Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (Til samtlige kommuner, amtskommuner og tilsynsråd)

§ 2, stk. 3, nr. 5, i lånebekendtgørelsen fastlægger en adgang for kommunerne til at omlægge lån. Som en forlængelse heraf er et også muligt for en kommune at indgå en swapaftale. En swap er en aftale mellem to eller flere partnere om at bytte pengestrømme på aftalte vilkår over en aftalt periode. Swaps kan kun anvendes i det omfang betingelserne, der gælder for omlægning af lån, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, nr. 5, overholdes, og der skal redegøres for hver swap i regnskabsbemærkningerne.

3.10. Salg af kommunale aktiver.

Med 1988-lånebekendtgørelsen blev der indført den regel, at lån, optaget i forbindelse med areal- eller ejendomserhvervelser til kommunal jordforsyning, erhvervelse af ejendomme i medfør af lov om tilbudspligt eller lov om frigørelsesafgift af fast ejendom og lån optaget i forbindelse med industrihusbyggeri, skal indfries, når ejendommen sælges eller overgår til kommunalt formål, eller der skal ske en deponering efter reglerne i § 4, stk. 3-7.

Denne regel gøres med § 2, stk. 5 i den nye bekendtgørelse generel, således at hvis et areal, ejendom eller anlæg, for hvilket der er optaget lån, sælges, skal lånet indfries, eller der skal ske en deponering efter reglerne i § 4, stk. 3-7.

Reglen indebærer, at der i regnskabsbemærkningerne for det år, hvor f.eks. en ejendom købes, skal redegøres for hvor stor en del af købesummen, der er medregnet i den sum af udgifter, der i henhold til § 2 har givet kommunen låneadgang i det pågældende år. I regnskabsbemærkningerne til det år, hvor hele eller en del af ejendommen sælges, skal det oplyses, hvor stor en del af det pågældende lån, der er indfriet, eller hvor stor en deponering, der er foretaget. Deponeringen/indfrielsen behøver ikke overstige den del af købesummen, der er medregnet i de udgifter, der har givet låneadgang.

Hvis kun en del af ejendommen sælges/overgår til kommunalt formål, skal der indfries/deponeres svarende til den solgte dels andel af den samlede købesum.

Ved salg til en juridisk person, hvis låntagning henregnes til kommunen jf., § 4, stk. 1, skal der ikke ske en indfrielse af lånet, ligesom dennes overtagelse af eksisterende lån ikke belaster kommunens øvrige muligheder for at optage lån.

4. Overtagelse af lån.

Hvis kommunen i forbindelse med køb af en ejendom overtager et lån, vil lånet skulle fragå i kommunens låneramme. Fra denne hovedregel er der dog tre undtagelser.

For det første gælder det, at et lån aldrig skal belaste kommunens låneramme mere end en gang. Det får betydning, hvis kommunen f.eks. køber en selvejende institution, hvis lån har været henregnet under kommunens låntagning efter § 4. (§ 2, stk. 3, nr. 6).

For det andet fremgår det af § 2, stk. 3, nr. 7, at kommunen har adgang til uden for lånerammen at overtage indestående prioriteter i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom, såfremt ejendommen erhverves af kommunen som ufyldestgjort panthaver på en tvangsauktion. Det er i denne forbindelse en betingelse, at kommunen søger ejendommen afhændet. Såfremt ejendommen overgår til kommunalt formål, skal prioriteterne indfries, medmindre kommunen har en uudnyttet låneadgang.

Endelig for det tredie kan kommunen benytte sig af deponeringsreglerne i § 4, stk. 3-7.

5. Selvejende og private institutioners låntagning.

Lån, som optages af selvejende institutioner med kommunal deltagelse, henregnes til kommunens låntagning, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.

Blandt de forhold, der i den forbindelse må lægges vægt på, er, om

1) der gives et betydeligt kommunalt tilskud i anlægsfasen,

2) der gives driftstilskud, der afhænger af underskuddets størrelse,

3) der er kommunal indflydelse på driften af institutionen gennem en eller flere af kommunen udpegede repræsentanter i bestyrelsen. Derimod anses det ikke i sig selv som udtryk for kommunal deltagelse, at kommunen udpeger en eller flere observatører uden stemmeret til bestyrelsen,

4) kommunen har forpligtet sig økonomisk over for institutionen ud over indeværende budgetår.

Herudover kan der eksempelvis for selvejende idrætshaller være en økonomisk afhængighed, såfremt

5) kommunen har givet bindende tilsagn om at benytte hallen i en væsentlig del af hallens åbningstid eller på anden måde afgivet garantier overfor hallen,

6) kommunen i væsentligt omfang yder tilskud til foreninger, der benytter hallen, ud over hvad kommunen er forpligtet til efter fritidsundervisningslovens regler. I denne forbindelse forstås der, at tilskuddet for børn og unge under 25 år er på mere end 75 pct. af driftsudgifterne til lokaler. Endvidere skal de tilskudsberettigede foreninger og og kommunen benytte hallen i mere end 75 pct. af åbningstiden.

Kommunen kan derimod yde et frit, årligt tilskud til institutionen, uden at dette forhold i sig selv får konsekvenser for kommunens låneramme. Herved forstås, at der er overladt institutionen et betydeligt, selvstændigt økonomisk ansvar. Tilskuddet må derfor ikke afhænge af underskuddet eller en eventuel lånoptagelse. Heraf følger, at tilskuddet ikke må forøges væsentligt i forbindelse med en eventuel lånoptagelse.

6. Reglerne om garantistillelse

Med den senest foregående ændring af lånebekendtgørelsen skal alle garantier for lån henregnes til en kommunes låntagning, såfremt lånet anvendes til finansiering af udgifter, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, jf. § 4, stk. 1, nr. 5. Kommunen kan altså kun stille garanti for lån, hvis der er tale om formål, som kommunen selv automatisk kan låne til, eller hvis det beløb, garantien lyder på, fradrages i kommunens låneramme, eller hvis kommunen deponerer et beløb efter reglerne i § 4, stk. 3-7, svarende til det, garantien lyder på.

Det er som hidtil en betingelse for kommunens garantistillelse, at der er tale om et lovligt kommunalt formål, og at lånet opfylder vilkårene for kommunal låntagning, § 7, jf. § 6.

Den generelle regel om, at garanti for lån henregnes til kommunens låntagning, hvis lånet anvendes til finansiering af udgifter, der sidestilles med en kommunal anlægsopgave, indebærer, at kommunale garantistillelser med hjemmel i lov derved også ofte vil skulle fragå i en kommunes låneramme.

På denne baggrund ændres lånebekendtgørelsen således, at garanti for lån ikke betragtes som et kommunalt lån, såfremt der er tale om følgende formål

1) Almennyttige boliger, andelsboliger eller boliger for unge under uddannelse m.fl. i henhold til lov om boligbyggeri (lovbekg. nr. 82 af 2. februar 1989).

2) Grundejerbidrag og private fællesveje i henhold til lov om grundejerbidrag til offentlige veje og lov om private fællesveje (lovbekg. nr. 369 og 370 af 6. august 1985).

Garanti for lån optaget af kommunale trafikhavne belaster en kommunes låneramme. Dispensation til at meddele garanti til dette formål kan indhentes forud for afgivelse af garanti, jf. Indenrigsministeriets skrivelse af 3. januar 1989 til samtlige primærkommuner.

Garanti for lån til betaling af tilslutningsbidrag til kloakering og spildevandsanlæg henregnes til kommunens låntegning. Dispensation hertil kan opnås efter retningslinierne i Indenrigsministeriets vejledning af 30. juni 1989 om finansisering af rensningsanlæg.

Garanti for beboerindskudslån betragtes ikke som et kommunalt lån. Kommunerne kan efter kommunalfuldmagten yde garanti for lån optaget af borgere til betaling af tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomheder, der er organiseret på fællesbasis. I det omfang en kommune har adgang til at optage lån til investeringudgiften ved en forsyningsvirksomhed, kan en kommune også uden konsekvenser for sin låneramme garantere for lån optaget af borgere til betaling af tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomheden. Dette gælder således for tilslutning til gas, vand, varme og el. En kommune kan derved selv vælge, om den vil stå i forskud med udgifterne, eller om den vil ombytte sit tilgodehavende med en kommunal garanti for de samme udgifter.

7. Reglerne om leje og leasing.

Indgåelse af leje- og leasingaftaler opfattes i nogle tilfælde som lån. Det gælder, når leje/leasingaftalen erstatter en kommunal anlægsudgift. Hvis f.eks. en daginstitution etableres i ejede lokaler, skal værdien af det lejede fragå i kommunens låneramme. Har kommunen ingen låneramme, må der søges om dispensation. Leasing af f.eks. kontorteknik erstatter derimod ikke en anlægsudgift, men en driftsudgift, så her sker der ikke noget fradrag i lånerammen.

Når man skal opgøre værdien af det lejede, kan for nyopførte ejendomme anvendes den samlede anlægsudgift og for ældre ejendomme den seneste ejendomsvurdering. Udvidelse eller forbedring af det lejede, som medfører forøgelse af lejeudgiften, skal også sidestilles med kommunal lånoptagelse, og her kan tilsvarende anlægsudgiften anvendes ved opgørelse af det beløb, som skal fragå i lånerammen.

Med 1988-lånebekendtgørelsen blev indført em mulighed for bl.a. at indgå leje- og leasingaftaler, uden at det påvirker lånerammen: Kommunen kan deponere et beløb svarende til værdien af det lejede, (§ 4, stk. 3-7). Denne mulighed vil være af interesse som alternativ till køb eller nyopførelse, når kommunen har et midlertidigt lokalebehov.

I § 4, stk. 1, nr. 8, er det blevet præciseret, at den del af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, indgået af kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber og lignende med kommunal deltagelse, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, henregnes til kommunens låntagning.

Ligeledes henregnes garanti for leje- eller leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, til kommunens låntagning, jf. § stk. 1, nr. 5, 7 og 8. Garanti for leje- og leasingaftaler, som kommunen ikke efter loven er forpligtet til at give, kræver tilsynsmyndighedens samtykke, jf. afsnit 10.

8. Kassekreditter og lignende.

8.1. Kassekreditter og byggelån.

Både kommuner, amtskommuner, Hovedstadsrådet og kommunale fællesskaber har mulighed for i et vist omfang at trække på kassekreditter.

For kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber og lignende med bestemmende kommunal indflydelse gælder, at kassekreditten maksimalt må andrage 50 kr. pr. indbygger. For kommunerne opgøres det tilladte træk på kasse- og byggekreditter som gennemsnittet af meget likvide beholdninger over de seneste 365 kalenderdage.

Begrebet »meget likvide beholdninger« defineres som summen af indeståender på kasse-, giro-, check- og anfordringskonti, jf. funktionerne 8.01-8.04/9.01-9.04 i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Trækket på kasse- og byggekreditter opgøres i forhold til funktion 8.50/9.50.

Saldi vedrørende byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristet låntagning inden for kommunens låneramme, skal dog ikke regnes med.

Beregningen af gennemsnittene, såvel gennemsnitsbeholdningen af likvide aktiver som gennemsnitstræk på kasse- og byggekreditter på en given dag, f.eks. den 2. december 1988 kan ske på følgende måde

For hver dag i perioden 2. december 1987 til 2. december 1988, hvor der er foretaget kasseopgørelse, noteres dagens saldo på 9.01-9.04 i en kolonne og dagens saldo på 9.50 (excl. saldi vedrørende byggelån, der senere konverteres til langfristede lån) i en anden kolonne. For hver kolonne tælles saldiene sammen og divideres med det samlede antal kasseopgørelser, der er foretaget i perioden. (Dvs. det fremkomne gennemsnit på 9.50 fratrækkes, hvis det repræsenterer kreditsaldi, det tilsvarende gennemsnit på 0.01-9.04). Det derefter fremkomne resultat må aldrig blive negativt.

Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelsen af reglen vil det være nødvendigt, at kommunen tilrettelægger kasseopgørelsen således, at kommunen på foranledning kan rekonstruere saldiene dagligt på de respektive konti i den forløbne 12 måneders periode.

8.2. Commercial papers (certifikater).

Commercial papers er gældsbeviser med ganske korte løbetider. Certifikaterne kan være et alternativ til træk på kassekreditten. Certifikaterne er ikke rentebærende, men udstedes til underkurs og indløses på forfaldstidspunktet til kurs 100.

Udstedelse af certifikater med en løbetid på mindre end et år skal krediteres til den udstedte kurs på funktion 8.50, Kassekreditter og byggelån, i det kommunale budget- og regnskabssystem. Registrering af debetbevægelser vil ske ved indløsning af de udstedte certifikater til kurs 100. Kurstabet, der er et udtryk for renten på lånet, registreres på funktion 7.50, Renter af kassekreditter og byggelån.

Udstedelsen af certifikater behandles således som en almindelig kassekredit i budget- og regnskabssystemet og indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til bekendtgørelsens § 6, stk. 4-5.

Certifikater med en løbetid på mere end et år krediteres på funktion 8.73 Offentligt emitterede obligationer i indland, eller funktion 8.74 Offentligt emitterede obligationer i udland.

9. Valutaterminsforretninger.

I § 6, stk. 6, præciseres det, i hvilket omfang kommuner og selskaber med kommunal deltagelse kan anvendes valutaterminsforretninger.

En kommune kan indgå valutaterminsforretninger i det omfang, den enkelte valutaterminsforretning har direkte relation til en konkret økonomisk eller forretningsmæssig disposition, der tilgodeser et lovligt kommunalt formål og inderbærer en forpligtelse for kommunen til at betale eller modtage et beløb i fremmed valuta. En kommune kan ikke indgå valutaterminsforretninger på baggrund af en forventet lånoptagelse.

Dvs., at en kommune kan købe fremmed valuta mod danske kroner på termin, når det sker som et led i opfyldelsen af en betalingforpligtelse i fremmed valuta, f.eks. en forpligtelse til betaling af renter og/eller afdrag på lån eller i et almindeligt handelsforhold.

Ligeledes kan en kommune sælge fremmed valuta mod danske kroner på termin i forbindelse med optagelse af lån, hvis der er indgået kontrakt herom. Endelige kan en kommune sælge fremmed valuta mod fremmed valuta på termin i forbindelse med omlægning af en gæld til en anden valuta.

Adgangen til at indgå valutaterminsforretninger skal bl.a. ses i forbindelse med den adgang, der er givet til at omlægge lån. Både indenlandske og udenlandske lån kan efter denne bestemmelse konverteres til nye indenlandske/udenlandske lån, såfremt den totale finansiering overholder vilkårene for kommunal låntagning. Derfor kan der kun indgås valutaterminsforretninger svarende til den aktuelle gæld i fremmed valuta.

I regnskabsbemærkningerne for det år, hvor en terminskontrakt indgås, skal der redegøres for hvilke fremtidige kontraktlige betalinger, der er terminssikret, såfremt terminskontrakten rækker udover regnskabsåret.

Der kan ikke indgås terminsforretninger for lån, der er optaget i danske kroner, da formålet med valutaterminsforretninger er at kurssikre fremtidige betalinger i fremmed valuta.

10. Kommunens tilsagn om regelmæssige ydelser.

Under forudsætning af at kommunalbestyrelsen forfølger et lovligt kommunalt formål, kan kommunalbestyrelsen med tilsynsmyndighedens samtykke retligt forpligte sig til over en flerårig periode at erlægge en række ikke nærmere fastsatte økonomiske ydelser, som kommunen ikke efter loven er forpligtet til at præstere, jf. § 8. Samtykkekravet er opretholdt i disse tilfælde, idet en præcisering af de minimumskrav til indsigt i modtagerens økonomiske forhold og dispositioner samt til kontrol med regnskabsaflæggelse og revision, som kommunalbestyrelsen kan stille som vilkår for tilsagnet, ikke kan foretages generelt, men må fastlægges i hvert enkelt tilfælde under hensyn til den konkrete modtagers forhold.

Det centrale område for bestemmelsen i § 8 er tilsagn til lokale foreninger, selvejende institutioner og lignende om underskudsdækning over en vis periode. De fremtidige ydelser vil i disse tilfælde være ukendte på tidpunktet for afgivelsen af tilsagnet. Samtykkekravet i § 8 gælder imidlertid også, selv om såvel antallet som størrelsen af de af tilsagnet omfattede ydelser på forhånd er fastlagt. Dog anses tilsagn om ydelse af et fast tilskud i op til 3 år for et engangstilskud med ratevis afvikling frem for et tilsagn om en »regelmæssig ydelse«. Samtykke hertil vil således være ufornødent.

11. Kommunens indtræden i kommunale fællesskaber m.v.

Hensigten med § 9 er, at en kommune skal have tilsynsmyndighedens forudgående samtykke til indtræden i et fælleskab, der påfører kommunen økonomiske forpligtelser, men som ikke er omfattet af styrelseslovens § 60, fordi fællesskabet har andre deltagere end kommuner, eller fordi fællesskabet ikke medfører indskrænkninger i de deltagende kommuners beføjelser efter styrelsesloven.

Som eksempel på dispositioner, som vil kræve samtykke efter § 9, kan nævnes indtræden i et interessentskab eller i et andelsselskab med ubegrænset ansvar, når der i sådanne selskaber deltager andre end kommuner.

Herudover omfatter § 9 en kommunes indtræden i en forening, et selskab eller lignende, hvor kommunen forpligtes til at præstere eventuelle fremtidige ydelser i overensstemmelse med de beslutninger, der træffes af foreningens kompetente organer. Også her er det forudsat, at fællesskabet ikke er omfattet af godkendelseskravet efter styrelseslovens § 60.

Samtykke efter lovens § 60 er som hidtil nødvendigt ved indgåelse af aftaler om samarbejde udelukkende mellem kommuner, der vil medføre indskrænkning i de deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter styrelsesloven.

12. Dispensationsmulighederne.

Indenrigsministeren kan i særlige tilfælde meddele kommunen dispensation til at optage lån uden for lånerammen (§ 11, stk. 1). Dispensationerne tildeles inden for en samlet ramme for det enkelte regnskabsår.

Ansøgninger om forhåndstilsagn om lånedispensation bør være Indenrigsministeriet i hænde senest den 1. september i året forud for det regnskabsår, hvor lånet ønskes optaget. Kommuner, der søger om dispensation inden denne dato, vil kunne modtage svar inden den endelige vedtagelse af budgettet.

Der kan kun undtagelsesvis gives dispensation til kommuner, der indsender anmodning om lånetilladelse efter budgetvedtagelsen.

En ansøgning om lånetilladelse bør dels indeholde en angivelse af låneformålet og dels en redegørelse for størrelsen af kommunens primo- og ultimokassebeholdning set i relation til summen af bruttodriftsudgifterne og bruttoanlægsudgifterne. Der kan som hovedregel kun opnås dispensation til lånefinansiering af anlægsudgifter, og kun kommuner med en lav likviditet kan komme i betragtning.

Et forhåndstilsagn om lånedispensation er knyttet til det projekt, der har begrundet forhåndstilsagnet. Så snart der er truffet endelig beslutning om iværksættelse af projektet, kan kommunen anmode om endelig dispensation. Såfremt det vedtagne projekt i det væsentlige er identisk med det, som begrundede forhåndstilsagnet, er det kun en formsag at opnå en endelig dispensation. Beslutter kommunen derimod at opgive det opgældende projekt, falder forhåndstilsagnet automatisk bort.

Retningslinierne for ansøgning om tilladelse til lånefinansiering af rensningsanlæg er beskrevet i særskilt vejledning fra Indenrigsministeriet af 30. juni 1989.

Indenrigsministeriet, den 30. juni 1989.

Thor Pedersen

/Ib Jensen

Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

(Til samtlige kommuner, amtskommuner og tilsynsråd)

Indledning.

Indenrigsministeren har ved bekendtgørelse af 30. juni 1989 fastsat regler om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Bekendtgørelsen erstatter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 309 af 13. juni 1988. (Denne bekendtgørelse er nedenfor omtalt som 1988-lånebekendtgørelsen.)

Baggrunden for udsendelsen af en ny bekendtgørelse er først og fremmest den indgåede aftale af 2. juni 1989 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Punkt 7 i aftalen lyder

»Indenrigsministeriet vil - med virkning fra 1. juli 1989 ændre lånebekendtgørelsen, således at

- låneadgangen til grundkapital (13 pct.) til ældreboliger nedsættes til 4 pct., med virkning for projekter, hvortil der er givet anlægsbevilling efter de nye lånereglers ikrafttræden,

- i den automatiske låneadgang til forsyningsvirksomhederne modregnes det beløb på udlægskontoen, som svarer til forsyningsvirksomhedernes tilgodehavende hos kommunen,

- låneafgangen til areal- og ejendomserhvervelser nedsættes til 85 pct. af udgiften.

Der bliver mulighed for optagelse af lån til affaldsbehandlingsanlæg for anlægsudgifter, der i et regnskabsår overstiger 300 kr. pr. indbygger. Lånets løbetid må højst være 6 år. Der indføres samtidig adgang til forskudsopkrævning.«

Desuden er der ved den ny lånebekendtgørelse foretaget enkelte andre ændringer, bl.a. indførelse af en bestemmelse om automatisk låneadgang til udgifter ved elbesparende foranstaltninger, og at lån skal indfries ved salg af alle kommunale aktiver, såfremt der er optaget lån i forbindelse med disse.

I nærværende vejledning gives der dels en redegørelse for de foretagne ændringer af lånereglerne og dels en samlet redegørelse for lånereglerne, således som de fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 30. juni 1989 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier. I vejledningen er indarbejdet de dele af Indenrigsministeriets vejledning af 26. juni 1988 vedrørende 1988-lånebekendtgørelsen, som fortsat er aktuelle. Vejledningen af 26. juni 1988 kan herefter betragtes som bortfaldet.

De ændringer, der er affødt af aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, er omtalt i vejledningens afsnit 3.6, 3.1, 3.3 og 3.7. De væsentligste øvrige ændringer i lånereglerne er

- at Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 5. juli 1985 om offentlige enheders udenlandske låntagning reelt er blevet suspenderet fra den 1. oktober 1988. Dette indebærer, at udlandslån ikke nødvendigvis skal løbe afdragsfrit i mindst eet år, og ligeledes skal Finansministeriet ikke underrettes om låntagning efter hjemtagelsen af lånet. Finansministeriet forventes at udsende en cirkulæreskrivelse herom primo juli 1989,

- at den frie adgang til at indgå aftaler om leje af ældreegnede boliger uden for ældreboligloven delvis ophæves, jf. punkt 3.6,

- at lån skal være optaget senest 31. marts i det følgende regnskabsår,

- at Indenrigsministeriet har udsendt en ny særskilt vejledning af 30. juni 1989 om finansiering af rensningsanlæg.

Indholdsfortegnelse

1. Generel beskrivelse af lånereglerne ........................ 4 2. Hvor kan kommunerne låne? .................................. 5 3. Den automatiske låneadgang (lånebekendtgørelsens § 2) ...... 6 3.1. Forsyningsvirksomheder ................................... 6 3.2. Særligt om naturgasselskabernes låneadgang ............... 7 3.3. Renovation m.v. .......................................... 8 3.4. Elbesparende foranstaltninger ............................ 9 3.5. Lån til sanering og byfornyelse .......................... 10 3.6. Ældreboliger m.v. ........................................ 10 3.7. Kommunal jordforsyning ................................... 12 3.8. Konvertering af lån ...................................... 12 3.9. Swaps .................................................... 13 3.10 Salg af kommunale aktiver ................................ 14 4. Overtagelse af lån ......................................... 14 5. Selvejende og private institutioners låntagning ............ 15 6. Reglerne om garantistillelse ............................... 16 7. Reglerne om leje og leasing ................................ 18 8. Kassekreditter og lignende ................................. 19 8.1. Kassekreditter og byggelån ............................... 19 8.2. Commercial papers (certifikater) ......................... 20 9. Valutaterminsforretninger .................................. 20 10. Kommunens tilsagn om regelmæssige ydelser ................. 21 11. Kommunens indtræden i kommunale fællesskaber m.v. ......... 22 12. Dispensationsmulighederne ................................. 22

1. Generel beskrivelse af lånereglerne.

I det enkelte regnskabsår råder kommunen over en låneramme. Den svarer til summen af udgifter, som kommunen afholder til de formål, der er nævnt i lånebekendtgørelsens § 2, og med de regnskabsførte beløb, det vil normalt sige excl. købsmoms.

Låneadgangen efter § 2 er ikke betinget af, at lånebeløbene direkte anvendes til betaling af de udgifter, som har givet adgang til låneoptagelse. Men det er en betingelse, at de udgifter, der har udløst låneadgangen, er afholdt i samme regnskabsår, som lånet hjemtages. Efter § 2, stk. 4, skal låntagningen finde sted inden den 31. marts i det følgende år.

En kommunes adgang til at optage lån bestemmes udtømmende af § 2. D.v.s., at der kun kan optages lån, såfremt der er afholdt låneberettigede udgifter. Dette indebærer, at der ikke ud over de tilfælde, der er nævnt i § 2, kan optages lån mod deponering efter reglerne i § 4, stk. 3-4 og 6-7. Der er således ikke adgang til at optage lån mod deponering alene for at skaffe kommunen en rentegevinst. En kommune eller et selskab med kommunal deltagelse kan altså ikke forøge sin bruttolåntagning mod en tilsvarende deponering.

I særlige tilfælde, f.eks. ved optagelse af lån i amtskommunernes fonde for frigørelses- og afståelsesafgift, kan indenrigsministeren dog ved ansøgning meddele dispensation til at optage lån mod deponering.

Deponeringsordningen, der er beskrevet nærmere i punkt 6 og 7, kan således kun anvendes af en (amts)kommune i henhold til § 4, stk. 1, nr. 2-8.

Den automatiske låneadgang til en række formål indebærer, at kommunale indskud i fælleskommunale virksomheder kan lånefinansieres, hvis indskuddene fuldt ud anvendes til investeringer, for hvilke der er automatisk låneadgang.

Ordningen med lånerammer gælder alene for primærkommunerne. Amtskommunerne er som udgangspunkt afskåret fra at optage lån, men der er dog enkelte undtagelser; se § 3.

Den maksimale løbetid for lån fremgår af § 6. Herudover gælder, at lån normalt ikke bør have en løbetid, der overstiger afskrivningsperioden for det anlæg, der skal finansieres.

2. Hvor kan kommuner låne?

Lånebekendtgørelsen indeholder ingen begrænsninger med hensyn til, hvor kommunerne kan optage lån.

For så vidt angår lån i fondene for frigørelses- og afståelsesafgift er der efter § 2, stk. 1, nr. 15, som hidtil automatisk låneadgang til udgiften ved erhvervelse af ejendomme i medfør af lov om tilbudspligt eller lov om frigørelsesafgift af fast ejendom. Når det drejer sig om lån i frigørelses- og afståelsesafgiftsfondene til andre formål, gælder de almindelige regler, dvs. at kommunerne kan låne i fondene i det omfang, de har uudnyttet låneadgang efter § 2 eller dispensation efter § 11, stk. 1.

Kommunerne kan også låne i udlandet . Det fremgår af

bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at udlandslån maksimalt må have en løbetid på 20 år, og at den beregnede, gennemsnitlige løbetid højst må være 15 år.

Ved gennemsnitlig løbetid forstås et vejet gennemsnit af de enkelte afdrags løbetid. Neden for er der givet eksempler på, hvordan den gennemsnitlige løbetid beregnes. Der er tale om 10-års lån på nominelt 100 kr. med helårlig rente på 9 pct.

Serielån med årlige afdrag.

(a) (b) (c) Tidspunkt Afdrag = (a) x (b) (år) (kr.) 1 10 10 2 10 20 3 10 30 4 10 40 5 10 50 6 10 60 7 10 70 8 10 80 9 10 90 10 10 100 Sum 100 550 Sum (c) 550 Gennemsnitlig løbetid = ------- = --- = 5,5 år Sum (b) 100 Annuitetslån med årlige ydelser. (a) (b) (c) (d) (e) (f) Tidspunkt Ydelse Restgæld Rente = Afdrag = = (a) x (e) før beta- 9 pct. (b) - ling af af (c) (d) ydelser 1 15,58 100,00 9,00 6,58 6,58 2 15,58 93,42 8,41 7,17 14,35 3 15,58 86,24 7,76 7,82 23,46 4 15,58 78,42 7,06 8,52 34,10 5 15,58 69,90 6,29 9,29 46,46 6 15,58 60,61 5,45 10,13 60,76 7 15,58 50,48 4,54 11,04 77,27 8 15,58 39,44 3,55 12,03 96,26 9 15,58 27,41 2,47 13,12 118,04 10 15,58 14,30 1,29 14,30 142,95 Sum 100,00 620,00 Sum (f) 620 Gennemsnitlig løbetid = ------- = --- = 6,2 år Sum (e) 100

Stående (= fast) lån.

Der er kun eet afdrag, nemlig det fulde lånebeløb, som forfalder efter 10 år. Altså er gennemsnitlig løbetid også 10 år.

Da omkostninger ved lån i udlandet ofte vil være større end ved indenlandsk låntagning, vil det kunne være hensigtsmæssigt at lånefinansiere et anlægsarbejde, der løber over flere år, med eet lån. Der derfor med undtagelsesbestemmelsen i § 2, stk. 4, 2. punktum, åbnet mulighed for, at man det første år kan optage udlandslån svarende til det samlede finansieringsbehov ved det pågældende, flerårige anlægsarbejde.

3. Den automatiske låneadgang (lånebekendtgørelsens § 2).

3.1. Forsyningsvirksomheder.

Hidtil har en kommune haft adgang til at optage lån til investeringsudgiften ved 1) indvinding og distribution af brugsvand, 2) produktion og distribution af elektricitet, og 3) produktion og distribution af gas og varme, herunder udgiften ved investering i affaldsforbrændingsanlæg med varmeudnyttelse.

Denne låneadgang reduceres fra og med den 1. juli 1989, i det omfang forsyningsvirksomhederne har et tilgodehavende hos kommunen. Opkrævede og budgetterede bidrag vedrørende forsyningsvirksomheder, for hvilke der ikke er afholdt udgifter, skal således først anvendes, før investeringsudgifter kan lånefinansieres.

Som reglen er udformet, jf. § 2, stk. 2, kan der maksimalt optages lån svarende til de i regnskabsåret afholdte anlægsudgifter og kun i det omfang kommunen har et udlæg ultimo regnskabsåret.

Herved opnås, at tidligere opsamlede overskud i forsyningsvirksomhederne modregnes i låneadgangen og ligeledes, at et overskud ud over anlægsudgiften i løbet af året modregnes.

Der er altså tale om en dobbelt begrænsning

1) Som hidtil giver kun anlægsudgifter låneadgang.

2) Låneadgangen er maksimalt kommunens udlæg til forsyningsvirksomhederne ved regnskabsårets slutning.

Begrænsningen gælder for hver af funktionerne 9.31, 9.32, 9.33 og 9.34 i »Budget og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« og for hver funktion set under eet. Det samme gælder for udlægskontoen vedrørende affaldsforbrænding med varmeudnyttelse. Den låneberettigede investeringsudgift på funktion 1.01, Gasforsyning, kan således højst svare til kommunens udlæg ultimo året på funktion 9.31, uanset om funktion 9.31 er opdelt på grupperinger.

Eventuelle tilbagebetalingskrav, som kommunen er blevet pålagt af Elprisudvalget eller Gas- og Varmeprisudvalget, kan tillægges ultimoudlægget med den værdi, kravet har ultimo regnskabsåret.

For så vidt angår finansiering af rensningsanlæg m.v. henvises til særskilt vejledning fra Indenrigsministeriet af 30. juni 1989.

3.2. Særligt om naturgasselskabernes låneadgang.

Ifølge § 2, stk. 1, nr. 2. punktum, er der adgang til lånefinansiering af driftsunderskuddet, incl. renter og afdrag, ved distribution af naturgas.

Låneadgangen omfatter ikke naturgasselskabers driftsunderskud generelt, men alene underskuddet ved den del af selskabernes aktivitet, der vedrører naturgasdistributionen.

Til driftsudgifter vedrørende naturgasdistribution henregnes

- udgifter til køb af naturgas, vedligeholdelse af naturgasnettet og administration,

- udgifter ved markedsføring, herunder ydelse af rabatter, finansiering af kundernes konvertering til naturgas, tilvejebringelse af komponenter til udførelse af konverteringen samt service overfor brugernes naturgasinstallationer,

- samt endelig de jyske naturgasselskabers udgifter ved køb af aktier i Jydsk Naturgas A/S, jf. drøftelse i møde den 18. juni 1987 mellem energiministeren, indenrigsministeren og formændene for Naturgas Syd, Naturgas Midt/Nord og Jydsk Naturgas.

En række af naturgasselskabernes aktivitetsområder falder uden for denne afgrænsning. Det gælder selskabernes aktiviteter og udviklingsprogrammer inden for andre energiformer, og det gælder aktiviteter, som er afledt af naturgasdistributionen.

Som eksempel på afledt virksomhed, der ikke giver låneadgang, kan nævnes systemeksport og genbrugsvirksomhed. Med genbrugsvirksomhed sigtes specielt til reparation og salg af de oliebrændere, som naturgasselskaberne i en række tilfælde har købt af kunderne ved konverteringen. Udgiften til købet af oliebrændere vil dog kunne anses for at være en markedsføringsudgift og dermed berettige til låneadgang. Skulle der ved naturgasselskabernes aktiviteter i forbindelse med systemeksport opstå behov for mellemfinansiering, henvises naturgasselskaberne til lånebekendtgørelsens kassekreditregler, (§ 6, stk. 4).

3.3. Renovation m.v.

Med aftalen af 2. juni 1989 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening kan en kommune optage lån til investeringsudgiften m.v., som i regnskabsåret overstiger 300 kr. pr. indbygger. Der forudsættes således en selvfinansiering på 300 kr. pr. indbygger pr. regnskabsår. Ved investering i affaldsforbrændingsanlæg med varmeudnyttelse er der fortsat låneadgang til hele investeringsudgiften, dog højst kommunens udlæg til forsyningsvirksomheden ultimo året, jf. ovenfor.

Ved investeringsudgifter til renovation m.v. forstås her alle anlæg under funktion 0.60 Fælles formål, 0.61 Renovation, 0.63 Lossepladser, 0.65 Genanvendelsesanlæg og forsortering, og den del af 0.62 Konverteringsanlæg, der ikke vedrører forbrændingsanlæg med varmeudnyttelse.

3.4. Elbesparende foranstaltninger.

Lånerammen er blevet udvidet til - ud over udgiften ved energibesparende foranstaltninger i enhver bygning, der tilhører kommunen eller en institution, hvis låntagning henføres til kommunen, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 og 4 - også at omfatte elbesparende foranstaltninger i bygninger eller anlæg, der tilhører kommunen eller institutioner, hvis låntagning henregnes til kommunen.

Ved elbesparende foranstaltninger forstås udskiftning af lyskilder og/eller armaturer til mere eløkonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer.

Med »udskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer« tænkes eksempelvis på

- udskiftning til korrekt motorstørrelse og regulering af omdrejningstallet i forbindelse med pumpning (rensningsanlæg, vandværker o.lign.)

- udskiftning af apparatur til opvarmning i forbindelse med rengøring (vask og tørring).

Indførelsen af adgangen til at optage lån til elbesparende foranstaltninger indebærer, at en kommune kan indgå leje- eller leasingaftaler (trediepartsfinansieringskontrakter) med henblik på at begrænse elforbruget i kommunale bygninger eller i institutioner, hvis låntagning henregnes til kommunen, uden at lånerammen belastes.

3.5. Lån til sanering og byfornyelse.

Låneadgangen omfatter alene kommunens udgifter til foranstaltninger omfattet af en saneringsplan eller en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring. Det vil sige, at kommunerne kan optage eller stille garanti for lån, som nævnt i saneringslovens §§ 47, 47a, 49, 50, 52, 52a, og 54a samt byfornyelseslovens §§ 58, 58a, 59 og 62. Der kan endvidere optages lån til udgifter, der er berettigede til statsrefusion efter byfornyelseslovens § 66, stk. 3, herunder til ejendomserhvervelse i medfør af beslutningen. De optagne lån nedskrives/indfries med statens andel af saneringstabet, straks den modtages. Endvidere nedskrives/indfries de optagne lån med indtægter som følge af salg af ryddede grunde m.v., således at den endelige låneadgang alene omfatter kommunens nettoudgifter.

Lånefinansiering kan som hovedregel finde sted, enten når udgiften er omfattet af en godkendt saneringsplan, når der foreligger bindende tilsagn til udgifternes afholdelse, eller når en beslutning efter byfornyelseslovens § 8, stk. 3, er indberettet til boligministeren (Boligstyrelsen). Dog kan udgifter, som afholdes fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning om at iværksætte planlægningen inden for et konkret område i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring ligeledes lånefinansieres, i det omfang udgifterne er omfattet af en forventet senere beslutning i medfør af byfornyelsesloven.

3.6. Ældreboliger m.v.

I henhold til § 7, stk. 1, i lov om boliger for ældre og personer med handicap, lovbekendtgørelse nr. 600 af 7. oktober 1988, som ændret ved lov nr. 163 af 15. marts 1989, kan en kommunalbestyrelse i forbindelse med opførelsen af ældreboliger give tilsagn om kommunelån på indtil 13 pct. af ejendommens værdi.

Denne grundkapital har hidtil enten kunne finansieres ved lån (nominal- eller indekslån, dog ikke realkreditlån) eller selvfinansiering. Efter aftalen af 2. juni 1989 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening kan kun 4/13 af grundkapitalen finansieres ved lån (nominal- eller indekslån). Ændringen gælder for projekter, hvortil der ikke er givet anlægsbevilling (eller til en del af anlægsudgiften) inden 1. juli 1989 og projekter, hvortil der er givet en bevilling inden 1. juli 1989, men hvor ældreboligerne først er klar til indflytning efter 30. juni 1991. Hvis helt særlige forhold gør sig gældende kan der dispenseres fra datoen 30. juni 1991.

4/13 af grundkapitalen kan lånefinansieres både ved nybyggeri og ombygning af eksisterende ejendomme, herunder også kommunale ejendomme.

Den øvrige adgang til at optage indekslån på 85 pct. af anskaffelsessummen ved nybyggeri eller 85 pct. af ombygningsudgifterne ved eksisterende ejendomme berøres ikke. Ved ombygning af en ejendom, hvor kommunen er ejer, vil der også stadig kunne lånes 85 pct. af anlægssummen (ejendomsværdi plus ombygningsudgifter).

I forbindelse med indgåelse af lejeaftaler om ældreegnede boliger uden for ældreboliglovens rammer, men hvor boligernes indretning er i overensstemmelse med, hvad ældreboliglovens kapitel 2 foreskriver om boligernes indretning, skal der deponeres 9 pct. af ejendommens værdi/anskaffelsessum efter § 4, stk. 6-7.

Øvrige lejeaftaler om ældreegnede boliger uden for ældreboligloven kræver en deponering efter § 4, stk. 3-7, i lånebekendtgørelsen. Kravet om deponering bortfalder i det omfang, kommunen har en uudnyttet låneadgang svarende hertil.

Der kan frit indgås aftaler om leje af lokaler til indretning af bofællesskaber for psykisk og fysisk handicappede efter bistandslovens § 68.

3.7. Kommunal jordforsyning.

Efter bekendtgørelsens § 2. stk. 1. nr. 14, har en kommune adgang til at optage lån til 85 pct. af udgiften ved areal- eller ejendomserhvervelse til kommunal jordforsyning, jf. funktionerne 0.01-0.05 i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Udgiften til erhvervelse af ejendomme, hvor forskelsværdien overstiger grundværdien, giver dog ikke en kommune en låneadgang. Dette gælder for ejendomme erhvervet 1. juli 1989 eller senere.

Grundværdien af landbrugsejendomme o.lign. beliggende i landzone vurderes efter § 14, stk. 1-3, i lov om vurdering af landets ejendomme, »bondegårdsreglen«. De særlige grundvurderingsprincipper indebærer, at der ved vurderingen ses bort fra den højere værdi, der er en følge af en forventning om ejendommenes overgang til anden zonestatus. Grundværdien vurderes derved lavt, mens forskelsværdien bliver højere end ved en »almindelig« vurdering, da ejendomsværdien skal udtrykke handelsværdien.

På denne baggrund ændres lånebekendtgørelsen således, at 85 pct. af udgiften til erhvervelse af landbrugsejendomme o.lign. kan medregnes i en kommunes låneadgang, hvis forskelsværdien fratrukket differencebeløbet efter § 14, stk. 6, i vurderingsloven ikke overstiger grundværdien.

3.8. Konvertering af lån.

Lånereglerne omfatter en generel adgang til at foretage konvertering af lån. Denne adgang er begrundet i hensynet til at gøre det muligt for kommunerne at opnå en mere fordelagtig rente. Derimod er det ikke hensigten, at konvertering skal kunne medføre en øjeblikkelig likviditetsgevinst. Derfor er der knyttet en række betingelser til konverteringsadgangen. (§ 2, stk. 3, nr. 5).

Ved omlægning af lån er det således en betingelse, at summen af de gamle og nye låns løbetider ikke overstiger de afdragstider, der er forudsat i lånebekendtgørelsens § 6. Hvis flere indlandslån konverteres til et udlandslån, anvendes en vægtet sum af de forløbne afdragstider.

I henhold till § 6 må den samlede løbetid for et oprindeligt lån ikke overstige 30 år, bortset fra lån optaget i realkreditinstitutter eller Kommunekredit. Udenlandske lån må højst have en løbetid på 20 år og et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 15 år.

Disse regler gælder uanset, hvor mange gange lånene konverteres. En kommune kan altså aldrig opnå, at afdragstiden på et lån kan overstige sammenlagt 30 år.

En kommune kan eksempelvis konvertere restgælden på et indenlandsk 10-årigt lån med restløbetid på 2 år til et nyt 22-årigt indenlandsk lån. Derimod kan det 22-årige lån ikke konverteres til et nyt lån med en løbetid, der er længere end det 22-årige låns restløbetid.

Dette indebærer, at kommunen i regnskabsbemærkningerne i det år, hvor lånet konverteres, må redegøre for hvilken restløbetid, der er tilbage på lånet. Dette gælder for hvert lån og for hver konvertering.

Ved konvertering af lån skal provenuet af det nye lån i øvrigt fuldt ud anvendes til indfrielse af eksisterende lån, og værdien af en eventuel afdragsfri periode skal fragå provenuet af det nye lån, når der er tale om konvertering til udenlandske lån.

Indfrielse af gamle lån og optagelse af nye lån skal ske inden for samme regnskabsår. Hjemtagelse af det nye lån kan dog finde sted i det følgende år, blot hjemtagelsen af lånet sker senest den 31. marts.

3.9. Swaps.

Ingen