen skal varetages, herunder hvilket beskyttelsesudstyr, der er nødvendigt. Umiddelbart ved kilden vil det normalt være maksimalt beskyttelsesudstyr (beskyttelsesdragt, støvler, handsker, luftforsynet åndedrætsværn med trykflaskeforsynet helmaske eller kredsløbsapparat).

Det påhviler den ansvarlige leder at informere redningsmandskabet og de tilskadekomne om ulykkens omfang og karakter for at undgå usikkerhed og forebygge panik.

Nedenstående gives vejledning i behandling af skadede ved kemikalieuheld bortset fra forgiftninger ved indtagelse.

Ulykker med kemikalier kan give anledning til

- Påvirkning af legemets ydre overflade

- Påvirkning af åndedrætsorganerne

- Påvirkning af både ydre overflade og åndedrætsorganer.

Generelle foranstaltninger

Ved påvirkning af legemets ydre overflade

Yderligere kemisk påvirkning afbrydes ved fjernelse af skaderamte fra forureningskilden.

Så hurtigt som muligt iværksættes skylning med VAND i rigelige mængder samtidig med, at forurenet klædedragt, sko, smykker m.v. fjernes.

Skylningen fortsættes til ankomsten til sygehus.

Selv om der ved den perifere rensning umiddelbart kan indtræde en forværring af den samlede tilstand, er det alligevel væsentligt at gennemføre rensningen.

Ved stænk i øjnene skylles med vand i blød stråle i mindst 15 minutter. Øjenlågene og holdes adskilte, og der skylles også under disse.

Ved mulighed for påvirkning af åndedrætsorganerne

Den skaderamte transporteres så hurtigt og skånsomt som muligt fra ulykkesstadet. Bevidstløse og shockerede transporteres om muligt i aflåst sideleje, øvrige om muligt med eleveret hovedgærde.

Ved åndedrætssymptomer (f.eks. åndenød, hoste m.v.) gives så hurtigt som muligt ilt, også under transporten.

Ved påvirkning af både ydre overflade og åndedrætsorganer

alle forannævnte foranstaltninger iværksættes.

Under transporten fra skadested til sygehus skal patienten holdes under observation. Bevidstløse og shockerede patienter anbringes i aflåst sideleje. Der bør være mulighed for behandling i køretøjet, herunder bruser til skylning, iltbehandling samt ventilation.

I ambulancen bør findes beskyttelseshandsker til personalet.

Ambulancemandskabet bør kunne arbejde iført helmaske med kombinationsfilter.

I tilfælde, hvor ovennævnte generelle foranstaltninger ikke er iværksat inden transport til sygehus, indledes behandlingen efter disse retningslinier ved ankomsten til sygehuset. Ved modtagelse af væskeforurende patienter skal personalet være iført beskyttelsesudstyr.

VEJLEDNING I LÆGELIG PRIMÆR BEHANDLING AF SKADEDE VED KEMIKALIEUHELD

Ved enhver kemisk ulykke kan man kontakte

Rigshospitalets

Giftinformationscentral

tlf. 31 39 42 33

efter kl. 16.00

tlf. 31 39 66 33,

som oplyser vagthavende læges telefonnummer

I dagtimerne kan man også rette henvendelse til

Civilforsvarets

Analytisk-kemiske Laboratorium

tlf. 31 37 18 07

En række symptomer og relevante behandlinger ved nogle vigtige forgiftningstyper gennemgåes på side 5 - 22.

ALKALI

Eksempler

kaliumhydroxid, natriumhydroxid (natronlud, kaustisk soda).

Risiko

kraftigt ætsende på hud og øjne, risiko for penetrerende øjenskader, kraftigt ætsende på slimhinder. Ved indånding risiko for toksisk lungeødem.

Behandling ydre

skylning med rindende vand. Dette fjerner de basiske molekyler fra overfladen: nye molekyler diffunderer op fra vævet, fjernes, etc. Der skylles meget længe, som regel 24 timer eller mere. Der skal skylles med en lille rislende strøm af behageligt varmt vand. (I modsætning til behandling af forbrændinger, skal det ikke være koldt vand).

Når pH målt på overfladen af det ætsede parti med indikatorpapir (lakmuspapir) viser ca. 7, kan skylningen indstilles. Hvis undersøgelsen af pH fortsat viser 7 efter 15 minutter uden skylning, kan skylningen ophøre. I modsat fald genoptages behandlingen.

Almen steroidbehandling i store doser kan iværksættes ved veludtalte irritationssymptomer.

indre

ved risiko for toksisk lungeødem indledes øjeblikkelig behandling med Beclomethason inhalationsaerosol.

AMMONIAK

Risiko

kraftigt ætsende på hud og øjne; særlig risiko for varig øjenskade, specielt ved komprimeret gas. Kraftigt ætsende på slimhinder. Ved indånding risiko for laryngospasme, larynxødem, kramper, bevidstløshed, respirations- og hjertestop. Efter alvorlige ulykker (indespærring, komprimeret gas) er der risiko for toksisk lungeødem.

Behandling ydre

som ved alkali, se dette. Øjenlæge skal altid kontaktes ved øjenpåvirkning.

indre

behandling med Beclomethason inhalationsaerosol.

BRANDRØG

Risiko

brandrøg indeholder bl.a. kulmonoxid, kuldioxid og andre forbindelser afhængigt af de brændende materialers art. Cyanforbindelser forekommer specielt ved brand i plastmaterialer og uld. Ved brand i PVC

(polyvinylchlorid) dannes bl.a. saltsyre (se dette).

Behandling

Skylning med vand. Ilt 100% Almen steroidbehandling i store doser.

Ved behov: Beclomethason inhalationsaerosol (se også cyanid).

CYANID

Risiko

forstyrret celleånding

(indre kvælning)

PAS PÅ HUDKONTAKT.

Behandling

Skylning med vand. Ilt 100%.

Så hurtigt som muligt gives

1) dimetylaminofenol, 4-DMAP, methæmoglobindanner (kan efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen rekvireres hos MEDA tlf. 42 84 42 11).

Dosis: 3 mg/kg intravenøst.

Umiddelbart derefter gives

2) natriumtiosulfat, hvorved der dannes atoksisk tiocyanat.

Dosis: til voksne gives 80 ml injektionsvæske 150 mg/ml intravenøst over 5 - 10 minutter. Behandlingen gentages eventuelt flere gange.

Som korrektion ved for kraftig methæmoglobindannelse kan gives metyltionin 1-2 mg/kg intravenøst. Alment skal der korrigeres for acidose.

3) dikobolttetracemat (Kelocyanor) (kan efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen rekvireres hos MEDA tlf. 42 84 42 11). Kan gives af læge på skadestedet, hvis diagnosen er sikker.

Ved anvendelse af Kelocyanor skal adrenalin haves ved hånden, da Kelocyanor er toksisk (risiko for larynxødem, anafylaktisk shock, hvis cyanidioner ikke findes i organismen). Kelocyanor gives langsomt intravenøst med opmærksomheden henledt på overfølsomhedsreaktioner.

Dosis: 300 mg (15 mg/ml). Behandlingen kan gentages efter behov.

4) Alternativt kan det foreslås at behandle med Natriumnitrit DAK efterfulgt af tiosulfatinjektionsvæske (se under 2).

Dosis: 100 mg (10 mg/ml) intravenøst 3 - 5 gange med 10 minutters interval.

FENOL

Risiko

Fenolopløsninger over 10% er ætsende på hud og øjne. Er kraftigt ætsende på slimhinder. Optages let gennem huden (optagelsen er relativt størst fra fortyndede fenolopløsninger).

Ved forgiftning påvirkes kredsløb og centralnervesystem, og der er risiko for toksisk lungeødem, også ved hudoptagelse.

Behandling ydre

vask med almindelig sæbe og vand (evt. polyætylenglycol 400).

Ved øjenstænk: skyl i mindst 30 min. (gerne med natriumbikarbonatopløsning).

indre

ved indånding: ilt 100% samt Beclomethason inhalationsaerosol og steroidbehandling i store doser.

FLUSSYRE

Risiko

trænger hurtigt gennem huden, som ved fortyndede opløsninger (op til ca. 10%) ikke bliver synligt skadet i det tidlige stadium. Flussyren påvirker det underliggende væv, hvor der består risiko for svær vævsskade og i alvorlige tilfælde for systemisk forgiftning (hypocalcæmi). Ved indåndning risiko for toksisk lungeødem.

Behandling ydre

initialt som ved alkali, se dette.

Efter skylning indgnides huden omhyggeligt med kalciumglukonatgel 2,5% (hydrofluoric acid burn jelly), som efterlades på huden i mindst 24 timer.

Ved smerter gentages indgnidningen.

Ved påvirkning af hudområder over 1 1/2 dm med koncentreret syre gives peroral kalcium 2 gram hver 2. time.

Ved stænk i øjnene skylles i 30 minutter med vand. Derefter dryppes med 3 - 4 dråber kalciumglukonatopløsning. Øjenlægetilsyn.

Lokalbehandling med indsprøjtning med kalciumholdige væsker må stærkt frarådes.

indre

ved indånding behandles med ilt og efter behov med Beclomethason inhalationsaerosol og steroidbehandling. Ved svære forgiftningstilfælde kan behandling med intravenøs Kalciumlævulat 100 mg/ml i store doser være nødvendig.

FORMALDEHYD

Risiko

formaldehyd er en gas og kaldes formalin i vandopløsning.

Er stærkt slimhindeirriterende i øjne, næse og øvre luftveje. Ved indånding risiko for laryngospasmer, larynxødem og evt. bronchitis. Der er næppe risiko for toksisk lungeødem. Stærke opløsninger kan give nekroser.

Behandling

som alkali, se dette.

Ved øjenstænk bør øjenlæge kontaktes.

FOSFOR (GUL, HVID)

Risiko

Ved hud- og øjenkontakt

ætsninger/brandsår af 2.-3. grad.

Optages gennem huden og kan ved svær påvirkning give leverskader efter latenstid på 1 - 3 døgn, evt. senere. Risiko for akut gul leveratrofi i efterforløbet.

Dødelig dosis er omkring 1 mg/kg.

Fosfor er selvantændende i luft. Personalet, der skal tage sig af fosforskadede, skal være iført kirurgisk maske, kirurgiske gummihandsker (evt. 2 par) og beskyttelsesbriller. Brændende fosfor slukkes med vand; derved dannes der fosforsyre.

Behandling

skylning med kropsvarmt vand. Fosforpartikler skal altid fjernes under samtidig skylning på grund af brandfaren. Kitler og klæder forurenet med fosfor lægges i en opløsning af kaliumpermanganat og matriumhydrogenkarbonat (1:5). Efter skylning og rensning holdes den skadede krops del i en opløsning af kaliliumpermanganat og natriumbikarbonat (opløsning 30 + 84 mg/ml fortyndet med lige dele vand). Badningen fortsættes indtil pH på det ætsede partis overflade er målt til ca. 7 med indikatorpapir (lakmuspapir).

Man kan komme ud for patienter behandlet med en kobbersulfatopløsning (den af militæret anvendte opløsning er 2%); derved dannes et lufttæt lag af kobbersulfat over de brændende partikler. Senere behandles sårene med kompresser gennemvædet med ovennævnte opløsninger (skiftes hvert kvarter). Fosforpartikler kan fjernes med pincet i et mørkt rum, idet de er selvlysende.

FOSFORFORBINDELSER, ORGANISKE (ORGANOFOSFATER)

Eksempler

parathion, malathion med flere bekæmpelsesmidler.

Risiko

organiske fosforforbindelser blokerer acetylkolinesterase, det vil sige de virker som nervegift og giver symptomer i form af kvalme, opkastninger, mavesmerter smerter i brystet, øget spytsekretion, påvirket åndedrætsfunktion, langsom puls, øget tåreflod, tågesyn, små pupiller, muskeltrækninger stigende til kramper, omtågethed, evt. bevidstløshed.

Behandling

skylning med vand.

Omgående atropin intravenøst.

Dosis: voksne 2-4 mg, børn: 1/2-2 mg eller 0,05 mg/kg intravenøst eller intramuskulært.

Behandlingen fortsættes, indtil der er tegn på atropinforgiftning (pupildilatation). Store doser skal forventes at skulle anvendes. Snarest muligt indledes obidoxim behandling, f.eks.

toxogonin 3-6 mg/kg intravenøst langsomt.

GIFTIGE, IRRITERENDE, ÆTSENDE GASARTER, RØG OG DAMPE

Eksempler

ammoniak, cyanbrinte, fenol, fluor, fluorbrinte, formaldehyd, fosgen, klor, klorbrinte, kobberforbindelser, nitrøse gasser, røg fra plastmaterialer, svovldioxid, svovlbrinte, syredampe, zinkkloridrøgpartikler (forsvarets røgbomber).

Risiko

Symptomerne afhænger af, hvilken slags gas, der er tale om, og varierer alt efter koncentrationen af gassen og ekspositionens varighed.

Symptomerne kan være irritationssymptomer fra luftvejene med hoste, undertiden blodtilblandet ekspektoration, åndenød stigende til lungeødem.

Undertiden kan der efter kortvarig, kraftig initial luftvejsirritation være et (næsten) symptomfrit interval, som kan være flere døgn, hvorefter der optræder åndenød og lungeødem. Initialsymptomer kan savnes f.eks. ved udsættelse for fosgen og nitrøse gas ser i lave koncentrationer. Symptomerne mistydes ofte, og farligheden underkendes.

Behandling

ilt 100% og ved behov behandling med Beclomethason inhalationsaerosol, eventuelt systemisk steroidbehandling i store doser (indiceret efter veludtalte irritationssymptomer), og bronchodilaterende midler.

KLORGAS

Risiko

kraftigt slimhindeirriterende på øjne og næse. Ved høj koncentration også hudirriterende. Slimhindeirriterende i øvre luftveje. Ved indånding risiko for laryngospasme, brystsmerter, cirkulationsforstyrrelser, evt. reflektorisk respirations- og cirkulationsstop og endelig ved større eksposition toksisk lungeødem.

Behandling

ilt 100% og ved behov behandling med Beclomethason inhalationsaerosol, evt. systematisk steroidbehandling i store doser (indiceret efter veludtalte irritationssymptomer), bronchodilaterende midler.

SVOVLBRINTE (= HYDROGENSULFID)

Risiko

Svovlbrinte påvirker meget hurtigt celleåndingen og forårsager almen påvirkning (cirkulation, åndedræt, bevidsthedsplan). Risiko for toksisk lungeødem.

Behandling

ilt 100%.

Ved bevidsthedspåvirkning gives dimetylaminofenol, 4-DMAP (kan efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen rekvireres hos MEDA tlf. 42 84 42 11) (er methæmoglobindanner, svovlbrinten bindes).

Dosis: 3 mg/kg intravenøst til børn og voksne. Denne dosis giver normalt omkring 30% metræmoglobin. Ved for kraftig methæmoglobin indgives metyltionin 1 - 2 mg/kg intravenøst. Ved tegn på toksisk lungeødem behandles med Beclomethason inhalationsaerosol og store doser steroid intravenøst.

SYRER

Eksempler

saltsyre, svovlsyre, fosforsyre, myresyre.

Risiko

kraftigt ætsende på hud, øjne og slimhinder (også som gas og tåge). Ved indånding risiko for toksisk lungeødem.

Svovlsyre udvikler kraftig varme i forbindelse med fugtighed. Fra salpetersyre kan frigøres nitrøse gasser (se Giftige, irriterende, ætsende gasarter).

Behandling ydre

som alkali, se dette.

indre

ved indånding behandles ved behov med Beclomethason inhalationsaerosol. Eventuel systemisk steroidbehandling i store doser (indiceret efter veludtalte irritationssymptomer).

VEJLEDNING I PRIMÆR BEHANDLING AF PATIENTER UDSAT FOR STRÅLING FRA RADIOAKTIVE STOFFER

Den ansvarlige leder vurderer, om der er tale om ekstern radioaktiv forurening, således at indsatsmandskabet, som arbejder i umiddelbar nærhed af strålingskilden, skal bære beskyttelsesudstyr.

Den ansvarlige leder kontakter

Statens Institut for Strålehygiejne,

tlf.: 42 94 37 73.

Det påhviler den ansvarlige leder at informere indsatsmandskab, tilskadekomne og senere behandlerne på sygehus om ulykkens art og omfang.

Følgende situationer med udsættelse for stråling fra radioaktive stoffer kan tænkes

-- Ulykker i industri, forskningsinstitutioner og hospitaler samt under transport af radioaktive stoffer. Skadebillede: få tilskadekomne. Beredskabsniveau: patienter kan modtages på ethvert sygehus efter rensning (dekontaminering).

-- Ulykker i nabolandes kraftreaktorer. Skadebillede: Få tilskadekomne med akut strålesyge, mulighed for mange tilskadekomne med ekstern eventuel intern forurening, men uden akut helbredsrisiko. Beredskabsniveau: Civilforsvarsstyrelsen foretager målinger og varetager vejledning af befolkningen. Tilskadekomne med konventionelle skader behandles ifølge gængse retningslinier.

-- Kerneeksplosion Skadebillede: Mange tilskadekomne med både konventionelle skader og stråleskader. Beredskabsniveau: Kan ikke fastlægges på forhånd, afhænger af kapaciteten af fungerende sygehuse og transport- og kommunikationsmuligheder.

Følgende muligheder for personbestråling foreligger

- Personen har alene været udsat for ekstern bestråling, enten helkrops- eller lokal bestråling.

- Personen er eksternt forurenet, d.v.s. personen har radioaktivt materiale på legemsoverfladen.

- Personen er internt forurenet, d.v.s. personen har spist eller indåndet radioaktivt materiale.

- Personen har været udsat for en kombination af de foregående muligheder. Dette vil forekomme hyppigt ved kernekraftuheld og ved kernevåbeneksplosioner.

PRIMÆR BEHANDLING PÅ SKADESTEDET

Bestråling uden forurening

Den bestrålede udgør ingen strålingsrisiko for omgivelserne.

Redningsproceduren eller behandling kræver, hvad angår patienten og redningsmandskab, ingen specielle forholdsregler eller beskyttelse.

Bestråling med forurening

Den stråleudsattes tøj fjernes, hvorved forureningen reduceres markant. Tøjet skal forblive på skadestedet (i lukkede, afmærkede plastposter).

Udsatte hudområder, hår og skæg skylles med vand. Skylningen af udsatte hudområder fortsætter under transporten til sygehuset.

Livreddende førstehjælp udføres - idet den er uden væsentlig risiko for redningsmandskabet.

BEHANDLING PÅ SYGEHUSET

Statens institut for Strålehygiejne skal altid kontaktes

tlf.: 42 94 37 73 (døgnvagt).

Bestråling uden forurening

Den strålingsudsatte udgør ingen strålingsrisiko for sine omgivelser .

Der tages ved ankomsten til sygehuse snarest blodprøver til fastlæggelse af stråledosis og knoglemarvspåvirkning.

Der er kun ved meget store (letale) stråledoser akutte symptomer.

Ved lokalbestråling er indlæggelse sjældent nødvendig, da skaderne her udvikler sig over uger til måneder.

Ved samtidige konventionelle skader er prognosen for disse væsentlig dårligere end vanligt.

De konventionelle skader behandles efter gængse principper. Tidsfaktoren er afgørende.

Bestråling med ekstern forurening

Modtagepersonalet på sygehuset bærer beskyttelsesudstyr.

Den tilskadekomnes tøj aftages, hvis dette ikke allerede er sket, og opbevares i lukkede, afmærkede plastposer på sygehuset i aflåst rum.

På sygehuset foretages måling, om muligt ved ankomsten og efter rensning.

Den tilskadekomne vaskes/vasker sig med sæbe og shampoo under skånsom brug af svamp og blød børste. Huden må ikke beskadiges. Næse, mund og ører renses.

Klude, børster, håndklæder opsamles i afmærkede, lukkede plastposer.

Stråledosis og eventuel knoglemarvspåvirkning bør bestemmes ved udtagelse af blod og eventuelt ved opsamling af fæces og urin. Ekskreter udgør som hovedregel ingen strålingsfare.

Ekstern forurening kombineret med ydre sår

Såret skylles med fysiologisk saltvand eller almindeligt vand.

Fastsiddende forurening fjernes ved excision.

Ekstern forurening må ikke omdannes til intern ved suturering af et radioaktivt forurenet, ikke renset sår. Som hovedregel må der ikke foretages primær sutur.

Brandsår behandles som sædvanligt med skylning med vand.

Patienten kan efter rensningen indlægges på almindeligt sengeafsnit.

Intern radioaktiv forurening

Internt forurenede bør indlægges.

Ved rimelig sikker formodning om forurening med radioaktive jodisotoper gives jod, hvis patienten tåler dette.

Der gives til voksne og børn over 2 år 200 mg som kalium- eller natriumjodid til vågne patienter pr. os, til bevidstløse intravenøst. Behandlingen skal indledes snarest og helst inden 2 timer. Børn under 2 år gives halv dosis.

Dosis gentages dagligt, hvis radiojodeksponeringen verificeres.

Fæces og urin skal opsamles for at fastlægge forureningen. Der udtages blodprøver.

Alle der har været i kontakt med radioaktivt forurenede personer skal kontrolmåles. Også ambulancer, bårer etc. skal før ny indsats måles og eventuelt renses.

Statens institut for Strålehygiejne skal altid kontaktes.

Tlf.: 42 94 37 73 (døgnvagt).

EFFEKT AF HELKROPSBESTRÅLING

SAMMENHÆNG MELLEM STRÅLINGSDOSIS OG SYMPTOMER

DOSIS 0,5 - 1 Gy 1 - 3 Gy 3 - 5 Gy -------------------------------------------------------------------- PROGNOSE god ringe dødelighed høj dødelighed (i løbet af 3-8 i løbet af 2-3 uger) uger -------------------------------------------------------------------- TIDLIGE ildebefindende ildebefindende, ildebefindende SYMPTOMER opkastning opkastning, diarre opkastning, blødning i huden diarre åndenød ved cirkulations- anstrengelser svigt -------------------------------------------------------------------- SPECIFIKKE Lymfocytopeni Lymfocytopeni markant sænkning SYMPTOMER kan optræde i og senere granu- af Lymfo- og løbet af nogle locytopeni og leukocyter og dage trombocytopeni efterhånden også trombocyter -------------------------------------------------------------------- BEMÆRKNINGER øget risiko for infektioner og infektioner blødninger -------------------------------------------------------------------- DOSIS 5 - 6 Gy 20 Gy -------------------------------------------------------------------- PROGNOSE 100% dødelighed 100% dødelighed i løbet af 2-7 døgn i løbet af 2 døgn -------------------------------------------------------------------- TIDLIGE voldsomme opkastninger, diarre i løbet af nogle SYMPTOMER diarre, svaghed, shock, minutter, shock, coma cirkulationssvigt i løbet af minutter/timer -------------------------------------------------------------------- SPECIFIKKE Hurtig, markant ataxi, tremor, kramper - SYMPTOMER sænkning af antallet og andre neutologiske af hvide blodlegemer symptomer -------------------------------------------------------------------- BEMÆRKNINGER svære elektrolyt- og væskeforstyrrelser.

--------------------------------------------------------------------

VEJLEDNING I PRIMÆR BEHANDLING AF PATIENTER UDSAT FOR KEMISKE KAMPSTOFFER

Kemiske kampstoffer har været benyttet i krig. Men man kan også i fredstid komme ud for patienter, der har været udsat for kemiske kampstoffer, blandt andet ved kontakt med gamle granater.

Kemiske kampstoffer inddeles efter deres bestandighed i naturen i henholdsvis »flygtige« og »varige« .

»Flygtige« kampstoffer forbliver kun fra sekunder til timer i væskeform i terrænet.

»Varige« kampstoffer holder sig fra adskillige timer til flere uger i terrænet. Blistergasser kan under vand holde sig i årevis.

PRIMÆR BEHANDLING PÅ SKADESTEDET

Redningsmandskab bærer beskyttelsesudstyr efter indsatslederens vejledning.

Den tilskadekomne bringes ud af det forurenede område.

Den tilskadekomne renses med antigaspudder efter afklædning, se »Behandling på sygehuset«. Hvis antigaspudder ikke haves, anvendes vand. (På fartøjer, der driver fiskeri i risikoområder, bør findes beskyttelses- og gasførstehjælpsudstyr). En omhyggelig rensning er vigtig for at undgå yderligere spredning af forureningen.

Der ydes førstehjælp over for samtidige konventionelle skader.

Under transport til sygehus skylles fortsat med vand, hvis vandrensning anvendes.

Selvom patienten er renset, bør ambulancepersonalet anvende handsker.

BEHANDLING PÅ SYGEHUSET

Modtagepersonalet bærer beskyttelsesudstyr, også selv om der tidligere er foretaget rensning. Rensning skal foregå i særligt område, eventuelt uden for sygehuset.

Der kan renses med antigaspudder (70% klorkalk og 30% magnesiumoxyd) eller eventuelt med vand.

Antigaspudder må kun anvendes ved væskeformig forurening med nervegas og sennepsgas.

Den tilskadekomne overpudres med et tyndt lag antigaspudder (ved hjælp af strødåse med store huller eller en hvidtekost). Påklædningen opklippes på forsiden af kroppen og ekstremiteterne og foldes ud. Der pudres på den tilskadekomne og personalets handsker, så der ikke overføres forurening. Vaselineagtige belægninger afskrabes med træspatel eller kniv uden at gnide forureningen ind i huden eller sprede den. Stedet overpudres med antigaspudder og/eller vaskes med sulfosæbe - eller almindeligt sæbevand.

Antigaspudder må ikke komme i øjnene. Her renses med vand i mindst

15 minutter.

Gasforurende sår kan pudres.

Efter overpudring skal patienten skylles med vand.

Den tilskadekomne kan nu anses for at være renset og kan løftes ind i »rent« område.

GASTYPE, EGENSKABER OG VIRKNINGER

Nervegasser

Sarin flygtig Soman flygtig VX, VR varig Tabun flygtig

Organiske fosforforbindelser (organofosfater) - de dette.

Blistergasser

Sennepgas varig Kvælstofsennepgas varig Lewisit varig Phosgen oxim flygtig

Klorethylforbindelser, ringe opløselighed i vand, god i organiske opløsningsmidler.

Trænger hurtigt gennem tøj og læder, men langsommere gennem plastik og visse arter gumme (butylgummi etc.).

Virker celledræbende på grund af alkylering. Symptomer optræder efter latenstid på 4-8 timer i form af rødme, hudkløe (især på fugtige områder), blæredannelser og nekroser.

Angående behandling: se forrige side. Ved blistergassen Lewisit og andre arsenholdige kampstoffer gives snarest muligt dimerkaprolindsprøjtning.

Blodgifte Cyanbrinte flygtig Chlorcyan flygtig Se under cyanider. Kvælergasser Phosgen flygtig (Diphosgen) flygtig (Chlor) flygtig Chlorpikrin) flygtig

Phosgen, chlor - se under giftige, irriterende, ætsende gasarter.

PRÆPARATLISTER

Følgende præparater anbefales det at have i skadestuen til førstebehandling af forurenede patienter

Adm. vej Adrenaling 1 mg/ml. i.v. Antigaspudder (70% klorkalk, 30% magnesiumoxyd) udvortes Atropin 1 mg/ml i.v. Beclomethason inhalationsaerosol dosisaerosol Bronchodilaterende midler i.v. Dikobolttetracemat (Kelocyanor) i.v. Dimetylaminofenol (4-DMAP) i.v. Kalcium peroral Kalciumglukonatgel 2,5% udvortes Kalciumlævulat 100 mg/ml i.v. Kaliumjodid eller natriumjodid i.v. & peroral Kaliumpermanganat 30 mg/ml udvortes Methylthionin 10 mg/ml i.v. Natriumbikarbonat 1 mol/l i.v. & udvortes Natriumjodid eller kaliumjodid i.v. & peroral Natriumnitrit 10 mg/ml i.v. Natriumtiosulfat 150 mg/ml i.v. Obidoxum-behandling: Toxogonin 250 mg/ml i.v. »Steroid-behandling«: glukokortikoider i.v. & peroral

Lakmuspapir

Ingen