Cirkulære om overenskomst for køkkenassistenter og køkkenledere i statens tjeneste

Cirkulære om overenskomst for køkkenassistenter og køkkenledere i statens tjeneste

Finansministeriet og Økonomaforeningen har indgået vedlagte overenskomst af 15. august 1989der træder i stedet for overenskomsten af 18. juni 1987 (LP.nr. 202/87) og tillæg af 22. juni 1988 og 6. september 1988 (LP. nr. 099/88).

Realitetsændringer i forhold til 1987-overenskomsten er markeret med fuldt optrukken streg i margenen og redaktionelle ændringer er markeret med stiplet streg i margenen.

Ud over at henvise til overenskomstens bestemmelser kan særligt fremhæves følgende

Almindelige bemærkninger

Med hensyn til lønfradrag/-beregning gælder de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/-beregning, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 (LP. nr. 029/85).

I tilfælde af udstationering til Færøerne eller Grønland anvendes de i overenskomsten gældende bestemmelser.

Aftalen om tillidsrepræsentantregler af 24. maj 1989 for personale beskæftiget i (amts)kommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening finder for indeværende overenskomstperiode tilsvarende anvendelse for køkkenassistenter og køkkenledere ansat ved statens institutioner.

Det gælder dog ikke for så vidt angår den i § 9 nævnte fond.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Ad § 1.

Overenskomstens område.

Overenskomsten er afgrænset dels ved krav om uddannelse som enten køkkenleder eller EFG-køkkenassistent og dels ved, at ansættelse skal ske i en stilling som enten køkkenledere eller køkkenassistent.

I en stilling som køkkenassistent forudsættes det, at stillingsindehaveren helt eller delvist selvstændigt udfører de praktiske funktioner med tilberedning og anretning af varme og kolde retter i et institutionskøkken samt tilhørende afrydning og rengøring.

I en stilling som køkkenleder forudsættes det, at stillingsindehaveren forestår ledelsen af et køkken.

I tilfælde, hvor ledelsen af et køkkenområde er en del af en husholdningsleders ledelses- og ansvarsområde, vil der ikke til institutionen kunne knyttes stilling som køkkenleder.

Det bemærkes, at stillingsbetegnelserne køkkenassistent og køkkenledere relaterer sig til stillingens indhold og ikke til, om stillingsindehaveren har gennemgået enten køkkenlederuddannelsen eller uddannelsen som EFG-køkkenassistent.

Opmærksomheden henledes op, at personer med køkkenlederuddannelsen kan ansættes såvel i køkkenlederstillinger som i køkkenassistentstillinger.

ad § 2.

Løn

ad stk. 1

I beregningsgrundlaget for kostdageantallet medregnes kostdage for gæster, og der tages hensyn til måltider, som leveres ud af institutionen, således at morgenmad indregnes med 1/5 kostdag, og frokost eller middag indregnes med 2/5 kostdage.

I forbindelse med levering af mad til hjemmeboende pensionister indregnes 1 middag som ½ kostdag.

Fastsættelsen af klassificeringen for køkkenlederstillinger ved plejehjem mv. med over 40.000 kostdage pr. år skal ske efter forhandling mellem overenskomstens parter i hver enkelt tilfælde.

ad § 3.

Lønanciennitet

ad stk. 1

Ifølge overenskomsten finder aftale om lønanciennitet m.v. for kommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandslønsystemet tilsvarende anvendelse for køkkenassistenter og køkkenledere ansat ved statens institutioner.

ad § 6.

Bolig

ad stk. 1

Bestemmelsen pålægger alene de ansatte, der ønsker at fraflytte en bolig, der stilles til rådighed af institutionen, en pligt til at opsige boligforholdet med 3 måneders varsel, men man vil finde naturligt, at også institutioner, der ønsker boligforholdet opsagt, giver et tilsvarende varsel, dog mindst svarende til det varsel, den pågældende kan opsiges med.

ad stk. 3

Betaling for varme forudsættes fastsat efter måler.

Hvor måler ikke findes eller kan opsættes, beregnes betalingen efter bestemmelsen i Finansministeriets cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, afsnit B.

ad stk. 6

Betalingen for enkeltværelser omfatter lys, varme samt vask; for privat tøjs vedkommende dog alene tøj, der kan koges.

Ad § 7.Arbejdstid

ad stk. 1, nr. 1

Det henstilles, at det i forbindelse med fastsættelsen af arbejdstidens fordeling tilstræbes, at den daglige arbejdstid så vidt muligt kun andrager 8 timer.

En spisepause kan ikke anses for at være planlagt blot ved at henvise til den ansatte til at spise i et eller andet tidsrum end kantinens åbningstid.

ad stk. 1, nr. 2

Bestemmelsen kan fortolkes således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm for tjeneste i aften – og natperioden er 35,15 time ( fra 1. september 1990 35 timer).

Herved undgår institutionerne at føre regnskab med den særlige frihed.

For timelønnet personale gælder bestemmelsen vedrørende tjeneste i aften- og natperioden kun delvis, idet der i timelønnen for nævnte tjeneste er ydet kompensation herfor, jf. § 16.

ad stk. 2

Efter aftale med personaleorganisationerne skal man henstille, at overarbejde i videst muligt omfang skal undgås.

Hvis overarbejde ikke kan undgås, skal det i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed, idet kun helt tvingende tjenesteforhold kan medføre kontant vederlæggelse for overarbejde, jf. dog § 7, stk. 10.

Opgørelse af overarbejde finder sted efter følgende regler

Overarbejde af under ½ times varighed pr. tjeneste rundes opad til ½ time.

Overarbejde mellem ½ og 1 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1. time.

Såfremt overarbejdet afvikles med frihed, sammenlægges det således beregnede overarbejde i løbet af 1 måned, hvorefter der tillægges 50%, og oprunding til hele timer foretages.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb, der beregnes efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd på de pågældende skalatrin.

Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

Overarbejdsbetaling kan ydes i forbindelse med tillæg for arbejde mellem kl. 17 og 6, tillæg for tjeneste på lørdage og mandage og søndags-/søgnehelligdagsgodtgørelse.

ad stk. 3

For en deltidsansat foretages der ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde ud over en fuld kalendermåned.

Afspadsering skal i videst muligt omfang afvikles som hele arbejdsfri dage.

ad stk. 4, nr. 2 og 3

Pålagt ekstra tjeneste, som udføres i direkte forlængelse af sidste normaltjeneste forud for en frihedsperiode, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 4, nr. 2 og 3, afvikles dog efter de almindelige bestemmelser for overarbejde, jf. stk. 2, 1. afsnit.

For ugentlige fridøgn skal forholdene omkring frihedsperiodens mimimumsudstrækning under alle omstændigheder iagttages, jf. stk. 4, nr. 1, litra a/b.

ad stk. 7

Afspadsering skal i videst muligt omfang afvikles som hele arbejdsfri dage.

ad stk. 8

Tillægsbetaling for tjeneste på lørdage fra kl. 14 til kl. 24 og mandage fra kl. 00 til kl. 4, jf. stk. 8, nr. 1, kan ikke ydes under tjeneste på lørdage og mandage, hvor der ydes godtgørelse i henhold til andre bestemmelser (fortrinsvis de uden for søndage faldende helligdage).

Bestemmelserne vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovs-, juleaftens- og nytårsaftensdag er optaget i protokollat nr. 1.

ad § 8.

Ferie

ad stk. 1

Ferie kan kun afvikles i hele arbejdsfri dage.

Beregnes optjent ferie til brøkdel af en dag, skal en halv dag eller mere beregnes som en fuld feriedag, medens mindre brøkdele af en dag ikke medregnes.

Brøkdele af feriedage vil ikke kunne sammenlægges med værdien af normaltjeneste/frihed for udført særlig tjeneste.

ad stk. 5.

Vedrørende bestemmelsen om ferie i det første år efter elevtidens afslutning, er det aftalt, at betingelsen for opnåelse af ret til ferie som fastsat for den nye stilling er, at ansættelse finder sted senest 1 måned efter elevtidens afslutning.

Ad § 9.

Ansættelsesbrev

Bestemmelsen om ansættelsesbrev med angivelse af tjenestested betyder, at tjenestestedet skal svare til det i stillingsopslaget angivne.

Det henstilles, at oplysningerne om specielt aftalte arbejdstidsforhold (f.eks. fast tjeneste i aften- og natperioden) optages i ansættelsesbrevet.

For deltidsbeskæftiget personale optages der endvidere oplysninger om den aftalte faste arbejdstid.

ad § 10.

Sygdom

Sygdomforfald skal anmeldes til tjenestestedet uden ugrundet ophold.

Det påhviler herefter den ansatte at sørge for, at tjenestestedet inden arbejdstidens begyndelse på den første sygedag eller snarest muligt derefter modtager meddelelse om sygdomsforfaldet.

Det påhviler den ansatte at præstere dokumentation for sygdomsforfald.

Som en forsøgsordning vil dokumentation i lighed med de ordninger, der er aftalt for tjenestemænd og for personale ansat inden for det private arbejdsmarked, som hovedregel bestå i en af den ansatte underskrevet erklæring indeholdende oplysninger om, at pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og om sygdommen forventes at blive af kortere eller længere varighed.

Opmærksomheden henledes på, at der ved dokumentation af sygdom og sygelistens førelse ikke kan kræves oplysning om sygdommens art.

Lægeattest – i form af den sædvanlige afkrydsningsformular – bør normalt kun forlanges anvendt til dokumentation, såfremt den ansattes forudgående sygemeldinger antal og/eller karakter taler derfor.

For fraværelser under 4 dage kræves i så fald som hidtil en skriftlig anmodning til lægen om udstedelse af lægeattest.

Denne attest betales af den ansatte.

Der er endvidere adgang til at forlange en attest fra den ansattes læge eller specialist om sygdommens forventede varighed.

Denne udtalelse kan forlanges efter 14 dages sygdom og betales af tjenestestedet.

De for tjenestemænd anvendte blanketter til brug ved afgivelse af erklæring om sygdomsforfald og ved fremskaffelse af lægeattest om sygdommens forventede varighed anvendes også for overenskomstansatte.

Såfremt tjenesteforholdet er ophørt, som følge af at pågældende har haft mere end 120 sygedage inden for 12 på hinanden følgende måneder, henstilles det, at genansættelse finder sted, når den pågældende på ny bliver tjenstdygtig.

En ansats anmodning om tjenestefrihed til pasning af sygt, mindreårigt, hjemmeværende barn kan imødekommes, når hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det.

Ordningen er etableret således, at der på barnets 1. sygedag i fornødent omfang kan gives delvis eller hel tjenestefrihed uden lønafkortning.

Sygelister suppleres med oplysninger om fravær på grund af børns sygdom.

Det bemærkes, at en ansats adgang til at benytte ordningen kan inddrages ved misbrug.

ad § 14.

Tjenestefrihed

Ansatte har endvidere ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

ad § 16.

Løn (Timelønnede)

ad stk. 1

Opmærksomheden henledes på, at der kun er mulighed for timelønsansættelse af personale, der ikke er beskæftiget i fulde kalendermåneder.

Personale, som er beskæftiget i fulde kalendermåneder, aflønnes på månedsløn jf. dog bemærkninger under ad § 2, stk. 4.

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1989.

Samtidig ophæves cirkulære af 30. december 1987 (LP. nr. 202/87) og tillæg af 19. september 1988 (LP nr. 099/88) om overenskomst for køkkenassistenter og køkkenledere i statens tjeneste.

Overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for køkkenassistenter og køkkenledere

§ 1.

OVERENSKOMSTENS OMRÅDE.

Stk. 1.

Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som enten

1)

køkkenassistenter eller

2)

køkkenledere

og som har gennemgået enten

3)

EFG-køkkenassistentuddannelsen eller

4)

den af Undervisningsministeriets godkendte køkkenlederuddannelse

Stk. 2.

Overenskomsten gælder ved sygehuse, plejehjem mv., døgninstitutioner for børn og unge, institutioner af forsorgslignende karakter, institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap og særlige plejehjem,

1)

For (amts)kommunalt ansatte i;

a)

Amtsrådsforeningens forhandlingsområde

b)

Københavns Kommune og

c)

Frederiksberg Kommune

2)

for medarbejdere i statens tjeneste og

3)

for medarbejdere ved selvejende institutioner af nævnte karakter, med hvilke der er indgået driftsoverenskomst i henhold til lov om social bistand.

Afsnit I

Månedslønnede køkkenassistenter og køkkenledere

§ 2.

LØN

Stk. 1.

Køkkenassistenter og køkkenledere aflønnes efter følgende lønrammer

Køkkenassistenter

skalatrinene 11 (1 årigt), 12-17

Køkkenledere ved institutioner med

4.000- 7.500 kostdage årlig

Skalatrinene 14-20

7.501-15.000 kostdage årlig

Skalatrinene 15-21

15.001-25.000 kostdage årlig

Skalatrinene 19-24

(fra 1. april 1990 skalatrinene 20-25)

25.001-40.000 kostdage årlig

Skalatrinene 23-27

(fra 1. april 1990 skalatrinene 24-28)

Oprykning til nyt løntrin sker – hvor intet andet er anført – efter 2 års beskæftigelse på hvert skalatrin.

Stk. 2.

Omnormering af en køkkenlederstilling finder sted, når antallet af kostdage i 2 på hinanden følgende år går op eller ned under grænserne for den lønramme, hvortil stillingen hidtil har været henført.

Stk. 3.

Årslønnen på de enkelte skalatrin fastsættes og reguleres som anført i de til enhver tid gældende aftaler om tjenestemandslønninger m.v., jf. § 23, stk. 2.

Stk. 4.

For deltidsbeskæftigede reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.

§ 3.

LØNANCIENNITET.

Stk. 1.

Aftale om lønanciennitet m.v. for (amts-) kommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandslønsystemet gælder for køkkenassistenter og køkkenledere.

Stk. 2.

Ved en køkkenleders eller køkkenassistents fratræden er institutionen pligtig at udstede anciennitetskort.

Dette danner grundlag for anciennitetsfastsættelse.

§ 4.

LØNUDBETALING.

Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.

§ 5.

MIDLERTIDIG TJENESTE I HØJERE STILLING.

Køkkenassistenter vil under midlertidig tjeneste i højere stilling være omfattet af de for tjenestemænd gældende regler.

§ 6.

BOLIG.

Stk. 1.

De ansatte her ikke ret til bolig ved institutionens foranstaltning og har ej heller – bortset fra de i stk. 9 nævnte tilfælde – pligt til at bebo en bolig, som institutionen måtte stille til rådighed.

Ansatte har ej heller ret til kosten på institutionen eller pligt til at deltage i kostforplejningen.

En ansat, der har taget bopæl i en bolig, der stilles til rådighed af institutionen, kan dog kun fraflytte denne bolig efter opsigelse af boligforholdet med 3 måneders varsel (medmindre pågældende opsiger sin stilling).

Stk. 2.

Såfremt der ydes bolig, er betalingen og vilkårene herfor følgende

For lejligheder beliggende i

1 værelse pr. måned

1½ værelse pr. måned

Stedtillægsområde II

947,37 kr.

1.263,14 kr

Stedtillægsområde III

1.021,06 kr

1.368,41 kr

Stedtillægsområde IV

1.094,74 kr

1.368,41 kr

Stedtillægsområde V

1.178,93 kr

1.578,92 kr

Stedtillægsområde VI

1.263,14 kr

1.684,18 kr

Huslejen kan dog ikke overstige den leje, som institutionen betaler for den pågældende lejlighed.

Stk. 3.

Medarbejdere med selvstændig lejlighed skal selv betale for varme, teknisk strøm, lys og gas samt skal selv sørge for rengøring, vask, møblering og sengelinned.

Stk. 4.

Såfremt en ansat selv ønsker at bebo en lejlighed med to eller flere værelser, der har et bruttoareal på over 55 m², betaler pågældende - foruden lejen for 1½ værelses lejlighed efter stk. 2 – en tillægsleje, der beregnes efter pågældende ejendoms m² - pris for hver m², som lejligheden indeholder over 55 m².

Stk. 5.

Såfremt det er institutionen, der ønsker, at en ansat skal bebo en lejlighed af den i stk. 4, nævnte art, skal pågældende dog kun betale en tillægsleje til prisen for 1½ værelses lejlighed beregnet pr. m², dog højst indtil 70 m².

For lejligheder beliggende i

Stedtillægsområder II

12,05 kr. pr. måned

Stedtillægsområde III

13,01 kr. pr. måned

Stedtillægsområde IV

14,01 kr. pr. måned

Stedtillægsområde V

15,05 kr. pr. måned

Stedtillægsområde VI

16,06 kr. pr. måned

Stk. 6 Såfremt en ansat bebor en lejlighed eller et eller flere værelser uden selvstændigt køkken og toilet med bad, betales herfor i overensstemmelse med statens regler om betaling for værelser med lyst og varme samt vask.

Stk. 7.

De i stk. 2 og 5 anførte huslejebeløb reguleres her 1. april, således at beløbene forhøjes eller nedsættes med den i ”Statistiske efterretninger” offentliggjorte procentvise ændring for det sidste år for hovedgruppen ”Bolig” i reguleringspristallet (januar 1988 = 100).

Stk. 8.

For lejligheder, der efter 1. oktober 1970 første gang udlejes af institutionen, fastsættes huslejen efter forhandling mellem overenskomstens parter.

Stk. 9.

Såfremt det pålægges en ansat at bebo en tjenestebolig (hvorved forstås en selvstændig lejlighed), sker fradraget i overensstemmelse med statens regler for tjenestebolig.

Pligt til at bebo en tjenestebolig kan kun pålægges i tilfælde, hvor overenskomstens parter er enige om, at dette er nødvendigt.

§ 7.

ARBEJDSTID.

Stk. 1.

1)

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 38 timer (pr. 1. september 1990 37 timer).

Arbejdstidens fordeling på ugens enkelte dage fastsættes af institutionen under hensyn til dennes arbejdsgang.

Normaltjeneste kan tilrettelægges og afvikles ud fra, at den daglige normaltjeneste udgør mellem 7 og 9 timer.

Normaltjenesten kan udgøre mindre end 7 timer på dage i tilslutning til afvikling af frihedsperioder, der omfattes af bestemmelserne i stk. 4, nr. 2 og 3.Disse tjenester anvendes fortrinsvis til afvikling af frihed for udført særlig tjeneste, jf. nr. 3, 1. afsnit, 3. sætning.

Mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/Økonomaforeningen kan det aftales, at den daglige normaltjeneste udvides med indtil 1 time og /eller nedsættes med indtil 2 timer.

Tjeneste ud over den fastsatte daglige eller ud over en særlig aftalt daglig arbejdstidsnorm betragtes som overarbejde.

En planlagt spisepause holdes uden for den normale arbejdstid.

En spisepause anses for planlagt, når den har en længde af mindst ½ time, og når spisepausens begyndelse er fastsat til et bestemt tidspunkt hver dag.

Dette tidspunkt behøver ikke at være det samme alle ugens dage.

Hvor det viser sig udelukket at planlægge spisepausen, vil dog som arbejdstid kunne regnes spisepause,

som ikke på forhånd er planlagt,

som holdes, når arbejdet tillader det, og

som har en varighed af under ½ time, i hvilken

den ansatte i øvrigt i givet fald må være villig

til at lade sig tilkalde.

2)

a)

For hver fulde 40 (fra den 1. september 1990 37) timers normaltjeneste, der er udført i aften- og natperioden, ydes der 3 (fra 1. september 1990 2) timers frihed.

Ved tjeneste i aften- og natperioden forstås tjeneste påbegyndt kl. 14.00 eller senere og som strækker sig ud over kl. 17.00.

b)

Indtjent frihed, ifølge litra a, afspadseres time for time i form af hele arbejdsfri dage.

Frihed skal være endelig afspadseret i løbet af det pågældende ferieår.

Hvis dette ikke er sket, afregnes der med overarbejdsbetaling, jf. stk. 2, 1. afsnit.

c)

Fra 1. september 1990 yders der endvidere for den i litra a omtalte tjeneste en tillægsbetaling pr. time svarende til 1/80502 af den til den pågældendes anciennitet svarende til nettoårsløn, jf. § 2, stk. 1.

Tillægsbetalingen beregnes i forhold til den faktisk udførte tjeneste.

3)

Tjenesteliste bekendtgøres, således at de ansatte (bortset fra afløsningspersonale) til stadighed er orienteret om tjenestens beliggenhed og ugentlige fridøgns placering mindst 4 uger forud.

Ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for førnævnte periode kan kun finde sted i ganske særlige tilfælde (f.eks. sygdom blandt personalet).

Orientering om afspadsering for f.eks. overarbejde, tjeneste på søn- og helligdage gives til den ansatte senest 72 timer forud for det tidspunkt , hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes.

Før der foretages ændringer i den bekendtgjorte tjenesteliste, forudsættes det, at nødvendige omlægninger af tjenesterne og inddragelse af fridøgn – herunder orientering om afspadsering – drøftes med de ansatte, som berøres af omlægningen.

Aflyses planlagt afspadsering mindre end 72 timer forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes, foretages der en nedskrivning af afspadseringskontiene, som om afspadseringen har fundet sted.

Den i stedet for pålagte tjeneste honoreres i henhold til bestemmelserne vedrørende enten overarbejde, jf. stk. 2, 1. afsnit, eller opkald uden for den normale arbejdstid, jf. stk. 6.

Betaling for omlagte timer, jf. nr. 4, vil ikke kunne finde sted i denne forbindelse.

4)

Ændres der i normaltjenestens beliggenhed i forhold til den i tjenesteliste fastlagte for personale, der ikke er ansat som afløsningspersonale, skal der gives et varsel på mindst 72 timer.

Overholdes dette varsel ikke, ydes der en godtgørelse for de omlagte timer på 16, 50 (fra 1. april 1990 16,91) kr. pr. time.

Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenestelisten ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjenestetimer.

Stk. 2.

Overarbejde søges godtgjort med fritid, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50% afrundet opad til hele timer.

Såfremt erstatning med frihed ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken overarbejdet er præsteret, betales dette med et beløb beregnet på grundlag af den til pågældendes anciennitet svarende nettoårsløn, jf. § 2, stk. 1, efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende over arbejdsvederlag til statens tjenestemænd.

Bestemmelsen kan fraviges, jf. stk. 10.

Når en ansat pålægges at udføre overarbejde, skal dette meddeles i tjenestetiden dagen forud.

For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 18. kr. (fra 1. april 1990 18.45 kr.).

Stk. 3.

Deltidsbeskæftigede, som ud over den med pågældende aftalte faste arbejdstid udfører tjeneste, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres med tilsvarende frihed.

Såfremt friheden ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken arbejdet er præsteret, betales dette med normal timeløn uden tillæg.

Bestemmelsen kan fraviges, jf. stk. 10.

Deltidsansatte omfattes ikke af bestemmelsen om den daglige tjenestes mindsteværdi, jf. stk. 1, nr. 1, afsnit 2, 2. punktum.

Tjeneste, der falder uden for institutionens daglige arbejdstidsnorm, jf. stk. 1, nr. 1, afsnit 4, betragtes som overarbejde.

Når en deltidsbeskæftiget pålægges at udføre merarbejde, skal dette meddeles i tjenestetiden dagen forud.

For manglende varsel til merarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 18 kr. (fra 1. april 1990 18,45 kr. ).

Stk. 4.

Der ydes et ugentligt fridøgn.

1)

Tilrettelæggelsen af tjenesten finder sted ud fra, at frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn opfylder følgende

a)

Frihedsperioden skal have en udstrækning af 64 timer, dog at den kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 55 til 64 timer.

b)

Har frihedsperioden ikke en længde som anført under litra a, tildeles der i stedet for 2 frihedsperioder.

Disse skal hver have en længde af mindst 40 timer, dog at de kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 35 til 40 timer.

c)

Sammenlægges flere frihedsperioder af den under litra a angivne længde, skal den første have en længde som anført under litra a, medens de øvrige hver skal have en længde af mindst 48 timer.

d)

Sammenlægges en frihedsperiode af den under litra a angivne længde med en af de under litra b omtalte perioder, skal den første have en længde som anført under litra a og den anden en længde af mindst 24 timer.

2)

Inddrages frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn, afvikles den pålagte tjeneste efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, 1. afsnit, dog mindst for 6 timers tjeneste.

3)

Inddrages en for en fuldtidsansat tilrettelagt anden frihedsperiode på 24 timer eller mere, afvikles den pålagte tjeneste som omtalt under nr. 2.

4)

Mellem en institution og personalegruppens tillidsrepræsentant kan det aftales, at bestemmelserne om tilrettelæggelse af det ugentlige fridøgn, jf. nr. 1, fraviges for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre afvigende forhold måtte give grundlag herfor.

Stk. 5.

Personalet er berettiget til frihed under de uden for søndage faldende helligdage (søgnehelligdag) eller til erstatning herfor i form af anden frihed.

Frihedsperioderne skal have en længde som omtalt under stk. 4, nr. 1, litra b eller e.

Anden frihed gives i følgende situationer

1)

Normaltjeneste på søgnehelligdagen.

2)

Det ugentlige fridøgn eller andre frihedsperioder, jf. stk. 4, nr. 2 og 3, falder på en søgnehelligdag.

Dette gælder dog ikke i følgende situationer

a)

Søgnehelligdagen har sammenfald med en ugedag, hvorpå den ansatte altid har fri.

b)

Deltidsansatte, med hvem der er aftalt faste arbejdsperioder, og for hvem ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri uge.

Er anden frihed ikke afviklet inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori søgnehelligdagen er beliggende, betales der efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, 1. afsnit, dog mindst 6 timers tjeneste.

Bestemmelsen kan fraviges, jf. stk. 10.

Stk. 6.

Til ansatte, der opkaldes til tjeneste uden for den normale arbejdstid, ydes der betaling som for overarbejde, jf. stk. 2, 1. afsnit, dog mindst for 3 timer.

Der kan for flere opkald inden for 3 timer ydes overarbejdsbetaling for 3 timer.

For arbejde ud over 3 timer ydes overarbejdsbetaling pr. påbegyndt time.

Såfremt opkald finder sted i en periode, der er omfattet af stk. 4, afvikles opkaldet efter disse bestemmelser.

Flere opkald inden for 6 timer efter første opkald honoreres ikke yderligere.

Såfremt næste opkald finder sted mere end 6 timer efter første opkald, ydes betaling i henhold til bestemmelserne i første afsnit.

Stk. 7.

For tjeneste på søndage og de uden for søndage faldende helligdage, yder der ½ times frihed for hver times tjeneste.

Såfremt der ikke er ydet erstatningsfrihed inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken søndags-/søgnehelligdagstjenesten er præsteret, yder der en godtgørelse svarende til 1/3952 (pr. 1.september 1990 1/3848) af den til den pågældende anciennitet svarende nettoårsløn, jf. § 2, stk. 1.

-Bestemmelsen kan fraviges, jf. stk. 10.

-Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

-Nævnte godtgørelse ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder på nævnte dage.

Til ansatte (bortset fra personale ansat til søndagstjeneste), som i løbet af kvartal (januar – marts, april – juni, juli – september, oktober – december) pålægges at udføre tjeneste på flere end 6 søndage, betales der for tjeneste på de overskydende søndage yderligere en særlig godtgørelse svarende til halvdelen af den normale godtgørelse jf. afsnit 1.

Stk. 8.

1)

For tjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 24 og på mandage i tidsrummet fra døgnets begyndelse til kl. 4 ydes en tillægsbetaling på 18.58 kr. (fra 1. april 1990 19,04 kr.) pr. time.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Nævnte tillægsbevilling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

2)

Såfremt den ansatte udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for hele tjenesten.

3)

Såfremt den ansatte udfører tjeneste på mandage inden kl. 6 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for den del af tjenesten, der ligger mellem søndag kl. 24 og mandag kl. 6.

Stk. 9.

Ansatte, som efter tjenstlig ordre udfører arbejde mellem kl. 17 og 6, får herfor en tillægsbetaling på 14,15 kr. (fra april 1990 14.51 kr.) pr. time.

For hver fulde 3

points udsving i reguleringspristallet ud over 100 (januar 1988=100) forhøjes eller nedsættes nævnte beløb med 18 øre.

Regulering sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april – 30. september og 1. oktober – 31. marts.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

Til personale, som i løbet af et kvartal (januar – marts , april – juni, juli- september, oktober. december) pålægges at udføre flere end 31 aften- og/eller nattjenester, ydes der for de overskydende tjenester for arbejde mellem kl. 17 og 6 yderligere en særlig tillægsbetaling, jf. afsnit 1.

Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der udelukkende ansættes til at udføre aften- og/eller nattjeneste.

Stk. 10.

Mellem en institution og tillidsrepræsentanten/Økonomaforeningen kan der træffes aftale om,

-at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt eller,

-at afspadsering/erstatningsfrihed finder sted på et senere tidspunkt,

end omtalt i de enkelte bestemmelser vedrørende

-overarbejde, jf. stk. 2,

-deltidsbeskæftigede merarbejde, jf. stk. 3

-erstatning for søgnehelligdage, jf. stk. 5, og

-søndagstjeneste, jf. stk. 7.

Stk. 11.

Bestemmelsen i stk. 1 og 2 gælder ikke for køkkenledere.

§ 8.

FERIE.

Stk. 1.

Månedslønnet personale, der er ansat i henhold til nuværende overenskomst, er omfattet af lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Bortset fra eet af de kalenderdøgn, som er en del af en frihedsperiode omkring et ugentligt fridøgn, betragtes øvrige dage som feriedage.

Der kan ikke foretages fradrag i lønnen i forbindelse med afvikling af ferie for personale, der har været knyttet til institutionen i hele optjeningsåret, jf. dog stk. 2 og ferielovens § 14, stk. 2.

Stk. 2.

Til ansatte , der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har en anden fast arbejdstid end i foregående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med same brøkdel, som tjenesten i det foregående kalenderår (optjeningsår) har andraget.

Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdstidsændringer af 1 måneds varighed og derover.

Stk. 3.

Til månedslønnet personale, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på1½ %, der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlende ferietillæg op 1 %.

Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret (1. januar – 31. december) oppebårne indkomstpligtige beløb for tjenstligt arbejde med fradrag af udbetalt særlig feriegodtgørelse.

Om godtgørelsens beregning og udbetaling henvises til de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 4.

Til deltidsbeskæftigede, som ud over den faste arbejdstid udfører tjeneste, der ikke betragtes som overarbejde, og som ikke er omfattet af den i stk. 2 anførte bestemmelse, ydes der for denne tjeneste alene feriegodtgørelse med 12½%.

Stk. 5.

Når en køkkenleder eller køkkenassistent ansættes umiddelbart efter elevtidens afslutning, ydes ferie med løn som fastsat for den nye stilling.

Uddannelsesstederne yder i alle tilfælde feriegodtgørelse i henhold til ferielovens bestemmelser, jf. stk. 1.

Denne godtgørelse modregnes i pågældendes løn, når ferien holdes.

§ 9.

ANSÆTTELSESBREV.

Månedslønnede modtager – før tiltrædelsen – et ansættelsesbrev med angivelse af tjenestestedet.

§ 10.

SYGDOM.

Månedslønnede oppebærer løn under sygdom i henhold til lov nr. 261 af 9. juni 1948 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven) med senere ændringer.

Den i nævnte lovs § 5, stk. 2, anførte regel om opsigelse med en måneds varsel til den 1. i en måned efter 120 dages sygefravær inden for 12 på hinanden følgende måneder optages i ansættelsesbrevet.

§ 11.

FRAVÆR FRA TJENESTEN I FORBINDELSE MED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION.

Aftale om (amts-)kommunalt ansattes adgang til fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel og adoption gælder med virkning fra 1. oktober 1989 for køkkenassistenter og køkkenledere.

Indtil 1. oktober 1989 gælder bestemmelserne i protokollat nr. 5.

For statsansatte køkkenassistenter og køkkenledere gælder aftalen mellem Finansministeriet og en række centralorganisationer om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption.

§ 12 VÆRNEPLIGT.

Under indkaldelse til aftjening af værnepligt gælder reglerne i funktionærloven.

§ 13 EFTERLØN.

Der ydes efterladte efterløn i henhold til funktionærloven.

§ 14 TJENESTEFRIHED .

Der kan gives adgang til ekstraordinært tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det er foreneligt med tjenestens tarv.

Tjenestefrihed kan gives i indtil 5. år.

Ansættelsesmyndigheden har ansvaret for, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 15 OPSIGELSE.

Stk. 1.

Det gensidige opsigelsesvarsel fastsættes i henhold til funktionærloven.

Stk. 2.

Det ophviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og Økonomaforeningen.

Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

Stk. 3.

Skønner Økonomaforeningen, at afskedigelsen af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Økonomaforeningen inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med ansættelsesmyndigheden.

Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af Økonomaforeningen kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt Finansministeriet, og 2 af Økonomaforeningen, hvorefter disse i forening udpeger en opmand.

Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes præsidenten for vedkommende landsret om at udpege denne.

Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner.

Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen i den nuværende stilling.

Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4.

Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af ansatte, som ikke har været uafbrudt beskæftiget ved institutionen i den nuværende stilling i mindst 1 år før afskedigelsen.

Afsnit II

Timelønnede køkkenassistenter.

§ 16 LØN.

Stk. 1 .

Køkkenassistenter, der ikke beskæftiges i fulde kalendermåneder, aflønnes med timeløn.

Timelønnen beregnes i dagstjeneste som 1/1976 (pr. 1. september er 1990 1/1924) og i aften- og natperioden som 1/1828 (pr. 1. september 1990 1/1820) af den til den pågældende anciennitet svarende årsløn for månedslønnede køkkenassistenter.

Stk. 2.

Timelønnede har – hvor ingen anden afregningsform er fastsat – ret til ugentlig afregning.

Kan udbetaling ikke finde sted inden for eller i umiddelbar tilslutning til arbejdstiden, kan pågældende efter anmodning fra beløbet tilsendt.

Det tilstilles medarbejderen en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.

§ 17 LØNANCIENNITET.

Ved ansættelse som timelønnet fastsættes lønanciennitet efter reglerne i § 3.

§ 18 ARBEJDSTID.

Stk.1.

Med hensyn til

§ 7, stk. 1, Arbejdstid, (bortset fra stk. 1, nr. 2,litra a og b, idet der i timelønnen for tjeneste i aften- og natperioden er ydet kompensation herfor,)

§ 7, stk. 2, Overarbejde

§ 7, stk. 7, Søndagstjeneste m.v.,

§ 7, stk. 8, Tillægsbetaling for tjeneste på lørdage og mandage og

§ 7, stk. 9, Tillægsbetaling for tjeneste mellem kl. 17-6

finder de for månedslønnede køkkenassistenter gældende bestemmelser tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Timelønnede, der har haft beskæftigelse i mindst 6 på hinanden følgende arbejdsdage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagte fridøgn, jf. § 19, stk. 3) forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, oppebærer for tjeneste på søgnehelligdagen dels almindelig timeløn for de præsterede arbejdstimer dels en godtgørelse pr. time beregnet på grundlag af den for månedslønnede fastsatte godtgørelse for mistede fridøgn, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 3.

Såfremt aftalt tjeneste for en timlelønnet ikke kan udnyttes af institutionen, og såfremt institutionen ikke kan anvise den pågældende anden tjeneste, har den ansatte medmindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse – ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den pågældende dag.

§ 19 OPSIGELSE, SYGDOM, FRIHED MV.

Stk. 1.

For timelønnede kan tjenesteforholdet ophæves uden forudgående varsel.

Ved sygdom betragtes timelønnedes ansættelsesforhold som ophævet.

Stk. 2.

Timelønnede oppebærer i sygdomstilfælde dagpenge efter reglerne i Lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge ved sygdom og fødsel med senere ændringer.

Stk. 3.

Timelønnede har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver periode på 6 arbejdsdage; dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tjenesten, f.eks. under aften- og nattjeneste.

Stk. 4.

Der ydes timelønnede ferie efter Lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Afsnit III

Fælles bestemmelser.

§ 20 TJENESTEDRAGT.

Stk. 1.

Køkkenassistenter og køkkenledere ansat pr.1. april 1989 indplaceres i de i § 2, stk.1, anførte lønrammer på grundlag af deres anciennitet i henhold til 1987-ovrenskomsten.

Stk. 2.

Køkkenledere ved institutioner med 15.001-40.000 kostdage årlig ansat pr. 1. april 1990 indplaceres i de i § 2, stk. 1, anførte ændrede lønrammer efter bestemmelserne i § 11 i Aftale om lønanciennitet m.v. for (amts-)kommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandslønsystemet.

§ 22 IKRAFTTRÆDEN.

Overenskomsten træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 1989.

§ 23 OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN.

Stk. 1.

Overenskomsten kan såvel af Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet som af Økonomaforeningen opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts 1991.

Stk. 2.

Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil ny overenskomst indgås, sker aflønning af køkkenledere og køkkenassistenter på grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende aftaler om tjenestemandslønninger.

København, den 15. august 1989

For Økonomaforeningen

Irene Kofoed-Nielsen/Bjarne Ellefsen

For Amtsrådsforeningen i Danmark

Jens K. Brandt/ Henning Bickham

For Københavns Kommune

P.O.V.

Ringgaard Pedersen/ Simmelkjær

For Frederiksberg Kommune

G. Kastberg/Lars Due Østerby

For Finansministeriet

Thorkild Rotenberg

Bilag 1

Protokollat nr. 1 vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at de hidtil gældende bestemmelser vedrørende ovennævnte dage opretholdes.

Bestemmelserne inden for de enkelte områder er følgende

Amtsrådsforeningen i Danmark .

Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges

1)

Juleaftensdag fra dagtjenestens påbegyndelse til kl. 24,

2)

1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24.

Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser.

Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum giver ikke ret til erstatningsfrihed.

Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag aften-/nattillæg fra kl. 16. (i stedet for normalt fra kl. 17).

1.maj betragtes som en søgnehelligdag.

Grundlovsdag betragtes som en søgnehelligdag fra kl. 12.

Finansministeriet.

Personalet har juleaftensdag efter kl. 14.00 samt 1. maj og grundlovsdag efter kl. 12.00 i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges.

Personale, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser.

Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed.

Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Nytårsaftensdag anses som almindelig arbejdsdag.

Protokolat nr. 2 vedrørende uddannelse.

Parterne er enige om, at personale, der har afsluttet den af Fællesudvalget for Huslig Uddannelse godkendte køkkenlederuddannelse, forinden denne blev godkendt af undervisningsministeriet, og som ansættes i de i § 1 omtalte stillinger, er omfattet af nærværende overenskomst.

Protokollat nr. 3 vedrørende delt tjeneste.

Mellem parterne er der enighed om, at tjenesten bør tilrettelægges således, at delt tjeneste – hvorved forstås tjeneste adskilt af en pause på 1 time eller mere – undgås.

Hvor dette ikke er muligt, f.eks. på grund af andet personales sygdom, personalemangel, særlige arbejdsopgavers udførelse o.l., betales der for delt tjeneste 24,82 kr. (fra 1. april 1990 25,44 kr.) pr. dag.

Protokollat nr. 4 vedrørende ledsagelses af patienter/beboere ved deltagelse i ferie- og højskoleophold m.v.

Det er imellem overenskomstens parter aftalt, at i tilfælde, hvor ansatte ledsager patienter/beboere i forbindelse med deltagelse i ferie- og højskoleophold m.v., afvikles forholdene – herunder ydelse af vederlag – efter bestemmelser for personale inden for døgninstitutionsområdet, der deltager i børns ophold på feriekolonier.

Protokollat nr. 5 vedrørende fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

Til og med 30. september 1989 gælder følgende bestemmelser for månedslønnet personale ansat ved (amts-)kommunale institutioner.

Stk. 1.

Med henblik på institutionens tilrettelæggelse af arbejdet skal medarbejderen senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysninger om, hvornår hun påregner at begynde sin barselsorlov.

Stk. 2.

Under fravær fra tjenesten på grund af svangerskab og fødsel er pågældende berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14. uger i alt.

Såfremt den ansatte ønsker det, gives der fra udløbet af 14-ugersperioden tjenestefrihed uden løn i henhold til lov om barselsorlov m.v.

Stk. 3.

Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Stk. 4.

Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den pågældende efter stk. 2 er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end svangerskab og/eller fødsel.

Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at perioden efter stk. 2 løber længere end til 14. uger fra fødslen.

Stk. 5.

Fravær uden for det i stk. 2 nævnte tidsrum betragtes sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 6 .

En medarbejder, der i forbindelse med barnets på sygehus genoptager arbejdet inden den i stk. 2, 1. sætning, omtalte 14 ugers periodes udløb, har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, såfremt hun i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet, og udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen.

Stk. 7.

Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4, betales af den ansatte.

Stk. 8.

Medarbejdere har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med adoption efter reglerne herom i lov om barselsorlov m.v.

Hvis en medarbejder i anledning af adoption har ret til dagpenge efter dagpengeloven, er pågældende under fravær fra arbejdet berettiget til sædvanlig løn i 14 uger regnet fra modtagelsen af barnet.

Bestemmelsen i stk. 6 tilsvarende anvendelse i forbindelse med adoption.